Danske nåletræer kan gøre os selvforsynende med energitræ

Der er ingen grund til, at vi i Danmark importerer halvdelen af al vores træ til energiformål. Med simple metoder og en udvidelse af skovarealet på højst 25 procent kan vi selv producere al det træ, som vi brænder af i dag og mere til.

»Vi behøver ikke at gå til ekstremer og pine skovene eller udvide dem meget voldsomt. En udvidelse på 25 procent svarer faktisk kun til den skovpolitiske målsætning fra 1989, der for længst er blevet besluttet i Folketinget,« siger Lars Graudal, forskningsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for skov, natur og biomasse på Københavns Universitet.

En udvidelse på 25 procent vil svare til en fordobling af den udvidelse af skoven, der allerede foregår i disse år.

Sammen med en række forskere står Lars Graudal bag rapporten 'Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100', der er et oplæg til en politisk diskussion om, i hvor høj grad skoven skal bidrage til et fossilfrit Danmark i 2050.

Rapporten skitserer en række scenarier for en fremtidig skovproduktion. Ligegyldigt hvordan man anskuer det, så kan Danmark få langt mere ud af skoven, også uden at kvæle tudser og sommerfugle eller omdanne skoven til endeløse rækker af plantede træer med skovbund, der er støvsuget for grene og træstammer.

Nåletræer giver bedst udbytte, men ...

Skal udbyttet af skoven helt i top, så er vi dog nødt til at plante flere nåletræer. I modsætning til løvtræer vokser nåletræerne hurtigt og giver et større udbytte. Nåletræerne er dog ikke hr. og fru Danmarks foretrukne træer.

Danskerne vil hellere kigge på løvtræer, når de går en tur i skoven, viser undersøgelser. Det argument er vanskeligt at ignorere, også set med økonomiske briller. Undersøgelser peger nemlig på, at den eksisterende rekreative værdi ved, at danskerne udnytter skovene, ligger mellem en og to milliarder kroner om året.

Løvskovene skaber desuden mere og bedre grundvand under skovene. For at undgå ekstreme scenarier har forskerne ikke regnet på scenarier med mere end en forsigtig udvidelse af mængden af nåletræer.

Ammetræer giver skoven et boost

Ifølge rapporten får man lige så meget ud af skoven ved at optimere dyrkningen som ved at udvide skovarealet. De hurtige og nemme løsninger er at bruge mere af træerne, når de bliver fældet og fælde dem tidligere.

En mere sofistikeret teknik er at plante såkaldte ammetræer omkring de træer, som skal vokse sig store. Ammetræer er typisk hurtigtvoksende træer som poppel, pil eller lærk. Træernes funktion er at beskytte for vind og frost, og når det ønskede træ er stort nok, fældes ammetræerne.

På længere sigt vil der være store gevinster ved at kombinere ammetræer med en forædling af hurtigtvoksende træer, altså en praksis hvor man hele tiden udvælger og planter de mest hurtigtvoksende træer for at skabe en slags supertræer.

Forædling vil dog ikke give nogen mærkbar gevinst før 2040, men herfra vil udbytte stige frem mod år 2100 med op mod 0,4 og 0,6 mio. ton tørstof årligt, vurderer forskerne.

Forsker: Mere skov er ikke urealistisk

Flere undersøgelser peger på, at den globale efterspørgsel på træ vil stige med tre til fire gange inden 2050. En udvidelse af skovarealet i Danmark rummer også et potentielt slagsmål med landmænd.

»Vi skitserer bare udfordringerne og mulighederne. Så er resten op til politikerne. Men personligt synes jeg slet ikke, det virker urealistisk at plante mere skov på mindre attraktive landbrugsområder. De kan også være i bynære områder, hvor man vil have flere rekreative arealer, eller i områder, hvor grundvandet skal beskyttes bedre,« siger Lars Graudal.

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vil være rigtigt godt, hvis vi kunne være selvforsynende med brænde og træpiller, i stedet for at disse importeres fra alle mulige fjerne hjørner af kloden. I Danmark vil det også være muligt at lave bæredygitg skovdrift, i modsætning til mange andre lande, hvor skoven bare fældes og eventuelt omlægges til kvæghold/landbrugsjord.

Desværre vil man som privat person nok stadigvæk blive nød til at købe sine træpiller/brænde i Tyskland for at undgå det danske afgiftshelved.

  • 23
  • 1

Men pillerne i tyskland kan jo godt stamme fra danske træer. På den anden side set så har du sikkert ret, at når den nye afgift slår igennem, vil mange hente så meget hjem fra tyskland at efterspørgslen på dansk brænde vil dale til et niveau hvor vi på papiret er selvforsynende.

  • 11
  • 0

Det er helt klart, at bl.a. dansk træ, skal bruges til lokal CO2-neutral energiproduktion. I stedet for at det hele ligger og rådner i skovene, som i dag.

Men, der er to problemer i det:

1) Biodiversiteten. Nu har man over de senere år ændret skovdriften til at man lader nogle træer står, så man blander trætyperne etc. etc. hvilket er meget positivt for dyr og fauna - og naturoplevelsen for os andre.

Her er nåletræsørkner, som majsørkner, ikke noget vi ønsker tilbage, selv om det giver en kortere livscyklus. Men, mange nåletræer kommer vi til at mangle bær, nødder, svampearter etc. og efterfølgende levegrundlag for insekter og dyr. Her er forrådnelses- og nedbrydningsprocesser af træmasse også vigtig for skovens trivsel.

2) Forstiller vi os, at vi kan gøre dette bæredygtigt, så er det den rigtige vej frem - Men, her kommer Hr. Lidegaard og hans afgiftscirkus på banen igen - og smadre et hvert fornuftigt tiltag. F.eks. de nye afgifter... Desværre er der nok også så lidt penge i det, pga. energiafgifter, at vi ikke kommer til at se en transport af danske træprodukter til Tyskland, som vi så henter igen i trailere, som vi kender det med bl.a. dåseøl, biobrændstoffer etc. Skal det give mening, så skal produkterne bruges lokalt, som man hidtil har gjort med e.g. at hente brænde.

  • 12
  • 1

Hvis formålet med mere skov er energiproduktion vil det vel være lige så gavnligt at plante energitræ, såsom pil og poppel, der kan høste hurtigere og som kommer igen hvis afklipningen sker korrekt. Samtidig kan pil bruges til at rense forurenet jord, hvilket sikkert kan være en fordel i nærheden af gamle lossepladser, dog ikke metaller.

Samtidig høre pil og poppel under løvtræer så hr og fru danmark vil sikkeret være interesseret i dem frem for nåletræer.

  • 3
  • 4

Man skulle tro at det var en politisk 100% vindersag at igangsætte forskningsprojekter, der fokuserer på optimering af "skovens nytte". Der er i dag i høj grad tale om eksisterende viden, som blot er spredt ud og ikke anvendes i den centrale politiske beslutningsproces.

Politik på skovområdet er typisk lavet på baggrund af en stærkt fokuseret viden om enten biodiversitet, trævækst eller bare diffust "skov er godt for CO2-opsamling".

  • Med en samlet viden, kan denne bruges politisk til en strategi for skovdrift i Danmark. Desuden kunne man bruge den viden i folkeskolerne, hvor vedvarende energi og holistisk tænkning fylder mere, og derfor gerne skulle ske på oplyst grundlag og ikke propagandalignende dogmer.
  • 6
  • 0

Nåletræer er kunstigt indført i Danmark, men hører efter min mening slet ikke hjemme i den danske natur - så nej tak til flere nåletræer !

  • 4
  • 13

Man bruger jo træ til mange andre ting end lige brænde.

Efterhånden som den købedygtige del af verdens befolkning vokser, vil efterspørgslen på træ naturligvis også vokse. Jo mere træ vi selv har, jo bedre muligheder for Dansk møbelindustri i fremtiden.

Så ja, en planlægning allerede nu er helt sikkert på sin plads.

  • 3
  • 0

Jan Nåletræer er ikke invasive i Danmark som gruppe betragtet. Både skovfyr og taks er naturligt forekommende. Rødgran blev indført i 1730, men da den vokser i alle landene omkring os var den formentlig kommet af sig selv i dag. Der er mange indførte træarter i Danmark, både løv- og nåletræer.

  • 12
  • 2

Danske nåletræer kan gøre os selvforsynende med energitræ

  • lyder overskriften, uden at selvforsyning dokumenteres i brødteksten!?

Nå, det fremgår måske så af rapporten? Næh, åbenbart ikke - i sammendraget står:

Gennemgangen af virkemidler viser således, at det er muligt at øge produktionen i de danske skove ganske betydeligt, og at det vil være muligt at bidrage signifikant til danske energimålsætninger om en omstilling til100 % vedvarende energi i 2050 og til en markant reduktion af Danmarks CO2-udslip

  • 2
  • 0

Jan

Stormfald, insektangreb, rodfordæver m.m. har intet at gøre med udbredelsen af rødgran. Det er en følge af at man dyrker mange af den samme art et sted. Monokulturer er udsatte det være sig i land- som skovbrug. Forresten så er bl.a hvede og byg også invasive arter :)

  • 7
  • 0

Det er helt klart, at bl.a. dansk træ, skal bruges til lokal CO2-neutral energiproduktion. I stedet for at det hele ligger og rådner i skovene, som i dag.

Det er desværre kun klart for den som ikke ved hvilken oase råddent træ er for biodiversiteten. Men desværre er biodiversitet blevet meget "disney-ficieret", så det gælder kun isbjørne og store dyr, mens vi faktisk mister mange flere arter hvert år indenfor svampe, slimsvampe og insekter.

Så hvor vi synes at pæne opryddede skove og klippede golfbaner er dejlig natur, så ser naturen anderledes på den sag. Det er bare svært at sælge en klam slimet svamp som bevaringsværdig, når den nu ikke bidrager økonomisk til at vi kan få større fladskærme i samtalekøkkenet.

Og denne artikel viser meget godt at vi kan meget ved "bare" at være lidt mere effektive, desværre glemmer vi at tænke på om de uudnyttede potentialer havde en nytte for andre end lige det vi fokuserer på. F.eks. landmændenes fjernelse af skel og læhegn havde en træls indvirkning på harer og agerhøns, det havde man bare ikke lige tænkt på i "effektiviseringens" hellige navn.

  • 9
  • 2

De danske skove bliver drevet meget intensivt, så hvis man skal gavne biodiversiteten, bør man udvide skovarealet i stedet for at gøre skovdriften endnu mere intensiv. F.eks. på de landbrugsjorde, hvor det giver underskud at fortsætte med at dyrke landbrugsafgrøder, dvs. f.eks. mange af de lavere liggende områder, hvor der skal bruges mange ressourcer på dræning, pumper og vedligeholdelse af åer/grøfter. På andre landbrugsjorde, hvor der skal bruges meget vanding, kan forskellige træsorter give større udbytte end afgrøder, fordi træernes rodsystemer når længere ned. På sigt må man kunne få meget mere biomasse ud af at plante douglasgran og andre hurtigtvoksende nåletræer, såvel som hurtigtvoksende løvtræer, i stedet for majs, raps, elefantgræs og andre afgrøder, hvis det drejer sig om at få energi ud af et område. Der må kunne hentes mere biomasse på sigt, fra skove med 30 m høje træer, end fra marker med 3 m høje planter, selv om der høsted med længere mellemrum. Hvis der først er kommet gang i væksten, bliver der jo ved med at være nye træer, der har nået den hugstmodne alder, og biomassen for det enkelte træ stiger eksponentielt de første 10-20 år. Ved udtynding lader man nogle rækker stå tilbage, der kan gro videre, samtidig med at nye vokser op. Ved næste tynding er det de nye der står tilbage og gror videre, mens næste generation vokser op. Den praksis er allerede brugt i bøgeskove og nogle granskove, hvor man udnytter selvsåning fra gamle træer. På de såkaldt vandlidende landbrugsjorde, hvor man bruger formuer på at lede vandet bort, kan man få løst mindst 2 problemer på en gang, ved at plante træsorter, der typisk er bedst egnede til at gro i vandlidende jorde, idet træerne øger fordampningen til ca. det dobbelte, ifølge en rapport fra Forskningscentret for Skov og Landskab, SKOVEN Særnummer februar 2001, Etablering af stabil skov efter stormfald, udgivet af Dansk Skovforening. I følge samme tidsskrift, kan visse kombinationer af forskellige træsorter give mere robuste skove, der giver større udbytte og mindre stormfald.

  • 4
  • 1

@ Jan Balle:

Hvis ikke det havde været for nåletræer i Danmark, ville store dele af Jylland være en stor klit. Desuden er store dele af Danmark perfekt egnet til at dyrke nåletræer, så det ville være tåbeligt ikke at udnytte mulighederne.

  • 4
  • 0

Helt enig. Men de fleste bønder i Danmark har den opfattelse, at de "forvalter den danske natur mere end nogle andre", men de jorde du omtaler (drænede marker med mager jord) giver ofte så dårligt udbytte, at bønderne kun har den for at få tilskud. Problemet er, at man ikke kan få skovrejsningsstøtte til energiskov.

  • 3
  • 0

@Poul. Der er jo sådan set også det, der står... Det er menes er, at i dag fliser vi store mængder træ og lader det rådne i skoven, hvorefter vi importer det samme fra udlandet. Der hvor du (og jeg) vil hen, er vel at hele træer etc. der får lov at forgå naturligt - og ikke flis. Det går mange steder den rigtig vej nu i de skove jeg kommer i.

Men, det du rører ved er det meget centrale spørgsmål - energi vs. natur.

Det kedelige ved det er, at der skal meget store arealer til for at lave tilstrækkelig med energi - og vi påvirker naturen meget med de tiltag vi har gang i på energi- og fødevareområdet. Men, vi kan sagtens udnytte nedbrydningsprocesser af biomasse meget bedre end vi gør i dag uden at vi ødelægger mere natur, eller planter mere nåleskovsørken.

En lille stille tanke er derfor - skulle vi ikke prøve at droppe fordommene og se på mulighederne ved e.g et Thorium-værk med friske øjne. Det fylder en fodboldbane - så er der også god plads til naturen. Hvad har indtil nu ødelagt de største naturarealer pr. produceret kWh?

  • 1
  • 1

Hvilken " afbrændings motor " har rapporten arbejdet med ?

Er det de nyeste med også afbrænding af røggasser ?

http://ing.dk/artikel/ny-braendeovn-reduce...

Er det træpille ovne med gulvvarme og eller varmt vands systemer ?

Hvilken " isolerings grad " forventes boligerne at have om 5 og 10 år ? (hvad er brænde behovet, kan vi nøjes med en ovn på ½-2 kwh, en mikro vindmølle og 4 m2 solceller ?)

  • 0
  • 0

Snakken her er jo kun med til at underbygge udsagnet om at den danske energipolitik er beskæmmende. Hovedmålene/-sigtet burde være at al strøm og opvarmning i 2035 skal komme fra Vedvarende energi ( VE). Og at vi i 2050 skal være fri for fossile brændsler totalt! Men mens politikerne ævler løs uden reel styring - i en dagsorden der er drevet af politisk ønsketænkning (religion) står statsskovene rundt omkring og falder om af sig selv.. passer sig selv og afvikler sig selv. Ligeså gik det med det enorme potentiale der var omkring solcellerne. Nu er det ævl om mangfoldighed og afgifter der driver værket! Danmark har så meget natur og skov, at hr. og fru Jensen, ikke behøver at have adgang til mangfoldighed, fordybelse og nydelse i alle skovene! Lad os nu komme i gang med at stille om til max energiproduktion, tiden render fra os! Og ja, måske skal noget af tilskudsvildskaben gives til plantning af energipil ol. Hvis man vil betale 6 - 7 gange det det koster i et forbrændingsanlæg, for religiøst at sende det igennem et biogasanlæg - så gerne også tilskud til pil, mm. Bare gør noget!! Få styr på hele butikken, få sammenhæng i energipolitikken, herunder også forbedrende tiltag i bygningsmassen! ;)

  • 0
  • 2

@Carsten Lundgaard Selv vrøvl. De fleste arter af løvtræ som fx eg og bøg hører naturligt til i Danmark, mens nåletræerne er indført til landet gennem de sidste 200-300 år. F.eks. er Danmarks mest almindelige træart, rødgranen, indført fra andre europæiske lande såsom Sverige og Tyskland, medens andre arter som f.eks. Sitkagran og Douglasgran er indført fra Nordamerika. http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A5leskov http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskytte...

  • 1
  • 0

Spørgsmålet om skovenes bidrag til vores fossilfrie energiforsyning er naturligvis ikke sort eller hvidt. De fleste foretrækker en varieret skov - dvs. skov med såvel løv- som nåletræer og gerne flere arter i blanding. Satser man på det og vælger træarter efter jordbund og produktionsevne vil vi kunne dække en vis del af landets energibehov - og sikre betydeligt større opsamling af CO2 via skovene end vi gør i dag. Den opsamlede mængde CO2 skal naturligvis ikke bare brændes af, men også i vidt omfang gemmes ved brug til varige forbrugsgoder, som huse, møbler og tilsvarende. Det vigtige er, at vi begynder at dyrke vores skove aktivt igen - det har vi ikke gjort i mange år, fordi der simpelthen ikke har været forretning i det. Det betyder i praksis, at tilvæksten er blevet mindre end den kunne være, hvorfor der er reel mulighed for at øge den til et betydeligt højere niveau. Det kan gøre med brug af 'importerede' træarter, som f.eks. både rødgran og rødeg er, men der er jo ingen, der siger, at disse skal dyrkes i monokulturer - ofte bliver tilvæksten bedre med hensigtsmæssige blandinger, der både tilgodeser tilvækst og den natur, som vi gerne vil have. Balance skal tilstræbes, men det kræver, at vi aktivt beslutter os for at bruge mere træ. Erstatter vi bare en mindre del af den megen beton, som vi bruger i byggeriet med træ, vil vi få dobbelt effekt, da beton er temmelig energikrævende at fremstille. Spørgsmålet er blot, hvordan vi får skabt tilstrækkelig økonomi til at det igen kan betale sig at dyrke skoven aktivt - for det koster altså mere end træet kan kaste af sig. Her gavner det ikke at lægge afgift på biobrændsler, der gør brugen heraf relativt mindre fordelagtig i forhold til at bruge fossile brændsler. Det ville måske være klogere at lægge større afgifter på de fossile energikilder og bruge provenuet til at støtte en generel øget brug af træ? Blot en tanke fra en enfoldig skovmand, som prøver at tænke i helheder.

  • 3
  • 0

Spørgsmålet om skovenes bidrag til vores fossilfrie energiforsyning er naturligvis ikke sort eller hvidt. De fleste foretrækker en varieret skov - dvs. skov med såvel løv- som nåletræer og gerne flere arter i blanding. Satser man på det og vælger træarter efter jordbund og produktionsevne vil vi kunne dække en vis del af landets energibehov - og sikre betydeligt større opsamling af CO2 via skovene end vi gør i dag. Den opsamlede mængde CO2 skal naturligvis ikke bare brændes af, men også i vidt omfang gemmes ved brug til varige forbrugsgoder, som huse, møbler og tilsvarende. Det vigtige er, at vi begynder at dyrke vores skove aktivt igen - det har vi ikke gjort i mange år, fordi der simpelthen ikke har været forretning i det. Det betyder i praksis, at tilvæksten er blevet mindre end den kunne være, hvorfor der er reel mulighed for at øge den til et betydeligt højere niveau. Det kan gøre med brug af 'importerede' træarter, som f.eks. både rødgran og rødeg er, men der er jo ingen, der siger, at disse skal dyrkes i monokulturer - ofte bliver tilvæksten bedre med hensigtsmæssige blandinger, der både tilgodeser tilvækst og den natur, som vi gerne vil have. Balance skal tilstræbes, men det kræver, at vi aktivt beslutter os for at bruge mere træ. Erstatter vi bare en mindre del af den megen beton, som vi bruger i byggeriet med træ, vil vi få dobbelt effekt, da beton er temmelig energikrævende at fremstille. Spørgsmålet er blot, hvordan vi får skabt tilstrækkelig økonomi til at det igen kan betale sig at dyrke skoven aktivt - for det koster altså mere end træet kan kaste af sig. Her gavner det ikke at lægge afgift på biobrændsler, der gør brugen heraf relativt mindre fordelagtig i forhold til at bruge fossile brændsler. Det ville måske være klogere at lægge større afgifter på de fossile energikilder og bruge provenuet til at støtte en generel øget brug af træ? Blot en tanke fra en enfoldig skovmand, som prøver at tænke i helheder.

  • 0
  • 0

Skovfyr indvandrede efter sidste istid og voksede naturligt i Danmark i mange tusinde år. Men ef-terhånden som klimaet blev varmere, gik skovfyrren tilbage og blev afløst af lind og eg de fleste steder. Skovfyrren overlevede nogle steder på meget mager jord, bl.a. på Djursland, i Thy og på Anholt og Læsø. Efterhånden blev den dog udryddet. Der findes enkelte træer, som nogle mener, stammer fra den oprindelige danske skovfyr, men det er meget usikkert, om det er rigtigt. Bangsbo-fyrren på Læsø er nok den mest kendte.

I dag er Skovfyr udbredt overalt i Danmark. Den er især almindelig omkring Silkeborg, i Nord-sjælland, på Djursland og Læsø. På Læsø dækker skovfyrren således halvdelen af det bevoksede areal.

Kilde : Naturstyrelsen

Altså den har været (næsten) udrydet, men genindført.

  • 0
  • 0

Vejstøj skal helst opfanges tæt på kilden, ellers løfter den sig højt op, så skov blot vil transportere lyden længere væk, før den "falder" ned bag træerne igen. Dette er (be-)vist nogle gange i praksis. Tag f.eks. Bakken i Dyrehaven ved Klampenborg, som kan høres længere væk end den "burde", fordi skoven og træer i parker transportere lyden langt ind i villakvartererne.

Træer kan ikke stå for tæt på motorvejen, da der er fare for at de vælter i storm. Træer er derfor ikke velegnede til en støjvold tæt på vejen.

Derfor er det bedste en skrå støjmur der hælder ind mod trafikken, og placeret helt tæt på nødsporet. Allerbedst vil det være med en støjmur i midterrabatten også skrånende ud mod trafikken, så lyden kastes tilbage mod bilerne. Det vil også tage problemer med modkørende bilers blændende lys om natten.

Træerne kunne naturligvis plantes fordi de er kønne, men det er jo en anden historie.

  • 0
  • 1

”En udvidelse på 25 procent svarer faktisk kun til den skovpolitiske målsætning fra 1989, der for længst er blevet besluttet i Folketinget” siger Lars Graudal.

Her overser Lars Graudal, at det efterfølgende blev besluttet af fordelingen mellem løv- og nåletræ blev ændret til fordel for løvtræ efter stormfaldet i 1999. Det er pinligt at en forskningsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for skov, natur og biomasse på Københavns Universitet ikke har styr på data om baggrunden for ændringen.

  • 1
  • 0

@ Niels Vinding. Den med "praktiske" erfaringer om, at nåleskov blot skulle kaste støjen op i luften for at denne så skulle falde ned igen, svarer ikke til mine erfaringer. Findes der ikke ordentlige målinger heraf? Da vi for ca. 57 år siden fik sommerhus på Nakkehage kunne man let høre en græsplæneklipper køre, selv om den var næsten 1 Km væk. Det kan man ikke i dag, støjen er blevet meget mindre efterhånden som det åbne landskab er groet til med bl.a. en masse nåletræer. Maskinerne har da fået lidt bedre lydpotter men det skyldes ikke dette.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten