Der er ingen grund til, at vi i Danmark importerer halvdelen af al vores træ til energiformål. Med simple metoder og en udvidelse af skovarealet på højst 25 procent kan vi selv producere al det træ, som vi brænder af i dag og mere til.
»Vi behøver ikke at gå til ekstremer og pine skovene eller udvide dem meget voldsomt. En udvidelse på 25 procent svarer faktisk kun til den skovpolitiske målsætning fra 1989, der for længst er blevet besluttet i Folketinget,« siger Lars Graudal, forskningsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Sektion for skov, natur og biomasse på Københavns Universitet.
En udvidelse på 25 procent vil svare til en fordobling af den udvidelse af skoven, der allerede foregår i disse år.
Sammen med en række forskere står Lars Graudal bag rapporten 'Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100', der er et oplæg til en politisk diskussion om, i hvor høj grad skoven skal bidrage til et fossilfrit Danmark i 2050.
Rapporten skitserer en række scenarier for en fremtidig skovproduktion. Ligegyldigt hvordan man anskuer det, så kan Danmark få langt mere ud af skoven, også uden at kvæle tudser og sommerfugle eller omdanne skoven til endeløse rækker af plantede træer med skovbund, der er støvsuget for grene og træstammer.
Nåletræer giver bedst udbytte, men ...
Skal udbyttet af skoven helt i top, så er vi dog nødt til at plante flere nåletræer. I modsætning til løvtræer vokser nåletræerne hurtigt og giver et større udbytte. Nåletræerne er dog ikke hr. og fru Danmarks foretrukne træer.
Danskerne vil hellere kigge på løvtræer, når de går en tur i skoven, viser undersøgelser. Det argument er vanskeligt at ignorere, også set med økonomiske briller. Undersøgelser peger nemlig på, at den eksisterende rekreative værdi ved, at danskerne udnytter skovene, ligger mellem en og to milliarder kroner om året.
Løvskovene skaber desuden mere og bedre grundvand under skovene. For at undgå ekstreme scenarier har forskerne ikke regnet på scenarier med mere end en forsigtig udvidelse af mængden af nåletræer.
Ammetræer giver skoven et boost
Ifølge rapporten får man lige så meget ud af skoven ved at optimere dyrkningen som ved at udvide skovarealet. De hurtige og nemme løsninger er at bruge mere af træerne, når de bliver fældet og fælde dem tidligere.
En mere sofistikeret teknik er at plante såkaldte ammetræer omkring de træer, som skal vokse sig store. Ammetræer er typisk hurtigtvoksende træer som poppel, pil eller lærk. Træernes funktion er at beskytte for vind og frost, og når det ønskede træ er stort nok, fældes ammetræerne.
På længere sigt vil der være store gevinster ved at kombinere ammetræer med en forædling af hurtigtvoksende træer, altså en praksis hvor man hele tiden udvælger og planter de mest hurtigtvoksende træer for at skabe en slags supertræer.
Forædling vil dog ikke give nogen mærkbar gevinst før 2040, men herfra vil udbytte stige frem mod år 2100 med op mod 0,4 og 0,6 mio. ton tørstof årligt, vurderer forskerne.
Forsker: Mere skov er ikke urealistisk
Flere undersøgelser peger på, at den globale efterspørgsel på træ vil stige med tre til fire gange inden 2050. En udvidelse af skovarealet i Danmark rummer også et potentielt slagsmål med landmænd.
»Vi skitserer bare udfordringerne og mulighederne. Så er resten op til politikerne. Men personligt synes jeg slet ikke, det virker urealistisk at plante mere skov på mindre attraktive landbrugsområder. De kan også være i bynære områder, hvor man vil have flere rekreative arealer, eller i områder, hvor grundvandet skal beskyttes bedre,« siger Lars Graudal.
