Danske mutant-tomater rykker tættere på din tallerken

Er en dansk tomat eller agurk, som har fået uønskede dele i sit dna klippet væk at betragte som en genmodifcieret organisme eller blot en genredigeret mutant? Illustration: Bigstock/mne_len

Når du om nogle år spiser en leverpostejsmad belagt med et par danske agurkeskiver eller slubrer en tomatsuppe, kan genomet i de europæiske afgrøder forinden være muteret i et laboratorium.

Det fremtidsscenarie lægger en rådgiver for Den Europæiske Unions Domstol op til. Et fremtidsscenarie og en accept, som vel at mærke ikke går ind og rokker ved EU’s direktiv imod genmodificerede organismer (gmo´er) dyrket i muld eller drivhus her i Europa. Men EU’s modstand mod genredigerede fødevarer ser ikke desto mindre ud til at smuldre.

EU’s Domstol har nemlig for vane at efterfølge anbefalingerne fra dets rådgivere. I det her tilfælde Michael Bobek som i en udtalelse vurderer, at Europa kan give grønt lys for genredigerede fødevarer uden at kompromittere netop direktiv imod europæiske genmodificerede fødevarer.

For at forstå mekanismen, der åbner mulighed for at omgå et direktiv og samtidigt overholde det, skal man se på de forskellige måder at ændre gensammensætningen på.

Læs også: Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO

I fagsprog vil det sige: Fortsat nej tak til europæiske afgrøder, hvis gener er ændret med transgenese, altså gensplejsning. Men - JA tak til fødevarer, som er ændret med mutagenese, altså genredigering.

»Jeg foreslår, at Domstolen (…)undtager sorter fremstillet ved mutagenese (…) med hensyn til optagelse af genetisk modificerede sorter på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter,« lyder det i anbefalingen fra Michael Bobek.

EU’s rådgiverens udtalelse har affødt kraftige reaktioner. Planteforædlere og biotek-firmaer hilser rådgivningen velkommen.

Mutagense foretaget via planteforædlingsteknologien Crispr/Cas9 adskiller sig ikke fra de naturligt forekommende mutationer i eksempelvis en kartoffel eller gulerod. Rent faktisk er det ikke til at se, hvorvidt disse mutationer skyldes en forsker, som fører dna-saksen Cas9 eller tilfældigheder fra naturens hånd, lyder argumentationen.

Behovet for genredigerede afgrøder begrundes med, at de nuværende sorter bør forbedres for at værne om vores fødevaresikkerhed i en fremtid med færre pesticider eller mere tørke og varme i takt med den globale opvarmning.

Modstanderne derimod mener, at accepten af genredigering er en glidebane mod GMO´er. Samt at EU-rådgiver Michael Bobek kompromitterer EU’s bærende forsigtighedsprincip ved at blåstemple en teknologi med uvisse langsigtede effekter.

Læs også: Nyt studie: Immunforsvaret kan blive en showstopper for gensaksen Crispr

En af de skarpeste kritikere er Michael Antoniou, professor og leder af afdelingen for molekylær genetik ved King’s College London. Han betegner ligefrem en undtagelse fra GMO-direktivet som værende forkert og potentielt farligt, idet alle genredigeringsmetoder skulle være mangelfulde.

»De har utilsigtede konsekvenser, som indirekte kan forstyrre organismernes biokemi og lede til utilsigtede effekter såsom genredigerede afgrøder med giftige eller allergifremkaldende stoffer,« siger Michael Antoniou til The Guardian.

Illustration: Nanna Skytte

Skulle det være en Crispr-champignon?

Udtalelsen fra EU’s Domstolens rådgiver Michael Bobek kommer få måneder før, EU Domstolen i forvejen skulle tage stilling til, hvorvidt genredigerede fødevarer skal være undtaget fra GMO-direktivet.

Den juridiske tvist hænger sammen med, at USA i 2016 sagde god for sådan en fødevare; en simpel hvid champignon, som fik fjernet en kort dna-sekvens for at mindske risikoen for brune pletter.

USA's fødevaremyndigheder vurderer, at ændringen af champignonens dna-sekvens ikke faldt under kategorien for genmodificerede organismer (GMO´er), eftersom der jo ikke var tale om indsættelse af eksternt dna fra vira eller bakterier for at *ændre *en organisme.

Når EU-rådgiver Michael Bobek allerede nu er ude med sin vurdering, så skyldes det en henvendelse fra Frankrig afstedkommet af en retssag.

Confédération paysanne, en fransk landbrugsorganisation, der varetager mindre landbrugsbedrifters interesser i selskab med otte andre organisationer, har stævnet den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Frankrig.

Frankrig er fortaler for, at genredigerede afgrøder ikke falder under samme miljølovgivning som gensplejsede afgrøder. Men ifølge sagsøgerne risikerer anvendelsen af herbicidresistente frøsorter, der er fremstillet ved mutagenese, at medføre væsentlig skade på miljøet og på menneskers og dyrs sundhed. Det medfører en ophobning af kræftfremkaldende molekyler eller hormonforstyrrende stoffer i dyrkede planter, der anvendes som levnedsmidler til mennesker eller dyr.

Sagsøgerne har desuden henvist til risikoen for, at der forekommer utilsigtede virkninger på andre dele af genomet, f.eks. i form af uønskede mutationer eller mutationer uden for målområdet. Disse virkninger skyldes efter deres opfattelse de teknikker, der anvendes ved in vitro-modifikationen af genomet.

Danmark tripper for afklaring

Danmark tog selv hul på diskussionen i maj sidste år.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer for at beslutte sig for, hvorvidt en genredigeret fødevare bør betragtes som en gmo eller mutant.

Læs også: Gensplejsede petunia er solgt ulovligt i Danmark

Baggrunden for arbejdsgruppen er også, at spørgsmålet om brugen af genredigering knytter sig EU’s overordnede GMO-lovning, som er over 25 år gammel. Alt imens har teknikkerne inden for genteknologi taget adskillige syvmilespring. Eksempelvis med frembringelsen af Crispr/Cas9 til mutagenese, som var nærmest utænkeligt for to årtier siden, og som den nuværende lovgivning altså ikke tager højde for.

»EU må se at få bragt sin lovgivning i trit med udviklingen. I modsat fald går vi i fremtiden glip af nye og bedre sorter, der er lige så skånsomme over for miljøet, som dem vi har i dag – eller endda mere,« lød det til Ingeniøren sidste år fra Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning hos den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Prøver de ligefrem at liste sig uden om en eksisterende regel, ved at lege lidt med definitionerne? Fair nok at man skal genoverveje, når man ser nye muligheder. Men hvis det bare er kreativt spin, for at danse uden om vigtige forsigtighedsregler, så bedes de lige sælge varen bedre, end bare at lade et kønt ansigt smile, som et andet reklamebillede. Hvad er der egentlig galt med pletterne på en champignon? Er de skadelige eller er det bare kosmetisk?

  • 8
  • 2

Selv med min begrænsede viden om gener, kan jeg indse, at det er uansvarligt at tillade. Man ændrer DNA koden, selvom man ikke forstår den. Man har selvfølgelig viden om hvad de gener der fjernes gør, men grundlæggende kan man ikke forklare fx en plantes egenskaber ud fra dens gener (eller deres placeringer) (fordi det er for komplekst, måske bliver man undervejs nødt til at forklare, hvad et menneske er (mht. smagsoplevelser osv.) ).

Det er oplagt, at der ved traditionel mutagenese risikeres, at der ødelægges for mange gener og måske skabes uønskede gener og egenskaber. Omvendt er det netop det, at der opstår tydelige fejl, samt at der benyttes teknikker, der ikke bare fjerner på forhånd udvalgte gener, der gør, at man kunne håbe (måske ikke andet end håbe) på, at de organismer, som tilsyneladende slipper godt fra processen, er det ok at arbejde videre med. Man kunne også forestille sig, at organismen der bestråles el. lign. selv har "indflydelse" på hvilke gener, der bliver destrueret.

I tilfælde hvor afgrøder er gendesignet til at acceptere sprøjtegift, er selve den tilsigtede egenskab uønskelig.

Citat artikel :

Mutagense foretaget via planteforædlingsteknologien Crispr/Cas9 adskiller sig ikke fra de naturligt forekommende mutationer i eksempelvis en kartoffel eller gulerod. Rent faktisk er det ikke til at se, hvorvidt disse mutationer skyldes en forsker, som fører dna-saksen Cas9 eller tilfældigheder fra naturens hånd, lyder argumentationen.

Man kan selvfølgelig se det som noget positivt, at der ikke umiddelbart kan ses forskel - på den anden side vidner det om, at de ved Crispr/Cas9 skabte nye mutationsgener ikke bare er nogle bindeled, der holder sammen på strengen, men gener som kunne tænkes i sig selv at have en (måske skadelig) funktion.

  • 4
  • 5

Jeg har beskæftiget mig en del med forædling, vor man generelt anvender krydsning mellem forskellige sorter. Her manipulerer man med tusindvis af gener, medens man ved GM-teknikken kun manipulerer med nogle få genpar. Den omtalte metode lyder spændende, og selvfølgelig kommer de nye sorter ikke i handelen før de er afprøvede grundigt. Nogen stor udbredelse får de nok ikke, men der er nogle muligheder indenfor GM-teknikken, som traditionel forædling ikke kan klare, fkes. at føre fosforindholdet i korn mere tilgængelig for svin, hvor det bindes som fytin. Det betyder at man skal fodre med mineralstoffer med fosfor, hvilket er en dårlig udnyttelse af fosfor, som der bliver problemer med i fremtiden. .

  • 7
  • 4

Skulle man ikke teste virkningen af en modifikation før man begynder at spise den? Det påstås af nogle at det gør man og firmaerne der sælger produktet skal foretage test.

Men det sker åbenbart ikke i tilstrækkelig grad, siden der overhovedet er den diskution.

Det er jo ikke umuligt, det gøres med medicin, det er bare dyrt og tidskrævende. Som tingene er kan man jo ovenikøbet tænke sig planter der modificeres så de bliver endnu sundere at spise.

  • 3
  • 2

Det er en misforstået diskussion, det her. Mange af de grøntsager vi køber og spiser i dag er allerede teknisk set mutanter af kedelige vildarter. Forædling af afgrøder har ALTID foregået og når det med CRISPR/CAS9 ikke er muligt at se forskel på en 'klassisk' variant og en GE- variant er diskursen kun af akademisk interesse.

Vi har fx 'forædlet' kålen ved at slå dens forplantningssystem i stykker og tvunget dem til at sætte blomsterstande af varierende art, som vi så spiser med velbehag. Velbekomme. http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/B...

"Blomkålen er i familie med hvidkål, men smager meget mindre af kål. Ud over den almindelige – måske lidt kedeligt udseende – hvide blomkål findes der også en lysegrøn, en lilla og en orange blomkål. Den lysegrønne hedder Romanesco og har været dyrket i Italien i flere hundrede år, mens den lilla og den orange er en slags mutanter af den hvide blomkål." ref:https://www.gastrolab.dk/sandheden-om-blom...

IMHO er den rette diskussion at have, hvorvidt vi kan brødføde en voksende befolkning uden at forarme vores planets begrænsede resurser.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten