Når du om nogle år spiser en leverpostejsmad belagt med et par danske agurkeskiver eller slubrer en tomatsuppe, kan genomet i de europæiske afgrøder forinden være muteret i et laboratorium.
Det fremtidsscenarie lægger en rådgiver for Den Europæiske Unions Domstol op til. Et fremtidsscenarie og en accept, som vel at mærke ikke går ind og rokker ved EU’s direktiv imod genmodificerede organismer (gmo´er) dyrket i muld eller drivhus her i Europa. Men EU’s modstand mod genredigerede fødevarer ser ikke desto mindre ud til at smuldre.
EU’s Domstol har nemlig for vane at efterfølge anbefalingerne fra dets rådgivere. I det her tilfælde Michael Bobek som i en udtalelse vurderer, at Europa kan give grønt lys for genredigerede fødevarer uden at kompromittere netop direktiv imod europæiske genmodificerede fødevarer.
For at forstå mekanismen, der åbner mulighed for at omgå et direktiv og samtidigt overholde det, skal man se på de forskellige måder at ændre gensammensætningen på.
Læs også: Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO
Crispr/Cas9 fungerer som en slags dna-saks, som kan klippe et gen over meget præcist i alle organismer. Man designer enzymerne til at binde sig til et bestemt sted i cellens dna, hvor de klipper dna-strengen. Herefter overtager organismes egne reparationsenzymer opgaven med at samle strengen igen. Det er ved dette trin, organismen selv indsætter en mutation.Planteforædling med mutagenese
Man tilfører på den måde ikke nye gener fra andre sorter som ved gensplejsning eller den traditionelle definition af genmodificerede organismer, men planterne kan som ved GMO blive mere modstandsdygtige eller bedre egnet til foder eller mad.
Når forædlerne gerne vil bruge Crispr/Cas9 til mutagenese, skyldes det, at Crispr/Cas9 kun laver én mutation præcis på det sted, man ønsker. Ved den traditionelle mutagenese bliver der lavet mange mutationer tilfældige steder i plantens arvemateriale. De fleste af disse mutationer har ingen effekt på planten, men nogle er uønskede og skal først 'luges' ud gennem tilbagekrydsninger over mange år.
I fagsprog vil det sige: Fortsat nej tak til europæiske afgrøder, hvis gener er ændret med transgenese, altså gensplejsning. Men - JA tak til fødevarer, som er ændret med mutagenese, altså genredigering.
»Jeg foreslår, at Domstolen (…)undtager sorter fremstillet ved mutagenese (…) med hensyn til optagelse af genetisk modificerede sorter på den fælles sortsliste over landbrugsplantearter,« lyder det i anbefalingen fra Michael Bobek.
EU’s rådgiverens udtalelse har affødt kraftige reaktioner. Planteforædlere og biotek-firmaer hilser rådgivningen velkommen.
Mutagense foretaget via planteforædlingsteknologien Crispr/Cas9 adskiller sig ikke fra de naturligt forekommende mutationer i eksempelvis en kartoffel eller gulerod. Rent faktisk er det ikke til at se, hvorvidt disse mutationer skyldes en forsker, som fører dna-saksen Cas9 eller tilfældigheder fra naturens hånd, lyder argumentationen.
Behovet for genredigerede afgrøder begrundes med, at de nuværende sorter bør forbedres for at værne om vores fødevaresikkerhed i en fremtid med færre pesticider eller mere tørke og varme i takt med den globale opvarmning.
Modstanderne derimod mener, at accepten af genredigering er en glidebane mod GMO´er. Samt at EU-rådgiver Michael Bobek kompromitterer EU’s bærende forsigtighedsprincip ved at blåstemple en teknologi med uvisse langsigtede effekter.
Læs også: Nyt studie: Immunforsvaret kan blive en showstopper for gensaksen Crispr
En af de skarpeste kritikere er Michael Antoniou, professor og leder af afdelingen for molekylær genetik ved King’s College London. Han betegner ligefrem en undtagelse fra GMO-direktivet som værende forkert og potentielt farligt, idet alle genredigeringsmetoder skulle være mangelfulde.
»De har utilsigtede konsekvenser, som indirekte kan forstyrre organismernes biokemi og lede til utilsigtede effekter såsom genredigerede afgrøder med giftige eller allergifremkaldende stoffer,« siger Michael Antoniou til The Guardian.
Skulle det være en Crispr-champignon?
Udtalelsen fra EU’s Domstolens rådgiver Michael Bobek kommer få måneder før, EU Domstolen i forvejen skulle tage stilling til, hvorvidt genredigerede fødevarer skal være undtaget fra GMO-direktivet.
Den juridiske tvist hænger sammen med, at USA i 2016 sagde god for sådan en fødevare; en simpel hvid champignon, som fik fjernet en kort dna-sekvens for at mindske risikoen for brune pletter.
USA's fødevaremyndigheder vurderer, at ændringen af champignonens dna-sekvens ikke faldt under kategorien for genmodificerede organismer (GMO´er), eftersom der jo ikke var tale om indsættelse af eksternt dna fra vira eller bakterier for at *ændre *en organisme.
Når EU-rådgiver Michael Bobek allerede nu er ude med sin vurdering, så skyldes det en henvendelse fra Frankrig afstedkommet af en retssag.
Confédération paysanne, en fransk landbrugsorganisation, der varetager mindre landbrugsbedrifters interesser i selskab med otte andre organisationer, har stævnet den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Frankrig.
EU tillader i dag import af mere end 50 genmodificerede afgrøder. Kun en enkelt GMO, en gensplejset majs, bliver dyrket i Europa.
Frankrig er fortaler for, at genredigerede afgrøder ikke falder under samme miljølovgivning som gensplejsede afgrøder. Men ifølge sagsøgerne risikerer anvendelsen af herbicidresistente frøsorter, der er fremstillet ved mutagenese, at medføre væsentlig skade på miljøet og på menneskers og dyrs sundhed. Det medfører en ophobning af kræftfremkaldende molekyler eller hormonforstyrrende stoffer i dyrkede planter, der anvendes som levnedsmidler til mennesker eller dyr.
Sagsøgerne har desuden henvist til risikoen for, at der forekommer utilsigtede virkninger på andre dele af genomet, f.eks. i form af uønskede mutationer eller mutationer uden for målområdet. Disse virkninger skyldes efter deres opfattelse de teknikker, der anvendes ved in vitro-modifikationen af genomet.
Danmark tripper for afklaring
Danmark tog selv hul på diskussionen i maj sidste år.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer for at beslutte sig for, hvorvidt en genredigeret fødevare bør betragtes som en gmo eller mutant.
Læs også: Gensplejsede petunia er solgt ulovligt i Danmark
Baggrunden for arbejdsgruppen er også, at spørgsmålet om brugen af genredigering knytter sig EU’s overordnede GMO-lovning, som er over 25 år gammel. Alt imens har teknikkerne inden for genteknologi taget adskillige syvmilespring. Eksempelvis med frembringelsen af Crispr/Cas9 til mutagenese, som var nærmest utænkeligt for to årtier siden, og som den nuværende lovgivning altså ikke tager højde for.
»EU må se at få bragt sin lovgivning i trit med udviklingen. I modsat fald går vi i fremtiden glip af nye og bedre sorter, der er lige så skånsomme over for miljøet, som dem vi har i dag – eller endda mere,« lød det til Ingeniøren sidste år fra Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning hos den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.
