Danske motorveje skal være klar til selvkørende biler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske motorveje skal være klar til selvkørende biler

250 kilometer motorvej fra København til Køge og videre til Rødby, tilbage til Køge igen og så til Korsør. Den rute kender folkene i Vejdirektoratet særdeles godt. De har nemlig igennem de seneste dage testet, om de danske motorveje er klar til fremtidens selvkørende biler, fortæller Andreas Egense, der er afdelingsleder i analyseenheden i Vejdirektoratet:

»Men i modsætning til den test, vi gennemførte i efteråret 2016, hvor bilerne kørte under optimale forhold, så har vi denne gang forsøgt at udfordre dem med næsten al slags vejr,« siger han.

Illustration: MI Grafik

Vejene skal være klar til niveau 3 og 4

Der har været brugt tre forskellige biler til forsøgene, blandt andet en Audi. Bilerne har været topmoderne og udstyret med den nyeste teknologi inden for førerassistent-systemer. Det vil sige, at de har kunnet holde vejbanen ved at registrere striber, aflæse skilte og holde afstand til den forankørende.

Det er også derfor, systemerne bliver kaldt førerassistent-systemer, da føreren fortsat skal have fuld kontrol over bilen og altså ikke må læne sig tilbage og spille iPad eller tale i håndholdt telefon.

Som det er i dag, vil den type biler ligge på niveau 2 på skalaen for automatisering

»Men vores forsøg retter sig mod biler på niveau 3 og 4, hvor det altså ikke er nødvendigt at være koncentreret om trafikken,« siger Andres Egense.

Da bilerne blev test under optimale lys og vejrforhold, var resultatet, at de i 98 procent af tiden kunne registrere vejstriber og i 99 procent af tilfældene aflæst skiltene korrekt.

Klarer både mørke og regn – næsten

Nu har bilerne altså kørt i både mørke, regn og tåge og dermed været langt mere udfordret. Data er endnu ikke blevet gennemarbejdet, men Andreas Egense har en god fornemmelse:

»Vi kan se, at bilerne er udfordret, hvis de skal registrere striber i regnvejr og mørke, og så har vi nogle steder, hvor striberne er slidte eller helt skrællet af. Når det gælder aflæsning af skilte, er det vores umiddelbare indtryk, at det fungerer fint under de forhold vi har testet.

Data fra testen består af video af instrumentbrættet, hvor det kan ses, om bilen registrerer vejstriber og skilte, video set ud gennem forruden og GPS-data for at fastlægge nøjagtigt, hvor bilen befinder sig.

Hos Vejdirektoratet vil man nu bruge forsøget til at se, om de danske motorveje er klar til delvist selvkørende biler:

»Vi skal vurdere, om vi skal justere den måde, vi skilter og afstriber på, eller om vi også skal i dialog med producenterne af bilerne for at se, om der kan gøres noget ved hardware eller software,« siger han.

Umiddelbart er de nye kørselsforsøg fra Vejdirektoratet ikke relateret til det lovgivningsarbejde, der lige nu pågår for at gøre det lovligt at udføre forsøg med selvkørende biler på de offentlige danske veje:

»Det handler om, at vi generelt vil være bedst muligt forberedt. Det er også derfor, vi tester den teknologi, der eksisterer i dag. Det vil sandsynligvis være samme teknologi, vi kommer til at se i de første generationer af rigtig førerløse biler. I den kommende forsøgsordning med førerløse biler vil der blive brugt prototyper, og der vil også være plads til at teste på landevej og i byer,« siger Andreas Egense.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi kan se, at bilerne er udfordret, hvis de skal registrere striber i regnvejr og mørke"

Ja det tror jeg da pokker, i Danmark bliver vejstriberne jo mørkere end asfalteten når det er lidt mørkt og et har regnet.

  • 9
  • 0

Systemerne er allerede så gode at de kan bruge de veje der er !
I øvrigt så er det store selvkørende-lastbiler og små selvkørende, tilkalde-busser der er mest interessant.

Tesla er ved at samle verdens største erfarings-database om selvkørende biler - jeg ser ingen grund til at vi skal vente 35 år på dette - langsomme busser kan allerede nu køre sikkert selv

  • 2
  • 5

Spændende at selvkørende biler skal navigerer efter vejstriberne, når der ikke er spor efter vejstriber på nogle motorveje. Derfor vejdirektoratet har valgt Køge bugt-motorvejen, som lige er blevet udvidet og har nymalede striber? Måske man skal finde et andet navigationsprincip?

  • 4
  • 0

På det lave automatiseringsniveau er vejstriber ønskelige. Men det er ikke anderledes end i dag, hvor Vejdirektoratet i sin uudgrundelige viisdom nedsætter hastigheden på uafmærkede veje (også i klart solskin - forslag: elektroniske vejtavler ?).

MEN når engang der kommer førerløse biler, så er e.g. vejstriber nødvendige - lige så nødvendige som skinner er for et tog. Det kan få interessante konsekvenser for vedligehold: vejen må lukkes indtil striberne er retableret. Hvad betyder det mon for hovedtrafikken mellem xxxxx og yyyyyy ?
Det bliver en helt ny situation - for det er jo enten-eller ?
Måske bliver der en pulje af chauffører til at køre gennem vejarbejdet ?

  • 2
  • 0

Jeg forstår det ikke. Hvorfor skal vejskiltene læses (optisk) fra bilen ?

Hvorfor er vejskiltene ikke (også) elektroniske - på een af flere måder:
- transmitter i vejsiden som modtages i bilen ?
- transmitter i regionen som modtages i bilen og parres med GPS-koordinat ?
- registreret i det elektroniske kort som også benytter GPS ?

Det (optisk læsning) minder om de håbløst forældede systemer som findes i andre trafiksystemer:
- fly (hvor radar benyttes i modsætning til positionsbroadcast fra flyet)
- skibe (som for fly)
- farvandsafmærkning (skibe) (hvor primær afmærkning kunne erstattes af elektronisk (AIS) afmærkning

Hvor er visionen og fremtidssikringen ?
- eller er det jobsikkerhed for skiltefabrikanter og vejskilteentreprenører ?

  • 1
  • 0

Tesla er ved at samle verdens største erfarings-database om selvkørende biler - jeg ser ingen grund til at vi skal vente 35 år på dette - langsomme busser kan allerede nu køre sikkert selv

Selvfølgelig skal Danmark genopfinde disse kendte oplysninger, ganske ligesom med tog, IT oghvadharvi. Især hvis offentlige myndigheder er indblandet, så kan vi helt sikkert brænde milliarder af til ørkesløse projekter i den retning for at underbygge vores selvforståelse for bedreviden. Hvorfor skulle man pludselig skifte kurs her?

Sarkasme - - moi?!

  • 0
  • 1

Jeg forstår det ikke. Hvorfor skal vejskiltene læses (optisk) fra bilen ?

Jeg fatter det heller ikke.
Det samme med at vej striberne skal være synlige. Jeg har i mange år troet at der ville blive "skudt" RFID tags eller lign. ned i begge vejsider med passende mellemrum. På den måde betyder slidte eller overdækkede (af sne, skidt og møg osv.) striber ikke noget.

Det må da være den absolut mest sikre måde at aflæse disse data på?
Er man bange for at det kan jammes eller misbruges på en eller anden vis (terror, alm. "drengestreger" eller lign.)?

  • 0
  • 0

Jeg fatter det heller ikke.


Tænk over, hvordan du vil få det udbredt.

Først skal bilproducenterne og vejmyndighederne i alle lande blive enige om en standard for interfacet mellem selvkørende biler og intelligente veje. Det kan tage rigtig lang tid.

Derefter lander vi i en typisk Catch 22: Vejmyndighederne vil ikke bruge penge på at gøre ret mange veje intelligente, fordi kun få bilkøbere endnu har købt de biler, der kan udnytte vejenes intelligens. Og bilkøberne vil ikke købe ret mange selvkørende biler, fordi der ikke er ret mange veje, hvor de kan bruges.

Og så er der lige den sidste ting: Vejene er jo stadig fyldt med gammeldags trafikanter, der ikke følger den nye standard. Så dem skal de selvkørende biler stadig kunne tage hensyn til.

Alt i alt kommer det hurtigt til at virke mindre uoverskueligt simpelthen at lave selvkørende biler, der bruger den information, der allerede er til stede på vejene i dag.

  • 1
  • 0