Danske mølleejere: Vindkraft er sikkert

Mølleejerne står selv med forsikringsansvaret, hvis en person bliver slået ihjel af en vinge fra en løbsk vindmølle eller en hel mølle, der klasker sammen. Det mener formanden for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen.

Spørgsmålet er igen blevet aktuelt, efter at en Vestasmølle tabte en tonstung vinge på Gotland i fredags. Årsagen til uheldet er ikke opklaret endnu, men lokale folk lagde i weekenden mærke til, at samtlige bolte, der skulle holde vingen fast på mølletoppen, er væk.

To af Vestas ældre møller er væltet siden november - en i Skotland og en i Nordengland. Den sidstnævnte faldt lige ved siden af en landevej. Ingen blev dog ramt af den tunge mølle, da den styrtede til jorden, antageligt fordi krøjemekanismen, der skal dreje den ud af vinden, ikke virkede.

Er der ingen regler, der sikrer, at møller bliver efterset og alle skruer bliver strammet med regelmæssige mellemrum?

»Jo, der er nogle vedligeholdelsesprogrammer, man skal overholde. Det er en forudsætning for, at forsikringen dækker,« siger Kristian Jakobsen.

Han gør opmærksom på, at danske møller er typegodkendte.

Men findes der ingen instanser, der opsamler statistik om alle vindmølleuheld?

»Jo, på Risø findes et register, som mølleejere skal indberette til, hvis der sker et uheld på en mølle, der er opstillet i Danmark. Der er sikkert også tilsvarende registre i udlandet, men hvem der står for dem, afhænger af, hvordan man indretter sig i de enkelte lande,« siger Kristian Jakobsen.

Vindmølleformanden mener ikke, det er på tide at få nye og strammere regler for, hvor tæt møllerne må stå på veje og bebyggelse. Eller hvor tæt man må opholde sig i nærheden.

»Tænk på, hvor mange uheld der sker i trafikken hver dag. Uheld med vindmøller er sjældne,« siger han.

Vestas informationschef, Peter Wenzel Kruse, som er den eneste person, der må udtale sig til pressen hos verdens største vindmølleproducent, har været optaget af møder og ikke været til at træffe.

Til Politiken siger han om møllen på Gotland, der mistede en vinge, at »Det er pinligt for os, at det sker.« Han lægger vægt på, at andre fabrikater af møller også fejler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Risikoen for at blive ramt af en væltende mølle eller af en afrevet vinge hører nok til blandt de mindste risici vi udsættes for. Men hvor langt kan en afrevet vinge egentlig flyve. Så vidt jeg husker, var der i 1940´erne en stor amerikansk forsøgsmølle, der kørte løbsk og smed en vinge, der tog en flyvetur på adskillige hundrede meter. Foklaringenpå den lange tur var vist, at vingen kunne svæve. Men hvor langt kan en nyere møllevinge komme? En del af året opholder jeg mig 3-400 m fra en mellemstor mølle.

under de

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten