Danske miljøzoner er flere år efter Sverige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske miljøzoner er flere år efter Sverige

Illustration: Ukendt

Der skal stilles skærpede krav til busser, lastbiler og varebiler, som kører på diesel i de danske miljøzoner, lød det fra regeringen i forbindelse med præsentationen af klima- og luftudspillet.

Læs også: Her er planen: Regeringen sigter mod nul-udledning af CO2 i 2050

Men selv de stramninger, regeringen foreslår, vil Danmark være flere år efter Sverige i forhold til planerne om at udfase gamle euronormer og dermed sætte grænser for dieselforureningen fra tunge køretøjer.

Den svenske regering meddelte i april i år, at man vil gøre det muligt for svenske kommuner allerede fra januar 2020 at stille krav om, at tunge dieselkøretøjer i miljøzonerne skal leve op til den skrappeste euronorm, Euro 6. Dette krav vil først ramme de danske miljøzoner to et halvt år senere – 1. juli 2022.

I Danmark vil kravet i 2020 være, at man skal leve op til euronorm 5, men denne stramning vil ikke have den store effekt, fordi nyproducerede biler siden 2010 har skullet leve op til dette krav, vurderer Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet.

Læs også: Regeringen vil skærpe miljøzoner: Udledningen af partikler skal sænkes med en fjerdedel

DCE har i tidligere rapporter konkluderet, at de nuværende krav til miljøzoner, som stammer fra 2010, stort set ikke har nogen effekt længere, og ifølge Steen Solvang Jensen vil de foreslåede krav til de svenske miljøzoner have større effekt end de nye danske stramninger.

»Uambitiøse miljøregler«

I Københavns Kommune efterlyser teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Enh.) hurtig udfasning af biler, der kun lever op til gamle euronormer, så man allerede i 2020 stiller krav til, at leve op til den nyeste norm, Euro 6. I en pressemeddelelse kalder hun det danske udspil om miljøzoner for »en ommer« og mener, at skærpelserne er uambitiøse.

I brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er man heller ikke tilfreds med de danske tiltag:

»Der skabes ikke nogen grøn vindernation ved at indføre så uambitiøse miljøregler. De strammere miljøzonekrav vil komme halsende, når de forurenende biler alligevel er blevet skiftet ud, og så har de højere krav i praksis ikke nogen værdi«, siger direktør Jørn Jespersen.

Svenske planer inddrager personbiler

Den danske regering nævner i udspillet, at der fremover også skal stilles krav til varebiler i de nuværende miljøzoner.

Dog vil personbiler ikke blive omfattet af miljøzonekrav, selvom dette ifølge en rapport fra DCE ville føre til en reduktion af partikelforureningen med 64 procent. Den valgte løsning, som kun stiller krav til varebiler og tunge køretøjer, giver i stedet en reduktion på 25 procent.

I den svenske beslutning fra foråret er varebiler ikke inkluderet i de eksisterende miljøzoner, men der lægges op til, at kommunerne i Sverige kan lave såkaldte klasse 2-zoner, hvor både varebiler, personbiler og små busser fra 2020 skal køre med Euro 5 eller bedre og med Euro 6 fra juli 2022.

Derudover gives der mulighed for at oprettes særlige zoner, hvor der stilles krav om, at lette køretøjer skal køre på el.

»Miljøzoner, der også stiller krav til personbiler, vil have en væsentlig bedre effekt, fordi personbilerne udgør så stor en del af bilparken og bidrager væsentligt til forureningen. Desuden vil særlige zoner, der kun tillader el, kunne bruges som effektivt supplement i områder, der er særligt sårbare i forhold til forurening,« siger Steen Solvang Jensen.

Også andre steder i Europa, blandt andet i Tyskland, er skrappe krav til personbiler ved at blive indført i en række storbyer for at få bugt med luftforureningen.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er DK ikke bagud med alt der handler om miljø og klima ?

Skal DK være i den grønne førertrøje. Skal der skabes et helt andet ambitions niveau.
DK taber fremtidige markeder og arbejdspladser, med det nøllende tempo der lægges for dagen.

  • 10
  • 1

Sådan går det, når et land har en regering, der er bedst til spin og en klimaminister, der hellere vil snakke. Det er han til gengæld god til og han gør det gerne hele tiden.

  • 2
  • 0

Til også at omfatte vores skibe.

Handelsflåden sejler stadig på det værste og mest forurenende brændstof der findes.
Da vores handelsflåde er kæmpestor gør det en forskel om de brænder millioner af tons heavy fuelolie af hver år, eller sejler med forureningsfri atomkraft.

Alene Mærsks skibe forurener mere end nogen anden kilde i Danmark.

Her er en "føretrøje" der bare venter på at blive samlet op af en "grøn" regering!

  • 0
  • 0

Svend Auken. En visionær og dynamisk statsmand - der insisterede på at reformer den klassiske måde at fremstille energi på. Kyoto er et fint eksempel.

Drømmene blev endegyldigt lagt i graven med Fogh's regimeskifte, 20 november 2001. Siden er DK sakket bagud i den globale bestræbelse på at fortage et kvantespring hen mod et VE samfund.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten