Danske målinger beviser: Sidste årti det varmeste i 120 år

Klimaskeptikere har ofte fremført den pointe, at vejret i de lune 1930’ere og 1940’ere var varmere end i dag, og at atmosfærens stigende CO2-indhold derfor ikke hænger sammen med en global opvarmning. Men et endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt under dansk ledelse viser faktisk, at det nu er varmere i Grønland, end det har været i 120 år.

I projektet har forskerne indhentet temperaturmålinger fra 14 grønlandske målestationer, der har registreret temperaturen på øen hver tredje eller sjette time i op til 120 år, skriver Videnskab.dk.

»Når vi kigger på, hvordan temperaturen har udviklet sig siden 1890'erne, kan vi konkludere, at årtiet fra 2001 til 2010 var det varmeste årti de seneste 120 år. Det var samtidig det årti, der har oplevet flest varme temperaturekstremer i perioden,« siger den danske forskningsleder bag studiet, seniorforsker Sebastian H. Mernild fra Glaciology and Climate Change Laboratory, Centro de Estudios Cientificos, Chile, til Videnskab.dk.

Der var omkring 50 procent flere tilfælde af varmeekstrem-hændelser i 2000'erne, end i 1930'erne og 1940'erne, viser de grønlandske måleresultater. Ekstremhændelserne er interessante, fordi de er direkte koblet sammen med klodens stigende temperatur.

Den danske varmeekstrem på 35 grader C er dog endnu ikke overgået. Den indtraf 10.-12. juni i 1941.

Forskningsprojektet bliver snart offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Climatology.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske bliver det snart lige så varmt på Grønland, som det var, da vikingerne dyrkede byg deroppe.

  • 12
  • 10

Fra iskerne målinger har vi data der går 420.000 år tilbage, men CO2-industrien og dens tilhængere baserer alt på 120 års målinger. Eller på mindre end 0,03 % af de kendte data. Et firma der baserer sin fremtid på så lidt af en datamængde, har jeg aldrig hørt om, nok fordi de ikke leve så længe.

  • 12
  • 10

Undersøgelsen drejer sig altså om Grønland og ikke hele Jorden, så overskriften er noget misvisende. Man skal vist også nærlæse definitionen på ekstremer og hvordan man tæller dem sammen. 14 stationer er i øvrigt ikke meget i forhold til Grønlands størrelse, og de fleste ligger uden tvivl langs kysten i byerne. Men i øvrigt er det vel ikke specielt epokegørende, da der siden 1800tallet har været en mere eller mindre jævn opvarmning.

  • 11
  • 6

"årtiet fra 2001 til 2010 var det varmeste årti de seneste 120 år. Det var samtidig det årti, der har oplevet flest varme temperaturekstremer i perioden"

  • 2
  • 1

Det er da en absolut positiv nyhed, at grønlænderne har og sandsynligvis fortsat får stadigt varmere vejr. Det må give dem nye muligheder for dyrkning af diverse ting og sager. Og så fryser de vel mindre.

  • 7
  • 6

Kunne man tænke sig at den globale opvarmning hidrører fra mennesker? Altså den varme et menneske afgiver udelukkende ved at være i live? Så vidt jeg lige kan huske, er det noget med omkring 150W pr. person. Siden 1940'ne er vi vokset med 4 - 4.5 mia mennesker. Det er over 600 GigaWatt, altså 14 TeraWattTimer pr. døgn.

Har det nogen betydning i det store billede?

  • 0
  • 6

.31. dec 2011, Kurven Lidegaard frygter: http://ing.dk/artikel/125414 Citat: "... 1000-års begivenheder er pludselig 5 års begivenheder ..." http://ing.dk/blog/kurven-lidegaard-frygte...

Hvordan kan nogen påstå det er blevet koldere i snit for jordoverfladen?:

NASA-data (virker pt ikke): Sammenligning af 2000-2010 med 1937-1947 varmeperioden. Jordens middeltemperatur er 0,44°C højere i 2000-2010 end i 1937-1947 varmeperioden. (se øverst til højre for illustrationen): http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/...

  • 2
  • 1

Skulle ing.dk ikke koncentrere sig mere om, hvordan vi bidrager som ingeniører til at komme ud af krisen. Så længe Danmark hænger med r**** i vandskorpen er der da ingen der tager notits af os, ligemeget hvor mange solpaneler vi sætter op.

  • 2
  • 4

Når jeg ser en overskrift, som til artiklen her ovenfor "Danske Målinger beviser...” virker det på mig som en lidt søgt pegen på danskheden i en forskningsnyhed.

Fred være med det, hvis jeg er den eneste, der har det på den måde, men det er noget, Ugebladet Ingeniøren gør hele tiden.

Hvis man fx læste det videnskabelige nyhedsmagasin, New Scientist, og der hele tiden stod et eller andet med britiske forskere dit og dat i overskrifterne, vil der nok komme mange negative læserreaktioner, men måske er det noget andet her. Jeg kan bare ikke helt se hvorfor, det behøver være det.

Næste skridt er vel, at der kommer dannebrogsflag – grafik med de glade rød-hvide farver ved artikler, hver gang danske forskere har gjort sig bemærket. Det kan hurtigt blive for meget.

Dermed ikke sagt, at dansk ingeniørforskning ikke fortjener en fremtrædende plads i bladet, men det kommer vel helt af sig selv, uden at man ligefrem skal annoncere med det nationale tilhørsforhold i overskrifterne.

Gad vide, om jeg er den eneste, der synes det her er på kanten af at være for meget.

Også fordi det er en, ikke ukendt, journalistfadæse kun at pege på danske forskere, selv om deres forskning blot er del af et internationalt holds forskning. Noget som forskerne måske også bidrager til, fordi de nogle gange glemmer at fortælle, at de bare er en lille del af et større hold. Hvor er den 100 pct. ærlige og redelige journalistik henne i sådan noget.

For mange der er mere interesseret i teknologisk videnskabelige forskningsresultater som sådan, og deres nytteværdi, mere end deres nationale tilhørsforhold, vil jeg mene, at det kan virke godt og grundigt irriterende hele tiden at få peget den nationale adresse ud i overskriften.

Brug derfor overskriftens få ord til noget andet og mere informativt, og sæt den nationale adresse på inde i artiklen, i stedet for det med de rød-hvide overskrifter, som Ingeniøren dyrker for tiden.

  • 5
  • 0

Klimaskeptikere har ofte fremført den pointe, at vejret i de lune 1930’ere og 1940’ere var varmere end i dag, og at atmosfærens stigende CO2-indhold derfor ikke hænger sammen med en global opvarmning

CO2 vs temp. http://c3headlines.typepad.com/.a/6a010536...

Ekstremhændelserne er interessante, fordi de er direkte koblet sammen med klodens stigende temperatur.

Direkte koblet? - hvor kom den fra? - IPCC drister sig i AR4 til at skrive "Likely" sammenhæng, her en visualisering af deres tidligere forudsigelser fra FAR, SAR, TAR og AR4 vs real temp, billedet er lækket fra kommende AR5, vurder selv hvor "likely" deres tidligere profetier har været

http://wattsupwiththat.files.wordpress.com...

  • 5
  • 5

Det er en smule svært at se hvad disse kurver egentlig siger. Hvordan er standarddeviationen for en 11 års periode udregnet? Er det årsmiddelværdier eller månedsmiddelværdier eller den totale årlige variation, og hvordan tæller man afvigelser fra dette. Hver time, dag, uge, måned eller år? Der findes ikke en særligt kanonisk måde at gøre det på, men netop disse forudsætninger er meget afgørende for hvordan grafen ser ud. For eksempel hvis den ene 11års periode havde en stor årsmiddeltemperaturændring, vil standarddeviationen blive stor, og derved vil de årlige variationer synes mindre. Tilsvarende ved lav drift over de 11 år, så vil de naturlige variationer fra år til år synes større. Det er måske derfor 2001-2011 synes at have større spredning, den pågældende 11års periode havde mindre spredning end de foregående. Man skal altid passe på når statistik normaliseres, for normaliseringen kan være lige så væsentlig som det resultat man får ud af det. Jeg ved ikke om mine tanker her har hold i virkeligheden, men teksten til grafen har mange mangler. Måske PHK kan grave realiteterne frem.

  • 2
  • 3

PHK svarer klimaobskuranterne her:

.29. jun 2013, Kulten der ikke kan regne rigtigt: http://ing.dk/blog/kulten-der-ikke-kan-reg... Citat: "... Det er langt fra første gang nogen har taget sig tid til at klæde denne kult numerisk af, det er faktisk en regelmæssig forteelse.

Men "kulten der ikke kan regne rigtigt" skyder stadig vildt omkring sig, mens publikum krummer tæerne eller forlængst har forladt debatten her på ing.dk. ..."

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten