Danske lithium-batterier gør Samsøs både grønne om natten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske lithium-batterier gør Samsøs både grønne om natten

Illustration: Lithium Balance

Et to meter højt og tredelt lithium-batteri skal være med til at levere vedvarende energi i havnebyen Ballen på Samsø. Ved at oplagre energien fra havnens solpaneler skal batteriet hjælpe med at forsyne havnens omkring 400 lystbåde med grøn energi.

Lithium Balance står bag produktionen af batteriet, og Ifølge Lars Kruse, direktør for Energy Storage Systems hos Lithium Balance, giver lithium-batteriet mulighed for at oplagre solpanelernes energi til langt efter solnedgang, og derved har lystbådene bedre forudsætninger for at drage nytte af den grønne energi.

»Ideen er, at sejlerne selv lader deres batterier op, og det gør de vel sidst på eftermiddagen, hvor solen ikke er der, og så kan vi sælge den grønne strøm til dem,« siger Lars Kruse.

Projektet med lithium-batteriet på Samsø går under navnet SMILE (The Smart Islands Energy System), og er støttet af EU Horizon 2020-projektet. Øen Madeira i Portugal og Orkneyøerne i Skotland hører også SMILE-projektet, hvor opgaven går ud på at implementere og afprøve et intelligent elnet med store batterier.

Læs også: Smart grid-system skal udnytte Samsøs vedvarende energi

Det store batteri

Batteriet i Ballen har en kapacitet på 240 kWh, og havnebyen er indehaver af tre solpaneler spredt ud over tagene på tre af havnens bygninger.

Tilsammen udgør de tre paneler 60 kW og fylder omkring 180 kvadratmeter. Panelerne forventes at kunne oplade batteriet op på én enkelt sommerdag ifølge Samsø Energiakademi, der er projektorganisation og partner i SMILE-projektet.

Batteriet kan holde på den oplagrede energi i længere perioder, men det er ikke nødvendigvis hensigten med projektet i Ballen. Det fortæller Lars Kruse, direktør for Energy Storage Systems hos Lithium Balance.

»Batteriet kan holde på energien i flere uger i princippet, hvor den kun taber nogle få, få promiller om dagen, så det kan den gøre i lang tid. Men batteriet er beregnet til dag-til-dag brug. Tanken er, at man lader det op i løbet af dagen, og så lader man det af om aftenen og om morgenen,« siger Lars Kruse.

Ifølge Samsø Energiakademi forventes solpanelerne at have en levetid på omkring 25 år, mens man regner med at lithium-batteriets holdbarhed udløber om ca. 15 år.

Forbrug, forsyning og machine learning

Som en del af projektet skal machine learning på sigt hjælpe med at udregne forbrugs- og forsyningsadfærden for solpanelerne. Her vil man forsøge at finde mønstrene for, hvor meget energi, lysbådene skal bruge, hvornår de skal bruge den, og hvor meget energi solpanelerne kan opsamle.

Ifølge Jan Jantzen, projektleder hos Samsø Energiakademi, vil en succesfuld kortlægning af disse parametre give de bedste forudsætninger for, at man kan få brugt så meget af den vedvarende energi som muligt, og hvor så lidt som muligt går til spilde.

»Hvis vi kan få de forudsigelser af produktionen og forbruget, kan vi køre batteriet på en smart måde,« siger Jan Jantzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Danske lithium-batterier holder Samsøs elnet grønt om natten"

Så viser det sig længere ned, at det ikke er hele Samsø men kun Ballen Havn.

Og viser det sig, at "skal batteriet hjælpe med at forsyne havnens omkring 400 lystbåde med grøn energi."

Skal hjælpe

Så er det vist ved at være AGURKETID - hvad kan man forvente af en skriverkarl som kloger sig om stort alt muligt.

  • 25
  • 6

Fint at afprøve el-lagring i alle former. Men fint, hvis prisen - og hvem, der betaler - blev oplyst.
De 240 kWh svarer jo til 3 Tesla 85-batterier, som vist koster lidt mere end 100.000 kr/stk, altså 3-400.000 kr + installation + ledninger + stik til lystbådene.
Mit gæt er, det ville være langt billigere at forsyne bådene med strøm fra nettet.
Men overskriftens: ".... holder Samsøs elnet grønt om natten" er jo en formulering, der vil noget !!!

  • 8
  • 6

De 240 kWh svarer jo til 3 Tesla 85-batterier, som vist koster lidt mere end 100.000 kr/stk, altså 3-400.000 kr + installation + ledninger + stik til lystbådene.


Jeg er ret overbevist om at der ikke skal være specielle stik ved lystbådene, lige som strømmen fra batteriet lige så godt kan bruge de samme ledninger som der går ud til lystbådene i dag... Den eneste installation der er nødvendig er inverteren og forbindelsen fra batteriet til hovedtavlen... :)

  • 8
  • 0

3 Tesla batteripakker til mere end 82 mio. ?

Ifølge dr.dk er projektet på Samsø støttet med 82 mio. fra EU. Det lyder dyrt at arbejde med machine learning....
Det kan dog tænkes at de 82 mio. er støtten til det samlede projekt, der også omfatter Orkneyøerne og øen Madeira.

  • 9
  • 0

Men overskriftens: ".... holder Samsøs elnet grønt om natten" er jo en formulering, der vil noget !!!


Det må skyldes en særlig national forpligtelse vi har her i H. C. Andersens hjemland til at lade en fjer vokse til 5 høns :-)
For ellers kunne man bare have skrevet "Ballen havn får batteri til at forsyne lystbåde med strøm"

Vi er med tiden blevet rigtig gode til at leve op til hans eventyr, tænk bare på alle de gode eksempler på "kejserens nye nye klæder" som vi har præsteret i tidens løb!

  • 10
  • 3

Det "plejer" at være sådan, at man bruger ML til at finde mønstre (som nævnt i artiklen) i forbrugsmønstre, output fra solpaneler, status på batteribanker samt forbrug. På den måde kan man forsøge at optimere ladning/afladning, dimensioneringen.

Hvis man tænker eksempler (tallene er blot trukket op af min hat):
Fx. hvis man blot ser på, at man forbruger 225 MWh max, så har man intet overblik over fx. peak forbrug. Det KAN jo være, at man fx bruger de 225 MWh over 24 timer, men at de 150 fx. forbruges i 2 timers blokke morgen og aften. Så man bør til alle tider have en kapacitet på fx. 120 Wh + en vis buffer for at kunne håndtere det.
Plastrer man det til med det danske solskinsvejr, skyer, måger etc., så kan man måske ændre i dels konfigurationen af solpanelser.
Og en ekstra dimension er jo så batteritilstanden (døende/nedslidte celler, even wear etc.).

ML kan (hvis man ellers implementerer det fornuftigt) hjælpe en hel det med at tilpasse konfigurationer løbende og melde om nødvendighed for udskiftning, tilføjelser etc. i tide. På den måde kan man undgå at rende ind i at have et system, som fx. bliver under-/overdimensioneret til et forbrug på et tidspunkt, hvor nogle har valgt at måle det, men derimod kan man relatere sig til faktuelt forbrug.

Gav det mening?

  • 3
  • 0

Det er på tide at medierne begynder at blive lidt kritiske over for disse sensations historier. Det er bare et lithium batteri - intet nyt! Ligesom med brint-pillen og Københavns 250 træer som skal klima kompensere, bliver historien pustet op til meget mere end den er, og det giver folk falske forhåbninger og ringe viden omkring hvad der er muligt og hvad der skal til for at løse klima krisen. DR præsenterede endda dette batteri som løsningen på alle VE udfordringer. Der er en masse interesser i grøn energi, men der er desværre også mange som synes at have luret at det er et nemt sted at få støtte og omtale.

  • 14
  • 1

Gav det mening?

- i nogen grad; men drejer det sig i grunden ikke blot om at analysere nogle forbrugsmønstre/driftsbetingelser mv. og på basis heraf at træffe nogle hensigtsmæssige beslutninger, evt. ved hjælp af noget til formålet udviklet software ('analyseværktøj')?
Når ordet 'machine' inkluderes, ledes tankerne vel naturligt i retning af AI - og det virker måske i sammenhængen lidt hypet? ;)

  • 2
  • 1

Hej Jakob

Jeg synes faktisk ikke vi præsenterer det som en sensation. Jeg lagde godt mærke til, at andre medier præsenterede det som en universel VE løsning og konkurrent til Tesla. Men vi præsenterer sådan set bare batteriet og hvad det kan, fordi det er en af mange løsninger, der tilsammen giver erfaringer til fremtidige muligheder.
Jeg synes i al beskedenhed, at Ingeniøren præsenterer noget af Danmarks stærkeste kritiske teknologijournalistik. Men vi er også et medie, der vil se på løsninger og muligheder. Det synes vi giver mening, og det er vores læsere uddannet til: At skabe løsninger på de mange problemer, mennesket har skabt.
Skulle vi lade være med at omtale løsninger og initiativer, fordi de ikke lige løser hele problemet i eet tag? Skal vi undlade at fremhæve mennesker, der finder nye veje, fordi det - med dine ord - skaber falske forhåbninger? Ikke når selv små løsninger kan tjene til inspiration - og håb om større løsninger. Det mener vi.

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 5
  • 1

Hej Rud
Du har en pointe. Det er kun havnen og bådene, der forsynes og ikke hele øen.
Så vi har rettet overskriften til.
At kalde det agurketid er til gengæld en stramning fra din side :o)
Og din kommentar til journalisten på grund af sådan en fejl synes jeg nok også er lidt unødvendig.
mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 4
  • 4

Gav det mening?


Ikke særlig meget.
Det blev alt for meget gætværk mellem energi (kWh) over en eller anden periode måske, og effekt (kW) trukket over igen en eller anden periode måske.
Man skal holde tungen lige i munden hvis man skal blande det. Man kan f.eks. tale om et vist antal kWh over en time, svarende til en given middeleffekt (kW) over denne time.

  • 2
  • 1

Du har en pointe. Det er kun havnen og bådene, der forsynes og ikke hele øen.

Men så er det helt ude af proportion at rubricere artiklen under "klima"!
Mit gæt vil være at hvis man sørgede for at have styr på proportionerne så kunne man frasortere 90% af det stof man nu sælger som relateret til klima!

For der er ikke ret meget af det vi beskæftiger os med her der når op i en størrelsesorden så det kan have nogen betydning for klimaet, derfor kan det stadig være interessant nok ud fra normale nyhedskriterier, men det er at oversælge budskabet at et 240 kWh batteri har noget med "grønt" eller "klima" at gøre!

  • 4
  • 8

Et lille regnestykke:
Gennnemsnits batteri i både, gætter på 150Ah 12V = 1.8kWh
400 både * 1.8kWh = 720kWh total batteri kapacitet.

Hvis alle både skal have opladet 20% af deres batteri bliver det 144kWh, så er der ikke så meget tilbage til lidt madlavning, kaffemaskine og varmt badevand til bruseren.

  • 2
  • 3

i nogen grad; men drejer det sig i grunden ikke blot om at analysere nogle forbrugsmønstre/driftsbetingelser mv. og på basis heraf at træffe nogle hensigtsmæssige beslutninger, evt. ved hjælp af noget til formålet udviklet software ('analyseværktøj')?
Når ordet 'machine' inkluderes, ledes tankerne vel naturligt i retning af AI - og det virker måske i sammenhængen lidt hypet? ;)

Det er nemlig dét, det drejer sig om. Nemlig, at man finder ud af behovet ud fra forudsætninger og behov. Dér, hvor det bliver interessant, er, at man sætter en maskine til at kigge på mønstre og tilpasse sig derefter.

Desværre, tænker folk videre til AI (tit og ofte den magiske IT-sovs), som ML er en del af. Jeg havde et link til en god, grafisk forklaring, men alderen trykker, og jeg kan ikke lige finde den. Sorry ;-)

  • 2
  • 0
  • 2
  • 0

Så længe man ikke kan styre solen eller forbruget, må det vel handle om at lade batteriet op når solen skinner og aflade når der er forbrug. Hvis der ofte bruges strøm fra nettet er batteriet for lille og bliver det aldrig afladet er det for stort. Så hvor er det ML kan gøre en forskel.

  • 2
  • 1

"Så længe man ikke kan styre solen eller forbruget, må det vel handle om at lade batteriet op når solen skinner og aflade når der er forbrug. Hvis der ofte bruges strøm fra nettet er batteriet for lille og bliver det aldrig afladet er det for stort. Så hvor er det ML kan gøre en forskel."

ML kan vise langt detaljeret hvornår der bliver brugt energi fra batteriet og hvad forbrugsmønstrene er.
Og selvfølgelig kan man påvirke hvornår forbruget ligger. Hvis du vil have færre til at bruge strøm mellem 8 og 9 - så fordobbel prisen på strøm i den periode.
Når man har information om forbrugsmønstreret - så er det lettere at dimensionere hvor stort systemet skal være og hvor der skal flyttes forbrug for at det giver mening.

  • 1
  • 0

Vi har tænkt at bruge machine learning til fremskrivninger. På forsyningssiden kan vejrudsigten hjælpe til at forudsige solcellernes produktion. På forbrugssiden er der muligvis et mønster i sejlernes forbrug. Det kan være svært at forudsige bådenes ankomster, men der kan være et mønster hen over dagen og hen over ugen. Det afhænger også af vejrudsigten. Fremskrivningerne skal være 24 timer frem i tiden.

Vi arbejder på intelligensen i det følgende år og afprøver det i 2020. Foreløbig har vi blot fået udstyret op at stå.

Med hensyn til økonomien, så har vi fået batteriet forærende fra EU sammen med 200 stik til bådene. Samsø Kommune har investeret tilsvarende. Projektet er et demo projekt under Horisont 2020 programmet, så teknologien er kun "næsten klar" til markedsføring.

Der er flere oplysninger på
https://www.facebook.com/smilesamso/

  • 1
  • 0

Næ, men med lidt fantasi kan man jo gætte på:

  • Levetidsoprimering ved ikke at lade til unødig høj StateOfCharge (SOC), selv om det er muligt, men man har lært at behovet ikke er højt (forårs tirsdag med kraftig sol, men uden for ferie/sejl sæsonen)

  • Tillade højere SOC i week-end'er hvor systemet har lært at behovet efter solnedgang er ekstra højt

  • Parre ovenstående læring med levetids beregning versus total kWh in/out, CO2 reduktion versus CO2 produktion ved produktion af batteriet (eksempel, importeres kinesiske batterier med CO2 udledning på 112 kg CO2/kWh kapacitet og lagrere batteriet 1000 gange sin kapacitet, tillægger det 112 g CO2 per kWh 'nebehandlet' altså en tre faktor mere end solcellernes CO2 udledning. Det kan betale sig at fokusere på levetiden, så batteriet kan lagre 4000 gange sin kapacitet)

  • I fremtiden evt. skrue op for andre regulerbare forbrugere, fordi vejrudsigten GARANTERER sol i morgen og SOC er så høj at ikke hele næste dags produktion kan lagres. (Her ville f.eks. renseanlægs pumper og mekanik måske være interessant elle pumpet hydro energi?)
    etc.

Ideer ala ovennævnte er nok på tale, for ellers var det da nemmere at starte med 2 x 80 kWh batterier og SOC midlet til omkring 45%. Hvis det ofte giver udsving over f.eks. 20 - 70%, udvides med tredie batteri etc.

  • 2
  • 0