Danske letbaner har svært ved at finde fodfæste
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske letbaner har svært ved at finde fodfæste

Illustration af Aalborg Letbane, som aldrig bliver en realitet.

Mens Aarhus Letbanes første sporvogne begynder at rulle gennem byen fra maj 2017, har hverken Odense, Aalborg eller København – trods års planlægning – udsigt til en letbane inden for de næste par år.

Læs også: På jomfrutur med Aarhus Letbane: Intet er som duften af spritny sporvogn

Længst i løbet er Odense, hvor letbaneselskabet håber på, at odenseanere kan nyde en skinnende ny letbane i slutningen af 2020. Letbanens potentiale er der ikke tvivl om hos selskabet selv, der er ejet af kommunen.

»Det er snoren gennem perlerne af udviklingsområder. Letbanen danner fremtid for Odenses udvikling,« erklærer adm. direktør for Odense Letbane Mogens Hagelskær.

Letbaneprojektet i Odense har netop taget hul på udbudsfasen for transportsystemet og letbanevognene, hvor en række forhåndsgodkendte leverandører konkurrerer om ordrerne.

Bydernes første prisbud på transportsystemet og letbanevognene er imidlertid højere end forventet. Det oplyste Odense Letbane i sidste uge i en pressemeddelelse.

Anlæggelsesproces kan allerede være forsinket

Selskabet forventer imidlertid, at priserne vil falde, da man f.eks. – modsat planen – kan vente med at flytte veje, fortove og cykelstier, til skinnerne skal lægges, masterne til luftledninger rejses, og stationerne bygges. Og det kan forsinke anlæggelsen af letbanen.

»Vi venter med at sende veje, cykelstier og fortove i udbud. Det kan få betydning for tidsplanen, men det regner vi umiddelbart ikke med, at det får. Når anlæggelsen af transportsystem og civile anlæg foregår parallelt, går det hurtigere,« mener Mogens Hagelskær.

Desuden skal Odense Letbane og byderne i dialog i det kommende år. Her regner selskabet med at finde frem til omprioriteringer af dets ønsker til den kommende letbane og håber at presse buddene ned i pris.

Allerede nu forbereder byen sig imidlertid på letbanens komme. Forsyningsselskaber omlægger ledninger, mens letbaneselskabet udbygger broer og stitunneler, som kan bære letbanens vægt og bredde.

Men der er endnu lang tid, til de første passagerer kan indvie banen. Netop derfor er det vigtigt at holde gejsten oppe blandt de lokale borgere, forklarer direktøren.

»Det handler om at holde den gode stemning om letbanen i Odense. Det bliver slemt at anlægge 14,4 kilometer skinner gennem byen.«

Selskabet forventer at begynde anlæggelsesfasen i slutningen af 2017.

Det nordjyske nederlag

Mens forventningens glæde fortsat er stor i Odense, ser det helt anderledes ud i Aalborg. Her lød et skuffelsens suk fra lokalpolitikerne, da Venstre-regeringen fjernede statens tilskud til letbaneprojektet fra finansloven for 2016.

Imidlertid slugte byrådet på få dage, at Aalborg aldrig får en letbane. Derfor satser den nordjyske by på at have et BRT-system (Bus Rapid Transfer) klar i 2020. Først håber selskabet bag letbanen dog på at overbevise politikerne på Christiansborg om at tildele busbanerne et statsligt tilskud.

Københavns drama-letbanen tilbage på skinnerne

Folketingspolitikerne har allerede op til sommeren haft heftige diskussioner om en anden letbane, nemlig den københavnske ved Ring 3.

Letbanen har været centrum for politisk drama, hvor rød blok har beskyldt de borgerlige partier for at ville forpurre projektet. Imens har blå blok sat spørgsmålstegn ved økonomien i letbanen, hvilket har ført til sammenstød.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) brugte Statsrevisorernes kritik af Transportministeriets rolle i Aarhus Letbane-projektet til at sikre ministeriet bestemmende indflydelse i Hovedstadens Letbanes bestyrelse.

Læs også: Statsrevisorer om letbaner: Minister fejltolker vores kritik

Statsrevisorerne havde kritiseret Transportministeriet for i perioden 2012-2013 at handle uprofessionelt i sit delejerskab af Aarhus Letbane-selskabet. Efter den kritik indkaldte transportminister Hans Christian Schmidt (V) til forhandlinger i forligskredsen om den københavnske letbanes styringsmodel, som han mente rummede samme problem, som Statsrevisorerne løftede pegefingeren over for i Aarhus-projektet.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), afviste dog, at deres kritik kunne overføres til letbaneprojektet i København.

Endelig beslutning om letbane tages i 2017

Den nye aftale i forligskredsen betyder, at bestyrelsen i letbaneselskabet udvides med to medlemmer til i alt ni, og at Transportministeriet får flertal med fem repræsentanter. Derudover skal de 11 berørte kommuner og Region Hovedstaden forhøje deres reserver til at dække ekstraudgifter på letbanen fra 11,5 til 30 pct., ligesom staten har gjort.

Når en granskning af anlægsbudgettet er færdig i august 2016, regner ministeriet med, at udbudsrunden kan begynde. Når runden er afsluttet, skal parterne træffe den endelige beslutning om letbanens fremtid i foråret 2017.

Hvorfor et BRT-system, men særlige busser ala Norge, er ringere end en letbane - altså set på alle de sædvanlige parametre:
- komfort
- hyppighed

Hvorfor skal gammel teknologi (spor og køreledninger) genindføres, når fremtiden synes at være noget andet ?

  • 9
  • 7

At bygge letbane er som at sætte sig mellem to stole: bus-stolen og tog/metro-stolen. Man vil gerne have tog-lignende køretøjer, men kan ikke finde pengene til at gøre det ordentligt (metro eller tog) og der hvor man vil placere linieføringen er der et stort stykke af vejen ikke plads til to spor udover den nuværende trafik. Det gælder især Frederikssundsvej-planerne i København, hvor kommunen vil have letbane på en strækning, som i dag er to-sporet (med mulighed for tre spor, men ikke to letbane-sport og to bil-spor). Strækningen er i forvejen en af landets mest benyttede strækninger (bus 5A og 350S er blandt de mest belagte busser til trods for deres høje frekvens).

  • 2
  • 4