Danske Leopard-kampvogne bliver digitale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske Leopard-kampvogne bliver digitale

Forsvarets Leopard 2-kampvogne ruller nu ind i den digitale tidsalder. Det sker med implementeringen af hærens taktiske kommunikationsnetværk, HTK, som frem til slutningen af 2016 vil medføre en opgradering af kampvognene med dataradio­er, computere, routere, sensorer og GPS for et tocifret millionbeløb.

Forsvarskommandoen besluttede i 2013 at opgradere i alt 405 af forsvarets køretøjer med HTK, og med kampvognene er turen nu kommet til den største tekniske udfordring.

»Nu digitaliserer vi kamppladsen, og vi begynder at bruge elektroniske kort. Det er et kæmpe skridt, og det bliver en helt ny måde at føre krig på,« siger major Anders Wendt, chef for teknologi og simulation ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Kortlægningen i en kampsitua­tion foregår i dag kun analogt, ved visuel kontakt med fjender og radiokommunikation med egne enheder.

Forhindrer egenbeskydning

Alle input fra kampvognsføreren og fra kampvognens sensorer bliver fremover registreret i det såkaldte battle management system (BMS), som udgør softwaren i HTK. Data bliver ført ind i et digitalt kort, som bliver opdateret i realtid og giver alle enheder det samme overblik over venners og fjenders positioner. Det danske forsvar benytter BMS-softwaren SitaWare Frontline fra danske Systematic.

»Registreringerne kan omfatte fjendemeldinger, skudretninger, farlige gasser og meget andet. Ikke mindst kan man se egne enheders placering – det man kalder blue force tracking – og det vil foregå via en GPS i vedkommendes radio, så man undgår egenbeskydning,« siger Anders Wendt.

Termen blue force tracking refererer til, at Nato-styrker traditionelt er markeret med blåt under øvelser.

Det er blandt andet udviklingen mod asymmetrisk krigsførelse, der har øget behovet for at kunne skelne mellem venner og fjender i kamp­situationer, siger Anders Wendt.

»På den moderne kampplads er det utrolig vigtigt at kunne dele viden og identificere, hvem der er hvem. Det er svært i dag, hvor man ofte kæmper mod irregulære styrker på en fragmenteret kampplads, og hvor krige ikke udkæmpes med to store hære over for hinanden ved en frontlinje. Det er ofte de små styrkers kamp, vi kæmper nu,« siger han.

Samtidig muliggør digitaliseringen af kampvognene en kortere beslutningsproces.

»Man kan populært sige, at den hurtigste til at træffe beslutninger også er forrest i kampsituationen. I øjeblikket skal vi samles til ordreudgivelse over et kort, hvor man har tegnet planerne ind. Med det nye digitale system kan vi distribuere planerne ud til den enkelte kampvognsfører uden at skulle samles for at give ordrer,« siger Anders Wendt.

Og behovet for hurtige beslutninger bliver stadigt mere presserende, lyder meldingen fra hæren, som benytter Leopard 2-kampvognene.

»Mange af truslerne i dag vil tage til i fremtiden. Et eksempel på udviklingen inden for de seneste år er, at RPG’er (skulderbårne panserværnsgranatkastere, red.) i dag florerer på det sorte marked og er nemme for irregulære styrker at anskaffe. Det stiller nye krav til kampvognsenhederne,« siger oberst­løjtnant Jess Nørgaard Rasmussen, chef for Teknologi- og Etablissementsafdelingen i Hærstaben.

Kniber med pladsen

FMI arbejder i øjeblikket på proto­typer af de opgraderede Leopard 2-kampvogne. Alle 16 operative kampvogne bliver over de næste halvandet år udstyret med en monitor og en krypteret dataradio, som udgør grundstenen i transportlaget for BMS-softwaren.

Kampvognene får også nye militære GPS-systemer til måludpegning, hårdføre computere, der kan tåle støv, slag og udsving i strømforsyningen, samt et nyt intercom­system og en router, der sammenkobler kampvognens kommunika­tionssystem og sensorer med BMS.

Og det er lidt af en opgave at få plads til elektronik og de mange kabler i de 18 år gamle kampvogne, fortæller oberstløjtnant Bjørn Kongsbak, chef for køretøjer i FMI.

»Det er for eksempel en udfordring at få plads til en stor skærm og en computer i en kampvogn. Tårnet skal skilles ad,« siger han.

FMI kan endnu ikke oplyse den endelige pris på kampvognsopgraderingerne, men et realistisk bud er et tocifret millionbeløb. Implementering af HTK i alle 405 køretøjer kommer ifølge FMI op på et tre­cifret millionbeløb.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man ikke indfase 400 nye køretøjer og give de nuværende til de baltiske lande - sådanne lidt stille og roligt ;-)

De ny 400 køretøjer - kunne måske være andre typer - når vi på denne måde, har fået øget styrke i andre Nato lande.

Når vi nu trues af russiske atom våben - ( re dagen nyhed ) http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/03/2... - så må vi vel tage højde for den risiko - i al fremtid.

  • 3
  • 5

»Registreringerne kan omfatte fjendemeldinger, skudretninger, farlige gasser og meget andet. Ikke mindst kan man se egne enheders placering – det man kalder blue force tracking – og det vil foregå via en GPS i vedkommendes radio, så man undgår egenbeskydning,« siger Anders Wendt.

Hvis vi får en stor øst-vest konflikt her i europa , er det vel ikke rimeligt at tro at gps stadig skulle fungere.
Måske bliver de fleste af vores kommunikationssystemer på et tidligt tidspunkt ødelagt af elektromagnetiske impulser(EMP) fra høje (udenfor atmosfæren) fjendlige atomeksplosioner.

Er det traktor-teknologi som vinder en atomkrig, eller kan vores militære data-teknologi rent faktisk overleve et massvt EMP-amgreb.
I usa har man snakket man en del om EMP-angreb, men det er vel her i europa , at det rent faktisk kunne blive virkelighed.
Vi er urolige over hvad en solstorm kan gøre ved vores elektriske systemer , men målrettede neutronbomber kan faktisk ha meget større ødelæggende virkning på elektronikken.

  • 4
  • 1

Ved et EMP angreb kan man med en hvis sandsynlighed ødelægge en lang lang række af de systemer man nu indbygger.

Men bare fordi du kan opstille ét scenarie hvor man kan ødelægge systemet er ikke det samme som at systemet ikke er værdifuldt i en lang række andre situationer.

Som i alt det forsvaret har lavet de sidste 20 år ..

Når EMP kommer ind i billedet har vi for alvor problemer. ..

  • 9
  • 0

Med samme argumenter kan man sige det ikke kan betale sig at bygge et hus fordi det kan vælte med en bulldozer. ...

  • 10
  • 1

Hvis vi får en stor øst-vest konflikt her i europa , er det vel ikke rimeligt at tro at gps stadig skulle fungere.
Måske bliver de fleste af vores kommunikationssystemer på et tidligt tidspunkt ødelagt af elektromagnetiske impulser(EMP) fra høje (udenfor atmosfæren) fjendlige atomeksplosioner.


Jeg er ret sikker på at forsvaret sikre sig at kampvognen kan bruges manuelt hvis f.eks. et EMP-angreb sætter dette eller andet udstyr ud af funktion. Det vil være en tåbelig konstruktion hvis en fejl på elektronisk udstyr, kan lamme hele våbenplatformen. Fordelen/ulempen er at et sådan angreb uden for atmosfæren vil resulterer i et lignende angreb over fjendens styrker, så de er lige så dårligt stillet.

Da jeg var soldat, for mange år siden, trænede vi både med en bærbar PC til beregninger for krumbanevåben og i nødprocesdure med papir, blyant og opslagsbog hvis den bærbare PC var defekt. Nødproceduren var selvfølgelig langsommere, men var mindst lige så effektiv... Det var også kun sjældent at vi kørte efter vores GPS, normalt brugte vi papirs-kort, som de helt sikkert stadig vil have til rådighed i kampvognene...

  • 10
  • 0

@jens pedersen, Men hvad er det for et scenarie som hele NATO er bygget omkring ?
Vores deltagelse i araberkrige er IKKE hovedformålet med det danske forsvar.

  • 0
  • 4

Der er mange scenarier.
et af dem er at vi som pkt 1 får en atombombe lige i hovedet og alt andet er lige meget.
Et andet er at vi deltager i diverse asymmetriske kampe. ...
tænk selv hvor ovennævnte system passer ind.

Du fjerner heller ikke airbags fra biler bare fordi de ikke hjælper hvis din bil bliver knust mellem to lastbiler...

  • 5
  • 0

@jens pedersen, Men hvad er det for et scenarie som hele NATO er bygget omkring ?
Vores deltagelse i araberkrige er IKKE hovedformålet med det danske forsvar.


Men tror du virkelig at et atomangreb, selv om det foregår uden for atmosfæren, vil blive accepteret uden et kraftigt gengældelsesangreb? Selv russerne ved at de ikke skal åbne for den sluse, uden at de er helt sikre på at USA m.fl. ikke kan nå at affyre alle deres våben den modsatte vej. Idet øjeblik der bliver detekteret bare et atommisil på vej op fra russisk jord, vil man under en større konflikt svare igen med endnu mere kraft...

Jeg tror ikke at det er realistisk at der vil blive gennemført et sådan angreb tidligt i konflikten, nok nærmere når den ene part er presset i bund og står med ryggen mod muren...

  • 4
  • 0

@rangård. Jeg håber du har ret i at vores forsvarsmateriel kan bruges i en situation hvor radiokontakt er begrænset eller udelukket. Jeg håber naturligvis også at materiellet ikke i sig selv holder op med at fungere hvis de bliver udsat for EMP. Faktisk tror jeg at de kan klare den situation. Det jeg er lidt meretvivlsom til er om kommunikationen på en bredere basis kan vedligeholdes.

  • 1
  • 0

Rangård@: "Men tror du virkelig at et atomangreb, selv om det foregår uden for atmosfæren, vil blive accepteret uden et kraftigt gengældelsesangreb"
Det har jeg ikke tænkt over, men det kunne jo være Dr. Strangeloves løsning på en "fredelig" kernevåpenkrig med rusland. :-)

  • 0
  • 0

Kampvognene får også nye militære GPS-systemer til måludpegning..

Så kan man kun håbe på, at systemet er sikret mod avanceret GPS-spoofing, så det hele ikke bliver lige så ”træfsikkert” som hos ”Hovsa-Olsen”.

Elektronisk forsvar mod missiler af Javelin-typen er vel en selvfølgelighed ?

  • 0
  • 1

jeg kan ikke forestille mig at vores eventuelle modpart ikke pröver at neutraliserer gps-satelliter så hurtigt som bare muligt.

  • 0
  • 1

Sidst da vi havde problemer med Russerne, der var Bornholm ikke "med" i NATO - de måtte klare sig selv! Der truede russerne os med at invaderer Bornholm, igen, hvis udenlandske NATO-soldater fik adgang til øen. Så det er ikke noget nyt for Russerne at true Danmark. Men, nu ligger Polen heldigvis tættere på Rusland end Bornholm - men, Bornholm vil givet vist stadig være et første mål, som Krim.

Dengang kom man i tanke om at de nyeste elektroniske systemer til luftværnskanonerne på Bornholm kunne jammes - derfor hentede man de gamle kanonerer frem fra gemmerne igen, som var 100% mekaniske.

Så man må regne med at forsvaret nu har tænkt sig at bruge en dobbelt løsning, med både de gamle og de nye systemer. De nye systemer er afgjort langt mere smart - så længe at de virker og ikke bliver hacket.

  • 5
  • 0

Så man må regne med at forsvaret nu har tænkt sig at bruge en dobbelt løsning, med både de gamle og de nye systemer. De nye systemer er afgjort langt mere smart - så længe at de virker og ikke bliver hacket.

Den med hacket er også værd at tage med - hvordan sendes data mellem enhederne? mobil nettet nok for offentligt - så en slags radio kommunikation der er krypteret formentlig.
Krypteringen skal kunne upgrades løbende (træls hvis fjenden fx. kunne dekryptere det og så få alle ens positioner på enhederne).

  • 0
  • 1

NATO bruger ikke civile kommunikationssystemer, men deres egne og på egne frekvenser - men, de kan stadig jammes og fjenden har naturligvis allerede gjort alt for, at får fat i hardware, har øvet sig i aflytning og i at hacke kommunikationen eller komme misinformation ind i systemerne.

Hvis vi skal gøre noget for at skræmme Russerne nu, så er det at holde kursen og opdaterer vores systemer - sprede våbenlagerne ud blandt befolkningen, så de ikke kan destrueres med få misiler. Noget af det, vi ved Russerne var mest bange for under den koldkrig, var f.eks. hjemmeværnets 2000 panserværnsvåben, som Russerne regnede med ville koste dem 2000 kamvogne. Men, da russerne nu hovedsageligt kun har museumsgenstande, så trækker de det eneste kort som de har - truslen om a-våben.

Men, den største trussel mod Russerne, bliver deres egen befolkning - gad vide om de ikke snart bliver trætte af Putin og hellere vil have deres nye levestandard og gode forhold til vennerne i vesten tilbage?

  • 7
  • 1

@david&niels-søren. EMP har ikke noget med hackning og jamning at gøre. EMP består i en kort og høj overspænding (transient) i luften, som kan slå microchips og lignende ud. Statisk elektricitet er et godt exempel på EMP i lille skala, som vi alle ved er farligt for elektronik. En neutronbombe udsender en kæmpe bølge af overspænding (statisk elektricitet) som slår elektronik ud i en radius af flere tusinde kilometer. Det er dog en forudsætning at bomben eksploderer højt over jordoverfladen, måske 30-40km. Det vil sige at man kan starte en atomkrig uden at et eneste menneske eller bygning kommer til skade. Det eneste man opdager er at elektronikken ikke fungerer længere. I Usa har man haft debaten om EMP i mange år- dog mest ude på højre/venstre-fløjene. "Fornuftige" mennesker opfatter problematikken som vildt overdrevet, men sagen er at problemet eksisterer både som menneske-skabt og naturligt forekommende (Carrington incidenten) .
Og så er det at jeg spørger om vores iøvrigt fine militære udrustning kan klare nukleare elektriske transienter. Det er naturligvis tophemmeligt, men man har vel lov at spørge om problemet er med i overvejelserne når foesvaret gennem-digitaliseres.

  • 1
  • 1

Hvis vi først taler EMP i praksis fra en kernereaktion, så taler vi Ragnarok. Dette vil øjeblikkeligt udløse den store knap for massiv gengældelse med a-våben. Da ingen ved om der kommer flere EMP angreb som også kan sætte a-våbnene ud af kraft. Eneste mulighed for fortsat kamp vil da være at konventionelle våben er spredt ud, så de overlevende kan fortsætte kampen. Kun en gal diktator vil tage det der til.

  • 3
  • 0

... så er det, vi skal til at tænke os virkeligt godt om.
Af den simple grund, at så er det Bornholm, der bliver Hr. Putins næste brohoved.
Vi HAR jo lovet, ikke at ville gøre noget for virkelig at forsvare os der.
+++
Og så er det med at bortskære alle de luksus-agendaer, der tuller rundt i dag i vores lille naive smørhul..
God morgen allesammen. !!!!

  • 1
  • 1

ja lige netop !! De skal være små, kunne gå ind på meget lavt vand og lægge sig på bunden og lure, ha ca. 4 antiskibsmissiler og max kunne dykke 10-20 meter. De behøver ikke være særligt avancerede. Og så skal de naturligvis være lynhurtige i uddykket tilstand. Glem alt om den svenske A26, den er for alt stor (høj) og for dyr til danske forhold.

  • 0
  • 0

Jeg kunne nu bedre tænke mig at plante 100 stk Centurion C-RAM gatling-systemer på Bornholm.
De kan ikke skyde til Rusland, så de er 100% til defensiv brug, men alt hvad Russerne kunne finde på at sende den anden vej kommer ikke til DK. Og ja, Russerne har fået øjnene op for vores fregatter - endelige et godt indkøb!

Jeg er ikke enige med Bonnesen, han havde dog ret under den kolde krig - men, nu er situationen en anden.
De gamle russiske ledere var trods alt realister. Men, Putin minder mere og mere om Stalin. Så vil jeg hellere lytte til Ellemann-Jensen, han har forstået spillet. Putin kommer ikke, hvis prisen bliver for høj.

Så ja, opgrader vores materiel - det giver mest "bang for the bug".

  • 3
  • 1

Endnu et it projekt der kommer til at sprænge budgettet.
Mon ikke det hele skal opgraderes igen, når vi får nye kampfly.

  • 0
  • 3

opgrader vores materiel


Enig - at fortsætte vores nuværende "planlægning af indkøb" passer ikke til den ny situation.

Vi bør nok overveje at lave gruppe indkøb/leasing af udstyr sammen med de baltiske lande, således vi (sammen med Norge) f.eks. leaser 40 svenske fly i samarbejde med hvert af de baltiske lande. Sverige kan vedligeholde dem, således vi bare bytter et ud med et af deres, når der er behov for service. På den måde vil "norden" have et super stærkt fly-koncept, supplerende de andre vestlige fly-koncepter, hvorved Rusland nok bør "" træne "" mod alle disse fly systemer. ( det bliver nok lidt af en udfordring for dem - hvilket også var meningen )

I tilfælde af en krise, kan vesten (Nato landene) så "blande" flytyper mod en evt. "fjende", som dermed ikke ved hvad han/hun møder. ;-)

  • 1
  • 0

Uden at være militær ekspert, forekommer det mig, at de næste to årtiers mest påtrængende militære opdatering i høj grad vil være IT- og kommunikationsudstyr, herunder måske også egne militære/civile satelliter.

Alt i alt en hundedyr, men også nødvendig (og super spændende) udgift.

Effekten kan blive, at ellers lidt gamle våben og militære enheder kan levetidsforlænges, f.eks. med sigtemidler og soldaternes generelt øgede viden om fjendes positioner og bevægelser.

I den sammenhæng forekommer det relevant at genoverveje beslutninger ved køb af hardware, herunder kampfly, da værdien af disse måske er større ved at satse på sammenhængende IT-løsninger som øger effekten og dermed værdien af hver enkelt indsats.

Holland skulle have indgået en ny leasing-aftale med F-16 fly, hvilket har frigjort mange penge til andre formål.

  • 0
  • 0

Før koret til fordel for u-både vokser, er det nok værd at analysere det reelle behov og alternativer.

Et alternativ til små farvande som tidligere har vist sig stærkt, er helt små kanon-/missil-/torpedobåde. I modsætning til store skibe, bevarer de små både deres hurtighed og agilitet i små eller smalle farvande og er nemme at sløre. Desuden er de relativt billige.

Og prisen har betydning. Hvis et våben bliver for dyrt, vil der opstå situationer, hvor det fravælges af frygt for at miste det, selvom det kunne løse opgaven bedst.

  • 2
  • 0

Både norge og sverige har gjort forsøg med at raketbevæbne stridsbåt 90. Hvordan det faldt ud ved jeg ikke, Men det var det som inspirerede mig til mit indlæg om små, relativt enkle raketbestykkede ubåde som kunne gemme sig i de danske øhave.

  • 0
  • 0

"Forsvarets Leopard 2-kampvogne ruller nu ind i den digitale tidsalder." .......Ja wow....og "kun" 18 år efter at svenskerne installerede et lignende BMS/Blue Force Tracker system i deres Leopard 2 (STRV 122).
Det her projekt skulle have været implementeret først i 2008 , så blev det forsinket til 2010, og derefter 2012 ...osv,osv ...det er fint hvis der nu rent faktisk sker noget, men det ændrer ikke på at vi er MINDST 10 år efter alle de andre NATO lande og samarbejdspartnere. Jeg er IKKE imponeret.

  • 3
  • 0

raketbestykkede ubåde som kunne gemme sig i de danske øhave.


Det vigtigste for en u-båd er at forblive skjult.
U-både skal bevæbnes med torpedoer. Ubåde bestemmer fjendens position og bevægelse med passive hydrofoner,og hydrofoners rækkevide svare omtrent til en torpedos. Skal en ubåd affyre missiler kræver det måludpegning ude fra, eller at man stikker en radar op over vandet. Brug af radar og aktiv sonar udsender signaler der kan pejles og afsløre bådens position. Fremmed måludpegning kræver kommunikation, igen en risiko for opdagelse. Missilaffyring giver også risiko for afsløring.
Vil man bruge missiler, havde vi under den kolde krig mobile harpoon batterier, nemme at skjule, og et billigt supplement til missilbådene.
Skal ubåde bruges i anti-inversionsforsvar skal de operere øst for Bornholm, ligesom under den kolde krig, hvis Russerne først sejler rundt mellem øerne er det for sent.

  • 1
  • 0

Det er stadigvæk 16 for mange.......hvis man spørger Enhedslisten i hvert fald ;-)

Spøg til side, så kan jeg berolige dig med at vi har "lidt" flere operative kampvogne end det tal der bliver nævnt i artiklen. Som udgangspunkt har vi jo i hvert fald 2 kampvognseskadroner med 11 vogne(KVG) pr stk ,fordelt på 3 delinger med hver 3 KVG plus Chefens og Næstkommanderendes. Det giver i alt 22 vogne og derudover findes der nogle ekstra i reserve og endelig bliver der brugt et mindre antal til omskoling og uddannelse i Oksbøl.
I fremtiden er det, såvidt jeg er underettet, planen at ovegå til 4 vogns delinger og dermed vokser en KVGESK til 14 vogne.
Så operativt snakker vi nok 32-34 KVG(og med de resterende ca 20 i langtidsopbevaring)

Men det kan være at de 16 kampvogne kun er dem der bliver opgraderede i første omgang.

  • 2
  • 0

Nu skal man jo passe på ikke at anskaffe ekstra rytteri når udviklingen er helikoptere. Omvendt forekommer 20 eller 40 kampvogne jo ikke at være en skræmmende størrelse - måske mest skræmmende for de af os der stadigt tror at vi kan bide fra os.

  • 0
  • 0

Nu skal man jo passe på ikke at anskaffe ekstra rytteri når udviklingen er helikoptere. Omvendt forekommer 20 eller 40 kampvogne jo ikke at være en skræmmende størrelse - måske mest skræmmende for de af os der stadigt tror at vi kan bide fra os.


Helikoptere og kampvogne har forskellige fordele/ulemper der gør at den ene ikke umiddelbart kan løse alle de opgaver som den anden kan... Ingen af de to våbenplatforme kan undværes i en moderne krigsførelse...

Kampvognen kan f.eks. ligge helt lydløst og overvåge et større område i meget lang tid, den har også mulighed for at medbringe en helt del flere granater... Helikopteren er derimod mere mobil og kan letter komme hen over et minefelt :)

  • 2
  • 0

Jamen der er klart behov for helikoptere/drone med det rette IT-system til overvågning af store områder og positionsangivelse af FJ. Måske kombineret med langtrækkende artilleri/raketter og kampvogne.

Det er min opfattelse at præcis og hurtig information om FJ kan reducere behovet for langsomt og tungt jordbaseret mandskab/materiel.

Alene afskrækkelsen ved et effektivt informationsnetværk og reaktionsevne vil have den ønskede effekt - at holde fjendligt sindede ude af Danmark eller danske forsvaret territorium.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten