Danske kyllinger hænger fortsat på campylobacter

Trods fire års dansk indsats mod campylobacter i kyllingekød er antallet af campylobactersmittede mennesker steget de seneste to år.

Campylobacter er den væsentligste årsag til madforgiftning herhjemme. Den overtog førstepladsen fra salmonella i 1999, og kyllingekød anses for at være den mest betydende kilde til smitte af mennesker. I 2011 registrerede myndighederne 4.068 tilfælde - og det reelle antal smittede ligger 10 til 20 gange højere, da langtfra alle tilfælde registreres.

Fødevarestyrelsen udarbejdede i 2008 en handlingsplan for at nedbringe udbredelsen af campylobacter herhjemme. I sommer kom en evaluering af de foreløbige resultater, som specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Gudrun Sandø vurderer på denne måde:

»Noget er gået godt, og noget er ikke gået så godt. Nogle af de planlagte tiltag er ikke gennemført, og andre har ikke haft den effekt på forekomsten, vi havde håbet,« siger hun.

Handlingsplanen, som er udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening, DTU og Fødevarestyrelsen, udløber med udgangen af i år, og lige nu forhandler parterne om en ny handlingsplan.

Det går op og ned

I de to første år efter iværksættelsen af handlingsplanen i 2008 faldt antallet af campylobactertilfælde hos mennesker, men siden er det steget igen. I 2010 mener myndighederne, at stigningen skyldtes et campylobacter-kontamineret vandværk i Køge. Men i 2011 registrerede man det højeste niveau siden 2002 - uden en god forklaring.

»I 2011 blev lige så mange syge som i 2010. Det var ikke det, vi havde ønsket,« fortæller Gudrun Sandø. Hun forklarer også, at antallet af smittede svinger. Statens Serum Instituts tarminfektionsmonitor viser, at det i 2012 indtil videre går godt, og at antallet af registrerede tilfælde ligger lige omkring niveauet i 2009 i samme periode.

Der er flere mulige årsager til, at indsatsen mod campylobacter ikke har givet de udslag i antallet af humane smittetilfælde, som man håbede på. En del af planen var insektværn, som ikke er klar endnu. I 2009 spåede myndighederne, at andelen af danske kyllingeflokke med campylobacter kunne reduceres fra en tredjedel til 14 procent, hvis kyllingehusene fik fluenet monteret.

»Vi ved, at insekterne bringer campylobacter ind i husene med kyllinger. Derfor har vi også mål om at få insektnet installeret,« siger Gudrun Sandø med henvisning til handlingsplanen for campylobacter.

Fluer kan bære campylobacter og derved antageligt smitte kyllingerne. Derfor ser man blandt andet flere smittede dyr om sommeren, hvor der er flere insekter. Man har i flere år arbejdet på at udvikle værn mod insekter, men det er ikke så simpelt, som det lyder, forklarer Jens Munk Ebbesen. Han er dyrlæge og områdedirektør i Fødevaresikkerhed & Veterinære Forhold i Landbrug & Fødevarer og sidder med i styregruppen for den næste handlingsplan på campylobacterområdet.

»Vi arbejder på at finde en løsning, der både skærmer effektivt mod insekter og samtidig ikke kompromitterer krav om dyrevelfærd,« siger Jens Munk Ebbesen.

Det er en hårfin balance, at net mod små insekter ikke skal samle støv, som spærrer for ventilation, de skal kunne rengøres efter eventuelle sygdomsudbrud og samtidig skal de være økonomisk rentable for landmænd med forskellige typer kyllingehuse.

Landbrug og Fødevarer var med i et europæisk projekt med insektværn som mål, som desværre måtte stoppe, fordi to lande sprang fra. Jens Munk Ebbesen fortæller, at man nu søger midler til at udvikle insektværn. Det er også en del af forhandlingerne om den nye handlingsplan for campylobacter.

Tidligere tiltag har haft effekt

Siden 2007 har Fødevareinstuttet på DTU foretaget stikprøvekontroller for campylobacter og salmonella, såkaldte case-by-case-kontroller. Det vil sige, at udvalgte partier fersk kød fra både Danmark og udlandet bliver undersøgt. Det har givet anledning til at trække farlige partier kød tilbage, og det viser sig at have hjulpet på smitteudbredelsen fra især importeret kød.

I 2003 begyndte man at sortere slagtekyllinger, så de smittede blev solgt som frostvarer. En stor del af campylobacter-bakterierne dør ved frysning, og jo færre bakterier der er tilbage, des mindre risiko er der, for at mennesker bliver smittet.

Når et dyr er smittet med campylobacter, altså har bakterien i sine tarme, giver det ingen mærkbare symptomer. Bakterien forekommer både hos produktionsdyr og vilde dyr. Desuden findes campylobacter i miljøet - f.eks. hos insekter og i planter.

»Det kan være i grøntsager, som er vandet med forurenet vand eller er blevet forurenet af husdyrgødning. Vi ved endnu ikke meget om smittevejene,« siger Gudrun Sandø.

Smittekilderegnskab er essentielt

Hos Fødevaresikkerhed & Veterinære Forhold ser de frem til, at man får udviklet et mere detaljeret smittekilderegnskab for campylobacter. Det findes allerede for salmonella. Men i dag ved man kun, at campylobactersmitte hos mennesker bl.a. kommer fra kyllinger, køer, udlandsrejser og kæledyr, og fra udlandet ved man, at drikkevand kan være en smittekilde.

»Campylobacter er sværere at opdele i typer end salmonella, derfor har vi ikke det samme detaljerede smittekilderegnskab. Man forsøger at udvikle et smittekilderegnskab, men det er ikke så simpelt som med salmonella,« siger Jens Munk Ebbesen.

Så længe der ikke er et smittekilderegnskab, er det vanskeligt at vide, hvilke tiltag der kan reducere smitteudbredelsen mest.

»Man risikerer at gøre en masse og bruge en masse penge på at afskære en smittevej, som strengt taget ikke har ret stor betydning i antallet af humane tilfælde. Du er nødt til at vide, hvad hver kilde betyder,« siger Jens Munk Ebbesen.

Smittekilderegnskabet for campylobacter er dog godt på vej i form af et et ph.d.-projekt af Louise Boysen fra DTU Fødevareinstituttet. Men først på sigt vil det blive et pålideligt redskab til at finde smittekilderne. Når det sker, vil man kunne sætte ind mod campylobacter de mest hensigtsmæssige steder.