Danske kraftværker i slæbegear: Laveste elproduktion i 20 år

Skal man vurdere vores energi-ekport/import og energiforbrug, er det ikke nok at se på selve "energi-varen". Man må også se på vores vare-eksport/import i øvrigt. Vi eksporterer mere og mere, der ikke kræver ret meget energi at fremstille og importerer mere og mere, der kræver meget energi at fremstille. Når vi importerer f. eks. biler importerer vi en masse skjult energi, som burde tælle med både i vores energi-ekport/import regnskab og i vore energi-forbrugsregnskab. Tager man ikke det med ender vi med at arbejde med: "Statestik og anden løgn".

vh Mogens Bülow

Hvis det var 333MWp i januar så er det vel den totale mængde inclusiv dem som ikke er sat op?

Når man har forlænget fristen er begrundelsen at solcellerne fra hamstringsbølgen skal monteres korrekt.

https://www.maskinbladet.dk/artikel/solceller-slog-alle-rekorder-i-2012

Mon ikke en peak produktion under de mest gunstige vejrforhold på 200.250MW er mere realistisk?

Fristen for montering er forlænget til 31dec 2013.

Hvis det var 333MWp i januar så er det vel den totale mængde inclusiv dem som ikke er sat op?

Mon ikke en peak produktion under de mest gunstige vejrforhold på 200.250MW er mere realistisk?

De sættes mest op i forskellige sydlige retninger, men også øst og vest, og lidt tilfældigt i den vinkel taget har, det vil i sig selv forhindre at de yder deres maksimale samtidigt, selv med motorstyring som jeg kun har set på nettet skal vi et godt stykke sydpå før vi nærmer os de lysstyrker hvor panelerne kan yde den oplyste peak verdi, og den værdi ydes så kortvarigt når skyer trækker fra mens panelet er koldt, men sådan en sky vil så skygge for nogle andre celler.

I vores bebyggelse har godt en tredjedel af 210 fået solceller, alle anlæg omkring 1,7kWp, det har faktisk undret mig at det er blevet så meget i et område med rækkehuse med førstesal.(begrænset tagareal)

Tak Søren for et mere præcist tal. Men jeg er ikke helt enig i, at bidraget ikke kan ses - fordi solcellerne sidder "før" elmålerne. Formeldt er det rigtigt, men de 30-40.000 boligejere ændrer nok ikke deres elforbrug drastisk på et år, så mon ikke man kan se bidraget med 10-20% usikkerhed. Ved eftertanke er det egentlig utroligt, at man lader en "ny" energikilde sejle sin egen sø - uden at have 100% styr på dens størrelse. Lidt i familie med brænde, hvor fældning af egne træer jo også kun kan beregnes ved statiske metoder.

Pålidelige tal for den samlede solcelle-kapacitet er svær at finde. Jeg har set tal imellem 200 MW og 800 MW! Med 30.000 anlæg på hver 6 kW giver det 180 MW, men dels er der mange større anlæg, dels kommer der mange, som blev bestilt rettidigt, men først opsættes i vinter. Så op imod 300 MW er nok et ædrueligt skøn.

Der er vist stadig en del af de anlæg, der blev bestilt inden nettomålerordningens udløb, som ikke er sat op endnu, så mon ikke vi nærmer os 400 MW til sommer?

Det er jo en effekt, som burde kunne ses. Når den ikke kan, er det jo fordi den figurerer som et fald i forbruget og ikke som en stigende effekt, fordi solcellerne er installeret på forbrugs-siden af elmålerne.

Vi er vist tæt på enighed om kraftværkernes og vindmøllernes produktion og boligers forbrug, så...... nu er jeg spændt på at se, om de mange solceller, der blev opsat i 2012 kan ses i statistikkerne, når solen kommer højere på himlen. Og om man vil udvide div. statistikker med dette bidrag. Pålidelige tal for den samlede solcelle-kapacitet er svær at finde. Jeg har set tal imellem 200 MW og 800 MW! Med 30.000 anlæg på hver 6 kW giver det 180 MW, men dels er der mange større anlæg, dels kommer der mange, som blev bestilt rettidigt, men først opsættes i vinter. Så op imod 300 MW er nok et ædrueligt skøn. Midt på dagen i høj sol, giver de altså tæt ved 300 MW, så det bør kunne ses i statistikkerne. - Det er jo tæt ved Anholt-møllernes 400 MW.

Jah, Holger, nu var det jo altså ikke mig, som jokkede frem og tilbage vedr. elforbruget pr. bolig. Mit indlæg var bare ment som et forsøg på at få sat et faktuelt punktum for udvekslingerne mellem bl.a. Flemming Ulbjerg og Benny Olsen, der hver især har udbredt sig om både vægtningsfiltre, fejlregistreringer, bådehuse og hvad ved jeg.

Strengt taget har de fleste debattører - ingen nævnt ingen glemt – haft travlt med at brodere rundt om den 'nyhed', som denne artikel hævdes at handle om: Nemlig at ”elproduktionen fra 'danske kraftværker' sidste år var nået ned på niveauet i midt-90erne”.

Efter at have kigget lidt nærmere på de for mig tilgængelige data vil jeg mene, at der er tale om, at Sanne Wittrup har misforstået de informationer, som hun enten har fået fra Energistyrelsen eller Dansk Energi. I en vis forstand kan det dog være, at SW er lovligt undskyldt, fordi Energistyrelsen anvender forskellige betegnelser for den fossilt baserede elproduktion: Den månedlige el-statistik fra Amaliegade 44 opdeler den fossilt baserede elproduktion på 3 kategorier: centrale værker, decentrale værker og sekundære værker, hvorimod man i årsstatistikken bruger hele 7 kategorier: centrale el-producerende anlæg, centrale kraftvarmeanlæg heraf separat el-produktion, decentrale kraftvarmeanlæg, sekundære producenter, hhv. el-producerende og kraftvarme.

Men altså: Elproduktionen fra de centrale kraftvarmeværker har siden 1990 ligget nogenlunde stabilt på niveauet 9,5 -10 TWh. Ja, selvfølgelig har den det, eftersom den del af elproduktionen er bundet op på fjernvarmebehovet i de store tilknyttede FV-net. Den separate elproduktion fra KV-værkerne (og fra de rene elværker, som praktisk taget ikke har været i drift i de seneste 10-12år) følger derimod udsvingene i eludvekslingen med nabolandene, når vindkraften har ’fået/taget’ sin stigende del af eludvekslingen. Og som følge af vindkraftproduktionens fremmarch er den separate elproduktion mere end halveret fra 22-23 TWh i første halvdel af 1990erne til 12 i 2010 og 9 TWh i 2011. (Jeg kan desværre ikke finde et pålideligt tal for 2012). Faldet er især markant hvis man sammenligner med 1996, hvor den separate elproduktion var på hele 35 TWh - altså mere end Danmarks samlede elforbrug i de seneste par år.

Med andre ord: Jeg ved ikke, hvordan SW’s historie egentlig skal forstås.

@Holger Skjerning

Men hvorfor tillægger I disse er disse tal så stor betydning???

Når jeg betaler 2,80kr per kWh så synes jeg ikke det skal stå uimodsagt når nogen prøver at få det til at fremstå som Europas billigste elpris, det passer simpelthen ikke.

Tak Mads! - Så siger vi i fremtiden, at enfamilieboliger "på jorden" bruger 4000 kWh/år og etageboliger 2500 kWh/år. Men hvorfor tillægger I disse er disse tal så stor betydning???

Det kan undre (og så måske alligevel ikke), at lysten til at tæske løs på en død hest og på andre debattører er så stor, som denne debat-tråd har dokumenteret til overflod. Hvorfor er der tilsyneladende ingen, der gør sig klart, at der er forskel på elforbruget i danske husstande, alt afhængigt af om der er tale om en lejlighed eller et parcelhus?

Det er ganske nemt at google sig til lidt fakta om danskernes elforbrug:

https://www.ens.dk/arkiv/pressearkiv/presseservice/fakta-og-noegletal/fakta-om-elforbrug

Baseret på data fra Energistyrelsens Energistatistik 2010 og Danmarks Statistik 2010 kan man læse, at elforbruget pr. beboet bolig, excl. el til opvarmning, i hhv. etageboliger/lejligheder og enfamilieboliger er 2443 kWh/år og 4090 kWh/år. Det samlede elforbrug var 8649 GWh fordelt på 2.518.11 boliger eller 3435 kWh/år.

Og elforbruget pr. person pr. beboet bolig er hhv. 1450 kWh/år og 1668 kWh/år. Hvorfor? Fordi der er 1,68 person pr. etagebolig og 2,45 person pr. enfamiliebolig.

Undskyld, Anders og Benny! - Jeg sammenblandede to indlæg. Min første del af svaret var til Anders og den sidste til Benny.

Dit hjemmelavede vægtningsfilter er der vist ingen, der kan tage alvorligt - heller ikke Eurostat. Bemærk venligst at i mange sydeuropæiske lande kan det være ret koldt om natten i vinterperioden og her opvarmer man med elvarme.</p>
<p>Så batter lidt dansk småerhverv ingenting i sammenligning. Det gør det heller ikke som udgangspunkt, for så er det ikke registreret som "husholdning", men som erhverv.

Du nævner at udbredt el-varme, kan være en af grundene til at der sammenlignes ved årlige 3.500kWh år, det tror jeg du har ret i, det er så et valg der viser den Danske pris fra sin bedste side, når Flemming Ulbjerg oplyser at han har et forbrug 2.100kWh så vil jeg tolke det som et typisk forbrug snarere end ekstremt lavt forbrug, og forbrugs størrelsen påvirker altså end user prisen, i mit tilfælde kun med 36øre per kWh, men betydeligt mere for enlige i lejligheder, og ekstremt meget mere for enlige i små lejligheder uden opvaskemaskine, og ældre lejligheder som måske af støjhensyn bruger fællesvaskeri, så bruges strømmen jo ikke på deres egen hustand, og så vil de få kWh der bruges i lejligheden belastes yderligere af de faste afgifter.

Når man sammenligner statistikker bør man altid have øje for de faktorer der kan gøre statistikkerne misvisende som her hvor det tolkes at vi ligger midt i feltet, selv om vi i praksis ligger klart i toppen.

Anders, du skriver: For 2012: Sammenligner man de 10% mest blæsende timer med de 10% mindst blæsende timer er forskellen på under 50%. Man skal sammenligne de 30 mest blæsende med de 30 mindst blæsende timer for overhovedet at komme op på en fordobling. Det involverer under 0,7% af årets timer og så taler vi absolut om undtagelser, ikke noget generelt." Faktisk forstår jeg ikke logikken, for der må da være større forskel i korte intervaller end i lange !!! ??? Min bedste kilde er dkvind.dk, hvor både produktionstal og markedspris ses tydeligt. Desværre kun for Vestdanmark. Jeg fandt en periode (24.1-31.1), hvor der var fem kraftige vind-maksima. De fire sænkede markedsprisen til mellem nul og 10 øre/kWh i nogle timer. Og i alle tilfælde gik markedsprisen op igen, når vinden løjede af. Og rent fysisk forstår jeg heller ikke din påstand, for vandkraften kan vel opreguleres hurtigere, end vinden kan løje af. Jeg foretrækker argumenter, men bøjer mig naturligvis for fakta!!!

Holger. Selvfølgelig er vi enige, tastearbejdet gik hurtigt.

Desværre vil ingen læse markedspriser på kontrakter på ex. energidanmark, så vil man forstå markedsmekanismen bedre.

Så et lille kursus i nationaløkonomi, ja så var i fri for disse her gentagelser.

@Michael Eriksen

Det er vel ikke så svært? Iflg Statitikbanken er der 2.593.553 husstande per 1/1 2012 (heraf 999.388 single-husstande). Per 1/1 2011 var husstandenes elforbrug 10.156 GWh.</p>
<p>Ergo er gennemsnitsforbruget 3.916 kWh.

Det er en stor misforståelse at regne på den måde du lige har vist, hvis du vil finde ud af hvad en almindelig hustand i et bestemt land bruger, så må du fjerne de 25% der bruger mest, deriblandt hotel lignende højskoler, og småindustri f.eks snedkermesteren der af en eller anden grund er registreret som alm hustand, og du må fjerne de 25% der bruger mindst, så falder kolonihavehuset, bådehuset eller hvad der måtte være registreret som hustand i den anden ende også fra, gennemsnittet at de mellemste 50% giver så et retvisende billede af hvad der er normalt.

EU-energi linket som jeg har bragt før stemmer meget godt overens med f.eks elpristavlen, og på elpristavlen kan du tilmed finde prisen ved dit eget forbrug, jeg ser ikke nogen konflikt de to sider, så priserne ved forbrug et på 3.500kWh årligt er vi helt enige om.

Det eneste sted hvor jeg ikke er helt enig med Flemming er hvad prisen er ved det normale forbrug her i Landet.

Vi har ikke de laveste el-priser i Europa, alle seriøse statistikker viser jo det modsatte.https://www.energy.eu/

Og når det ikke blæser, køber vi til 2-3-4 gange højere pris. - Alt sammen generelt, men med masser af undtagelser

• fin indsats i formiddagens 'Ordet er dit', HS! :)

Det reele problem er vel, at de fleste større kraftværker er indrettet til både at producere fjernvarme og el, dvs. at man i perioder kunne geare ned for el-produktionen, hvis man ikke samtidigt havde pligt til at levere fjernvarme.

Hvem kan fortælle om ovenstående, netop mine forespørgsler rammer en mur af tavshed, og måske fordi samfundet taber penge hver gang vi køber møllestrøm, hvor prisen dobbelt eller tredobbelt af Vandkraft og kulkraft, og slutprisen på ca 2,15 kr prKW udhules, derfor er kraftværkerne nok ikke særlig interesseret i den dyre Vindmøllestrøm. Kraftværkerne skal i modsætning til møllerne, virke 100% konstant, ellers ingen kaffe, og det kan ikke bydes Danskerne, og implanteringen af møllestrømmen, bliver måske en steen i skoen, netop vi har ikke de ledige bassiner til at lave vandkraft, hvor overskudsstrømmen bruges til at pumpe vandet op i øvre nivau, og derfor heller ikke de oversvømmelser som Sverige plages med. Hvis vindmøller er et gode, hvorfor så ikke kun opsætning i Vesterhavet, der har færrest fridage, og mest vind, det er måske fordi vi ønsker lokale grønne profiler, ulig virkningsgraden, og de lokale Lodsejere modtager store lejeindtægter, og lokalbefolkningen plages med støjen og i Vesterhavet er der ingen lejeudgifter samt kun fisk der må svømme væk fra støjen. Kun møller i Vesterhavet.Finn Bjerrehave Vig

Jo da! - Vi sælger strømmen til markedspris, så når den er lav i blæsevejr, så sælger vi billigt. Og når det ikke blæser, køber vi til 2-3-4 gange højere pris. - Alt sammen generelt, men med masser af undtagelser.

I skulle tage at lade være med at lave påstande ud i den blå luft, som er så nemme at checke.

For 2012: Sammenligner man de 10% mest blæsende timer med de 10% mindst blæsende timer er forskellen på under 50%. Man skal sammenligne de 30 mest blæsende med de 30 mindst blæsende timer for overhovedet at komme op på en fordobling. Det involverer under 0,7% af årets timer og så taler vi absolut om undtagelser, ikke noget generelt.

Det er vel ikke så svært?

Det synes jeg nu heller ikke det er.

Benny havde bare lidt svært ved at indse at EUROSTATSs oplysninger om vore og vore nabolandes elpriser faktisk ser ud til at passe med virkeligheden.

At der er priser over og priser under statistikkens gennemsnit er jo en given ting.

Også at statistikkens forudsætninger om et vist elforbrug ser rimelig ud i forhold til danske husstande.

Alt ialt er det ikke så svært, men ret ligetil.

Tak for kampen. Flemming.

@Holger Skjerning

Det er markedsprisen, der presses ned, når det blæser kraftigt, men det er jo ikke "prisen for vindkraft".

Du kan sige at prispresset breder sig og slår tilbage, af samme grund kan du ikke lave en retvisende statistik over tab ved eksport af strøm fra vindmøller.

(Dokumenteret venligst)</p>
<p>Hvis du havde læst hele mit indlæg i sammenhæng, og havde viljen til at forstå budskabet, så havde du ikke spurgt igen igen..

Benny.

Jeg ser ikke nogen form for henvisning eller dokumentation for hvad et gennemsnitsforbrug er for en dansk husstand.

Jeg forstår godt du ikke vil finde det frem. Alle de kilder jeg har fundet angiver omkring 3.500 kWh for en husstand. Netop det forbrug EU bruger som basis for sammenligningerne.

Flemming: Om: "Det er markedsprisen, der presses ned", skriver du: Og det er vel egentligt ikke et problem. ? Jo da! - Vi sælger strømmen til markedspris, så når den er lav i blæsevejr, så sælger vi billigt. Og når det ikke blæser, køber vi til 2-3-4 gange højere pris. - Alt sammen generelt, men med masser af undtagelser. Og om en husholdnings elforbrug: For nogle år siden, sagde man 6000 kWh/år, så 5000 og nu ofte 4000 kWh/år. For en gennemsnitsfamilie i enfam.hus uden elvarme. Nettomålerordningens maks. 6kW var vistnok sat ud fra dette typiske elforbrug, - og et gennemsnitligt 6 kW-anlæg leverer vist tæt på 5000 kWh/år. Og hver gang en vindmøllepark bliver besluttet eller indviet, hører vi ALTID, hvor mange husstande, den kan forsyne (eller "dække"!!!). Og der bruger man 4000 kWh/år.

2680 forbrug 1.750kWh årligt giver 2.80kr per kWh (dette kvartal)(min pris)</p>
<p>2680 forbrug 3.500kWh årligt giver 2,44kr per kWh (dette kvartal)</p>
<p>EU statistikken DK 3.500kWh årligt giver 2,26kr per kWh (november 2012)

Benny.

Her i mit område kan jeg få el til 221 øre/kWh ved et forbrug på 2.100,-, Hvilket jo stemmer meget godt med EU statistikken.

Og for 3500 kWh bliver det kun 205 øre / kWh. Altså betydeligt UNDER EU tallene.

(Dokumenteret venligst)

En gennemsnitsforbruger betaler altså 35-40 øre mere per kWh end EU oplyser, det skyldes at der sammenlignes ved et forbrug der er højere end det typisk Danske

Benny.

Hvad er det typiske danske forbrug for en husholdning.?

(Dokumenteret venligst)

@Flemming Ulbjerg

Du kan vel lige smutte i arkivet og finde noget statistik for hvad en typisk dansk husholdning forbruger af el. ?? (En officiel statistik og ikke hvad du mener)

Derpå kan du jo se på hvilke FASTE abbonementer etc. elselskaberne typisk har.

2680 forbrug 1.750kWh årligt giver 2.80kr per kWh (dette kvartal)(min pris) 2680 forbrug 3.500kWh årligt giver 2,44kr per kWh (dette kvartal) EU statistikken DK 3.500kWh årligt giver 2,26kr per kWh (november 2012)

En gennemsnitsforbruger betaler altså 35-40 øre mere per kWh end EU oplyser, det skyldes at der sammenlignes ved et forbrug der er højere end det typisk Danske, de 35-40øre er udtryk for faste afgifter på 85kr per måned.

Danske elpriser:https://www.elpristavlen.dk/

EU elpriser, scroll ned til "electricity households":https://www.energy.eu/

Det er markedsprisen, der presses ned

Og det er vel egentligt ikke et problem. ?

Uden afgifter etc.har vi jo trods alt en af EUs LAVESTE elpriser.

Thomas: Vi er generelt enige om det meste, men læs lige dine ord: "Fakta er at prisen på vindkraft er lavest og dermed også giver de laveste kontraktpriser, da el handles via spot og kontraktpriser, betyder det at svenske og norske vandkraftejere leverer mindst mulig ved meget vindkraft. Dette bekrælfter hermed også tesen om, at vindkraften udløser en heftig eleksport, vel og mærke til en lav elafregning." En læser, der ikke kender alle ordene, kunne let tro, at "prisen for vindkraft er lavest". Selv om den koster 2-3 gange mere end konventionel el. Det er markedsprisen, der presses ned, når det blæser kraftigt, men det er jo ikke "prisen for vindkraft". Alt, hvad der er for meget af, presser salgsprisen ned, men ikke produktionsprisen! Håber vi er enige!

Og lønniveauet er (bl.a.) en følge af energiudgifter. Og sådan indgår hele samfundet i en samlet symbiose

Jakob.

Eller måske rettere afgifterne på energi for private. hvis vi sån´skal være lidt nuancerede.

[quote]Hvis udlægningen uden skatter eller afgifter skulle være rigtig, hvor rykker de energitunge virksomheder så ud med den begrundelse

Thomas.

Udflagningen sker ikke som følge af energiudgifterne, men på grund af vort lønniveau.[/quote]

Og lønniveauet er (bl.a.) en følge af energiudgifter. Og sådan indgår hele samfundet i en samlet symbiose.

[quote]Hvis udlægningen uden skatter eller afgifter skulle være rigtig, hvor rykker de energitunge virksomheder så ud med den begrundelse

Thomas.

Udflagningen sker ikke som følge af energiudgifterne, men på grund af vort lønniveau.[/quote]

Og lønniveauet er (bl.a.) en følge af energiudgifter. Og sådan indgår hele samfundet i en samlet symbiose.

Hvis udlægningen uden skatter eller afgifter skulle være rigtig, hvor rykker de energitunge virksomheder så ud med den begrundelse

Thomas.

Udflagningen sker ikke som følge af energiudgifterne, men på grund af vort lønniveau.

Flemming. Jeg svarer som spurgt. Det bliver ikke rigtigt af at gentage og udlægge en elpris uden diverse skatter og afgifter. Den rigtige pris er bruttoprisen,

Thomas.

Jeg har jo dokumenteret sammenligningen med de øvrige EU lande, ved henvisning til EUs statistik kontor.

Jeg har tillid til at EUROSTAT fremlægger sammenlignelige oplysninger.

Flemming. Jeg svarer som spurgt. Det bliver ikke rigtigt af at gentage og udlægge en elpris uden diverse skatter og afgifter. Den rigtige pris er bruttoprisen, idet den viser de samlede omkostninger som direkte eller inddirekte påvirker det danske erhvervsliv.

Hvis udlægningen uden skatter eller afgifter skulle være rigtig, hvor rykker de energitunge virksomheder så ud med den begrundelse.

Derfor bliver jeg ved med at gentage min påstand, som virksomheder og realøkonomer er overvejende enige i. Det er ren kreativ bogføring det andet.

3.500kWh, med de høje faste afgifter i Danmark stiger strømprisen forholdsvis meget ved det forbrug der typisk bruges i Danmark

Benny.

Nu nærmer vi os noget.

Dejligt vi ikke er uenige om EUROSTATs oplysninger.

Du kan vel lige smutte i arkivet og finde noget statistik for hvad en typisk dansk husholdning forbruger af el. ?? (En officiel statistik og ikke hvad du mener)

Derpå kan du jo se på hvilke FASTE abbonementer etc. elselskaberne typisk har.

Prisen er pr kWh, så hvorfor det samlede elforbrug skulle spille særligt ind, står lidt hen i det uvisse.

For indsutri kunder er det hele 16 lande, hvor elprisen er HØJERE end i DK.(2012)

Husholdningspriserne på diesel, benzin, gas, strøm, vand, biler, internet m.m. er langt mere interessante.

Men tilbage står stadig en vaklende tiltro til Klimakommissionens prognose om fordobling af elforbruget de kommende 37 år!</p>
<p>Og det var faktisk det eneste i deres rapport, som jeg tillagde en vis vægt!</p>
<p>Det var nemlig det eneste udsagn, der ikke var politisk korrekt!

Det er da kun naturligt, at vi får et større elforbrug, for elektriciteten bliver jo energisystemets "backbone". Der bliver flere vindmøller, flere HVDC udvekslingsforbindelser (- og nu langt om længe også til UK).

De centrale multi brændsels kraftværker bliver endnu bedre til at regulere efter behovene og vil ultimativt alle have mulighed for kun at benytte sig af det CO2 neutrale "energilager" - biomasse. Det koster naturligvis en øget belønning til disse værker, men det modsvares forhåbentlig af den omkostningssænkning, som ny vindkraftkapacitet forventes at have i løbet af de kommende år.

På forbrugssiden vil vi også øge vores elbehov - flere gadgets i hjemmene, ventilationsanlæg med varmegenvinding og måske også varmepumper. Store varmepumper i fjernvarmesystemer samt elektricitet til transport hører også med. (Eltog, eldrevne BRT systemer og måske letbaner, elbiler/hybrid mv.)

EL er ikke længere politisk ukorrekt! Der vil endda kunne opstilles scenarier, hvor det med en højere systemvirkningsgrad vil være mere effektivt at udnytte en gasfyret combined cycle virkningsgrad på 60% ved kondensdrift til at genvinde lavtemperatur procesvarme andre steder end ved kraftvarme drift.

Fakta er at bruttoenergiprisen er den der belaster konkurrenevnen og derved udflager arbejdspladser

Thomas.

Det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget i det uendelige.

Se nu lige på EUROSTASTs hjemmeside. Find elpriser til erhverv og fortæl mig hvor mange og hvilke lande der i 2012 havde en elpris der var LAVERE end den danske. ?

her er linket: https://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/energy/data/main_tables#

Fakta er at knap 200000 industriarbejdspladser, særlig de energitunge er udflaget grundet det højeste prisniveau. Fakta er at vi således blot køber de producerede varer fra et land, hvor der produceres med dårligere teknologi ift. miljø. Fakta er at vindkraft ganske rigtigt presser den rå elpris ned, men da vindkraft subsidieres særligt høj er der tale om ren prisdumping. Fakta er at bruttoenergiprisen er den der belaster konkurrenevnen og derved udflager arbejdspladser. Fakta er at prisen på vindkraft er lavest og dermed også giver de laveste kontraktpriser, da el handles via spot og kontraktpriser, betyder det at svenske og norske vandkraftejere leverer mindst mulig ved meget vindkraft. Dette bekrælfter hermed også tesen om, at vindkraften udløser en heftig eleksport, vel og mærke til en lav elafregning.

Fup er det at benægte fakta.

Og som Holger ganske rigtigt skriver, klimakommissionens vigtigste grundsten om en fordobling af el er skudt ned. Det vil have forudsat en industriproduktion i DK på et helt andet niveau, og det kan ikke nåes med den nuværende energipolitik eller måske mere korrekt skattepolitik.

Det står sløjt til med danske elværker, de producerede mindre end året før. Det er en mærkelig bekymring; elværkerne skal ikke producere mest muligt, de skal i hvert sekund producere den strøm, som brugerne tænder for, minus den strøm, som vindmøller og solceller producerer og minus den strøm, som kan importeres, hvis importprisen er lav, dvs. hvis der er overskud af vandkraft i Norge og Sverige. Hvis eksportprisen er høj og elværkerne ikke kører på fuld kapacitet, skal de naturligvis også producere strøm til eksport.

Derudover skal de producere den varme, som fjernvarmekunderne lukker op for.

Siden de første elværker blev bygget har elforbruget stort set været stigende, men der har været perioder med lavere forbrug. Under verdenskrigene faldt forbruget, fordi elektriciteten blev rationeret for at spare på kullet og det gik selvfølgelig ud over elværkernes rentabilitet. Og i et par år i 1920’erne faldt forbruget, fordi folk gik over til at købe pærer med wolframtråd i stedet for kultrådspærer (dog ikke i min fars barndomshjem, for i en periode cyklede han med familiens udbrændte kultrådspærer hen til Belysningsvæsenet, der gratis byttede dem til nye kultrådspærer - for at forbedre elværkernes rentabilitet).

Med de mange store vindmøller vi har, vil der blive mere vindkraft i nogle år end i andre. Lav produktion på elværkerne i 2012 kan derfor skyldes flere solceller, mere vind, mere vand i svenske og norske elve eller udbredelsen af sparepærer. Derved sparer vi på vores gasreserver og på udlandets kulreserver OG skåner miljøet. Men det står ikke sløjt til med elværkerne, de producerer faktisk den strøm, som naturen og vores naboer ikke skaffer os, hverken mere eller mindre.

Jo dit link viser at der er to steder hvor strømmen er dyrere, nemlig Cypern og Tyskland

Benny.

Prisen er pr kWh, så hvorfor det samlede elforbrug skulle spille særligt ind, står lidt hen i det uvisse.

For 2012 for private husholdninger er der ifølge statistikken hele 12 lande, hvor elprisen er anført til at være HØJERE end i DK.

For indsutri kunder er det hele 16 lande, hvor elprisen er HØJERE end i DK.(2012)

Du får endnu et forsøg.

Overskriftens "Laveste elproduktion i 20 år" er kun delvis rigtig, og naturligvis kun, når vindens bidrag ikke medregnes. Jeg hentede nogle el-produktionstal (brutto) fra Energistyrelsens statistik: 1980: 97.500 TJ 1990: 93.500 TJ 2000: 129.800 TJ 2005: 130.500 TJ 2010: 139.600 TJ 2011: 126.600 TJ 2012: 125.750 TJ (oplyst som 34.930 MWh) Det ligner et fald på 0,7%, ikke de nævnte 1,3% ??? Men tilbage står stadig en vaklende tiltro til Klimakommissionens prognose om fordobling af elforbruget de kommende 37 år! Og det var faktisk det eneste i deres rapport, som jeg tillagde en vis vægt! Det var nemlig det eneste udsagn, der ikke var politisk korrekt!

@Flemming Ulbjerg

Jeg går ud fra du har styr på dine påstande. ?

Årsagen til at jeg skrev det var din påstand om at de Danske elpriser var Europa´s laveste, det er også rigtigt, men vi skal huske at det er den rå spotpris før distribution og afgifter, for forbrugeren er prisen kun højere på Cypern.

En gennemsnits EU husholdning bruger 3.500kWh, en typisk Dansk husholdning bruger en tredjedel til det halve, jeg så på et tidspunkt en analyse der viste at det er en mindre gruppe der bringer de officelle tal for husholdninger op f.eks skoler og mindre industri der er registreret som husholdninger, ulogisk hvis de kan få billig erhverv strøm, men det var hvad der stod.

Der er vist lidt forvirring her. Lad mig forsøge at rede trådene ud:

Energihandel, i kroner og ører, er ikke det samme som energiudveksling eller energibalance, i fx Mtoe.

Bruttoenergiforbruget er, af Eurostat m.fl. defineret som primær produktion plus import, lagerforskydninger minus eksport og bunkerolie. Altså ikke noget med el-udveksling og slet ikke noget med el-handel.

Eurostat-pressemeddelelsen, som Ritzau skrev et telegram om, og som Børsen og DR derefter brugte som afsæt for deres respektive historier, handler faktisk om udviklingen i EU27-landenes bruttoenergiforbrug, 2008-2011 (et fald på 6%), men Eurostat’s egen overskrift fremhævede, at EU i 2011 fik dækket 54% af behovet ved import udefra.

På Energistyrelsens hjemmeside, https://www.ens.dk/DA-DK/INFO/TALOGKORT/STATISTIK_OG_NOEGLETAL/AARSSTATISTIK/Sider/Forside.aspx er der frit valg på alle hylder, hvad angår diverse dansk energistatistik inkl. værdien af udenrigshandlen med energivarer.

Hvis man klikker på Energistatistik 2011 og går om på side 45 i afsnittet om ’energi og økonomi’, finder man en figur med ’Handelsoverskud fra energivarer’. Figuren viser udviklingen fra 1990, hvor der var et underskud på ca. 7 mia. kr. Det faldt gradvist til 0 i 1998, hvorefter vi fik stigende overskud, helt op til 30 mia. kr. i 2006. Den røde (!) kurve med el-handlen holder sig tæt på 0 i hele perioden, dog med et par, markante (relativt set) overskud i 1996 og 2006, hvor værdien af el-eksporten var et par milliarder større end el-importen.

Det samlede energihandelsoverskud har været trukket op af olieeksporten, som toppede i værdi i 2006 og til dels af gaseksporten, som toppede i værdi i 2008. Begge er siden faldet og i 2011 var handelsoverskuddet faldet til 4.3 mia. kr. mod 12.1 mia. kr. året før. Importen af kul og den stigende nettoimport af biomasse trækker ned, med hhv. ca. 5 og 2 mia. kr. i 2011.

Er vindmøller ikke kraftværker?

På ingen måde!

Lad os sige at der i et område er brug for 100 MW, og at vindmøllerne den givne dag står for at levere 70MW. På et tidspunkt aftager vinden.. hvad vil du så gøre?

Næste problem: Spinning reserve, som det fint hedder på engelsk - eller bare roterende masse på dansk. Kraftværkerne er rigtig gode til at holde nettet stabilt - det er vindmøller ikke.

Endnu et problem: Reaktiv effekt - noget vindmøller ikke er specielt gode til endnu, men jeg mener at der er blevet fremsat krav om at vindmølleparker nu skal kunne levere reaktiv effekt.

Problemet er at vi er nødt til at have kraftværkerne som backup, men at det er meget dyrt bare at have dem stående uden at de producerer inden for deres optimale område.

altså op med nogle vakuum-rør til et hustands lavtemperatur anlæg hvor energien ikke skal ud på nettet, spændende hvor lang tid der går før de driftige VVS firmaer, kommer i gang med det næste store modefænomen.

Benny.

Det har jo ikke været noget tema indtil nu. Det bliver det næppe heller, alene af den grund at solvarme er en hel del dyrere end fjernvarme, når de installeres som små individuelle anlæg. Anderledes er det med store centrale solvarmeanlæg, der er konkurrencedygtige med de nuværende brændsler.

Udover at vi er nettoeksportører af energi, så har vi også elpriser, der er blandt de LAVESTE i EU.</p>
<p>Det er en misvisende påstand, vi betaler klart de højeste slutbruger priser, det vi skal have op af lommen når regningen skal betales, ingen kan true vores verdens rekord på det område

Benny.

Jeg går ud fra du har styr på dine påstande. ?

For erhvervskunder er et Estland og Bulgarien, der har markant LAVERE priser end DK. Finland lidt lavere. Øvrige er på niveau eller HØJERE. For private forbrugere ligger vi i den øvre ende, men langt fra det dyresete land.

se EUROSTAT, der som du jo er helt med på, EUs statistikkontor: https://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/energy/data/main_tables#

Til Søren Lund

Tak! Det havde jeg da sørme lige overset, altså at datoen ikke stemte overens på Nordpool og EDM.

Venlige hilsner JW

Med vindkraft og solenergi skal man fortsat kunne levere strøm når det er vindstille eller solen er gået ned. Derfor skal der fortsat fuld sikring fra traditionelle kilder. Det er noget ALLE kan forstå. Eneste undtagelse måske en og anden politiker.

Altså må og vil det koste ekstra for at være "grønnere". Ikke ngoet undeerligt i det.

Danmark er det eneste land i EU, som sælger mere energi, end vi køber fra andre lande, og dermed ikke er afhængig af energi udefra til at understøtte vores forbrug. Det viser den seneste opgørelse fra Eurostat.

Fra DR idag. Undrer mig det ikke bliver nævnt i tråden:

Danmark er det eneste land i EU, som sælger mere energi, end vi køber fra andre lande, og dermed ikke er afhængig af energi udefra til at understøtte vores forbrug. Det viser den seneste opgørelse fra Eurostat.

Eurostat gør op, i hvor høj grad de enkelte lande er afhængige af at importere energi. Malta ligger i spidsen, og er helt afhængig af at importere energi, fulgt af Luxembourg med en afhængighedsrate på 97 procent, Cypern med 93 procent og Irland med 89 procent.

Danmark er altså det eneste land i EU, som har minus på energikontoen i den forstand, at vi importerer mindre energi, end vi eksporterer ud af landet. Danmarks afhængighedsrate er således på minus ni procent.

@Uffe Merrild
At det er så tæt på nul som man kan komme, der er ikke arbejdspladser, og der er ikke energibesparelser af betydning i hvad en enkelt lille VVS mester kan banke op på en uge, det er tilmed fordelt ud over landet, så det bliver en enkelt dags arbejde til de heldige.</p>
<p>Dem der nåede aftaler på nettomåleordningen har fået forlænget fristen til udgangen af året, så vi kan godt opleve at se folk i sving, men det er altså anlæg på den gamle nettomåleordning, ikke den nye.

Hvad tror du der vil ske med pengene, som nu ikke bliver lånt i bankerne og investeret i PV anlæg i det private?

Jo, den centrale fjernvarme må lære at leve med med vindmøllerne, men med større andel af havvindmøller som producerer mere stabilt og stærkere kabler til Norge og Sverige, så vil priserne jo ikke så ofte blæse ned, og problemets omfang er nok stærkt overdrevet.</p>
<p>I øvrigt tror jeg sagtens truslen mod fjernvarmeværkerne kan komme ved at de netkoblede PV-paneler er blevet uinteressante, men er jo stadig tag på husene, altså op med nogle vakuum-rør til et hustands lavtemperatur anlæg hvor energien ikke skal ud på nettet, spændende hvor lang tid der går før de driftige VVS firmaer, kommer i gang med det næste store modefænomen.

Der er ingen idé i at opsætte solfangere hvis man er koblet til et fjernvarmeværk med rimelige priser.

Det er ikke på varmefronten at KV værkerne bliver presset, det bliver på elproduktionen, og det er jo ikke engang fordi det er i fremtiden det sker - det er nu.

For hver MW der opstilles vil det betyde lavere udnyttelse af eksisterende produktionskapacitet. I hvert fald så længe vi har de idiotiske afgifter på strøm der gør, at de lave priser på brændslerne ikke kommer forbrugerne til gode i nogen betydelig grad.

I min optik er det fuldstændigt idioti at opstille mere produktionskapacitet når vi allerede så rigeligt har dækket vores behov med eksisterende værker. Investeringen i hvert centralt værk fremover vil være meget tvivlsomt, og det vil få store konsekvenser for os, når vi en dag står uden tilstrækkelig backbone på vores elforsyning.

Det er blot et af de mange problemer der skabes ved at støtte visse produktionsformer med statslige midler. Man taber penge både på karrusellen og på gyngen. Først kan man ikke forrente de eksisterende KV værker længere, dernæst betaler man ågerpris for at opsætte mere kapacitet som blot koster os penge når strømmen er billigst, da den sendes over grænserne i de kabler der ikke er dimensioneret til den større fluktuation i produktionen.

Men stats støtten er en fantastisk forretning for den enkelte der har fået lagt hænderne på garantien i PSO'en. Ligesom nettomåleordningen, hvis største akilleshæl var hvis man fjernede energiafgiften på el, så ville ingen privat person med sindet i behold investere penge i sådan et projekt.

Svaret er nok nærmere, at Danmark importerer strømmen i stedet for.

Ja, ligesom Danmark importerer arbejdskraft.

Dansk er ikke godt nok længere.

Der er ingen vilje til at koordinere dansk el-produktion med dansk el-forbrug.

Ligesom der ikke er vilje til at koordinere dansk arbejdsudbud med dansk arbejdskraft.

Det er MEGET bedre når det hele kommer fra udlandet. Ligesom vores tog.

Længe leve EU.

Udover at vi er nettoeksportører af energi, så har vi også elpriser, der er blandt de LAVESTE i EU.

Det er så lidt, at det ikke behøver at være en tendens.

@Uffe Merrild

Hvad mener du nærmere med at det er et nulpunkt fordi vi kun har fem ansøgninger om opsættelse af solcelleanlæg?

Dem der nåede aftaler på nettomåleordningen har fået forlænget fristen til udgangen af året, så vi kan godt opleve at se folk i sving, men det er altså anlæg på den gamle nettomåleordning, ikke den nye.

Ideen bag fjernvarmen som spildvarme der "udnyttes" forsvinder, og dermed bliver fjernvarmen dyrere for hver vindmølle der sættes op. Det er den logiske konsekvens af at vi laster vore centrale værker mindre. Lavere produktion til at indtjene kapitalomkostninger og vedligehold vil alt andet lige øge prisen på den enkelte MWh, strøm som varme.

Hvis det skulle ske at solceller presser prisen, så vil det typisk ske i kanten af varmesæsonen forår eller efterår, men der kan varmeværkerne sætte lidt varme paneler med vakuum rør op uden at der følger elektricitet med, i øvrigt kan det ikke ske med de 200MWp der er installeret, vi skal op på 20 gange så meget før de negative effekter kan vise sig.

I øvrigt tror jeg sagtens truslen mod fjernvarmeværkerne kan komme ved at de netkoblede PV-paneler er blevet uinteressante, men er jo stadig tag på husene, altså op med nogle vakuum-rør til et hustands lavtemperatur anlæg hvor energien ikke skal ud på nettet, spændende hvor lang tid der går før de driftige VVS firmaer, kommer i gang med det næste store modefænomen.

Tak Mads. Elforbruget = elforsyningen minus tab faldt 1,3% i 2012 i forhold til 2011. Ifølge Energistyrelsen. Det er så lidt, at det ikke behøver at være en tendens. Krisen, vareimporten, udflytninger og vejrsituationen kan forklare en større variation. Men det er der næppe lavet troværdige beregninger af?

Hej Søren Rosendal ... og andre der muligvis ved:</p>
<p>Om hvorfor der er en forskel på elspotprisen alt efter om man kigger på Nordpolspot: kl. 15-16 = 30,04 øre pr. kWh</p>
<p><a href="https://nordpoolspot.com/Market...ces/">https://nordpoolspot.com/Market…;
<p>Eller på EDM: kl. 15-16 = 39,8 øre pr. kWh.</p>
<p><a href="https://www.emd.dk/el/">https://www.emd.dk/el/</a&gt;

Ellers får i de priser strømmen er budt ind til for dagen i morgen.

Prisen kl 15-16 i dag var 39,85 øre/kWh i DK1 og DK2 - også iflg Nordpool.

Holger, hvad angår udviklingen i elforsyningen, så prøv her: https://www.ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/2013/sider/20130208_elforbrugetfaldti2012.aspx

Energistyrelsens månedlige elforsyningsstatistik - for perioden januar 2000 til og med december 2012 for Vestdanmark, Østdanmark og hele landet - indeholder følgende oplysninger:

Elproduktion fordelt på produktionssteder Import og eksport af el fordelt på lande Indenlandsk elforsyning (elforbrug og nettab)