Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller

Fire ud af syv danske kulværker plus et gasfyret skal efter planerne bygges om til at anvende biomasse i løbet af de næste få år. Fornuftigt, siger én ekspert. Farlig kurs, siger en anden.

I Aarhus, Aalborg, København og Trekantområdet har fjernvarmeselskaberne for alvor sat sig til forhandlingsbordene med Dong Energy og Vattenfall for at få aftalt, hvordan de skal indrette finansieringen af danmarkshistoriens største grønne omlægning af kulfyrede kraftvarmeværker.

Forhandlingsaktiviteten skyldes det nyligt indgåede energiforlig, der gør det muligt for fjernvarmeselskaber, der gerne vil have grøn fjernvarme, at dele afgiftsfordelen ved at gå fra kul-varme over til biomasse-varme med kraftværkerne. Grøn fjernvarme bakkes nemlig kraftigt op af forligspartierne, der vil helt af med kullene i 2030 og regner med, at 60 procent af dem er væk allerede i 2020.

For kraftværkerne, der ikke betaler energiafgift af kullene, har der hidtil ikke været økonomi i at bygge om til at anvende de tre gange så dyre træpiller.

Fem store kraftværksblokke i drift skal konverteres helt eller delvis til træpiller over de næste fem-seks år. Samtidig lægger selskaberne en række blokke i mølpose eller sætter dem på standby, hvilket kan betyde, at der måske bare vil være tre deciderede kulkraftværker i regelmæssig drift i Danmark i 2020. Det er Enstedværkets store blok samt Stigsnæsværkets blok 2, som lægges i mølpose pr. 1. januar 2013. (Kilde: Dong Energy, Vattenfall og Energistyrelsen)

Selvom ingen kontrakter endnu er underskrevet, er der ikke meget tvivl om, at kullene inden for de næste fire-fem år ryger helt eller delvist ud på Amagerværket og Avedøreværket i København. På Studstrupværket ved Aarhus, på Nordjyllandsværket ved Aalborg og på Skærbækværket ved Kolding, der som det eneste af værkerne i forvejen fyrer med naturgas.

Til den tid vil Danmark så kun have tre kraftværksblokke tilbage, der hovedsageligt kører på kul - mod ni i dag - og de anvendte træpiller vil have reduceret kulforbruget med 40 pct. i forhold til 2010.

Dong Energys direktør for de termiske værker, Thomas Dalsgaard, bekræfter, at man er i gang med forhandlinger om konvertering af tre værker, nemlig Avedøreværkets blok 1, Studstrupværkets blok 3 og Skærbækværkets blok 3:

»Vi forhandler om kontrakter på varmeleverancer over 15 år. Hvis vi bliver enige i år, kan vi foretage investeringsbeslutning i 2013 og være færdige med ombygningen i 2015,« siger han.

Kullene stadig i spil

Vattenfall oplyser, at man har planer om at bygge Amagerværkets blok 3 om til udelukkende at fyre med træpiller i 2016. På Nordjyllandsværket vil man fyre med træpiller sammen med kul - op til 40 pct. træpiller i 2018.

Fynsværket er ikke omfattet af Vattenfalls udmeldte konverteringsplaner, men direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn oplyser, at der har været sonderende møder mellem Vattenfall og Odense Kommune, der har ambitiøse klimamål for 2025.

Ifølge Thomas Dalsgaard fra Dong Energy betyder ombygningen, som 'koster millliarder', ikke et definitivt farvel til kullene, som anlæggene stadig kan køre på:

»Vi leverer grøn fjernvarme baseret på træpiller. Men ren elproduktion på træpiller kan i mange situationer ikke betale sig for os, så derfor kan der fortsat være perioder, hvor vi kører med kul. For eksempel om sommeren, hvor der ikke er brug for varme, men kun for strømmen,« siger Thomas Dalsgaard.

En tredjedel af verdensmarkedet

Dong Energy regner med, at selskabet kommer op på at bruge tre mio. ton træpiller i løbet af de næste fem år, mens Vattenfall anslår, at de vil anvende 1,4 mio. ton træpiller i 2018 - altså et samlet dansk pilleforbrug på mindst 4,5 mio. ton i 2020.

I forhold til pilleforbruget på de samme kraftværker i 2010 er det en vækst på 3,5 mio. ton træpiller, der i brændværdi svarer til 2,5 mio. ton kul - og dermed reducerer kulforbruget med 40 pct. i forhold til 2010.

De 4,5 mio. ton træpiller kalder biomasse-ekspert og projektleder Anders Evald fra Force Technology for en rigtig stor tilvækst i træpilleforbruget på kort tid - ikke mindst fordi hele verdensmarkedet for træpiller i dag ligger på bare 15 mio. ton.

Men han er ikke for alvor bekymret for udbuddet af træpiller, som han tror vil vokse i takt med efterspørgslen i Europa frem til 2020, da flere ressourcekortlægninger viser, at der findes underudnyttet skovbrug i Europa.

»Efter 2020 er jeg mere usikker på, om der er bæredygtig biomasse nok. Det vil i høj grad afhænge af, om andre lande også vil satse på biomasse til erstatning for fossile brændsler,« siger han.

Anders Evald peger også på, at det i virkeligheden er træstøv og ikke træpiller, som kraftværkerne skal bruge i deres værker:

»Når man først bruger energi og penge på at male træflis til støv og derefter presse det sammen til piller - for igen at male det til støv og blæse det ind i kraftværket, så ville jeg som kraftværksejer lige regne på, om der ikke var noget at spare ved at bygge en træpulverfabrik som nabo til kraftværket,« siger han.

Dong Energys Thomas Dalsgaard oplyser, at selskabet har overvejet denne mulighed, men at en samlet vurdering peger på, at træpillerne skal sejles ind. Om bæredygtigheden i træpillerne siger han:

»Indtil videre køber vi træpiller fra Europa og Nordamerika, hvor vi kan få sikkerhed for, at de er fremstillet bæredygtigt efter vore krav til skovdriften, hvor udvindingen for eksempel ikke må reducere naturlige kulstoflagre. Og så prøver vi at få vedtaget en række fælles standardkrav til træpilleleverandørerne sammen med en gruppe andre store træpillekøbere her i Europa,« forklarer han.

Fejl at bevare store værker

De nye aftaler om konvertering binder i praksis fem (senere seks) store kraftvarmeværker til træpiller frem til 2030 og fastholder dermed en struktur med store el- og varmeproducerende værker. Og der er flere meninger om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé.

Lektor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder det en fejl, at de store værker lægger sig fast på træpiller de næste 15 år, fordi det giver et alt for ufleksibelt system, der ikke kan tilpasse sig til den flukturerende el-produktion fra vedvarende energikilder:

»Et system med ufleksible, store værker på biomasse sammen med 50 procent vindkraft kan potentielt føre til stor el-eksport og dermed et for stort forbrug af den biomasseressource, som der ikke er nok af. I stedet burde man bygge nogle nye typer anlæg, som er mindre og langt mere fleksible og som kan køre på en form for gas,« siger han.

Han mener, at regeringen og dens embedsmænd har glemt at tænke på, hvordan energisystemet skal udvikle sig bedst muligt og bruge færrest muligt ressourcer. F.eks. ved at få ryddet barriererne af vejen for den anvendelse af store varmepumper på kraftvarmeværkerne, der kan nyttiggøre vindmøllernes overskudsproduktion.

En anden ekspert i energisystemer, Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse, er lodret uenig og kalder kraftværkernes konvertering til biomasse for 'en god historie':

»Vi gør det system-mæssigt helt rigtige nu og udnytter den eksisterende infrastruktur til at komme væk fra kullene i en fart og over på biomasse. Dermed ikke være sagt, at vi skal blive ved med dette,« siger han.

Han vurderer, at den værdifulde biomasse om 50 år nok især vil blive brugt til flybrændstof, kemi og lignende og derudover som supplement til og backup for vindkraft, sol-elektricitet og bølgekraft.

Kommentarer (17)

"Han vurderer, at den værdifulde biomasse om 50 år nok især vil blive brugt til flybrændstof, kemi og lignende og derudover som supplement til og backup for vindkraft, sol-elektricitet og bølgekraft."

Kunne Hans Henrik Lindboe få fødderne ned på jorden og dermed erkende, at vores basale behov består af god varme, god varm mad, kold øl og tørt rent tøj.
Flybrændstof, kemi og lignende kommer godt nok i anden række om 50 år.

Øv - jeg har meget mere at sige om prognoser som forudsætter at vi fortsat skal forbruge 3-4 gange mere end vi selv kan producere af biomasse og smide 30-40% væk på forhånd p.g.a. luksusvaner, men jeg orker ikke nu.

Anders Evald og Brian Vad Mathiesen peger jo også på væsentlige punkter.
Hvad DONG energy mener, har i denne sammenhæng intet med bæredygtighed at gøre. Det er rent business. Penge brænder elendigt og smager dårligt uanset hvor længe sedlerne bliver kogt.

  • 0
  • 0

I bund og grund er målsætningen ikke energi til almindelige menneskers behov som Lars Helbro krystalklar påpeger. Målsætningen er eksperternes og selskabernes fortsatte lukrative indkomst.

Jo mere teoretisk debat om almindelige menneskers simple behov forklædt som miljøhensyn, jo flere fusentaster ser en chance for at stikke snablen i den offentlige kasse. Midlet er luftkasteller der rager almindelige mennesker en høstblomst.

Teknologien er lige for hånden som redegjort her på ing.dk utallige gange - teknologien gavner bare ikke dinosaurerne og deres lakajer.

Brian Vad Mathiesen kan kun vurdere hvad der gavner ham selv.

  • 0
  • 0

Man kunne overveje at frygte at vindmølle og øvrig VE og Smart Grid samt store og små brændeovne bliver udkonkurreret af Thorium reaktorer inden for en overskuelig tid og at anlægs- og udviklingsomkostningerne derfor ikke når at bliver tjent hjem fordi eksportindtægterne på fx vindmøller hurtigt vil blive elimineret.

Måske skulle DK i stedet for overveje at dygtiggøre sig på Thorium reaktoren?

  • 0
  • 0