Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske kraftværker i historisk ombygning fra kul til træpiller

I Aarhus, Aalborg, København og Trekantområdet har fjernvarmeselskaberne for alvor sat sig til forhandlingsbordene med Dong Energy og Vattenfall for at få aftalt, hvordan de skal indrette finansieringen af danmarkshistoriens største grønne omlægning af kulfyrede kraftvarmeværker.

Forhandlingsaktiviteten skyldes det nyligt indgåede energiforlig, der gør det muligt for fjernvarmeselskaber, der gerne vil have grøn fjernvarme, at dele afgiftsfordelen ved at gå fra kul-varme over til biomasse-varme med kraftværkerne. Grøn fjernvarme bakkes nemlig kraftigt op af forligspartierne, der vil helt af med kullene i 2030 og regner med, at 60 procent af dem er væk allerede i 2020.

For kraftværkerne, der ikke betaler energiafgift af kullene, har der hidtil ikke været økonomi i at bygge om til at anvende de tre gange så dyre træpiller.

Selvom ingen kontrakter endnu er underskrevet, er der ikke meget tvivl om, at kullene inden for de næste fire-fem år ryger helt eller delvist ud på Amagerværket og Avedøreværket i København. På Studstrupværket ved Aarhus, på Nordjyllandsværket ved Aalborg og på Skærbækværket ved Kolding, der som det eneste af værkerne i forvejen fyrer med naturgas.

Til den tid vil Danmark så kun have tre kraftværksblokke tilbage, der hovedsageligt kører på kul - mod ni i dag - og de anvendte træpiller vil have reduceret kulforbruget med 40 pct. i forhold til 2010.

Dong Energys direktør for de termiske værker, Thomas Dalsgaard, bekræfter, at man er i gang med forhandlinger om konvertering af tre værker, nemlig Avedøreværkets blok 1, Studstrupværkets blok 3 og Skærbækværkets blok 3:

»Vi forhandler om kontrakter på varmeleverancer over 15 år. Hvis vi bliver enige i år, kan vi foretage investeringsbeslutning i 2013 og være færdige med ombygningen i 2015,« siger han.

Kullene stadig i spil

Vattenfall oplyser, at man har planer om at bygge Amagerværkets blok 3 om til udelukkende at fyre med træpiller i 2016. På Nordjyllandsværket vil man fyre med træpiller sammen med kul - op til 40 pct. træpiller i 2018.

Fynsværket er ikke omfattet af Vattenfalls udmeldte konverteringsplaner, men direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn oplyser, at der har været sonderende møder mellem Vattenfall og Odense Kommune, der har ambitiøse klimamål for 2025.

Ifølge Thomas Dalsgaard fra Dong Energy betyder ombygningen, som 'koster millliarder', ikke et definitivt farvel til kullene, som anlæggene stadig kan køre på:

»Vi leverer grøn fjernvarme baseret på træpiller. Men ren elproduktion på træpiller kan i mange situationer ikke betale sig for os, så derfor kan der fortsat være perioder, hvor vi kører med kul. For eksempel om sommeren, hvor der ikke er brug for varme, men kun for strømmen,« siger Thomas Dalsgaard.

En tredjedel af verdensmarkedet

Dong Energy regner med, at selskabet kommer op på at bruge tre mio. ton træpiller i løbet af de næste fem år, mens Vattenfall anslår, at de vil anvende 1,4 mio. ton træpiller i 2018 - altså et samlet dansk pilleforbrug på mindst 4,5 mio. ton i 2020.

I forhold til pilleforbruget på de samme kraftværker i 2010 er det en vækst på 3,5 mio. ton træpiller, der i brændværdi svarer til 2,5 mio. ton kul - og dermed reducerer kulforbruget med 40 pct. i forhold til 2010.

De 4,5 mio. ton træpiller kalder biomasse-ekspert og projektleder Anders Evald fra Force Technology for en rigtig stor tilvækst i træpilleforbruget på kort tid - ikke mindst fordi hele verdensmarkedet for træpiller i dag ligger på bare 15 mio. ton.

Men han er ikke for alvor bekymret for udbuddet af træpiller, som han tror vil vokse i takt med efterspørgslen i Europa frem til 2020, da flere ressourcekortlægninger viser, at der findes underudnyttet skovbrug i Europa.

»Efter 2020 er jeg mere usikker på, om der er bæredygtig biomasse nok. Det vil i høj grad afhænge af, om andre lande også vil satse på biomasse til erstatning for fossile brændsler,« siger han.

Anders Evald peger også på, at det i virkeligheden er træstøv og ikke træpiller, som kraftværkerne skal bruge i deres værker:

»Når man først bruger energi og penge på at male træflis til støv og derefter presse det sammen til piller - for igen at male det til støv og blæse det ind i kraftværket, så ville jeg som kraftværksejer lige regne på, om der ikke var noget at spare ved at bygge en træpulverfabrik som nabo til kraftværket,« siger han.

Dong Energys Thomas Dalsgaard oplyser, at selskabet har overvejet denne mulighed, men at en samlet vurdering peger på, at træpillerne skal sejles ind. Om bæredygtigheden i træpillerne siger han:

»Indtil videre køber vi træpiller fra Europa og Nordamerika, hvor vi kan få sikkerhed for, at de er fremstillet bæredygtigt efter vore krav til skovdriften, hvor udvindingen for eksempel ikke må reducere naturlige kulstoflagre. Og så prøver vi at få vedtaget en række fælles standardkrav til træpilleleverandørerne sammen med en gruppe andre store træpillekøbere her i Europa,« forklarer han.

Fejl at bevare store værker

De nye aftaler om konvertering binder i praksis fem (senere seks) store kraftvarmeværker til træpiller frem til 2030 og fastholder dermed en struktur med store el- og varmeproducerende værker. Og der er flere meninger om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé.

Lektor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kalder det en fejl, at de store værker lægger sig fast på træpiller de næste 15 år, fordi det giver et alt for ufleksibelt system, der ikke kan tilpasse sig til den flukturerende el-produktion fra vedvarende energikilder:

»Et system med ufleksible, store værker på biomasse sammen med 50 procent vindkraft kan potentielt føre til stor el-eksport og dermed et for stort forbrug af den biomasseressource, som der ikke er nok af. I stedet burde man bygge nogle nye typer anlæg, som er mindre og langt mere fleksible og som kan køre på en form for gas,« siger han.

Han mener, at regeringen og dens embedsmænd har glemt at tænke på, hvordan energisystemet skal udvikle sig bedst muligt og bruge færrest muligt ressourcer. F.eks. ved at få ryddet barriererne af vejen for den anvendelse af store varmepumper på kraftvarmeværkerne, der kan nyttiggøre vindmøllernes overskudsproduktion.

En anden ekspert i energisystemer, Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse, er lodret uenig og kalder kraftværkernes konvertering til biomasse for 'en god historie':

»Vi gør det system-mæssigt helt rigtige nu og udnytter den eksisterende infrastruktur til at komme væk fra kullene i en fart og over på biomasse. Dermed ikke være sagt, at vi skal blive ved med dette,« siger han.

Han vurderer, at den værdifulde biomasse om 50 år nok især vil blive brugt til flybrændstof, kemi og lignende og derudover som supplement til og backup for vindkraft, sol-elektricitet og bølgekraft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Han vurderer, at den værdifulde biomasse om 50 år nok især vil blive brugt til flybrændstof, kemi og lignende og derudover som supplement til og backup for vindkraft, sol-elektricitet og bølgekraft."

Kunne Hans Henrik Lindboe få fødderne ned på jorden og dermed erkende, at vores basale behov består af god varme, god varm mad, kold øl og tørt rent tøj.
Flybrændstof, kemi og lignende kommer godt nok i anden række om 50 år.

Øv - jeg har meget mere at sige om prognoser som forudsætter at vi fortsat skal forbruge 3-4 gange mere end vi selv kan producere af biomasse og smide 30-40% væk på forhånd p.g.a. luksusvaner, men jeg orker ikke nu.

Anders Evald og Brian Vad Mathiesen peger jo også på væsentlige punkter.
Hvad DONG energy mener, har i denne sammenhæng intet med bæredygtighed at gøre. Det er rent business. Penge brænder elendigt og smager dårligt uanset hvor længe sedlerne bliver kogt.

  • 0
  • 0

I bund og grund er målsætningen ikke energi til almindelige menneskers behov som Lars Helbro krystalklar påpeger. Målsætningen er eksperternes og selskabernes fortsatte lukrative indkomst.

Jo mere teoretisk debat om almindelige menneskers simple behov forklædt som miljøhensyn, jo flere fusentaster ser en chance for at stikke snablen i den offentlige kasse. Midlet er luftkasteller der rager almindelige mennesker en høstblomst.

Teknologien er lige for hånden som redegjort her på ing.dk utallige gange - teknologien gavner bare ikke dinosaurerne og deres lakajer.

Brian Vad Mathiesen kan kun vurdere hvad der gavner ham selv.

  • 0
  • 0

Man kunne overveje at frygte at vindmølle og øvrig VE og Smart Grid samt store og små brændeovne bliver udkonkurreret af Thorium reaktorer inden for en overskuelig tid og at anlægs- og udviklingsomkostningerne derfor ikke når at bliver tjent hjem fordi eksportindtægterne på fx vindmøller hurtigt vil blive elimineret.

Måske skulle DK i stedet for overveje at dygtiggøre sig på Thorium reaktoren?

  • 0
  • 0

Hullet i statskassen efter de mistede indtægter fra energiafgiften på kul skal betales af samtlige varmeforbrugere via en ny forsyningssikkerhedsafgift... I 2020 vil den nye afgift være på 2,8 mia. kroner...

Vi gør det system-mæssigt helt rigtige nu og udnytter den eksisterende infrastruktur til at komme væk fra kullene i en fart og over på biomasse.

Da alle betaler, så er befolkningen pålagt en ny skat på forventet 2,8 mia. årligt. Udover den nye skat, så er der alle de gamle:

Vi betaler stadig af på..
- naturgasledningsnettet
- urentable barmarksværker
- de utallige lokale lunkent-vand netværk (fjernvarme)
- tilskud til den endnu urentable vindmøllestrøm
- den sidste nye 'Grøn energiafgift'

En helt almindelig borger har forlængst mistet muligheden for at gennemskue dette røveri ved højlys dag. Beløbene trækkes i hver eneste regning fra varme- og elforsyningen - på samme vis som kildeskatten på en lønseddel, men kildeskat er dog specificeret.

Gad vide hvad alle de halvt gennemtænkte panikløsninger siden oliekrisen i 70'erne koster samfundet og den enkelte familier pr. år ?

  • 1
  • 0

Gad vide hvad alle de halvt gennemtænkte panikløsninger siden oliekrisen i 70'erne koster samfundet og den enkelte familier pr. år ?

På sigt koster det demokrati og velfærd ,som er ret dyre fornøjelser og historisk set usædvanlige.

  • 0
  • 0

CO2 beviserne skulle jo helt automatisk og på markedsvilkår give den optimale CO2 begrænsning, så hvorfor alt det halløj med at bede kraftværkerne om at omstille produktionen.
I øvrigt har det vel snart ikke den store betydning at gøre noget ved de store kraftværker. Der er ikke så mange af dem mere, og de dækker en mindre og mindre del af vores forbrug. Meget er overtaget af de decentrale kraftvarmeværker, og de kører typisk på gas.

  • 0
  • 0

Danmark har ikke nerver til selv at udnytte fremtidens kraftkilde.
Heldigvis kan vi importere stabil og rimelig billig strøm fra Sverige, måske fra Finland.
Medens vi således plejer den danske angstneurose kan vi udnytte at træflis per definition kaldes grønt.
Og naturligvis glæde os over at det ikke er vores naturskov og vores mange fine hensigtserklæringer, der ødelægges.
Alt er godt og grønt, undtagen økonomien.

  • 0
  • 0

Ikke kun Greenpeace Canada har sidste november produceret en diger, videnskabeligt velfunderet rapport om de skadelige vrikninger, som træpille-fabrikkerne har i deres skove og for klimaet. Der er også hundrede af protester imod de ca. 500 projekter, der er igang i USA, hvor mange projekter via demokratiske beslutningsprocesser bliver indstillet, når folk har fået indsigt i hvad det drejer sig om. Tyske RWE (Europas største CO2-forurener) skover i Georgia, hvorfra de får sejlet årligt 750 000 tons til Europa, bl.a. til Tilbury værket i London-området (danske rederi Norden udfører sejlagen). Efter omstillignen til træpiller brændte værket i febraur måned og 120 brandmænd skulle til...
Så, konkurrencen udover DONG og Vattenfald er godt igang og med til at øge boomet efter træpiller på et hurtigt ekspanderende verdensmarked. DONG har aldrig lagt skjul på at de sourcer oversøisk. Hvem vil/skal forhindre dem i det?
Så, kig lidt mildere på Brian Vads forslag.

  • 0
  • 0

Man kunne overveje at frygte at vindmølle og øvrig VE og Smart Grid samt store og små brændeovne bliver udkonkurreret af Thorium reaktorer inden for en overskuelig tid og at anlægs- og udviklingsomkostningerne derfor ikke når at bliver tjent hjem fordi eksportindtægterne på fx vindmøller hurtigt vil blive elimineret.

Måske skulle DK i stedet for overveje at dygtiggøre sig på Thorium reaktoren?

Thoriumreaktorer er måske blevet overhyppet og kan skuffe de store forventninger slemt.

Men hvis de mange milliarder som vores politikker har spildt på idealistiske feel good energiprojekter var blevet brugt til at udvikle Thoriumreaktorer eller andre GENIV-reaktorer, så kunne det måske have rakt langt til udvikle disse.

Men det ville helt sikkert have rakt rigtigt langt til at fremme nogle fantatiske forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark.

Det ville der have været perspektiv i.

Hvad har vi i stedet fået fra vores visionsløse politikkere?

Træpiller, suk!

Hvor er vision og perspektivet i at brænde andre landes skove af?

Hvor er de teknologiske og industrielle mulligheder i at satse på at brænde træ af?

Træpiller, suk og suk!

  • 0
  • 0

I Indien og i Kina, hvor man søger efter effektiv energi, er man langt fremme med at udvikle KK værker baseret på Thorium.
Danmark er ved at blive en enklave for højteknologisk brug af forældet teknologi.

  • 0
  • 0

Måske skulle DK i stedet for overveje at dygtiggøre sig på Thorium reaktoren?

Hvordan kan du tro at thorium reaktoren - som siges ikke at have nogen af alle de problemer som uranreaktorer har - skønt uranreaktorer jo er de fakto helt problemfrie i henhold til alle debattens akrafteksperter - kan være oppe at køre i løbet af en "overskuelig tid". Hvad er det? 20-40 år?

Og hvordan kan du tro opå at hvis den tid kommer hvor man kan bygge thorium reaktorer at de ikke vil være dyrere end VE.

Hvorfor tror akrafttilhængerne altid på luftkasteller? Hvad er der galt med eksisterenede teknologi? Den har over 60 år på bagen. Vil du virkelig droppe den nu da den står overfor et lysende gennembrud i løbet af de næste 30 år (G4)?

Norge har overvejet thorium - de har det også i jorden - men droppede ud. Der er ingen kommersielle thoriumværker på vej. Thorium blev fravalgt i sin tid i USA, angiveligt fordi man foretrak en teknologi med militære applikationer. Nu er det for sent. VE vil under alle omstændigheder sætte sig på energimarkedet - og det skal vi være glade for.

Fusion - Fission: Måske på Pluto - hvis man da ikke foretrækker soldrevne lasere.

  • 0
  • 0

Ikke kun Greenpeace Canada har sidste november produceret en diger, videnskabeligt velfunderet rapport om de skadelige vrikninger, som træpille-fabrikkerne har i deres skove og for klimaet. Der er også hundrede af protester imod de ca. 500 projekter, der er igang i USA, hvor mange projekter via demokratiske beslutningsprocesser bliver indstillet, når folk har fået indsigt i hvad det drejer sig om. Tyske RWE (Europas største CO2-forurener) skover i Georgia, hvorfra de får sejlet årligt 750 000 tons til Europa, bl.a. til Tilbury værket i London-området (danske rederi Norden udfører sejlagen). Efter omstillignen til træpiller brændte værket i febraur måned og 120 brandmænd skulle til...
Så, konkurrencen udover DONG og Vattenfald er godt igang og med til at øge boomet efter træpiller på et hurtigt ekspanderende verdensmarked. DONG har aldrig lagt skjul på at de sourcer oversøisk. Hvem vil/skal forhindre dem i det?
Så, kig lidt mildere på Brian Vads forslag.

Brian Vad' s ide har ikke taget i betragtning at der en væsentlig investeringsmæssig forskel.
Det er simpelthen 4-5 gange dyrere at opføre nye værker end at ombygge eksisterende. Og der er jo kun el- og varmekunderne til at betale !

  • 0
  • 0

[quote]Måske skulle DK i stedet for overveje at dygtiggøre sig på Thorium reaktoren?

Hvordan kan du tro at thorium reaktoren - som siges ikke at have nogen af alle de problemer som uranreaktorer har - skønt uranreaktorer jo er de fakto helt problemfrie i henhold til alle debattens akrafteksperter - kan være oppe at køre i løbet af en "overskuelig tid". Hvad er det? 20-40 år?

Og hvordan kan du tro opå at hvis den tid kommer hvor man kan bygge thorium reaktorer at de ikke vil være dyrere end VE.

Hvorfor tror akrafttilhængerne altid på luftkasteller? Hvad er der galt med eksisterenede teknologi? Den har over 60 år på bagen. Vil du virkelig droppe den nu da den står overfor et lysende gennembrud i løbet af de næste 30 år (G4)?

Norge har overvejet thorium - de har det også i jorden - men droppede ud. Der er ingen kommersielle thoriumværker på vej. Thorium blev fravalgt i sin tid i USA, angiveligt fordi man foretrak en teknologi med militære applikationer. Nu er det for sent. VE vil under alle omstændigheder sætte sig på energimarkedet - og det skal vi være glade for.

Fusion - Fission: Måske på Pluto - hvis man da ikke foretrækker soldrevne lasere. [/quote]

Den udfordring som verden står overfor er stor, at sikre at snart 10-11 milliarder menensker kan få dækket deres energibehov ikke blot til at overleve i armod men i rimelig velstand og dette bæredygtigt. Uanset hvordan vi definerer rimelig vestand og hvor energieffektivt vi tror vi kan sikre dette velstandsniveau ikke kun for os men også for de andre, så vil energiforbruget mangedobles og vi skal finde måder at producere denne energi billigt og bæredygtigt.

Solenergi, vindkraft, vandkraft osv. kan sikkert bidrage meget til at løse denne opgave.

Kernekraft uanset om det er baseret på Thorium eller U238 på sigt og nu på U235 kan sikkert bidrage meget til at løse denne opgave.

Bedre er det nok med en kombination af disse og sikkert udemærket om begge får mulighed for udvikledes til at kunne vise hvad de kan i kappestrid med hinanden og i samspil med hinanden.

Sol, vind og kernekraft har alle gratis eller meget billige energkilder som drivkraft. De har den samme udfordring med at kapitalomkostningerne er meget store.

Som jeg ser det er udfordring med den nuværende kernekraftteknologi ikke sikkerhed eller affald, som er ok.

Problemet for kernekraft er at kapitalomkostninger og udrulningshastigheden går den gale vej. Kernekraft kommer længere og længere væk fra at kunne udfordre kulkraft og kan måske bliver overhalet af en solenergi/vindenergi/vandkraft-kombination.

GEN-IV og Thorium er interessante fordi at de er nye tilgange til at udvinde energi fra den naturlige process fission. Nye tilgange der måske kan bringe kernekraften ud af GEN-3+'s primære problem med stigende kapital omkostninger og langsom udrulning.

Kernekraft har brug for en Tata Nano-vision. En Visionær industrialist der satte et price point, en målsætning om at kunne en sælge en bil til INR 100K. En målsætning som tvang designere og ingeniører til at redesigne og forfine alt i forhold til dette price point og alligevel komme op med et rimeligt godt og sikkert produkt.

Hyundai/Samsung's Nano-visionen for kernekraft kunne være 1G/B (1GWe/ 1MiaEUR i kapitalomkostning).

Uanset om fremtidens energi skal komme fra Solenergi eller vindkraft eller kernekraft så må det udfordringens størrelse taget i betragtning i nogen grad bygge på hvad der synes som luftkasteller.

Jeg kan ikke se hvordan afbrænding af træpiller kan bidrage noget væsentligt, hvis det skal være bæredygtigt.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se hvordan afbrænding af træpiller kan bidrage noget væsentligt, hvis det skal være bæredygtigt.

Det er jeg i hvert tilfælde enig i. Biomasse til energiformål er blevet medie for en perverteret udnyttelse af bæredygtighedsbegrebet og har bedraget til ufattelige dumheder og ødelæggelser. Jeg er yderst skeptisk.

  • 0
  • 0

Det var almindeligt kendt ved kulfyring at der kunne opstå brand i kulbunkerne og i transportsystemet, og man kendte forholdsreglerne og der har vist ikke været større hændelser i forbindelse med dette.

Anderledes med biobrændsler hvor en stor del af energiindholdet kan frigives på gasform, og hvor brande i brændselslagre har udviklet sig så voldsomt at man har mistet både alt sit brændsel og bygninger og anlægsdele.
Efter en storbrand i Sverige for en del år siden opgav man f. eks. stort set at anvende tørv som ellers ville have kunnet give et stort bidrag til landets energiforsyning.
Og det er vist heller ikke ukendt herhjemme at f, eks. halmlagre kan gå op i røg!
Og dagens avis nævner en mindre pillebrand:
http://ekstrabladet.dk/112/article1770586.ece

Vi bør vel ikke glemme at al energi er farlig, uanset hvor politisk korrekt den måtte være, så måske får at se at et par kraftværker gå op i røg i de kommende år?

  • 0
  • 0

@Anders Juhl Jensen

...Jeg kan ikke se hvordan afbrænding af træpiller kan bidrage noget væsentligt, hvis det skal være bæredygtigt...

2.8 mia. om året i kassen om føje tid, vil jeg da ikke kalde uvæsentligt.

Samt en helt ny konto i indtægtsregnskabet, hvor man skruer på prisreguleringen (øger suget) år efter år - stygt.

Men grønt, Co2, forsyningssikkerhed etc. er der ikke selv en svag skygge af - det er en uopfindsom og vanemæssig ny skat på energi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten