Danske kraftværker er i krise, og derfor vil vi sandsynligvis se flere gunstige aftaler mellem fjernvarmeselskaber og trængte kraft-varme-værker, som udnytter de nye regler om afgiftsfri biomasse for at få lidt bedre økonomi i biksen - som aftalen mellem Dong Energy og AffaldVarme Aarhus om Studstrupværket.
Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne
Ifølge Dong Energy er selskabet i forhandlinger om biomasseombygning af Avedøreværket og af det naturgasfyrede Skærbækværk. For med et lavt elforbrug og masser af støttet vindkraft samt billig vand- og atomkraft i de nordiske elsystem er elprisen blevet så lav, at det ikke mere er nogen særlig god forretning for værkerne at producere strøm.
Fjernvarmen bestemmer
Ifølge adm. direktør Lars Aagaard fra kraftværkernes brancheorganisation Dansk Energi sætter aftalen i Aarhus en tyk streg under de nye vilkår for kraftværkerne: AffaldVarme Aarhus finansierer 80 procent af Dong Energys ombygning af Studstrupværkets blok 3 til træpiller og 20 pct. af en levetidsforlængelse af værket, som alligevel skulle foretages.En gunstig aftale
Til gengæld får fjernvarmeselskabet råderet over varmeproduktionen, som om selskabet ejede værket. Dong Energy beholder dog retten til at sælge den strøm, som samtidig bliver produceret - og kan producere strøm alene på kul i sommermånederne. Hvis Dong Energy tvinges af varmebehovet til at producere, når selskabet taber på at producere strøm, vil fjernvarmeselskabet betale underskuddet.
Konstruktionen medfører, at AffaldVarme Aarhus kan finansiere ombygningen til træpiller på favorable kommunale lånevilkår, og at Dong Energy slipper billigere fra hele konverteringen. Samtidig får fjernvarmeforbrugerne i Aarhus - ifølge fjernvarmechef Bjarne Munk Jensen - grøn fjernvarme til en mere favorabel pris, end hvis Dong skulle finansiere omstillingen, eller de selv skulle bygge et værk.
Konverteringen bliver yderligere billigere af, at biomasse ikke som kul er belastet af en afgift på ca. 75 kr./GJ varme - og af, at de to selskaber kan dele denne fordel. Samtidig får elproduktion et tilskud på 15 øre pr. kWh. Den anden vej trækker det, at træpiller som brændsel er omkring tre gange så dyrt som kul.
Aftalens detaljer er fortrolige.
»Det er varmemarkederne, der holder de store kraftværker i live. Det betyder, at det er dimensionering af fjernvarmen i byerne, der afgør, om vi har kraftværker og dermed elkapacitet fremover. Derfor bør vi holde øje med de beslutninger, der træffes her,« siger han.
Energidirektøren forklarer, at hvis fjernvarmeselskaberne i de store byer for eksempel vælger at bygge en spidslastkedel på biomasse i stedet for at indgå en aftale om konvertering af et kraftværk - så har vi et kraftværk mindre i Danmark.
»Og hvis vi som samfund gerne vil have noget elkapacitet på centrale værker, så er det jo et problem,« siger han.
Ved nytårstid lukkede det kulfyrede Ensted-værk, og den sidste blok på Stigsnæs-værket blev lagt i mølpose, hvor der nu ligger tilsammen 2.000 MW. Dermed er den termiske kraftværkskapacitet på knap 6.000 MW - heraf er godt halvdelen centrale værker, mens resten er decentrale.
Et dårligt år
Elproduktionsstatistikken bekræfter, at danske værker har produceret meget lidt i år. Tilsammen er deres produktion dalet til 14,6 TWh - fra 23,5 TWh i 2010 og 19,7 i TWh i 2011. Og de store værkers produktionsandel af det indenlandske elforbrug udgør i 2012 bare 37,5 pct. mod 50 pct. i 2011 og 58,3 pct. i 2010. Samme tendens ses for de decentrale værker.
Samtlige tal er for sammenlignelighedens skyld udregnet på baggrund af data fra de første 11 måneder af årene, da flere data endnu ikke er tilgængelige for 2012.
Dansk Energi har fremskrevet kraftværkskapaciteten i 2020 på baggrund af de gældende vilkår. De kommer frem til, at kapaciteten vil være mere end halveret i 2020 - altså omkring 3.000 MW. Heraf er de cirka 500 MW decentrale værker, og den centrale kapacitet er ombyggede biomasse-anlæg:
»Vores tal bygger dels på, at de decentrale værker mister deres rådighedsbetaling i 2018, og at mange derfor sandsynligvis ikke vil forny de gamle anlæg fra slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Og dels bygger de på, at varmegrundlaget, som de centrale værkerne er afhængige af, kan blive overtaget af værker uden så meget tilhørende elkapacitet,« forklarer afdelingschef i Dansk Energi, Charlotte Søndergreen.
Lukninger må bekymre
Charlotte Søndergren mener, at tallene giver grund til bekymring:
»Vi synes, at det er bekymrende, hvis vi kun har 3.000 MW kapacitet tilbage - når vi vurderer det maksimale effektbehov i Danmark i 2020 til at være 6.500 MW. Vi har selvfølgelig mulighed for at trække på vore naboer, men i Tyskland for eksempel er effektbalancen presset på grund af lukning af atomkraftværker,« siger hun.
Tidligere underdirektør i det jysk-fynske Eltra Paul-Frederik Bach som følger udviklingen i det nordeuropæiske elsystem tæt, bakker op om Dansk Energis bekymring for den indenlandske effektbalance.
»Efter 2020 forventes en negativ effektbalance både i Danmark og Tyskland, Hvis den nuværende danske politik fortsætter, så vil der opstå en konkurrence med Tyskland om køb af effekt og balanceringsydelser, og det kan blive dyrt for de danske forbrugere,« siger han.
Halvering er worst case
Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, som har stået for mange analyser af fremtidens energisystemer med 100 pct. vedvarende energi, peger på, at vi ikke får brug for tunge dampturbinekraftværker, der brænder biomasse af, som grundlast i fremtidens energisystemer.
»På længere sigt har vi brug for små og meget mere fleksible værker, der hurtigt kan stoppe og starte og som så vidt muligt kører på biogas og forgasset biomasse i kombination med brint via forskellige former for hydrogenering. Dampturbineværker kan komme på tale til afbrænding af affald, der ikke kan genbruges, og eventuelle biomasseressourcer, der ikke kan forgasses,« siger han.
Energinet.dk: Naturligt at de store værker må lukke
Det statslige Energinet.dk, der er ansvarlig for elsystemet i Danmark, forventer, at flere af de store, termiske kraftværker vil lukke, fordi de ikke er konkurrerencedygtige på elmarkedet.
Ifølge sektionschef Bjarne Brendstrup fra afdelingen for Strategisk Planlægning i Energinet.dk er det en naturlig del af en omstilling frem mod mere vedvarende energi i systemet. Han vil dog ikke sætte præcise tal på, hvor mange værker eller MW, det vil ske for:
»Ifølge vores analyser vil der være omkring 6.000 MW termisk kapacitet tilbage i elsystemet i 2020, og det dækker både de decentrale og de centrale værker samt industriel kraftvarme og reserver. Så vi vurderer, at en del flere små og store værker overlever end i Dansk Energis analyse,« siger han og henviser til, at kraftværkernes brancheorganisation Dansk Energi mener, at der blot vil være 3.000 MW kapacitet tilbage i alt.
