Mandag den 1. maj leverede et illustrativt eksempel på en af udfordringerne med den grønne omstilling, som Danmark står over for i fremtiden. Indretningen af det frie elmarked forhindrede nemlig, at vi brugte strømmen til at producere varme. I stedet kørte en del kraftværker og producerede strøm, der ikke var brug for.
Solen strålede fra en klar og skyfri himmel, så solcellerne satte ny produktionsrekord. Vigtigere endnu blæste det så kraftigt, at mange vindmøller nærmede sig maksimal produktion.
Læs også: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord
Resultatet var, at Danmark blev oversvømmet med billig strøm. Elpriserne blev endda negative, så kunderne fik penge for at bruge strøm (vel at mærke før afgifter og transmissionsafgifter), og producenterne måtte betale for at slippe af med den.
Ti timer med gratis el eller negative priser
I ti timer fra kl. 7 om morgenen var strømmen enten stort set gratis, eller priserne ligefrem negative både øst og vest for Storebælt, viser statistik fra Elbørsen Nord Pool. Det var vel at mærke også før kl. 12, inden mange virksomheder lukkede ned på arbejdernes kampdag.
Da det gik værst for sig først på eftermiddagen, måtte producenterne binde godt 11 øre i enden på hver kWh, de producerede.
I runde tal producerede danske vindmøller og solceller om eftermiddagen hele det danske elforbrug. Men det samlede systems regnestykke er lidt mere kompliceret.
For det første importerede vi strøm på fuld kapacitet fra Tyskland. Det skyldes, at tyskerne har store problemer med at sende el fra den vindmøllerige og blæsende nordlige del af landet til forbrugerne længere mod syd. Det gjorde, at de tyske elpriser mandag var endnu mere negative end de danske.
Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm
Samtidig var forbindelsen fra Jylland til Norge, hvortil vi eksporterer strøm, når vi har overskud, nede på halv kraft pga. vedligeholdelse.
Endnu værre var det fra Sjælland til Sverige, hvor kun 650 af de normale 1.700 MW kunne udnyttes. Svenskerne havde derfor ikke negative, men nogenlunde normale elpriser i går, viser det hurtige overblik, som chefkonsulent Carsten Chachah fra Dansk Energi har dannet sig tirsdag morgen på Ingeniørens foranledning.
Kraftværkerne kørte, og det virker lidt fjollet
Desuden var der de danske kraftværker, centrale som decentrale, som producerer strøm og varme på samme tid. De producerede i runde tal i underkanten af 1 GW, selv om der altså var overflod af strøm i forvejen.
»Det var trods alt stadig lidt køligt, så der skulle formentlig produceres en del varme, og for nogle værker kan det ikke betale sig at stoppe i en kort periode for så at starte op igen,« konstaterer Carsten Chachah.
Set udefra virker det mærkværdigt, at varmeselskaberne ikke benytter varmepumper eller simplere elpatroner, så den gratis strøm kan konverteres til varme uden at producere yderligere el til et i forvejen oversvømmet marked.
»Man kan godt sige, at det virker fjollet. Men det er nu engang de strukturer, der ligger i elmarkedet,« konstaterer Carsten Chachah.
»Hvis der havde været store varmepumper derude, så havde varmen kunnet produceres til en billig penge i stedet for at køre med de traditionelle anlæg. Men det er langsigtede signaler, som gør, at de investeringer skal falde på plads,« tilføjer han.
Læs også: Negative elpriser: Usædvanligt længe fik vi penge for at bruge julestrøm
Dansk Energi nævner de afgifter, som er på strømmen til varmepumperne.
»Det giver mere mening at gøre det på en anden måde, når der er så meget strøm i systemet som i går,« siger Carsten Chachah.
Det er Dansk Energi ikke alene om at mene. Forskere, der står bag bl.a. IDAs energiplan, har sagt det i årevis, og senest har de samme toner lydt fra regeringens energikommission.
Læs også: Energikommissionen vil sætte gang i anden runde af Danmarks grønne omstilling
