Danske kraftværker fyrede løs, mens vi betalte for at komme af med vind- og solstrøm

Mandag den 1. maj leverede et illustrativt eksempel på en af udfordringerne med den grønne omstilling, som Danmark står over for i fremtiden. Indretningen af det frie elmarked forhindrede nemlig, at vi brugte strømmen til at producere varme. I stedet kørte en del kraftværker og producerede strøm, der ikke var brug for.

Solen strålede fra en klar og skyfri himmel, så solcellerne satte ny produktionsrekord. Vigtigere endnu blæste det så kraftigt, at mange vindmøller nærmede sig maksimal produktion.

Læs også: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord

Resultatet var, at Danmark blev oversvømmet med billig strøm. Elpriserne blev endda negative, så kunderne fik penge for at bruge strøm (vel at mærke før afgifter og transmissionsafgifter), og producenterne måtte betale for at slippe af med den.

Ti timer med gratis el eller negative priser

I ti timer fra kl. 7 om morgenen var strømmen enten stort set gratis, eller priserne ligefrem negative både øst og vest for Storebælt, viser statistik fra Elbørsen Nord Pool. Det var vel at mærke også før kl. 12, inden mange virksomheder lukkede ned på arbejdernes kampdag.

Da det gik værst for sig først på eftermiddagen, måtte producenterne binde godt 11 øre i enden på hver kWh, de producerede.

I runde tal producerede danske vindmøller og solceller om eftermiddagen hele det danske elforbrug. Men det samlede systems regnestykke er lidt mere kompliceret.

For det første importerede vi strøm på fuld kapacitet fra Tyskland. Det skyldes, at tyskerne har store problemer med at sende el fra den vindmøllerige og blæsende nordlige del af landet til forbrugerne længere mod syd. Det gjorde, at de tyske elpriser mandag var endnu mere negative end de danske.

Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

Samtidig var forbindelsen fra Jylland til Norge, hvortil vi eksporterer strøm, når vi har overskud, nede på halv kraft pga. vedligeholdelse.

Endnu værre var det fra Sjælland til Sverige, hvor kun 650 af de normale 1.700 MW kunne udnyttes. Svenskerne havde derfor ikke negative, men nogenlunde normale elpriser i går, viser det hurtige overblik, som chefkonsulent Carsten Chachah fra Dansk Energi har dannet sig tirsdag morgen på Ingeniørens foranledning.

Kraftværkerne kørte, og det virker lidt fjollet

Desuden var der de danske kraftværker, centrale som decentrale, som producerer strøm og varme på samme tid. De producerede i runde tal i underkanten af 1 GW, selv om der altså var overflod af strøm i forvejen.

»Det var trods alt stadig lidt køligt, så der skulle formentlig produceres en del varme, og for nogle værker kan det ikke betale sig at stoppe i en kort periode for så at starte op igen,« konstaterer Carsten Chachah.

Set udefra virker det mærkværdigt, at varmeselskaberne ikke benytter varmepumper eller simplere elpatroner, så den gratis strøm kan konverteres til varme uden at producere yderligere el til et i forvejen oversvømmet marked.

»Man kan godt sige, at det virker fjollet. Men det er nu engang de strukturer, der ligger i elmarkedet,« konstaterer Carsten Chachah.

»Hvis der havde været store varmepumper derude, så havde varmen kunnet produceres til en billig penge i stedet for at køre med de traditionelle anlæg. Men det er langsigtede signaler, som gør, at de investeringer skal falde på plads,« tilføjer han.

Læs også: Negative elpriser: Usædvanligt længe fik vi penge for at bruge julestrøm

Dansk Energi nævner de afgifter, som er på strømmen til varmepumperne.

»Det giver mere mening at gøre det på en anden måde, når der er så meget strøm i systemet som i går,« siger Carsten Chachah.

Det er Dansk Energi ikke alene om at mene. Forskere, der står bag bl.a. IDAs energiplan, har sagt det i årevis, og senest har de samme toner lydt fra regeringens energikommission.

Læs også: Energikommissionen vil sætte gang i anden runde af Danmarks grønne omstilling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bare en strøtanke: Hvis afgifter og andet er grunden til at det ikke er rentabelt at investere i varmepumper til overskudsstrøm, kan et kraftværk ikke investere i en varmepumpe og udnytte sin egen overskudsstrøm til at lave yderligere varme i en varmepumpe? På den måde får vi mere af det vi har brug for (varme) og mindre strøm til nettet med et heraf følgende mindre forbrug af fossile brændsler.

  • 21
  • 1

Det forslag er så åbenlyst fornuftigt at det aldrig ville kunne tillades i det danske energisystem.

  • 14
  • 1

@Nicky Det er jo der problemet med afgifterne ligger. Så snart energien findes på el-form, skal der betales afgift. Også selv om det er internt på et kraft-varmeværk. Problemet kunne lynhurtigt og ekstremt billigt løses med "dyppekogere" i fjernvarmenettet, og på mere fornuftig måde med varmepumper som supplement i dage, som i går.

Det er uforståeligt at politikerne ikke vil gøre noget for at afhjælpe problemet.

En anden ting er at kablerne til udlandet som regel ikke er i fuld drift, når elpriserne er negative i Danmark. Det er nok noget man burde kigge lidt mere på, som journalist på Ingeniøren. Her i Sverige, er det vel samme selskaber, som producerer el og som ejer transmissionssystemet. Det betyder at der er et stort incitament til at drosle forbindelsen ned (service eller "tekniske problemer"), for at holde prisen oppe på sin egen side.

  • 14
  • 1

Det er ikke teknik der mangler, men logik.

Vores regeringer, i snart mange år, har af ideologiske grunde fokuseret på andre ting (flygtninge, indvandrere og at det er de arbejdsløses skyld), end at skrue et fornuftigt program sammen for energi, transport og miljø.

Det er derfor omsonst at debatere varmepumper og elpatroner og hamsterhjul, for det er viljen der mangler og ikke teknikken.

  • 23
  • 1

I samme periode har der været et konstant flow på min 500MW fra tyskland -> Jylland -> Norge -> Holland.

Ville det ikke være så meget lettere hvis tyskerne tog sig sammen og løste deres problemer i stedet for at vi sender de stakkels elektroner ud på sådan en dagsrejse?

  • 14
  • 0

Themodymikken gælder specielt på kraftværker

Man vinder intet andet tab ved at lave vame til el og lade denne el til varme igen. Det er ikke alene energitab det er også driftstab på udstyret.

Men der er selvfølgelig en ide i, at lave MØLLESTRØM til varme på et kraftværk hvis kW prisen er lavere end kW prisen på gas,olie,flis og kul.

Men det er nu ikke bare politikere der er alene om at have jord i hovedet....husk det med at kaste sten..

  • 2
  • 19

Bjarke, Det er ikke termodynamikken, som er udfordringen her, men afgiftspolitikken.

Med mindre, man ser politik, som en adiabatisk proces ;-)

  • 22
  • 0

Bjarke, Det tab, vi taler om er et økonomisk tab, vi ser på grund af at vi skal binde penge i enden på produceret el. Det tab kan man mindske, ved at lade fjernvarmeværkerne bruge elpatroner eller varmepumper.

Det har ikke noget at gøre med evighedsmaskiner eller noget andet. Det er så lavpraktiskt, at politik ikke kan løse det. Der kunne være masser af potentiale i at tilpasse forbruget til VE-produktionen med fjernvarmesystemerne, lagre osv. Desværre er det billigere at fyre overskudsvarme ud til gråspurvene, eller binde penge efter el, end at bruge varmepumper. Netop fordi afgifterne forskyder hele kalkulen.

  • 20
  • 2

Ingen med teknisk indsigt kan vist være uenig i, at det eksisterende afgiftssystem ikke er fremmende for det basale grundkoncept: energi må ikke spildes og dansk energi bruges bedst i Danmark.

Når det så er sagt, hvor er de mulige løsninger beskrevet og kvantificeret ? Et vilkårligt kraft-varmeværk kan vel ikke lige pludselig koble en 300 MW dypkoger, 100 MW varmepumpe op på den lokale 230V stikkontakt ? Med andre ord, HVIS de store, overskydende, mængder effekt skal kunne anvendes som beskrevet, så er der krav til infrastrukturen.

Så et koncept må tage udgangspunkt i en økonomisk-teknisk optimering: hvor kan vi flytte effekten hen med de mindste anlægsomkostninger (netværksforstærkning) og der etablere varmepumper / dypkogere? Det ej jo nok givet, at fjernvarmerørene ligger hvor de en lagt, men måske kan man dog føde varmt vand ind decentralt - fordi det alt andet lige er lettere at lave en 10 kV / 50 kV forbindelse end nye varmerør.

Findes der tekniske løsnings-forslag derude ? Så tager vi afgiftsdiskussionen separat.

  • 4
  • 0

Jeg ved ikke hvad, der sker hvis man momentant kobler en 300MW varmepatron ind. man kunne vel vælge at rampe forbruget op over en vis tid.

I de dage hvor ellen bliver et overskudsprodukt, som ikke behøves, fordi der er et vist behov for fjernvarme, giver det god mening med elpatroner eller varmepumper. Der er andre dage, hvor man måske endda kunne drosle ned på fjernvarmeproduktion fra afbrænding, og i større omfang på el/varmepumper (når det blæser meget f.eks.).

Kraftvarmeværkerne er koblet temmelig godt til elnettet, så det burde kunne lade sig gøre, måske med lidt ombygninger.

Hvordan man kolder fasen og frekvensen i et lukket system, som kun tilføres vind-el, ved jeg ikke noget om... Man er nok stadig afhængig af kraftige enkelt-producenter? Eventuelt kunne man konstruere en aktiv varmepatron, som blev brugt til at styre det lidt (cos-phi osv.) Jeg ved, der findes svinghjulsbaserede løsninger, men jeg har kun set dem op til nogle få MVA.

  • 4
  • 0

Jamen der er jo ingen problem!

I 2009 får vattenfall alle godkendelser til at aftage strøm til en el-dreven varmepumpe fra det 35 Mw halmkraftværk de byggede i Odense, som i dag er i drift. Varmepumpen kølede på spildenergi fra kraftværket.

180 mw varmepumpe i Stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

Der er overhovedet ingen problem i at opstille varmepumper sammen med kraftværker og aftage deres overvejende ubrugelige strøm som de afsætter når der er brug for varme.

I københvan bruger man nu 5 mia på et kraftværk (Amager) som bygges om til flis og som kan yde 400 Mw fjernvarme. Man har 55 mw el fra den nye Amager forbrænding som kunne yde 250 Mw fjernvarme via en varmepumpe som den i Stockholm.

Det eneste problem er at økonomien er langt langt bedre end selv de mest optimistiske regelændringer eller hvis afgifterne blev fjernet helt.

Tiltaget i københavn vil forhindre at der skulle importeres noget med 2.000.000 Mwh flis. Denne flis og amagerforbrændingens el-produktion er overvejende ubrugelig i konkurrence med andre el-produktioner. Varmepumpen på forbrændingen forhindre dels at den store flismængde skal købes og at strøm skal dumpes til spot pris i udlandet. Og endelig at en investering på 5 mia er overflødig når en varmepumpe koster få 100 mio'er.

  • 11
  • 2

Det er den samme dårlige historie, at det ikke kan betale sig at udnytte overskuds-el

Nu har forbrugerne i årevis betalt til VE og så for vi denne besked. Hvornår vågner El-værksejerne op og for politikerne til at indse fornuften i at udnytte overkuds-el til opvarmning og brint fremstilling. Med de nye vindparker og mere solenergi bliver problemerne endnu større.

Der skal derfor handles nu.

Det er så nemt, udnyttelse til varme og brint. Fra brint kan der fremstilles brændstof til fly, biller o.l.

  • 10
  • 2

En løsning for kraft/varmeværkerne, kunne være at bygge et mekanisk kraftudtag på turbinerne, som så kunne drive varmepumperne.

Lidt lige som den løsning, jeg hørte om for nogle år siden omkring små private vindmøller, som varmede vand op ved hjælp af et "piskeris". På den måde undgår man afgift på energi, som kan overføres gennem et kabel.

Fjollet? Ja lige som de nuværende afgifter på elektrisk energi.

  • 4
  • 1

Man vinder intet andet tab ved at lave vame til el og lade denne el til varme igen. Det er ikke alene energitab det er også driftstab på udstyret.

Her har du ikke ret. Først laver man el af høj varme, og får derved spildvarme, som kan bruges som fjernvarme. Derefter tages du ellen og med en varmepumpe henter du varme ud af f.eks. havvand. Den varme sender du så også ud som fjernvarme. Resultatet er, at du sender mere varme ud, end hvis du fyrer i en kedel og sendte det opvarmede vand direkte ud på nettet.

Hvordan hænger det sammen med termodynamikken? Problemet er, at når man brænder f.eks. træpiller af, dannes der høj varme, og høj varme er som bekendt bedre end varme ved lave temperaturer. I et fjernvarmeværk, der ikke er kraftvarmeværk, omdanner man høj varme til lav varme uden at have udnyttet at man havde høj varme. Hvis man bruger et kraftvarmeværk kombineret med en varmepumpe, får man udnyttet, at man havde høj varme, da træpillerne blev brændt.

  • 12
  • 0

Skulle vi nu ikke lige holde os de faktiske forhold for øje? Hvis den installerede fjernvarmeeffekt på de centrale kraftværket skulle erstattes med varmepumper, ville det kræve en effekt på ca. 1.550 MW med en COP-faktor på 3. Når man ser på tilgængelige data over elproduktionen på de centrale værker, ser det ud til, at de i den nævnte periode har kørt i modtryksdrift - altså den effekt, der er nødvendig for at dække fjernvarmebehovet. Man kunne selvfølgelig have valgt at køre de nævnte kraftværker i by-pass drift, hvilket ville være totalt tåbeligt. Løsningen ville være at stoppe vindmøllerne, hvilket ser ud til at være sket for de møller, der ikke får tilskud ved negative elpriser. Den langsigtede løsning vil naturligvis være at bruge den overskydende el til produktion af brint.

  • 3
  • 4

Som kommentar til nogle indlæg efter mit om "Bager for smed":

De eksisterende distributionsanlæg for el på 400 kV, 150 kV, 120 kV, 60 kV, 50 kV, 20 kV og 10 kV niveau er naturligvis ALLE dimensioneret til den effekt de skal overføre. Tilføjes en ny, stor, belastning, så skal distributionsanlæggene naturligvis forstærkes - ellers sker det samme som på køkkenbordet når elkeddel og microbølgeovn tændes samtidigt: sikringen kobler fra.

Derfor kan man ikke gå ud fra, at en stor dypkoger eller en stor varmepumpe "bare" kan tilkobles - uanset om der er fremført f.eks. 10 kV eller 20 kV. Det nye it-center på Fyen har været omtalt på ing.dk. Det fremgik OGSÅ, at der skulle trækkes nye kabler - naturligvis. Når det så nævnes at der kræves 1.550 MW med COP=3 for at erstatte installeret fjernvarmeeffekt, så vil det naturligvis være "smart" at finde de steder hvor ny fremføring / forstærkning af el-effekt er billigst OG mest rentabel.

  • 1
  • 0

Hvis den installerede fjernvarmeeffekt på de centrale kraftværket skulle erstattes med varmepumper, ville det kræve en effekt på ca. 1.550 MW med en COP-faktor på 3.

Lige præcis det har man gjort i Stochholm og forsynet byen de sidste 30 år med varmepumper. I Stochholm leverer varmepumper 5.700.000 Mwh fjernvarme årligt se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

I Danamrk er man så promoveret af regulativer og afgiftsforhold i forhold til Sverige så disse varmepumper umiddelbart kan monteres på værkerne og bruge værkernes el-produktionsevne og køle i værkernes kølekanaler og leverer noget uhørt billigt varme.

Forholdet er som sagt undersøgt at vattenfall omkring en mindre varmepumpe som i dag er i drift på kraftværket i Odense, hvor varmepumpen bruger strømmen fra værket uden afgift, transmissionsbetaling mm.

  • 7
  • 2

Tilføjes en ny, stor, belastning, så skal distributionsanlæggene naturligvis forstærkes - ellers sker det samme som på køkkenbordet når elkeddel og microbølgeovn tændes samtidigt: sikringen kobler fra.

Nu må et kraftvarmeværk i sagens natur have en kraftig forbindelse til distributionsnettet, og så kan man jo også bruge den lokalt producerede strøm. Hvis vi regner med at et kraftvarmeværk har en virkningsgrad på 40%, og en varmepumpe har en COP på 3, kan jeg ikke se andet end at varmepumpen skal bruge mindre el for at levere lige så megen varme, som kraftværket kan levere som spildvarme.

  • 8
  • 1

Nu må et kraftvarmeværk i sagens natur have en kraftig forbindelse til distributionsnettet, og så kan man jo også bruge den lokalt producerede strøm. Hvis vi regner med at et kraftvarmeværk har en virkningsgrad på 40%, og en varmepumpe har en COP på 3, kan jeg ikke se andet end at varmepumpen skal bruge mindre el for at levere lige så megen varme, som kraftværket kan levere som spildvarme.

I samdrift med kraftværket får man en langt højere COP varmepumpe i Stockholm leverer 80 C frem til byen ved en cop lige under 4. Når man har den varme kondensatenergi fra kraftværkets kondensator, så behøver varmepumpen ikke at varme så meget og cop i samdrift med kraftværket stiger betydelig når varmepumpen aftager strømproduktionen fra værket. Cop 5 er mulig ved forsyning af storbyer som Århus og Københvan.

  • 5
  • 2

@Karsten Nyblad Heldigvis er der rigtige ingeniører (EP) som med forstand på elektriske distributionssystemer kan forklare hvordan det kan gøres. I pixie-bogs-format lyder det simpelt, men mon dog det er helt simpelt at vende effektretningen ? Kablerne kan sikkert genbruges.

  • 1
  • 0

Man får mere og mere det indtryk at det intet har at gøre med at tænke grønt... men at få masser af afgifter ind og få os til at tro vi tænker grønt. Lad os producere og forbruge lokalt.. det skaber en masse og forudrener minimalt

Oluf H. Lauesen

  • 5
  • 2

Artiklens overskrift antyder, at det er kraftværkernes skyld, "at de laver en masse strøm, der ikke er brug for, - og at det er ulogisk, uøkonomisk og nærmest ondsindet! Man glemmer, at kraftvarmeværkerne gennem årtier har leveret en effektiv kombination af varme og el, som tilsammen produceres med meget høj virkningsgrad, faktisk 80 - 100 %. (De 100 % er på kondensrende værker). Nu kommer der så en masse vindmøller, der har to skavanker: de leverer kun el og ingen varme, og de leverer kun el, når det blæser. Derfor bliver der overskud af el (når det blæser), men det er IKKE kraftværkernes "skyld", men vindmøllernes. - fordi de nu leverer mere el (når det blæser), end der er brug for. Nogle (bl.a. Leif B K) belyser anvendelse af varmepumper til at afbøde problemet. Det er faktisk ret fornuftigt, for overskuds-el kan i moderne varmepumper levere 3-5 gange så meget varme. Enten centralt eller lokalt i boligerne. Det har i en årrække været foreslået både af REO og af andre seriøse energi-debattører. Fordi det kan bidrage til at "redde" forsyningssituationen, når der er for megen el og for lidt varme. Er der argumenter imod denne løsning ??

  • 6
  • 1

Der er en masse gode ideer om at bruge denne "overskudsenergi". Der er bare ikke økonomi i at oprette anlæg der kun bruges i 1 - 10% af tiden. Anlæggene skal bygges, afskrives og bemandes i 100% af tiden. Mandskab og afskrivninger er de store poster i prisen, ikke 'brændslet'. Derfor giver det ikke fornuft at forsøge at "redde" disse kortvarige tab. Vi har ikke Joachim von Ands pengetank til at betale med. Derfor er vi nødt til at se på at lave nogle løsninger hvor vi får mest mulig gavn af de investerede midler. Det får vi ikke ved at forsøge at udnytte kortvarige "overløb". Nordmænd og Svenskere lever med at vandet somme tider løber ud over kanten af dæmningerne, "til ingen verdens nytte".

  • 6
  • 0

lettere hvis tyskerne tog sig sammen og løste deres problemer

Tyskland har en meget svag elektrisk infrastruktur. Den var der ikke brug for når man producerede hvor industrien lå. Nu har de investeret voldsomt i vedvarende energi, men kan ikke få flyttet den rundt. Problemet er ikke teknik, og heller ikke økonomi. Problemet er her miljø, NIMBY (Ikke i min baghave!). Miljøfaktoren har voldsomt meget magt i Tyskland. Folk vil ikke have nye højspændingsledninger. Heller ikke selv om de graves ned. Se bare på behandlingen af Femern Bælt tunel sagen.

Når du tænker energiflow så går der 'normalt' ca. 600 MW fra Slesvig Holsten > Jylland > Fyn >Sjælland > Falster > Vorpommern. Hvorfor flytter tyskerne ikke strømmen indenfor landet? Fordi de mangler infrastruktur! Husk, indtil for ca. 25 år siden var der ingen elforbindelser mellem Øst- og Vesttyskland. Den slags opbygges ikke på et par år.

  • 5
  • 0

Der er en masse gode ideer om at bruge denne "overskudsenergi". Der er bare ikke økonomi i at oprette anlæg der kun bruges i 1 - 10% af tiden. Anlæggene skal bygges, afskrives og bemandes i 100% af tiden. Mandskab og afskrivninger er de store poster i prisen, ikke 'brændslet'. Derfor giver det ikke fornuft at forsøge at "redde" disse kortvarige tab. Vi har ikke Joachim von Ands pengetank til at betale med.

Det er dog en helt igennem tåbelig analyse!! Nu ombygges Amagerværket for 5 mia https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar... for at kunne yde 400 mw fjernvarme og 150 Mw el ud i nettet hele vinterperioden, og i store træk, uanset om der er brug for strøm eller ej. En investering på under 1 Mia i varmepumper som i Stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... Varmepumper som drives af strøm fra Amagerforbrændingen, den bestående flis-blok på amagerværket eller avedøreværket kunne trække enorme el-produktionsmængder ud af nettet og producere fjernvarmen billigere end selve flisindkøbet som det bekostelige anlæg som nu opstilles på Amagerværket skal forbruge. OG et fliskraftværk som kun vil forstærke tendensen med negative el-priser, når verdens skove sejles ind for at brændes af i København.

Eller et tiltag med varmepumper som i Stockholm som der ikke på nogen måde er afgiftsforhindringer eller andre regulativer som forhindre, når varmepumperne virker sammen med kraftværkerne, og aftager deres el-produktion. Dette kunne uden problem producere den varmemængde som det nye kraftværk til 5 mia nu lader tilflyde det københavnske fjernvarmenet, når altså verdens skove brændes af for at yde varme og værdiløs strøm, som giver enorme problemer..

  • 9
  • 3

Hvordan hænger det sammen med termodynamikken?

Det hænger nogenlunde sammen ved at du ikke generer varme, men flytter varme. Derfor er det nødvendigt for alle store varmepumpe anlæg at de har et sted de kan hente varmen fra. For den private husstand kan det godt være græsplænen, som det er her hos mig. For anlæg i industriel skala skal der noget helt andet til. Når der længere oppe i bloggen tales om varmepumper i Stockholm så har de en lille 'vandtank' der hedder Mälaren de kan trække varmen fra. Søen er typisk 30 - 50 m dyb, mellem 10 og 20 km bred og omkring 150 km lang. Herudover er der ved kraftvarmeanlæg et ønske om at det vand man pumper ind i anlægget er koldt. Derfor giver det også mening at køle returvandet fra fjernvarmenettet af inden det føres ind i anlægget.

  • 3
  • 0

Det er ikke nemt. Der er ikke fornuft i at bruge penge til at lave et anlæg der kun er i drift i 10% af tiden eller mindre.

Prøv og læs lidt her hvor langt man kunne komme hvis man kun producerede det strøm der var brug for fra kraftværker og så omsatte overskudsproduktionen fra vind og sol i varmepumpe til varme som kunne gemmes i vand se http://vbn.aau.dk/files/38595717/IDAs_klim... på den måde opnås enorme besparelser som også kan betale for eksotiske ting som metanisering/elektrolyse mm.

  • 1
  • 1

Nu ombygges Amagerværket for 5 mia https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar... for at kunne yde 400 mw fjernvarme og 150 Mw el ud i nettet hele vinterperioden, og i store træk, uanset om der er brug for strøm eller ej. En investering på under 1 Mia i varmepumper som i Stockholm

Min personlige holdning er at man af diverse (politiske) grunde har overdimensioneret Amagerværket, men lad os holdet det ude af diskussionen her. Problemet er ikke når der ikke er brug for strømmen. Problemet er når det ikke blæser om vinteren. Hvor vil du så få din strøm fra til din varmepumpe? Dernæst i hvor stor en del af tiden rener du med at varmepumpen skal være i drift. Afskrivninger på installationen og omkostninger til drift (bemanding) er der hele tiden. Hvad bliver den effektive pris pr. kWh for den varme du får ud af anlægget?

  • 3
  • 0

Min personlige holdning er at man af diverse (politiske) grunde har overdimensioneret Amagerværket, men lad os holdet det ude af diskussionen her. Problemet er ikke når der ikke er brug for strømmen. Problemet er når det ikke blæser om vinteren. Hvor vil du så få din strøm fra til din varmepumpe? Dernæst i hvor stor en del af tiden rener du med at varmepumpen skal være i drift. Afskrivninger på installationen og omkostninger til drift (bemanding) er der hele tiden. Hvad bliver den effektive pris pr. kWh for den varme du får ud af anlægget?

Man planægger det nye Amagerværk skal producere omkring 2.400.000 Mwh fjernvarme årligt.

Til erstatning for dette bygges i stedet 3 store varmepumper som i Stockholm på 3 Københavnske kraftværker: den bestående flisblok på amagerværket, på den nye affaldsforbrænding og på Avedøreværket og de 3 varmepumper på de 3 kraftværker som yder 400 Mw varme aftager samlet 80 Mw el fra de 3 kraftværker som altså fragår deres el-produktion til nettet, som nettet i øvrigt har store problemer med at aftage.

Men nu opnås 2 fordele dels afsætter det nye amagerkraftværk ikke 150 Mw el ud i nettet (for nu bygges det ikke) og de 3 kraftværker som nu leverer strøm til varmepumperne de yder nu de 80 Mw mindre strøm til nettet.

De 3 varmepumper til 1 mia som afskrives over 25 år og brændslet i form af det strøm kraftværkerne ellers ville sælge til nettet, det koster 25 øre/Kwh, så er varmeprisen noget med 85 Kr/mwh inkl, afskrivning og drift. Flisvarme fra den nye Amagerblok er minimum 350 kr/mwh inkl. drift og afskrivning.

Flere meget store varmepumpeanlæg i Stockholm leverer årligt lige under 6.000.000 Mwh fjernvarme til byen, og har gjort det i over 25 år.

  • 4
  • 3

Herudover er der ved kraftvarmeanlæg et ønske om at det vand man pumper ind i anlægget er koldt. Derfor giver det også mening at køle returvandet fra fjernvarmenettet af inden det føres ind i anlægget.

Sandt nok, men der er ikke noget at hente ved først at lade en varmepumpe køle returvandet med, for derefter at lade en anden varmepumpe varme det op. Det giver bare en dyrt anlæg uden nogen gevinst energimæssigt eller økonomisk.

  • 2
  • 0

Endnu en historie om at Vores energi sektor sejler,der er ingen stålfast vilje til at få den grønne energi inkorporeret i vores samfund og for at gøre det hele endnu mere umuligt er det hele sovset ind i afgifter.

  • 4
  • 1

Ville det ikke være så meget lettere hvis tyskerne tog sig sammen og løste deres problemer i stedet for at vi sender de stakkels elektroner ud på sådan en dagsrejse?

Jo, bare ikke for tyskerne...

Hvis regningen for at tage den omvej kan anskueliggøres for de tyske elkunder, så øger det måske villigheden til at sætte flere forbindelser op.

Men igen er problemet, at det er ikke dem, der skal have ledningerne hængende over hovedet, der får fordelen ved transmissionskapaciteten. Det dem, der hænger i enderne af kablet, der får fordelen, og dem der bor under kablerne, der får ulemperne (grimme - og de tyske højspændingsmaster er væsentlig grimmere end de der er opstillet i DK de sidste par årtier).

  • 1
  • 0

Det er dog en helt igennem tåbelig analyse!! Nu ombygges Amagerværket for 5 mia https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar... for at kunne yde 400 mw fjernvarme og 150 Mw el ud i nettet hele vinterperioden, og i store træk, uanset om der er brug for strøm eller ej. En investering på under 1 Mia i varmepumper som i Stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... Varmepumper som drives af strøm fra Amagerforbrændingen, den bestående flis-blok på amagerværket eller avedøreværket kunne trække enorme el-produktionsmængder ud af nettet og producere fjernvarmen billigere end selve flisindkøbet som det bekostelige anlæg som nu opstilles på Amagerværket skal forbruge. OG et fliskraftværk som kun vil forstærke tendensen med negative el-priser, når verdens skove sejles ind for at brændes af i København.

Niels, jeg synes din egen analyse forkuserer noget ensidigt på de tilfælde, hvor der er overskud af el. Sjælland har faktisk problemer med at have tilstrækkelig elproduktionskapacitet til vinterhøjtryk (ingen vind, meget lave temperaturer), hvor svenskerne selv skal bruge al deres strøm, og gerne ville have fra Danmark også. Her hjælper det ikke, at skulle producere (nødvendig) varme til Kbh vha. el.

Og det er faktisk et scenarie, der forekommer stort set hvert år, dog ikke i 2017.

Eller har du en reserve-ekproduktionskapacitet jeg har overset?

  • 4
  • 0

Chris Bagge. Ja men Svenska Kraftnät og Vattefall AB f.eks. har samme ejer, nemlig staten. Det havde været interessant hvis en journalist gravede lidt i korrelationen mellem høj VE elproduktion i DK og tekniske problemer med transmissionen til Sverige - med negative priser til følge. Det er ikke sikkert det er besluttet på politisk niveau, men der kunne også sidde nogle personer, som tager beslutninger med det i baghovedet - lidt lige som politiet under Kinabesøget. Man skal heller ikke være blind for at der er et veludbygget netværk mellem pingerne og en vis udveksling af ansatte - selv om der juridisk er vandtætte skotter.

Kraftig vind kommer ikke lige pludseligt, så man kan vælge at forberede sig for meget energioverførsel, eller lille. Her i Sverige er der flere eksempler på at man vælger at servicere kernekraftværker og anden infrastruktur på tider hvor det ofte resulterer i høje elpriser. Efter en del kritik, er det dog blevet bedre.

  • 5
  • 0

I stedet for at have store reserver af el til vinterhøjtrykkene, kan man jo vælge at have reserver af varme. Dybest set er det bare et hul i jorden, noget Rockwool og en membran, jo. Man kunne etablere ret store lagre til varmt vand for 5 mia. :o)

Lageret kunne man så varme op når det blæser meget eller er mindre koldt. Restfluktuationer kan godt løses inden for rammerne af det skandinaviske elnet. Problemet med el kommer først når vi begynder at forbruge store mængder el til alt mulig andet også, men det må formodes at den stigning følges hånd i hånd med udbygning af elproduktionen (både i DK og nabolandene) og er mindre sæsonpræget.

  • 1
  • 0
  1. Hvor hurtigt kan kraftværker reducere produktionen af el. Mig bekendt bliver " damptrykket" reguleret i forhold til frekvensen så der i princippet ikke opstår særlig stor overproduktion af el ? , men er der en venlig sjæl der vil beskrive det lidt mere teknisk -

  2. Er det rigtigt at en given overproduktion af el bliver til varme i nettet . Er der en der vil give en teknisk forklaring på hvordan .....

pft !

  • 1
  • 0

Hvis vi lige skal løfte os lidt over den almindelige og forudsigelige gang mudderkastning, så er problemet indtil videre til at overskue.

Den beskrevne situation opstår kun sjældent. vi har de seneste år haft et sted omkring 50 timer OM ÅRET, hvor elprisen er negativ.

Hvis vi sætte der negative pris til I snit - 5 øre/kWh, hvor normalen oftest ligger mellem 20 og 30 øre / kWh. Ifølge artiklen levered det termiske værekr lidt under 1 GW.

For disse 50 timer, en produktion på 1 GW, går værkerne glip af en betaling på ca. 1.000 MW ' ( 250 - (-50)) kr. * 50 timer = 15 mio. kr OM ÅRET.

Det rækker ikke langt, hvis værkerne skulle bygges om, så elproduktion helt kunne undgås.

Alt I alt. Vi lever med det, de få timer om året det måtte ske.

  • 8
  • 1

Hvor hurtigt kan kraftværker reducere produktionen af el. Mig bekendt bliver " damptrykket" reguleret i forhold til frekvensen så der i princippet ikke opstår særlig stor overproduktion af el ? , men er der en venlig sjæl der vil beskrive det lidt mere teknisk -

GAskraftværker som Avedøre, Silkeborg, Viborg mf. kan reducere el-effekten meget hurtigt og reelt spare brændsler når de gør det.

Men de termiske kraftvæker som Studstrup, Esbjerg, Ålborg Osv. de skal bruge noget med 24 timer for at lukke dampproduktionen ned, og lige så lang tid til at starte op på ny. De kan så køre dellast måske 50 % af maks. ydelse som de relativt hurtigt kan regulere ned til. Men helt stoppe produktionen det kan de ikke. Det nogle af de store centrale kraftværker så har fået lavet er at de kan bypasse dampen forbi turbinen da det er kedlerne som ikke kan holde til at lukke ned hurtigt, så de kan afsætte hele dampeffekten ved at opvarme havvand hvis ikke der er brug for fjernvarme. Dvs. man stopper el-produktionen men fortsætter med at brænde kul eller træ.

Er det rigtigt at en given overproduktion af el bliver til varme i nettet . Er der en der vil give en teknisk forklaring på hvordan .....

Produktion og forbrug i el-nettet passer meget nøje hele tiden. Hvis ikke det var tilfældet så ville frekvensen stige i nettet hvis ikke forbruget var så stort som den tilførte el-mængde. Eller alle generatorer ville begynde at løbe hurtigere hvis ikke der aftages så meget strøm som der tilføres.

Der vil ikke blive produceret mere varme i el-nettet i form af tab.

  • 7
  • 0

Hvis vi lige skal løfte os lidt over den almindelige og forudsigelige gang mudderkastning, så er problemet indtil videre til at overskue.

Den beskrevne situation opstår kun sjældent. vi har de seneste år haft et sted omkring 50 timer OM ÅRET, hvor elprisen er negativ.

Hvis vi sætte der negative pris til I snit - 5 øre/kWh, hvor normalen oftest ligger mellem 20 og 30 øre / kWh. Ifølge artiklen levered det termiske værekr lidt under 1 GW.

For disse 50 timer, en produktion på 1 GW, går værkerne glip af en betaling på ca. 1.000 MW ' ( 250 - (-50)) kr. * 50 timer = 15 mio. kr OM ÅRET.

Det rækker ikke langt, hvis værkerne skulle bygges om, så elproduktion helt kunne undgås.

Alt I alt. Vi lever med det, de få timer om året det måtte ske.

El produceret på et moderne kulkraftværk ligger i størrelsesorden 40 øre/kwh (meget afhængig af hvor meget værket kan producere) og når man så skifter kul ud med træ så stiger produktionsprisen meget betydelig.

Se http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked...

I 2016 forbrugte Vest 20,5 Twh som i gennemsnit blev handlet til 20 øre/Kwh, eller langt under produktionsprisen for kraftværker.

Det som er bemærkelsesværdig er at møllerne for Vest leverer hele 10,3 Twh eller lige over halvdelen af forbruget og stort set hele produktionen havde sammenfald time for time med forbruget.

Men hele 5,3 Twh el i 2016 blev handlet til under 16 øre/kwh som kun kan tilskrives store kraftværker som afsætter strøm selv om strømmen ikke indbringer en nogenlunde salgspris, og netop det er alarmerende når det er meget bekostelig at holde disse meget store kraftværker kørende som Studstrup, Nordjyllandsværket, Esbjerg osv. Eller der er næsten ingen strøm at sælge til bare nogenlunde priser som står i forhold til hvad det koster at producere strømmen fra store centrale kraftværker.

  • 5
  • 1

Eller har du en reserve-ekproduktionskapacitet jeg har overset?

@Thomas Det er jo faktisk et af problemerne, du så rigtig peger på! Men løsningen er da ikke at bygge et termisk kulkraftværk om til biomasse som koster 5 mia og så i samme momang lige reducere el-produktionsevnen til det halve af det som værket det kan i dag ved kul.

Det man skulle have gjort var at ombygge blok 1 som er bygget om til biomasse så hele el-produktionsevnen kunne omsætte i varmepumper som køler Øresund og så yde en meget stor fjernvarmeeffekt via varmepumperne. Via en mindre akkumuleringskapacitet f.eks. til 24 timer så kunne værket lukke varmepumpen ned og yde el til nettet, når der var brug for el.

Efter samme recept som på Avedøreværket hvor gasturbiner er bygget sammen med en biomassekedel ved halm kunne der integreres gasturbiner på den nuværende biomasseblok på Amagerværket. En sådan opstilling kunne meget vel laves så værket kunne yde 400 mw el. Og gasturbinerne vil meget sjælden være i drift, men kunne yde den nødvendige effekt til nettet når det var nødvendig.

  • 1
  • 1

Tak for link til "Stockholm". Det fremgår, at varmepumpen Unitop 50FY kan levere 30 MJ/s med et elforbrug på 8 MW.

For f.eks. at erstatte fjernvarme effektbehovet for fjernvarme leveret fra Fynsværket, vil det i runde tal betyde, at der skulle installeres 20 anlæg !? Hvad mon de koster? Jeg går også ind for varmepumper, men når det gælder varmepumper til erstatning for forsyning fra de centrale værker, stiller jeg mig tvivlende.

Hvordan vil man iøvrigt sikre varmeforsyningen på vindstille dage?

Starte Fynsværket, som så kunne levere strøm til varmepumperne? Dette ville være termodynamisk galimatias.

Fordelen ved de centrale udtags/kondensations værker er, at de kan levere el og varme uanset vin og vejr. I tilfælde af behov for el uden at der er et tilsvarende behov for fjernvarme, lagres det varme vand i en akkumulatortank, der aflades, når der ikke er behov for el. Disse akkumulatorer kan samtidig oplades med overskuds vindstrøm ved hjælp af en elpatron, hvilket også benyttes på i hvert fald et værker i dag.

Den elegante løsning på overskud af vindstrøm vil - som tidligere nævnt - være at bruge denne til produktion af brint, som brændes af i en gasturbine. Røggassen herfra udnyttes til fjernvarme, og i tilfælde af, at der ikke er behov for varmen, ledes røggas til atmosfære. Hermed har man en fleksibel måde at "støtte" nettet på. En moderne gasturbine kan levere små 400 MW på 10-15 minutter. Det ville samtidig øge forsyningssikkerheden.

Røggassen vil bestå af vanddamp og er derfor den perfekte løsning på klimaproblemet. Indtil der er færdigudviklet gasturbiner, der kan brænde ren brint, kunne man "fortynde" naturgassen.

Ja, men CO2? Det vil i hvert fald være bedre end kul. Så har vi jo biobrændsen! Det er i den forbindelse værd at bemærke, at biobrændsel udleder 5 - 15 mere CO2 end kul pr. indfyret GJ!! På et tidspunkt hvor alle omstiller til biomasse, er overvejende sandsynligt, at behovet ikke kan dækkes af "bæredygtig" biomasse - derfor brint!

Måske skulle man give mig mulighed for at købe overskuds vindmøllestrøm til en lav pris. Så kunne det være, at jeg ville bygge en elpatron ind i mit naturgasfyrede villafyr - og med mig måske flere?

Karsten Nyblad beder om en forklaring på by-pass drift. Dette er en driftsform, der benyttes ved opstart af kedlen og i tilfælde af problemer med dampturbinen. Damp af 250-300 bar og 540-600 grader C reduceres til måske et par bar og køles ned til måske 150 grader C - afhænger af udlægningen af de beholdere, der kondenserer dampen. Produktion af damp med de lige nævnte data for at levere fjernvarme med en temperatur på 80 grader C giver derfor ingen mening.

  • 2
  • 0

Produktion og forbrug i el-nettet passer meget nøje hele tiden.

@ Niels Hansen Variation i produktion : Hvis jeg forstår dig rigtigt så tilpasser de store / mellemstore kraftværker hele tiden deres produktion således at det passer til forbruget og de variationer der er fra sol og vind . Hvis ja så betyder det vel også at eks Studstrupværket kan regulere deres produktion en del også på meget kort tid ( sek eller minutter) ?

Ingen tab: Hvis ikke der er et produktions tab ( overproduktion) skal det så forståes således at produktionen af el som helhed faktisk på få sekunde er selvregulerende i sin opbygning ? r ( så spændingen og frekvens holdes) ? pft!

  • 1
  • 0

Tak for link til "Stockholm". Det fremgår, at varmepumpen Unitop 50FY kan levere 30 MJ/s med et elforbrug på 8 MW.

Den samlede varmepumpekapacitet for alle varmepumper i hele området omkring Stockholm som leverer 5.700.000 Mwh årligt og er over 1000 Mw.

For f.eks. at erstatte fjernvarme effektbehovet for fjernvarme leveret fra Fynsværket, vil det i runde tal betyde, at der skulle installeres 20 anlæg !? Hvad mon de koster?

600 mw varmepumper vil koste omkring 1 Mia, til sammenligning koster et halmkraftværk som yder 80 Mw fjernvarme og 35 Mw 1,3 mia (det nye halmkraftværk i Århus), men værket skal så bruge et noget mere bekosteligt brændsel end varmepumpen.

Hvordan vil man iøvrigt sikre varmeforsyningen på vindstille dage?

Vindmøllestrøm fra nettet er ikke en mulighed pga. afgifter og net-betaling. Varmepumperne kan kun som det i dag sker i Odense på halmkraftværket drives af strøm fra kraftværkerne, som er el-afgiftsfri og uden net-betaling.

Starte Fynsværket, som så kunne levere strøm til varmepumperne? Dette ville være termodynamisk galimatias.

Hele problemstillingen er at kraftværkerne i dag er i drift fordi de skal lave varme, men de kan ikke komme af med strømproduktionen fra varmeproduktionen, netop derfor reduceres el-kapaciteten på den nye blok på Amagerværket og værket laves så el-produktionen kan lukkes ned og hele dampeffekten bliver til varme. Varmepumperne aftager denne el-produktion som brændslerne reelt kan yde og resultatet er at brændselsforbruget reduceres meget betydelig.

Den elegante løsning på overskud af vindstrøm vil - som tidligere nævnt - være at bruge denne til produktion af brint, som brændes af i en gasturbine. Røggassen herfra udnyttes til fjernvarme, og i tilfælde af, at der ikke er behov for varmen, ledes røggas til atmosfære. Hermed har man en fleksibel måde at "støtte" nettet på. En moderne gasturbine kan levere små 400 MW på 10-15 minutter. Det ville samtidig øge forsyningssikkerheden.

Hvis man ser på markedssituationen for Vest så kan der måske med fordel afsættes 3 - 4 Twh årligt som reelt giver en fortjeneste at producere. El-produktionsmængde som ikke giver noget spildvarme til fjernvarme af betydning.

Røggassen vil bestå af vanddamp og er derfor den perfekte løsning på klimaproblemet. Indtil der er færdigudviklet gasturbiner, der kan brænde ren brint, kunne man "fortynde" naturgassen.

Ville man ikke brænde brint i brændselsceller.

Karsten Nyblad beder om en forklaring på by-pass drift. Dette er en driftsform, der benyttes ved opstart af kedlen og i tilfælde af problemer med dampturbinen.

Bypass drift er mere og mere udbredt fordi værkerne skal yde fjernvarme og de kan ikke afsætte strøm, derfor denne driftsform hvor hele brændselseffekten afsættes som fjernvarme.

  • 0
  • 2

Og Niels, det er lige lige præcis derfor at HOFOR bygger den nye blok på Amagerværket, så de kan tilpasse strømproduktionen til varmeproduktionen. Samtidig kan de udnytte de meget våde røggasser fra biobrændesel ved at bruge varmepumper. Værket får verdens bedste udnyttelse af brændslet, meget bedre end noget der kan sættes i en privatbolig, og selv med tab i rør bedre set i forhold til forurening, effektivit og flexibilitet.

  • 0
  • 0

Hvis jeg forstår dig rigtigt så tilpasser de store / mellemstore kraftværker hele tiden deres produktion således at det passer til forbruget og de variationer der er fra sol og vind . Hvis ja så betyder det vel også at eks Studstrupværket kan regulere deres produktion en del også på meget kort tid ( sek eller minutter) ?

Meget firkantet sagt så ja. En balanceansvarlig http://energinet.dk/DA/El/Vaerker/Salg-og-... og hvem http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Akt... skal samlet for en given produktion fra møller, kraftværker og forbrugere kunne få det til at passe time for time som han dagen i forvejen havde meldt ind til energinet.

Hvis ikke han kan få det til at passe gør energinet det for ham mod betaling.

Hvis ikke der er et produktions tab ( overproduktion) skal det så forståes således at produktionen af el som helhed faktisk på få sekunde er selvregulerende i sin opbygning ? r ( så spændingen og frekvens holdes) ?

Nej Illustrativt! Hvis hullet i badekarret kan gøres større og mindre, så der løber mere eller mindre vand ud, så skal der hældes mere eller mindre vand i badekarret for at holde det samme vandniveau.

Det samme med strøm til og fra el-nettet hvis der tilføres mere så skal der udtages mere.

  • 1
  • 1

Og Niels, det er lige lige præcis derfor at HOFOR bygger den nye blok på Amagerværket, så de kan tilpasse strømproduktionen til varmeproduktionen.

Kraftværket kommer langt overvejende til at bypasse dampen så hele brændslets energi ender som fjernvarme, og der produceres ikke strøm, for nettet kan ikke aftage strøm når der ved landets fjernvarmebyer er varmebehov for så ville alle værker afsætte strøm.

Og lige klods op af den nye blok 3 lægger blok 1 som yder 80 Mw el, som langt overvejede er ubrugelig i el-nettet når der er brug for fjernvarme til København. Denne el kunne Yde 400 mw fjernvarme. Var det ikke bedre at hente 320 Mw i Øresund via varmepumper og bruge den værdiløse strøm værket afsætter i stedet for at bruge alt det flis via blok 3 som kun ender som varme.

  • 2
  • 3

Var det ikke bedre at hente 320 Mw i Øresund via varmepumper og bruge den værdiløse strøm værket afsætter i stedet for at bruge alt det flis via blok 3 som kun ender som varme.

Joda. Oplagt bedre, skulle man mene. Hvis ikke det lige var fordi der så skulle betales afgifter for al den el, så ville de vel også gøre det, kan man håbe. Når de først har lavet el, så skal de nemlig betale afgifter for (selv) at bruge strømmen, som jeg forstår det. Det er kafkask idiotisk.

Det er virkelig gak med alle de krumspring, der skal udføres for at navigere i uefne politikeres forsøg på at korrigere "markedsfejl"...

  • 1
  • 1

Hvis ikke det lige var fordi der så skulle betales afgifter for al den el, så ville de vel også gøre det, kan man håbe.

Det ligger der jo utallige afgørelser på at det skal der ikke! Som sagt virker der bla. en mindre varmepumpe (2- 3 Mw) på halmkraftværket i Odense som aftager strømmen direkte fra turbinen/generatoren og bruger den uden at betale el-afgift, net-betaling osv.

Eller hvis det er biomasse eller afgiftsfri brændsel så er der ingen afgift på strømmen og den kan aftages direkte som i Odense, som den også ville kunne fra Amagerværkets nuværende biomasse blok (1), som er det samme fra en vindmølle. Dog skal der hvis der er tale om afgiftsbelagt brændsel som kul, så skal der monteres en dampturbine direkte på kompressoren, så der aftages damp fra kedlerne, så er der ikke bruges el, som reelt er en fordel for så undgås tab.

OG man har 25 års erfaring med varmepumper ved storbyerne i Sverige. Mange Fjernvarmeværker her i Jylland har været i Gøteborg og se dem de har i drift.

  • 0
  • 1

Niels, atter en gang sludder fra din side, ellen er IKKE ubrugelig, nej det kan ikke betale sig at pumpe varmen ind fra Øresund. Østdanmark har IKKE overskud af strøm, København HAR brug for ellen der produceres.

  • 1
  • 1

Niels, atter en gang sludder fra din side, ellen er IKKE ubrugelig, nej det kan ikke betale sig at pumpe varmen ind fra Øresund. Østdanmark har IKKE overskud af strøm, København HAR brug for ellen der produceres.

Virkeligheden er bare en anden!

Fra Markedsdata på Energinet's hj-side. Produktion fra centrale værker og priser for Øst se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Periode fra den 1/11 2016 til 1/2 2017.

Samlet har de centrale værker vel knap afsat 800 Kw i gennemsnit over perioden, og priserne har som vist været meget lave, eller Sjælland bliver oversvømmet af billig strøm i store dele af tiden..

Bare Avedøre's kapacitet er 810 Mw el se https://da.wikipedia.org/wiki/Aved%C3%B8re...

  • 1
  • 2

Niels, atter en gang sludder fra din side, ellen er IKKE ubrugelig, nej det kan ikke betale sig at pumpe varmen ind fra Øresund. Østdanmark har IKKE overskud af strøm, København HAR brug for ellen der produceres.

Se side 16 http://www.hofor.dk/wp-content/uploads/201...

I 2015 fyres der samlet 13.958.931 Gj brændsler ind i Amagerværket (3.900.000 Mwh) overvejende kul. I 2015 yder kraftværket 993.000 Mwh el, eller ca. 25 % af brændsler blive til strøm, som er en betydelig reduktion af kraftværkets reelle produktionsevne af brændslerne som netop er fordi el-produktionen lukkes ned for at yde mere fjernvarme fordi Sjælland ikke kan aftage strømmen.

  • 1
  • 2

Uden at have været kraftværksansat ,tror jeg,at Niels Hansen har ret ,når han siger at kedlerne skal have god tid til at ændre ydelse. I så fald er løsningen at der foruden dampturbine og generator også er dampturbine og ammoniakkompressor på værket.derved undgås alt det der elafgiftssnak og den samlede nytte for en given mængde CO2 bliver større.Hvad koster det i varme at holde en 400MW turbogenerator lun og hvor lang tid skal den have for at gøre nytte?

  • 0
  • 3

Det ligger der jo utallige afgørelser på at det skal der ikke!

Okay-så. Det reducerer min hovedrysten over afgiftssystemet; men øger min undren over adfærd hos en masse værker, der snor sig krampagtigt for at undgå at bruge el og i stedet bruger damp. Endnu bedre ville det være hvis der heller ikke var afgifter på ekstern VE el...

Horns rev 3 er lige kommet på med 400 MW og om godt et år kommer der 600 MW mere ude fra Krieger. Og der er jo også utallige småanlæg til sol under opbygning. Og vi får Cobra og UK og andre transmissionsforbindelser. Det varer næppe længe før regnemaskinerne i finansministeriet indser, at de må sænke afgifterne på elbiler for at optimere provenuet på elafgifterne :o)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten