Når Fødevarestyrelsen tager stikprøver af kosttilskud, leder de kun efter nogle på forhånd fastlagte risikostoffer. Om produkterne rent faktisk indeholder det, der står på pakken, er der ingen kontrol med.
Tidligere på ugen offentliggjorde en canadisk forskergruppe en stor undersøgelse af 44 tilfældigt udvalgte kosttilskud i USA og Canada, som viste sig enten at være meget fortyndede eller slet ikke indeholde de lovede naturmedicinske urter.
Forskerne fandt både billigere fyldstoffer såsom ris, hvede og sojabønner og helt andre urter, der kan give udslæt og kvalme, fungere som afføringsmiddel eller som er direkte giftige for mennesker.
Læs også: Kosttilskud er fyldt med uvirksomme fyldstoffer og farlige urter
Men det er altså ikke kun i USA og Canada, det kan ske, at kosttilskudene ikke indeholder det, forbrugerne regner med.
Selvom kosttilskudsgruppen under Fødevarestyrelsen foretager produktsikkerhedskontrol af alle de anmeldte kosttilskud i Danmark, foregår det nemlig kun stikprøvevis og ud fra nogle fastelagte risikofaktorer, eksempelvis om grænseværdier for nogle planter eller kemiske stoffer er overholdt, fortæller Anna Kousholt, der er akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsens kosttilskudsgruppe.
Hvis I eksempelvis foretager en stikprøve på et kosttilskud, der skal indeholde solhat, og der overhovedet ikke er solhat i, ville I så opdage det?
»Det ville vi ikke opdage, for det vil man skulle foretage dna-sekventering af produktet for at kunne se, og det er en ret opfattende analysemetode.«
Så hvis et kosttilskud eksempelvis indeholder andre stoffer, der kan virke som afføringsmiddel eller som kan være giftigt for mennesker, ville I ikke opdage det?
»Nej, det vil vi ikke. Det er virksomhedernes ansvar, at de gennem deres egenkontrolprocedurer sikrer sig, at de får nogle råvarer hjem, som, de stoler på er de rigtige. Vores indtryk er generelt, at de danske kosttilskudvirksomheder gør det godt.«
Men I ved ikke, om kosttilskudene rent faktisk indeholder det, de skal, eller om de indeholder andet end det, der står på dem?
»Nej, det ved vi ikke. Det har vi desværre ikke mulighed for at undersøge på nuværende tidspunkt.«
Dna-sekventering er for nyt
Årsagen til, at Fødevarestyrelsen ikke tester alle kosttilskud for samtlige indholdsstoffer, er, at det er forholdsvis nyt, at dna-sekventering er blevet så nemt at gå til økonomisk og arbejdsmæssigt, og at det desuden også ville kræve, at man har en database, som man kan sammenligne produkterne med, forklarer Anna Kousholt.
Kosttilskudsgruppen har kontaktet forfatterne bag den canadiske undersøgelse for at finde ud af, om nogle af de kosttilskud, som indgår i undersøgelsen, og som har en hel del indholdsstoffer, der er almindelige ingredienser i kosttilskud, bliver markedsført i Danmark.
Generelt råder Fødevarestyrelsen forbrugerne til, at man køber kosttilskud i fysiske butikker eller i danske netbutikker, og at man sikrer sig, at kostilskuddene er anmeldt som kosttilskud i Danmark. Man kan finde en liste over anmeldte kosttilskud på altomkost.dk.
Ifølge Fødevarestyrelsens kosttilskudsportal tager seks ud af ti danskere kosttilskud. Fødevarestyrelsen udsender løbende advarsler om kosttilskud, hvis de opdager, at der er risiko ved at indtage et specielt kosttilskud.
