Danske kortlæggere har skabt 3D-kort over Rotterdam

Illustration: Blom

Den hollandske by Rotterdam er blevet kortlagt i detaljer i 3D fra luften. Det er sket med laserscanning fra lavtgående fly, som med 40.000-60.000 laserpulser pr. sekund har opsamlet en enorm datamængde til et fuldstændigt 3D-landkort med alle Rotterdams 190.000 bygninger.

Landkortet dækker 320 kvadratkilometer, og det er det danske kortlægningsfirma Blom, som har udført opgaven.

Hensigten er at lægge hele 3D-bymodellen frem offentligt, så enhver kan hente de digitale data ud af kommunens database til eget brug. Og der er ikke valgt delløsninger for at spare penge. Hele byen er blevet digitaliseret på én gang.

Læs også: Virtuel flyvetur hen over Rotterdams bygninger

En talsmand for Rotterdams bystyre, Joris Goos, siger i en pressemeddelelse, at 'det er ikke et spørgsmål om, hvad 3D koster, men derimod om, hvor meget der kan spares ved at benytte 3D-information'.

Den endelige pris for 3D-kortet er ikke offentliggjort.

Er det ikke en udtalelse, som får skatteborgere til at frygte det værste? Hvad har projektet i realiteten kostet Rotterdams byråd?

»Under en million kroner,« oplyser Bloms markedschef, Jesper Rye Rasmussen, til Ingeniøren.

Han fortæller, at Rotterdams byråd lægger dataene offentligt ud, så for eksempel byggefirmaer og arkitekter kan bruge dem til at visualisere et planlagt byggeri eller ændringer af torve, stier og parkeringspladser. Eller det kan være færdselsplanlægning i forbindelse med større opgravninger.

Men det kan også være studerende, som kan bruge 3D-kortet til opgaveløsning, eller spilfirmaer, som planlægger et internetspil, der foregår i Rotterdams gader. Sådanne muligheder har Rotterdams byråd overvejet.

Til forskning og byfornyelse

»3D-kortet rummer højdedata, så det vil for eksempel være muligt at se, hvilke gader der bliver oversvømmet, hvis vandet stiger,« siger han.

Dermed kan man i god tid planlægge opgradering af kloaksystemer eller diger.

Et andet muligt brugsområde er meteorologisk forskning.

»Man kan bruge det til urbane klimaanalyser, som kan lave modeller af temperaturforskelle i bestemte områder af byen. Det er der mange, der forsker i,« siger han.

Punkttætheden er så stor, at kortet rummer 10-15 målepunkter for hver kvadratmeter i Rotterdam. Bloms software-algoritmer har automatisk forsøgt at klassificere alle 190.000 hustage efter et modelbibliotek.

I de tilfælde, hvor en bygnings tagkonstruktion viser sig at være så kompliceret, at Bloms proprietære software ikke kan udvælge en tagmodel, bliver bygningen markeret på kortet med rødt. Derpå går en operatør ind og tegner husets korrekte udseende ind i modellens vektorgrafik.

Huse med håndværkerbehov kan vises

Der er ikke tale om et digitalt øjebliksbillede, som hurtigt bliver forældet. Kortdatabasen kan løbende opdateres, efterhånden som nye huse skyder op, og detaljeringsgraden kan øges i et lokalt område, hvis der bliver brug for det.

»Hver eneste bygning har en unik identifikation, omtrent ligesom det danske BBR-register. Det betyder, at man kan bruge modellen til at søge bygninger med bestemte karakteristika,« siger han.

Det vil for eksempel sige, at man kan få alle bygninger med asbesttag til at lyse op. Eller det kan være huse, som ikke er isoleret godt - eller som har oliefyr.

Læs også: Opmålinger med laser viser Danmark superpræcist

Blom fik ordren i Rotterdam, fordi firmaet har stor erfaring med at optegne 3D-kort. Således råder Blom allerede over et fuldstændigt 3D-højdekort over Danmark - med alle bygninger - i en opløsning på et målepunkt per 1,6 meter. Det giver 19-20 milliarder målepunkter.

»København, Hørsholm, Vejle og Kolding har allerede købt detaljerede 3D-bymodeller, og Aarhus har 3D-modeller af en del af byen. Jeg kan nævne, at Skive Kommune, som er en af vores seneste kunder, har valgt at vise, hvordan alle vindmøllerne placerer sig i landskabet,« siger han.

Modellen af det danske landskab i 3D vil på et senere tidspunkt blive offentligt tilgængelige via Bloms hjemmeside, BlomURBEX.com, mod betaling.

Jesper Rye Rasmussen oplyser, at Helsingør Kommune har købt 3D-film, som kan downloades via kommunens hjemmeside.

By-modellen over Rotterdam har været offentligt tilgængelig i en kort periode, men er det ikke nu. Hvis man ønsker at benytte den hollandske database, skal man selv kontakte Gemeente Rotterdam.

Dokumentation

Pressemeddelelse om Rotterdams 3D-kort
Se Helsingørs 3D-film

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

3D-kortet minder om noget, man så i starten af årtusindeskiftet. Detaljegraden og punkttætheden lever slet ikke op til, hvad teknologien formår i dag. Der er mange andre metoder til 3D-opmåling, der tager flere detaljer med – og lagrer mere data, end det er eksemplet med denne her scanning udført af Blom.

F.eks er der udformet en model over Refshaleøen med udgangspunkt i data fra Google Earth. Her er alt mappet korrekt og facaderne er korrekt gengivet. Tilmed er det printet ud i skala 1:1000. Se eksemplet ved at følge linket:

http://www.moef.dk/no_cache/130/article/ko...

  • 0
  • 0

Artiklen beskriver at Rotterdam får et 3D kort, hvor de enkelte bygningsenheder kan identificeres og samkøres med andre registre, hvilket til forvaltningsformål er langt (!) mere interessant end en 100% korrekt, facade-tekstureret model af hver enkelt lille-bitte bygning.

Det er korrekt at der findes laserscanningssystemer, der kan registrere med større frekvens end de "40-60000 laserpunkter per sekund" som det beskrives i artiklen, men "10-15 punkter per m2" ligger absolut i den højere ende af hvad der er almindeligt for laserscanning. Den højere punkttæthed kan opnås ved at flyve lavere og langsommere, med større overlap mellem flyvelinjerne og evt. flere gange. Til sammenligning er den landsdækkende danske højdemodel registreret med ca. 0,6 punkter per m2.

Det svenske C3 Technologies bruger ikke laserscanning til deres modeller, men skråfotos, som i en automatisk proces danner en 3D model efter gængse fotogrammetriske principper (fremskæring baseret på automatisk billedgenkendelse). Denne teknologi er - i sin grundform - faktisk ældre end laserscanning, og nøjagtigheden/pålidelighed af punktregistreringerne er væsentligt ringere. Der ud over er det ikke direkte muligt at identificere en enkelt bygning og tilknytte databaseinformation. C3s modeller egner sig til visuelle formål og helst "set lidt på afstand".

Selv om der er overlap i anvendelsesområdet for de to typer 3D modeller, lader de sig ikke direkte sammenligne. C3 har et fantastisk produkt til portalmarkede, og Blom har lavet en schweizerkniv som opfylder flere formål.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten