Danske kedler skal bruges i gigantisk solenergiprojekt i Dubai
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske kedler skal bruges i gigantisk solenergiprojekt i Dubai

Her ses Aalborg CSP's dampgeneratorsystem fra deres Concentrated Solar Power (CSP)-anlæg i Indien. Illustration: Aalborg CSP

Et dansk firma, Aalborg CSP, har fået ordre på levering af kedelsystemer til et enormt kombineret solenergiprojekt i Dubai, som et saudiarabisk selskab, ACWA Power, står bag.

Solenergiprojektet består af tre såkaldte CSP-anlæg (concentrated solar power), der hver især kan levere en elkapacitet på 200 MW. Samtidig bliver anlæggene udstyret med et termisk lager af smeltet salt, der gør anlægget i stand til at kunne producere strøm når solen er gået ned; maksimalt i op til 15 timer efter solnedgang.

Ud over de tre CSP-anlæg består anlægget også af et stort solcelleanlæg på 250 MW og et CSP-anlæg på 100 MW, hvor solens stråler koncentreres i en tank i toppen af et stort soltårn. I alt kommer anlæggets kapacitet op på 950 MW.

Anlægget er ifølge Aalborg CSP banebrydende på en lang række områder og slår adskillige rekorder. Foruden titlen som verdens største CSP-projekt omfatter projektet også verdens største solcellepark på 44 kvadratkilometer, verdens højeste CSP-soltårn på hele 260 meter, samt verdens største energilagringskapacitet på hele timer 15 timer, der muliggør 24-timers strømproduktion.

Byggeriet af anlæggene er ikke startet endnu, men ifølge ACWA Power skal projektet stå færdigt ved udgangen af 2020.

Læs også: Energiagentur: Kraftig vækst i grøn el-kapacitet på vej

Svante Bundgaard, administrerende direktør hos Aalborg CSP, mener, at det at kunne gemme solenergi og producere strøm om natten, bliver det helt afgørende parameter i den fortsat grønne omstilling, også i Danmark:

»Vi er stolte over at kunne bidrage med førende teknologi og knowhow fra Danmark til verdens største CSP-projekt,« siger Svante Bundgaard ifølge en pressemeddelelse fra Aalborg CSP.

En del af fremtidens solcellepark

Projektet skal alt i alt kunne forsyne 270.000 boliger i Dubai med med grøn energi, hvilket forventes at kunne mindske CO2-udslippet med 1,4 millioner ton årligt.

ACWA Power regner med at investere omkring 25,5 milliarder kroner i solenergiprojektet i det omtalte projekt i Dubai.

Læs også: Sol overhaler for første gang vind i ny energikapacitet

Ambitionen er at producere solenergi for verdens laveste kilowatt-timepris, hvor de tre anlæg og solcelleanlægget skal producere solenergi til 48 øre pr. kWh. Soltårnet forventes at producere solenergi til 15 øre pr. kWh.

Det samlede projekt er fjerde fase af verdens største solpark og er et led i Dubais plan om at blive den mest bæredygtige by i verden inden år 2050. Man satser på, at den samlede park kommer til at dække 75 pct. af byens energibehov.

Det skal ske ved årligt at producere 995 GWh pr. 200 MW CSP-anlæg, oplyser ACWA Power via Aalborg CSP til Ingeniøren.

Aalborg CSP har ikke ønsket at oplyse værdien af ordren på kedelsystemerne.

Aalborg SCP's egen tegning viser, hvordan anlægget skal tage sig ud i Dubai. Illustration: Aalborg CSP

Opdateret klokken 14:56 med oplysning om den årlige produktion fra anlæggene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er jeg med på at stenlagrene endnu er på prototypestadiet, men kunne man egentlig lave det her med et stenlager i stedet for smeltet salt og gøre det billigere?

En anden mere praktisk ting der undrer mig lidt - hvorfor er der så mange hiv og sving i kedelsystemet? Det ser ikke ud til at rørene følger den korteste vej, f.eks. hvis man kigger på billedet i toppen af artiklen, hvor røret i bunden af billedet (der stikker lidt uden for billedet) ser ud til at tage en omvej der er større end strengt nødvendigt. Er det af hensyn til servicering?

  • 1
  • 1

Et CSP anlæg der kan levere 200MW el må have et indfangningsareal på intet mindre end 600.000m2. Det er 6m x100km! Det er selvfølgelig ingenting i forhold til solcellerne på 44kvadratkilometer.
De har formodentlig plads nok, men det er meget store konstruktioner.

P.S. Er 250MW fra 44kvadratkilometer solcellepark ikke meget lavt.

  • 1
  • 5

En anden mere praktisk ting der undrer mig lidt - hvorfor er der så mange hiv og sving i kedelsystemet? Det ser ikke ud til at rørene følger den korteste vej, f.eks. hvis man kigger på billedet i toppen af artiklen, hvor røret i bunden af billedet (der stikker lidt uden for billedet) ser ud til at tage en omvej der er større end strengt nødvendigt.

Det er formodentlig fordi, rørernes dimensioner og specielt længden ændrer sig en del med temperaturen, så uden disse "omveje" ville spændingerne blive for store. Samme "omveje" ses af den årsag også på kraft- og varmeværker samt i fjernvarmenettet.

  • 13
  • 1

Det lyder som et spændende projekt og jeg vil rigtig gerne høre mere om virkningsgraden i dette lager med smeltet salt som bærende element - er virkningsgraden i størrelsesordnen 80-90 % (strøm ind <-> strøm ud) og dermed interessant også ift. at lagre vindmølleenergi i f.eks. Danmark?

...og hvor lang tid kan energien lagres - tiden medfører vel sagtens højere tab...?

Og så er prisen på selve lageranlægget naturligvis også interessant.

  • 0
  • 3

Jeg forstår det som et varme til el anlæg. Og varmen kan komme fra ellers spildt eller meget billig vindkraft. Enten via varmepumper (dyre, effektive) eller dypkogere (billigt, enkelt).
"Samtidig bliver anlæggene udstyret med et termisk lager af smeltet salt, der gør anlægget i stand til at kunne producere strøm når solen er gået ned; maksimalt i op til 15 timer efter solnedgang."

Det smeltede salt opvarmer vand til en dampturbine, der så laver strøm.
"Olien varmes op og ledes ind i det termiske lager med smeltet salt om dagen, når solen skinner. Om aftenen, når man skal bruge energien i Dubai, starter salt-pumpen op, og der sendes energi via varmevekslere og vores dampgeneratorer over i turbinen."

  • 0
  • 0

Ja, eller 775m x 775m - ca 1/20 af Kastrup Lufthavn. Det er da ærligt talt ikke særlig stort et areal, specielt ikke hvis det kan dække 75% af Dubai Citys elforbrug.


De behøver selvfølgelig ikke at ligge på en lang linie, men jeg regnede med 6m åbning for parabolen, og så skal den totale længde altså være 100km, og det er endda bare for at få 200MW el ved 33% virkningsgrad i damp/turbine. Det er nok i overkanten, ligesom effekten er peak-effekten når solen står bedst. Jeg ved ikke helt hvor meget effekt sådan et parabolt trug mister, når solen skinner skråt ind på det. Der bliver et cos(alfa) tab plus at kollektoren kommer ud af fokus. Forhåbentlig har de lært noget af Ivanpah, der måtte booste med gas for at holde produktionen kørende.

  • 0
  • 11