Danske iværksættere: Græshopper kan erstatte mus som forsøgsdyr

Brug græshopper i stedet for celler eller mus og rotter til at teste mulig ny medicin og spar penge og effektiviser jagten på lægemiddelkandidater. Sådan lyder det fra det nye fynske selskab Entomopharm.

Selskabet har fundet ud af, at store egyptiske vandregræshopper reagerer ligesom mennesker, mus og rotter på forskellige stoffer. I første omgang fokuserer de på at bruge græshopperne til at teste om medicin kan slippe gennem blodhjernebarrieren, da der her er et stort behov for en effektiv test.

»Vi har nu testet 15 godkendte medicinalstoffer på vores insektmodel, og det viser sig, at de stoffer, der er beregnet til at gå i hjernen på mennesker, også går i hjernen på insekterne, og dem, der ikke går i hjernen på mennesker, heller ikke går i hjernen på insekterne,« siger administrerende direktør i Entomopharm, kemikeren Peter Aadal Nielsen.

Man kan nemt have 200 af de store egyptiske vandregræshopper i et terrarium. Foto: Entomopharm Illustration: Entomopharm
En hjerne fra en græshoppe, som skal analyseres. Foto: Entomopharm Illustration: Entomopharm

Faktisk er de endnu ikke stødt ind i stoffer, hvor græshoppemodellen ikke virker. Og der er flere gode nyheder.

»Herudover har vi har faktisk opdaget, at insekterne har en transportmekanisme i blodhjernebarrieren, som også findes i mennesker, mus og rotter, og det er ekstremt spændende, for man kører rigtig mange forsøg for at teste om transportmekanismen virker på disse kemiske stoffer, men der findes ikke en god cellemodel, så der kan man bruge vores insekter,« siger Peter Aadal Nielsen.

Men det er ikke kun græshoppernes hjerne, der fungerer som hos mennesker. Blandt andet har forskerne også fundet ud af, at insekterne har en metabolisme, der ligner mus og rotters meget, fordi de udsættes for de samme stoffer i naturen. Der er desuden tegn på, at insekterne måske også kan bruges som sygdomsmodeller.

Bruger store summer

Peter Aadal Nielsen fik ideen til at bruge insekter, da han arbejdede ved et biotekselskab, der blev nødt til at bruge store summer på forsøg i mus og rotter for at undersøge om deres potentielle lægemiddelstoffer kunne slippe ind i hjernen. Det havde nemlig vist sig, at et lignende lægemiddel gik i hjernen, hvilket resulterede i katastrofale bivirkninger.

»Da biotekselskabet senere blev nødt til at fyre os alle, besluttede jeg at gå videre med denne problematik og spurgte mig selv; hvad er billigere end mus og rotter, men bedre end celler? Og da jeg havde hørt, at insekter responderer på de samme stoffer som mennesker, mus og rotter, tænkte jeg, at det kunne være værd at undersøge nærmere,« siger han.

Reducere antallet af museforsøg

At finde stoffer, der kan ende som lægemidler, er i dag som at lede efter en nål i en høstak. I første omgang testes tusindvis af potentielle stoffer på cellemodeller inden de tages videre i de dyre muse- og rotteforsøg, men hundredevis af stoffer, der alligevel ikke ender som lægemidler, slipper igennem til dyreforsøgene.

»Vi kan ikke erstatte mus og rotter 100 pct., men vi kan kvalificere de stoffer, som tages videre til mus og rotter, meget bedre end man kan med celler, så på længere sigt er jeg helt overbevist om, at vi kan reducere antallet af forsøg i mus og rotter,« siger Peter Aadal Nielsen og fortsætter:

»Med vores græshopper får medicinalvirksomhederne en langt bedre mulighed for at identificere de stoffer, som potentielt kan blive til lægemidler, og det er uendelig meget værd for dem, for der er tale om store beløb samtidig med at de rette stoffer hurtigere kan findes.«

Skærer hjernen ud

Han pointerer, at græshopperne gør det muligt at lave meget billige in vivo studier - altså studier i kroppen, fordi græshopperne bare kan være i et terrarium og man derfor kan have 200 græshopper på ingen plads. Det eneste de kræver, er lidt hvede og noget ståltråd, de kan sidde i.

Forskerne bruger græshopper og ikke andre insekter, fordi græshopper har tight junctions, som dannet af de samme proteiner som hos mennesker, mus og rotter. Disse proteiner sørger for, at stoffer kan komme mellem cellerne i stedet for at gå gennem cellerne. Udover græshopper har kakerlakker samme proteiner, så de kan også bruges.

Udover ligheden med mennesker er der også det rent praktiske i at vælge græshopper, at de for eksempel i forbindelse med hjernetesten har store hjerner i forhold til andre insekter.

I forbindelse med hjernen er arbejdet med græshopperne sådan, at græshopperne injiceres med det potentielle lægemiddelstof. Efter stoffet har fået lov til at virke i græshoppen, pilles hinden rundt om hjernen af. Herefter lægges hjernen ned i et rør, og så behandles den blandt andet med ultralyd. Ellers foregår arbejdet ligesom med en musehjerne, hvor det måles hvor meget af stoffet, der er sluppet ind i hjernen.

Sælger licenser næste år

Viden om græshoppernes køn, alder, cyklus og om de har parret sig er afgørende for testen, så man kan sammenligne dem.

Den lille virksomhed arbejder derfor på at rejse kapital til at lave deres egen græshoppefarm. Indtil nu har de brugt græshopper, der har været hos andre, der bruger dem som foder, men det gør det svært at overvåge dem.

»Det ser ud til, at rigtig mange gerne vil investere i denne helt unikke ide, så det er super positivt,« siger Peter Aadal Nielsen, der sammen med Gunnar Andersson startede virksomheden for et år siden.

Virksomheden forsøger at dække sig så godt som muligt ind med patenter på flere forskellige modeller og insekter. Tanken er, at de vil overbevise potentielle kunder om, at de skal bruge deres dyremodeller ved i starten at tilbyde at udføre forsøg for dem. Når de med tiden har fået genereret tilstrækkelig med data på, at det virker, forventer de at kunne sælge licenser.

»Det er en lidt konservativ branche, men vi håber, at vi får de første kunder i 2010 og får solgt de første licenser i 2011. Der er enormt spændende perspektiver i det her, og det er knaldsjovt, for der er beskrevet så lidt om det, at der virkelig er mulighed for at opdage noget nyt,« siger Peter Aadal Nielsen.

De samarbejder blandt andet med Københavns Universitet og Lunds Universitet, men vil gerne udvide samarbejdet, da der er meget der endnu ikke er undersøgt omkring insekterne.

Dokumentation

Entomopharm