Danske ingeniører spotter mælke-snyd

Illustration: MI Grafik

Fortyndet og sågar forgiftet mælk er et udbredt problem i Indien. Derfor er det vigtigt at kunne analysere kvaliteten, når bønderne indleverer deres mælk. Men med 120.000 ofte små opsamlingssteder spredt over det store land har der sjældent været råd til at investere i moderne analyseapparater.

Nu har danske Foss udviklet en scanner, der koster en tiendedel af gængse modeller. En af idémændene til det nye apparat er kemiingeniør Henrik Juhl:

»Vi har vidst i mange år, at der er et stort marked i Indien, men hidtil har teknologien været for dyr,« fortæller Juhl, der har arbejdet i udviklingsafdelingen hos Foss siden 1995 og været med til at udvikle scannere også til kød, ost og vin.

MilkoScreen, som scanneren er døbt, kom på det indiske marked umiddelbart før sommerferien. Forud er gået mere end tre års udviklingsarbejde, der har involveret cirka 20 ingeniører og andre teknikere. I det første års tid var fire ingeniører inddraget i konceptudviklingen, som også Henrik Juhl arbejder med, mens de resterende godt 15 kolleger har arbejdet med den efterfølgende produktudvikling.

Blander urinstof i mælken

Som nævnt er ikke alene potentialet for kvalitetssikring stort. Det er behovet også:
»Indiske mælkebønder er berygtede for at snyde med mælken, inden de afleverer den hos de lokale opsamlingssteder, ofte til fods,« fortæller han.

På grund af den høje pris på mælk kan det nemlig betale sig for bønderne at fortynde den med vand, så eksempelvis bøffelmælk med en fedtprocent på otte reduceres til fire. For ikke at udvande de øvrige stoffer i mælken tilsætter de imidlertid sukker, vegetabilsk olie og sågar urinstof (urea):

»Én ting er, at forbrugerne dermed ikke får den vare, de betaler for. Noget andet er, at mælken i mange tilfælde bliver direkte sundhedsskadelig,« siger Henrik Juhl og sammenligner med mælkepulverskandalen i Kina i 2008, hvor spædbørn døde, fordi deres modermælkserstatning var blevet tilsat melamin.

Indien har for nylig indført krav om varedeklarationer på mælk.

Skaber et kemisk aftryk

Den nye scanner fungerer kort fortalt ved at sende infrarødt lys gennem prøven og måle, hvordan de kemiske bindinger i mælken absorberer lyset i forskellige bølgelængder. I løbet af højst 40 sekunder får man dermed et kemisk aftryk af mælken, som viser, om den er ren eller tilsat sukker, olie eller endnu værre ting.

Den største udfordring i udviklingsarbejdet har været at gøre måleteknologien billigere uden at gå på kompromis med præcision og driftsikkerhed. Løsningen har - groft fortalt - været at sløjfe apparatets homogenisator, spare en optisk komponent væk og ændre på scannerens laser.

Efter nogle måneders arbejde med konceptet og en lokal indisk partner til at stå for salget drog Henrik Juhl og hans kolleger i 2011 til Indien med en funktionsmodel for at afprøve deres idé i praksis. Herefter begyndte den endelige produktudvikling frem mod det færdige instrument, der nu bliver produceret i Indien.

Kommer også Danmark til gavn

»Det er lykkedes os at udvikle et produkt, som måler præcist til en væsentligt lavere pris end hidtil. Det er selvfølgelig en stor tilfredsstillelse. Dels fordi det ikke er gjort før, dels fordi det kan give rigtig mange mennesker adgang til bedre og sundere mælk,« fortæller Henrik Juhl og uddyber:

»Når det lykkes at få et apparat ned i håndtaskestørrelse, som vi siger, bliver man altså glad for sit arbejde.«

Illustration: FOSS

Udviklingen af MilkoScreen gør i øvrigt også godt for Danmark. Ifølge Foss tilbyder Danmark nogle af de dygtigste fødevareingeniører i verden, og da vi også er stærke inden for det optiske felt, som er centralt i denne type apparater, var det oplagt at lægge udviklingen herhjemme.

Henrik Juhl og hans kolleger er allerede i gang med at udvikle næste generation af scanneren. Hvor vidt der bliver tale om en mindre, billigere eller mere præcis version, vil han dog ikke løfte sløret for.

Denne artikel er den første i en ny serie med titlen 'Der står en ingeniør bag ...'. Kender du en spændende løsning, som mange bruger, men de færreste tænker over, at der står en ingeniør bag, så tip redaktionen på tbk@ing.dk

Du kan læse mere om Engineer the future-bevægelsen på ing.dk/etf.

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"sågar kunstgødning og urinsyre" Er urinsyre ikke for dyrt? Mon ikke det skulle være urinstof (urea på engelsk), der jo netop benyttes som kunstgødning.

  • 0
  • 0

Du har helt ret, Bjørn - der skulle have stået urinstof. Det er hermed rettet. Og tak fordi du er vågen.

BH Tommy Brandi Krog Redaktør, Engineer the future

  • 0
  • 0

Nu måles der jævnligt på den danske mælk, herunder urea-tallet. Normalt ligger det på 3-5 mmol/l afviger det siger det mest om proteinniveau i foderet. https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkeko...

Iblanding af urea kan kun være for at skjule fejlernærede køer. Hvordan det forstyrer måling af kaseinniveauet, må skyldes mangel på målinger. Det er godt med nogle enkle og billige målemetoder, men det må være mejeriet (og producenterne) der har incitament til at kontrolere mælken,

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen: "Ifølge Foss tilbyder Danmark nogle af de dygtigste fødevareingeniører i verden, og da vi også er stærke inden for det optiske felt, som er centralt i denne type apparater, var det oplagt at lægge udviklingen herhjemme."

Hvor har man lagt produktionen?? Giver det også danske arbejdspladser??

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten