Danske ingeniører har fundet unikt antistof mod allergier
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske ingeniører har fundet unikt antistof mod allergier

Illustration: Bigstock/stylephotographs

Ingeniører fra Aarhus Universitet har fundet et nyt antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos patienter, når de kommer i kontakt med pollen og insektgift, de ikke kan tåle.

De foreløbige undersøgelser indikerer, at antistoffet kan bruges til at behandle alle former for allergiske reaktioner, og ifølge forskerne bag opdagelsen kan stoffet få enorm betydning for behandlingen af allergi i fremtiden:

»Det er et videnskabeligt gennembrud med et stort potentiale for den videre forskning i allergimedicin,« siger Edzard Spillner, der er lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og en af de ledende forskere bag studiet.

Den nye opdagelse er sket i samarbejde mellem forskere fra bioteknologi og molekylærbiologi på Aarhus Universitet og de tyske universiteter i Hamborg og Marburg.

Studiet er publiceret i Nature Communications.

Vores mål er at forbedre antistoffet og udnytte dets mekanismer. Det vil også være relevant at gå videre med prækliniske og kliniske studier, da udviklingen af en ny medicinsk behandling vil tage mange år.Edzard Spillner, lektor ved Aarhus Universitet

Selve antistoffet, 026 sdab, har været kendt i nogle år, men stoffets egenskaber og virkning fandt forskerne ved et tilfælde. Det skete i forbindelse med analyser af immunoglobulin E (IgE), der spiller en central rolle for allergiske reaktioner hos mennesker.

»Vi er overordnet set interesserede i, hvordan allergier opfører sig på molekylært niveau, og på daværende tidspunkt var vores mål at analysere de strukturelle egenskaber for IgE. Vi var ikke på udkig efter denne effekt, men fandt den ved et tilfælde,« fortæller Edzard Spillner.

Stopper allergisk reaktion

Når en allergiker møder et stof, som kroppen er overfølsom over for, reagerer immunforsvaret ved at producere allergimolekyler i form af immunoglobulin E, der sendes rundt i blodbanen. Her sætter de sig fast på celler i kroppen, der udløser histamin, som forårsager en allergiske reaktion.

Kort fortalt kan antistoffet fjerne de receptorer på cellen, som allergimolekylet fæstner sig på, og dermed forhindre, at den allergiske reaktion opstår.

»Antistoffet forhindrer den allergiske reaktion ved at binde sig til IgE, men det kan også fjerne IgE fra de allergiske effektorceller, der allerede er ramt. Det gør det nye antistof langt mere effektivt end det, der er tilgængeligt på det nuværende marked,« siger Edzard Spillner.

Læs også: Følg pollenvarsling online i nyt europæisk system

I dag findes der ét antistof, der bruges til behandling af allergiske reaktioner gennem indsprøjtning.

Men ifølge forskerne har det nye antistof potentiale til at udvikle andre typer af præparater til behandling, eksempelvis via inhalering. Det skyldes blandt andet, at antistoffet har en kemisk struktur, der er ekstremt stabil og vil være let at fremstille for medicinalindustrien.

Fra laboratoriet til kliniske forsøg

Det er foreløbig lykkedes for forskergruppen at vise antistoffets virkning gennem forsøg med blod fra patienter, der lider af allergi over for pollen og insektgift. Men selve antistoffets struktur og egenskaber tyder på, at det kan bruges mod alle former for allergiske reaktioner.

Derfor kalder opdagelsen på flere studier og forsøg for at afdække antistoffets fulde potentiale for behandlingen af allergier.

Læs også: Biologisk bibliotek: DTU giver forskerne adgang til 'ready-to-go'-stoffer

»Vores mål er at forbedre antistoffet og udnytte dets mekanismer. Det vil også være relevant at gå videre med prækliniske og kliniske studier, da udviklingen af en ny medicinsk behandling vil tage mange år,« siger Edzard Spillner.

I laboratoriet tager det cirka 15 minutter at fjerne interaktionen mellem allergimolekylerne og immuncellerne, hvilket i sig selv lyder lovende. Men der er stadig lang vej fra de indledende forsøg til et endeligt medicinsk præparat kan komme patienterne til gavn.

Så en udsendelse på dr, som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder. Her var der en, som slog kraftigt ud på græs - men efter en hypnose, ikke længere slog ud.
Hvordan hænger det sammen?

  • 0
  • 0

placebo effekten er velkendt i medicinsk forskning. Populært sagt er det kendt at man selv kan påvirke sin sundhed umådeligt meget - inklusive at skabe fysiske symptomer. Det betyder at man også kan helbrede sygdomme på samme måde.
Effekten er så stor at jeg man er nødt til at tage højde for den ved forsøg med medicin. Jeg husker ikke det præcises tal - men man skal faktisk have en meget høj virkningsprocent før man er significant forbi placebo effekten - og dermed kan konstatere en reel virkning af en ny behandling.

Det betyder så også, at så længe en person tror på effekten, så vil det virke for en stor procentdel - også selvom behandlingen ikke har en reel påviselig effekt. Det er den sandsynlige forklaring på at stort set alle leverandører af alternative behandlinger kan finde en række personer som er villige til at sværge på at netop denne behandling har hjulpet dem - hvilket også KAN være forklaringen i dit eksempel...

  • 7
  • 0

Det lyder jo godt, men hvad med bivirkninger?
Det lyder som om dannelsen af histamin hæmmes, hvilket kan påvirke f.eks. immunforsvaret og fordøjelsen.

  • 2
  • 0