Danske ingeniører har fundet unikt antistof mod allergier
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske ingeniører har fundet unikt antistof mod allergier

Illustration: Bigstock/stylephotographs

Ingeniører fra Aarhus Universitet har fundet et nyt antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos patienter, når de kommer i kontakt med pollen og insektgift, de ikke kan tåle.

De foreløbige undersøgelser indikerer, at antistoffet kan bruges til at behandle alle former for allergiske reaktioner, og ifølge forskerne bag opdagelsen kan stoffet få enorm betydning for behandlingen af allergi i fremtiden:

»Det er et videnskabeligt gennembrud med et stort potentiale for den videre forskning i allergimedicin,« siger Edzard Spillner, der er lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og en af de ledende forskere bag studiet.

Den nye opdagelse er sket i samarbejde mellem forskere fra bioteknologi og molekylærbiologi på Aarhus Universitet og de tyske universiteter i Hamborg og Marburg.

Studiet er publiceret i Nature Communications.

Vores mål er at forbedre antistoffet og udnytte dets mekanismer. Det vil også være relevant at gå videre med prækliniske og kliniske studier, da udviklingen af en ny medicinsk behandling vil tage mange år.Edzard Spillner, lektor ved Aarhus Universitet

Selve antistoffet, 026 sdab, har været kendt i nogle år, men stoffets egenskaber og virkning fandt forskerne ved et tilfælde. Det skete i forbindelse med analyser af immunoglobulin E (IgE), der spiller en central rolle for allergiske reaktioner hos mennesker.

»Vi er overordnet set interesserede i, hvordan allergier opfører sig på molekylært niveau, og på daværende tidspunkt var vores mål at analysere de strukturelle egenskaber for IgE. Vi var ikke på udkig efter denne effekt, men fandt den ved et tilfælde,« fortæller Edzard Spillner.

Stopper allergisk reaktion

Når en allergiker møder et stof, som kroppen er overfølsom over for, reagerer immunforsvaret ved at producere allergimolekyler i form af immunoglobulin E, der sendes rundt i blodbanen. Her sætter de sig fast på celler i kroppen, der udløser histamin, som forårsager en allergiske reaktion.

Kort fortalt kan antistoffet fjerne de receptorer på cellen, som allergimolekylet fæstner sig på, og dermed forhindre, at den allergiske reaktion opstår.

»Antistoffet forhindrer den allergiske reaktion ved at binde sig til IgE, men det kan også fjerne IgE fra de allergiske effektorceller, der allerede er ramt. Det gør det nye antistof langt mere effektivt end det, der er tilgængeligt på det nuværende marked,« siger Edzard Spillner.

Læs også: Følg pollenvarsling online i nyt europæisk system

I dag findes der ét antistof, der bruges til behandling af allergiske reaktioner gennem indsprøjtning.

Men ifølge forskerne har det nye antistof potentiale til at udvikle andre typer af præparater til behandling, eksempelvis via inhalering. Det skyldes blandt andet, at antistoffet har en kemisk struktur, der er ekstremt stabil og vil være let at fremstille for medicinalindustrien.

Fra laboratoriet til kliniske forsøg

Det er foreløbig lykkedes for forskergruppen at vise antistoffets virkning gennem forsøg med blod fra patienter, der lider af allergi over for pollen og insektgift. Men selve antistoffets struktur og egenskaber tyder på, at det kan bruges mod alle former for allergiske reaktioner.

Derfor kalder opdagelsen på flere studier og forsøg for at afdække antistoffets fulde potentiale for behandlingen af allergier.

Læs også: Biologisk bibliotek: DTU giver forskerne adgang til 'ready-to-go'-stoffer

»Vores mål er at forbedre antistoffet og udnytte dets mekanismer. Det vil også være relevant at gå videre med prækliniske og kliniske studier, da udviklingen af en ny medicinsk behandling vil tage mange år,« siger Edzard Spillner.

I laboratoriet tager det cirka 15 minutter at fjerne interaktionen mellem allergimolekylerne og immuncellerne, hvilket i sig selv lyder lovende. Men der er stadig lang vej fra de indledende forsøg til et endeligt medicinsk præparat kan komme patienterne til gavn.

Så en udsendelse på dr, som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder. Her var der en, som slog kraftigt ud på græs - men efter en hypnose, ikke længere slog ud.
Hvordan hænger det sammen?

  • 0
  • 0

placebo effekten er velkendt i medicinsk forskning. Populært sagt er det kendt at man selv kan påvirke sin sundhed umådeligt meget - inklusive at skabe fysiske symptomer. Det betyder at man også kan helbrede sygdomme på samme måde.
Effekten er så stor at jeg man er nødt til at tage højde for den ved forsøg med medicin. Jeg husker ikke det præcises tal - men man skal faktisk have en meget høj virkningsprocent før man er significant forbi placebo effekten - og dermed kan konstatere en reel virkning af en ny behandling.

Det betyder så også, at så længe en person tror på effekten, så vil det virke for en stor procentdel - også selvom behandlingen ikke har en reel påviselig effekt. Det er den sandsynlige forklaring på at stort set alle leverandører af alternative behandlinger kan finde en række personer som er villige til at sværge på at netop denne behandling har hjulpet dem - hvilket også KAN være forklaringen i dit eksempel...

  • 7
  • 0

Det lyder jo godt, men hvad med bivirkninger?
Det lyder som om dannelsen af histamin hæmmes, hvilket kan påvirke f.eks. immunforsvaret og fordøjelsen.

  • 2
  • 0

Svaret er nok at græssets hanblomster var afblomstret. Eller at udsendelsen var fup. Der kan også være en forsinket reaktion. Men da var kameraet slukket.

  • 1
  • 3

Ved hjælp af HYPNOSE (herunder vågensuggestion) kan man bl.a. styre/narre nerve-banerne (dvs. signalvejen).
Noget af det letteste at påvirke og at lave forsøg med er smertesansen. Det kan gå begge veje.
– Bortskaffelse af smerte.
Fx kan man "efter at have talt til 3" hugge en sløv kniv i håndryggen på en person, der selv ser på, uden at vedkommende føler smerte (tryksansen er lidt sværere at få væk). Det går let på alle elever i en skoleklasse.
Lidt mere nyttigt (men mindre underholdende – de øvrige elever opfatter det knapt), kan man på lignende vis kurere svær migræne. Det lykkedes mig en på et senere tidspunkt at spørge en gymnasie-elev, om hun var sur over, at jeg ved at fjerne migrænen havde tvunget hende til at forblive og deltage i en sen fysiktime? Svaret kom prompte. Nej, hun var lykkelig! Alternativet havde været, at hun skulle være gået lidende hjem i seng, og hele resten af dagen havde været ødelagt af lidelse. Efter helbredelsen (og en "kedelig" fysiktime) var hun gået frisk hjem, og hun havde nydt resten af dagen.
– Skabelse af smerte.
Her vil jeg henvise til det meget morsomme nummer under "show"-hypnose, hvor hypnotisøren påstår existensen af nogle imaginære tegnestifter på en stol. Selv når man kender nummeret i forvejen, er det utrolig morsomt at se det stakkels offer/medium fare op , hver gang han forsøger at sætte sig på stolen, hvilket han hurtigt nægter. For at få ham til at prøve igen, beder man han undersøge stolen med hånden. Når han med hånden har overbevist sig om, at der ingen tegnestifter er, kan han overtales til at prøve at sætte sig igen. Desværre for offeret/mediet (men til stor moro for tilskuerne) er de imaginære tegnestifter alligevel stadig tilstede ved næste "sætte sig"-forsøg.
· · · · · ·
Mere nyttige anvendelser af hypnose er fx helbredelse af depression. Selv ved dyb endogen depression (manio-depressivitet/bipolær sygdom) går det som en leg.
Skizofreni kan også helbredes. Det troede jeg ikke på, men klienten/patienten instruerede mig (hvordan hendes sædvanlige hypnotisør gjorde det), og så gik det som en leg med et meget overbevisende og særdeles forbløffende godt resultat.
· · · · · ·
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 1
  • 1

"Fx kan man "efter at have talt til 3" hugge en sløv kniv i håndryggen på en person, der selv ser på, uden at vedkommende føler smerte (tryksansen er lidt sværere at få væk). Det går let på alle elever i en skoleklasse."

Jeg tillader mig at tvivle stærkt på, at dét forsøg nogensinde har været udført i praksis...!

  • 3
  • 0

Det mærkeligste ved placebo er, at det også har en effekt, selvom man fortæller folk, at det er placebo.

  • 3
  • 0

Så en udsendelse på dr, som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder. Her var der en, som slog kraftigt ud på græs - men efter en hypnose, ikke længere slog ud.
Hvordan hænger det sammen?

Det er nok DR1's sundhedsmagsinet der tænkes på, fra 3.1. 2017

Den hypnotisør der forsøgte at fjerne allergi hos 3 personer beskriver selv at resultatet var tvivlsomt. Eneste effekt var at en enkelt af de 3 mærkede en vis effekt, men ikke nok til at slippe for allergien.

http://egedalhypnose.dk/laes-mere/egedal-h...
(I hypnotisørens opslag er der nogle links til udsendelserne, de virker dog ikke mere)

"Sundhedsmagasinet om allergibehandling med hypnose"
"Jeg deltager med indslag om behandling af allergi hos 3 forsøgspersoner.
Sundhedsmagasinet fulgte op den 20. juni og her blev det påvist at en af de tre forsøgspersoner havde opnået en betydende effekt, selvom de ikke havde fået den aftalte opfølgende behandling."
"Forsøgspersonerne lider alle af græsallergi"

  • 0
  • 0

Fordi det ser særdeles drabeligt ud, at hugge et blankpoleret blad af en lommekniv ned i håndryggen på folk, medens det samtidigt er aldeles uskadeligt (der går aldrig hul, det efterlader højst et lille rødt mærke), så har det været mit mest brugte suggestionsnummer. Hundredvis af folkeskole-elever har stillet op som frivillige forsøgspersoner. Den første skulle have lukkede øjne, og fik besked om ikke at åbne øjnene ved følelse af tryk – men derefter gik det problemløst derudaf.
PS. Dette "forsøg" havde den fordel, at skolebørnene ikke havde en sådan lommekniv til disposition. De kunne derfor ikke umiddelbart efter prøve at gentage forsøget, hvilket de kvikke elever ofte gjorde med andre forsøg – noget som jeg absolut ikke var begejstret for.
· · ·
Du kan tro det – eller lade være.
· · ·
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0

Fordi det ser særdeles drabeligt ud, at hugge et blankpoleret blad af en lommekniv ned i håndryggen på folk, medens det samtidigt er aldeles uskadeligt (der går aldrig hul, det efterlader højst et lille rødt mærke), [...]

Det er muligt det er min forestillingsevne det er galt med, men hvis jeg visualiserer det beskrevne scenario, så kan jeg umuligt få første og sidste del af den sætning til at passe sammen på nogen som helst måde.

Du kan tro det – eller lade være.

Men jeg forstår muligvis bare ikke hvad du prøver at beskrive. Drejer det sig om fup, hvor eleverne tror de får hugget et knivblad i hånden, og derfor tror hypnose får dem til ikke at føle smerte?

  • 0
  • 0

Desværre forstår jeg ikke din indvending, derfor vil jeg prøve at uddybe forsøget.
· · · · · ·
Almindeligvis huggede jeg ikke kun et hug, men en serie på 3-4 hug på hver person.
Nu er folk ikke ens, og når man laver flere hundrede forsøg, så sker der forskellige ting.
En af de ting, der skete med de forsøgspersoner med lukkede øjne, var, at de "vækkede sig" af suggestionen fx på det fjerde hug, så hvad der skete og skreg: "Av, det gør ondt".
Når jeg derefter spurgte dem, hvor mange hug de havde fået, så var svaret: "Et, naturligvis."
Efterfølgende bad jeg dem tælle antallet af "røde pletter" (= hug-mærker), og når de opdagede, at der var 3-4 røde pletter, blev de yderst forvirrede. Heldigvis var der jo altid over 20 vidner, der kunne fortælle forsøgspersonen, at det var rigtigt, at de først havde reageret på det tredie (eller fjerde hug).
· · · · · · 
Du skal ikke lastes som specielt dum, fordi du ikke forstår det, for suggestion virker endog særdeles i modstrid med det forventelige. Og det er svært at diskutere smagen af bananer, med en person, der aldrig har smagt en banan.
Prøv selv at overvære en forevisning af "show-hypnose". Formodentlig er det helt andre demonstrationer, som du bliver præsenteret for, men ikke mindre overbevisende.
De dybtpåvirkelige forsøgspersoner kan intet huske bagefter. Andre forsøgspersoner (der var væk under forevisningen) kan efterfølgende huske noget (eller komme i tanker om det, hvis de får det fortalt). Nogle af dem, der efterfølgende kan gen-erindre, vil påstå, at de ikke var "væk". Spørger man den så, hvorfor de handlede, som de gjorde, så svarer de typisk "at de ikke ville ødelægge forestillingen for hypnotisøren".
· · · · · ·
PS. Hypnotisører bør aldrig gøre deres medier for meget til grin – og de bør altid fortælle publikum, at det er hypnotisøren, der skaber det morsomme. Forsøgspersonen handler altid kun i henhold til "ordre" (selv om nogle forsøgspersoner har mere egen-fantasi end andre).
· · · · · · 
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 0
  • 0