Danske indlandsfærger kan få stor gevinst ved eldrift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske indlandsfærger kan få stor gevinst ved eldrift

Små og mellemstore danske indlandsfærger har fordele af et overgå til eldrift, vurderer virksomheden Insero E-Mobility, der er et selvstændigt datterselskab under fonden Insero.

»I Danmark har vi 54 indlandsfærger, og ud af dem kan potentielt 30-36 med fordel omlægges til eldrift. Mange af de nye færger i dag produceres med hybridmotor, hvilket betyder, at en omlægning til el vil være betydeligt nemmere end med en ren dieselfærge. Vi står med andre ord over for et stort markedspotentiale,« forklarer direktør Mai Louise Agerskov fra Insero E-Mobility.

Insero E-Mobility er en medlemsbaseret organisation, der arbejder for at styrke den danske skabe vækst baseret på elektrisk transport og styrke branchen.

I første omgang har Horsens Kommune i samarbejde med organisationen planer om at omlægge færgefarten mellem Endelave og Snaptun fra diesel til el. Det vil i givet fald blive Danmarks første større elfærge i almindelig passagerdrift.

»Færger har et meget stabilt driftsmønster og derfor er el et oplagt drivmiddel,« forklarer Mai Louise Agerskov.

Parterne undersøger nu tre scenarier for overgang til eldrift:

1) Indbygning af en elmotor i den eksisterende Endelave-færge.
2) Nybygning af en letvægtsfærge af kulfiber.
3) Indkøb af en ny færge magen til de elfærger, som i disse år bliver sat i drift flere forskellige steder i Norge.

Ifølge de første projektanalyser vil det være muligt at spare ca. to millioner kroner årligt på overgangen til eldrift, hvilket giver en tilbagebetalingstid på 13 år med en investeringssum på 26 millioner kroner.

Insero E-Mobility skal i samarbejde med Horsens Kommune og andre eksperter nu gennemføre det videre analysearbejde, som ventes færdig ved årsskiftet.

Et helt andet sted i Danmark, nærmere bestemt mellem Mors og Thy, arbejdes der i øjeblikket på at indsætte en færge af kulfiberkomposit og med elmotor. Planlagt idriftsættelse om ca. to år.

Læs også: Søfartsstyrelsen skyder millioner i udvikling af færge af kulfiberkomposit

Her er der dog tale om en færge af langt mindre størrelse end den planlagte elfærge mellem Endelave og Snaptun. Endelavefærgen har plads til ca. 24 biler og 250 passagerer, hvilket gør de praktiske og tekniske udfordringer langt større end ved Limfjordsprojektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes ideen er god, så længe jeg ikke er ombord på den første færge som løber tør for strøm.

  • 3
  • 12

Jeg har svært ved at se den store besparelse, når tilbagebetalingstiden er helt oppe på 13 år!


Det angives at der spares 2 millioner om året... Og det kan man jo så altid diskuterer om det er en "stor" besparelse i forhold til investeringerne.... At tilbagebetalingstiden ikke er 13 år, hvis man medregner renter er så en helt anden ting.

Det store spørgsmål er så om de tør satse på at der ikke kommer miljøafgifter på dieselforbruget og partikelforureningen i fremtiden eller om det bedre kan betale sig at vente til lovgivningen kræver at de lægger om... Som regel er det sundest for en industri at foretage de nødvendige tilpasninger frivilligt og ikke vente på at det bliver et krav fra politikerne...

  • 10
  • 0

...og det drejer sig om af få alt over på el som kan komme over på el.
Derefter kan vi lade resten køre på bioethanol eller brint.
Kort sagt skal vi være fri for afhængighed af olie fra undergrunden. Ikke fordi det er "grønt" eller har andre buzzwords klistret på, men simpelthen fordi:
1) olien slipper op en dag
2) Vi skal holde op med at fylde lommerne i mellemøsten.

Egentlig synes jeg også at "om 13 år begynder du at tjene to millioner mere om året" lyder ganske godt. Det lyder i hvert fald bedre end "om 13 år tjener du det du hele tiden har tjent".

  • 17
  • 1

der studser over, at beregninger/analyser er lavet af et firma, der helt klart har interesse i sagen ?

Hvor er tallene bag denne analyse ? Hvad er forudsætningerne ?

mvh Flemming

  • 10
  • 0

Kunne man ikke have et flytbart batteri der kunne køres af færgen ved anløb og erstattes med en tilsvarende fra land der så er fuldt opladt? "Better place" for færger..... Ved mindre færger kunne batteriet bygges på et mindre lastbil ramme. På en større færge kunne det være i en sættevogn eller lignende.

Det handler vel blandt andet om at få udgiften til batterier bragt ned. På en færge er der ikke meget straf for at bruge relativt tunge/billige batterier.

Vh Peter

  • 4
  • 0

Det svarer jo nogenlunde til tilbagebetalingstiden for solceller, og du kan bruge en del af de samme agumenter. Nemlig at du kan gøre noget godt for miljøet og samtidigt sparer penge på lang sigt.
Men der er nok ikke nogen tvivl om at det bedst kan betale sig, hvis du står med nogle gamle færger, der alligevel snart skal udskiftes eller står over for større vedligeholdsudgifter.

  • 5
  • 2

Nej nej - du skal bare sætte det ind i translate.google.com..
Så bliver "...arbejder for at styrke den danske skabe vækst baseret på elektrisk..." til "works to strengthen Danish growth based on electrical ..." - og det giver jo mening :-)

  • 7
  • 0

Det er 3 år siden DONG tejste rundt med batteridrift til færger, og den gang var der åbenbare og helt klare huller i deres økonomiske beregninger. Batteridrift i mindre færger kan bruges som supplement til den almindelige drift, men kun nordmændene har råd til at bygge og drive batterifærger. Næsten alle mindre færger i Danmark drives af Kommuner med en mere end anstrengt økonomi - og innovativ udvikling - og slet ikke på færgesegmentet - er ikke en kommunal spidskompetence. Desværre.
Fremtidens brændstof for mindre færger bliver gas. LNG eller BNG.

  • 6
  • 3

I glemmer en væsentlig miljøgevinst - ud over røgen - nemlig støjen. Både Hjarnø- og Endelavefærgerne støjer uforholdsmæssigt meget når de lægger til og fra på Hjarnø. Den støj bliver det en lise at slippe for.

MVH
Jan - der har kommet meget på Hjarnø

  • 9
  • 1

Hvad er prisen på motor + styring?
Motoren holder vel næsten evigt, mens styringen nok kun holder max 10 år. Går ud fra man vel bruge brushless motor.
Hvad er prisen på batteriet?
Hvad koster det at lade det op. Skal der betale fuld el pris?. Idag betales der jo heller ikke fuld olie pris (afgift) til den slags. Færgen kan vel købe strøm til rå pris (ca 0,5kr/kwh).
Hvor længe holder batteriet? vel max 100-400 cyklus, eller er der nogen der har info om det?
Batteri type?
Forventer at få den slags info når man læser på ing.dk

  • 7
  • 1

Så er der vel lagt op til, at havnebusserne i København også skal over på el-drift.

Nåe nej, miljøforbedringen drukner vel, når det holdes op mod alle krydstogtskibenes forurening. ;-)

  • 2
  • 1

Det er ikke ualmindeligt at se ø-færger i drift i over 30 år

Med 30 år så er der en reel mulighed for, at besparelse i brændstof kan dække købsprisen i færgens levetid.
Men med f.eks. 5% i rente er det 1,3 mio. det første år, før der betales af på gælden, så en tilbagebetalingstid på 13 år, det er løgn.
Der er heller ikke medtaget udgifter til nye batterier. Batterier der lever i 30 år, ville være revolutionerende, mon ikke det nærmere er 5 år. På 30 år giver det 5 batteriskifte, så det går nok som alle andre prestigeprojekter, god ide, den blev bare alt for dyr, men hvad det offentlige betaler.

  • 3
  • 4

Er det et tilfælde at toppen af poppen for socialdemokrati har sommerhuse på Endelave og at centret for statsfinancieret bedreviden ligger tæt på Neessund mellem Thy og Mors?

  • 0
  • 7

Er bestemt enig Bo. Det er vanskeligt at forholde sig objektivt til artiklen da der ikke er noget talmateriale tilgængeligt. Desværre går der så også let "Rasmus modsat" i debat tråden. Skal vi ikke prøve at være åbne overfor nye forslag og tiltag? Hvis det viser sig at ideerne/økonomien er "IC4ish" så er dømt fri jagt :)

Igen - må vi bede om forudsætning så vi kan forholde objektivt! Vh Peter

  • 3
  • 0

krydstogtskibes brug af bunkerolie i havn...
en rigtig god pointe - er der nogen der ved, om Københavns Havn kræver brug af fastlandsstrøm i havnen? Det ville være en god ide, hvis det ikke allerede er tilfældet. Det er iøvrigt også en økonomisk attraktiv mulighed... og så kan man jo overveje el-havnebusser oveni - hvis økomonien ellers hænger sammen.

  • 1
  • 0

Sidst den var oppe at vende herinde, var der ikke mulighed for landstrøm til krydstogtsskibene - de har ret store behov (en mellemstor provinsby pr. skib), og det vil måske være ret omstændigt at grave kabler ned til Langelinie.

Man må så håbe, at dette er taget i betragtning til ny krydstogtsterminal, der er under opførelse.

mvh Flemming

  • 2
  • 0

I legoland trækkes færger med undervandskabel der er fastgjort i bunden af bassinet.
Vil det være muligt at lave en lignende løsning til havnebusserne i Kbh eller er det for kompliceret og uøkonomisk? Selve energiforbruget til at kabeltrækket kunne være el-baseret. En slags kobling kan sikre at havnebussen også kan stoppe selvom kabeltrækket fortsætter med at køre rundt - evt. lidt ligesom gondolerne ved skilifte.

Umiddelbart spares en motor i bussen og vedligeholdelse af denne. Omvendt er der måske en større risiko for "single point of failure" der lammer alle havnebusser !? Man vil også miste noget fleksibilitet for hver havnebus, der kun kan følge tabeltrækkets sejl-linje. Vedligehold af kabeltræk er måske også for dyr pga. rust/slid under vand !?

  • 0
  • 0

OK. Jeg ved at andre havne (Kiel, Göteborg og Lübeck) har investeret i den slags anlæg, fordi færgeselskabet sparer penge ved at bruge el frem for bunkerolie. Det er således færgeselskabet der betaler en overpris for strømmen og derigennem medfinansierer det nødvendige anlæg/investering på land.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten