Danske hospitaler opbygger fæces-lagre til transplantationer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske hospitaler opbygger fæces-lagre til transplantationer

Jagten på frivillige donorer med rigtig fin afføring og godt helbred er sat ind i Hvidovre og Aarhus.

Leverede fæces-prøver fra donorer. Illustration: Hvidovre Hospital
Donorafføring blendes med saltvand som forberedelse til fæces-transplantationer. Illustration: Hvidovre Hospital
Den flydende, saltvandsblandede afføring bliver hældt på sprøjter og er nu klar til indsprøjtning i patientens tarm. Illustration: Hvidovre Hospital

Årsagen er den store succes, hospitalerne har haft med at behandle patienter, der er bukket under for den genstridige sygehusbakterie Clostridium difficile, med afføring fra pårørende.

»Vi begyndte at rekruttere donorer i sommer og er nu ved at have etableret et korps, hvis donationer vi konserverer og fryser ned,« fortæller Christian Lodberg Hvas, overlæge og tarmspecialist på Aarhus Universitetshospital.

Clostridium-bakterien, som blev opdaget i 1976 og hvert år rammer flere end 4.000 patienter på hospitalerne, udvikler sig i omkring fem procent af tilfældende til en meget alvorlig affære, hvor diarreen ikke kan holdes i skak af antibiotika.

Infektionen kan ske, hvis patienterne har modtaget antibiotikabehandling, som har bragt ubalance i tarmfloraen og svækket immunforsvaret.

Læs også: Amerikansk donorbank opbevarer afføring for private

Et svækket forsvar giver dermed sygdomsfremkaldende bakterier som Clostridium difficile mulighed for at bide sig fast, og kan gentagne antibiotikabehandlinger ikke gøre kål på denne bakterie, har fæces-transplantationer vist sig som en velegnet metode.

Ved denne metode får patienten tilført gode bakterier gennem afføring fra en donor – typisk et nært familiemedlem, som lægerne har bedt om en prøve.

Denne er blevet blendet sammen med saltvand i en almindelig husholdningsblender, hvorefter den er blevet indført i patientens endetarm. Metoden har gennemsnitligt hjulpet fire ud af fem ramte patienter.

Faste donorer letter arbejdet

På Aarhus Universitetshospital har lægerne udført fæces-transplantationer siden januar 2014, først ved hjælp af familiedonorer, men nu har man altså opbygget et mindre lager til fryseren fra et korps af donorer.

Læs også: Regulering af tarmflora skal hjælpe overvægtige gravide

På den måde slipper familiemedlemmer for at skulle levere varen på kommando, da fæces kan screenes og forberedes på forhånd og blot skal tages op af fryseren før behandlingen.

»Det har desuden vist sig, at donorafføring kan være mere effektivt end det, der kommer fra nære slægtninge. Vi tror, det skyldes, at man på den måde får tilført et helt andet bakteriemiljø som supplement i stedet for ’mere af det samme’,« siger Christian Lodberg Hvas.

Holdbarheden af de frosne prøver har vist sig at være fin. Ud fra canadiske studier er Christian Lodberg Hvas sikker på, at prøverne sagtens kan tåle at ligge i en fryser ved minus 80 grader celsius i to år uden at tabe effekt.

Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv

I øjeblikket har Aarhus Universitetshospital prøver nok i fryseren til 16 behandlinger, men planen er at opbygge et langt større arsenal. Derfor har hospitalet intensiveret rekrutteringen, som fremadrettet skal foregå blandt hospitalets bloddonorer.

»Vi havde første samtale i blodbanken for en måneds tid siden, og vores ønske er at screene 100 donorer. Vi håber så til sidst at ende med ti egnede donorer,« siger Christian Lodberg Hvas.

Når ikke alle bloddonorer kan bruges som fæces-donorer, skyldes det, at screeningen forud for en fæces-transplantation er langt mere omfattende. Bakterier er under mistanke for at give anledning til alskens sygdomme fra fedme til depressioner, så lægerne skal så vidt muligt sikre sig, at der ikke ryger ubehagelige overraskelser med.

Donorbakterier sætter sig nemlig anderledes ’fast’ i vores krop end f.eks. blod, som hele tiden bliver fornyet i vores årer, fortæller Christian Lodberg Hvas.

Læs også: Grafik: Her er dine gode bakterier

På Hvidovre Hospital arbejder overlæge Andreas Munk Petersen ligeledes på at kunne gå væk fra familiedonorerne og hen mod mere faste lagre.

I Hvidovre er flere end 60 patienter siden 2014 blevet behandlet med donationer fra familiemedlemmer, og indtil videre har det fungeret fint. Men som efterspørgslen stiger, kan det have sine fordele at opbygge lagre:

»Endnu flere patienter kunne sagtens have haft gavn af behandlingerne, men vi er ikke gået ud med det i storskala. Folk har hørt om behandlingen via mund-til-mund-metoden, og så har vi prøvet os frem. Nu er metoden dog så kendt og etableret, at det giver mening at udvide,« siger Andreas Munk Petersen, som også på Hvidovre Hospital har taget kontakt med bloddonorerne og regner med at få etableret et korps efter sommerferien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... for ikke at have forfaldet til ordet "bæ", som ellers præger ing.dk artikler, såvel som "prut" og "bøvs" når det drejer sig om køer.

Bent.

  • 4
  • 0

Det fremgå at behandlingen er mere effektiv hvis doner ikke er i familie med patienten men det fremgår ikke om donationer fra forskellige donere blendes sammen. Vil behandlingen blive endnu mere effektiv hvis fæces fra flere donere blev blended sammen fordi gen- og artvariationen øges?

  • 1
  • 0

Læs også: Sælg din afføring og tjen op til 70.000 kroner på det om året

Den nu lukkede bakterieklinikken.dk, forsøgte at få lov til at fremstille kapsler, der kunne optages ved oral subversion, i modsætning til den rektale metode, som nævnt i artiklen. Det lykkedes desværre ikke at få kapsel-metoden tilladt af Sundhedsstyrelsen.

Iøvrigt syntes jeg det er lidt misvisende at kalde dem fæces-donorer. Jeg ville hellere kalde dem bakterie-donorer, for det er det materiale man er ude efter.

  • 3
  • 0

Andre artikler har talt om tarmfloraens påvirkning af resten af kroppen i relation til diabetes og fedme.

Hvordan går det på disse områder med patienter, som har mistet deres tarmflora, og får ny flora fra donorer uden disse sygdomme ?

Links ?

  • 3
  • 0

Der er et punkt, hvor opbygningen af en tarmflora er helt tilfældig og måske har stor betydning for barnets helbred (og forældrenes nattesøvn). Det drejer sig om spædbørnskolik, måske specielt hos børn født med kejsersnit og med meget renlige forældre. Her ville en fæces-transplantation være oplagt specielt fra barnets mor, da barnets immunsystem i forvejen er præget på moderens tarmflora (via råmælken). Måske er det derfor at spædbørnskolik er ukendt hos oprindelige folk. Overvejelser i den forbindelse må være om barnet ernæres med brystmælk (fæcestransplantation fra moderen) eller mælkeerstatning (tilfældig donor). Måske kan en sådan transplantation forebygge en række børnesygdomme og sygdomme hos voksne, f.eks Chrons disease, irritabel tyktarm, diverse autoimmune sygdomme m.m.. I øjeblikket er dannelsen af tarmflora helt tilfældig og Ingeniøren har bl.a. kørt en serie artikler om, hvor vigtig dannelsen af tarmfloraen er. Måske burde man også indføre en fæcestransplantation ved afslutningen af enhver antibiotikabehandling.

  • 3
  • 0

En godt skjult viden er at op mod 2/3 af tilfældene af spædbarnskolik er relateret til indtag af ko mælk. Enten direkte i form af modermælkserstatning eller ved at moderen drikker mælk, mens hun ammer.

Ved ikke om det har betydning at det er en mælkeproducent der sponsorerer og skriver den generelle vejledning til nybagte forældre og sundhedsplejersker?
Den uddeles gratis af det offentlige til nye forældre og beskriver hvordan børn nærmest ikke kan leve uden komælk.

  • 1
  • 3

Der er også flere og flere alternative klinikker, der tilbyder fækal transplantationer til behandling af diverse sygdomme (sågar fedme), som man tror har ophav i en abnormal tarmflora. Problemet er bare, at man på nuværende tidspunkt ikke kender noget til de langsigtede bivirkninger af fækale transplantationer. Nogle tror, at man også bliver disponeret for sygdomme, som donorernes tarmflora kan bidrage til. Hvis en bestemt tarmflora kan kurere autoimmune sygdomme, så må der også være en anden tarmflora, der kan føre til udbrud af autoimmune sygdomme. Der er helt sikkert potentiale, men der mangler utrolig meget viden (og evidens), før man kan gøre det ene og det andet.

  • 0
  • 0

I øjeblikket er der mange videnskabelige resultater, der peger på, at bakterierne i vores tarm også har en kolossal indflydelse på vores helbred. Faktisk lader det til, at bakterierne både påvirker vores sundhed og vores personlighed. En professor fra Ålborg universitet har dokumenteret at tarmbakterierne også har indflydelse på vores adfærd.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten