Danske gener kan blive et erhvervseventyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske gener kan blive et erhvervseventyr

Danskernes gener og sygdomshistorie kan udgøre en guldmine for Danmark, hvis vi får samlet vores DNA i en stor database og lader resten af verden gå på opdagelse i den.

Kortlægning af gener, såkaldt sekventering, bliver nemlig så hurtigt og billigt, at det er overkommeligt at gøre på hele befolkningen. Og pga. vores personnumre, lægejournaler og biobanker kan genvariationerne kobles med sygdomme, behandlingseffekt osv. Håbet er, at den viden i fremtiden vil gøre det muligt at behandle den enkelte langt mere effektivt.

»Danmark er det mest oplagte sted i verden at finde sammenhængene, for vi har kolossale fordele pga. journalføringen. Tilsvarende analyser er umulige i f.eks. USA, da man ikke har databaser som her, hvor vi ved, hvad folk har fejlet, hvilken behandling de har fået og hvad de er døde af,« siger Lars Kongsbak, der er administrerende direktør i Exiqon, der udvikler test for bl.a. cancer.

Han er sikker på, at hvis alle danskerne bliver gensekventeret, vil det få alle farmavirksomheder til Danmark, for de er meget interesserede.

Der er nemlig internationalt stort fokus på, at stigningerne i udgifterne til sundhedsvæsnet bliver stoppet. I Danmark er udgifterne så store, at der skal prioriteres mellem de syge, og 16 pct. af USA's bruttonationalprodukt går til sundhedssystemet. Og der kan hentes milliarder på at effektivisere. F.eks. virker halvdelen af den receptpligtige medicin, der bliver udskrevet, ikke på patienten. Og håbet er, at viden om genvariationer vil gøre, at man kan forudsige, hvilken medicin der vil virke på hvem - såkaldt skræddersyet medicin.

Første skridt er netop taget

Det første skridt mod at få Danmark på banen er netop blevet taget ved, at Højteknologifonden har givet 86 mio. kr. til et center, der vil muliggøre sekventering og sammenkobling af gener og effekter - med særlig fokus på at skabe en teknologisk platform, der kan håndtere de enorme mængder af data, som gensekventering af en hel befolkning vil generere.

»Danmark har en enestående mulighed, fordi vi har masser af registreret information om vores livsforløb, og nu samler vi de bedste kræfter, så vi på verdensklasseniveau kan sammenholde det med information om vores gener« siger tovholder på projektet, prorektor Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitet.

Han ser et stort potentiale:

»Centret er blot første trin på trappen - på sigt skal vi have kunder i butikken. Ambitionen er, at der fra Danmark og resten af verden kommer virksomheder til, der er interesserede i at dykke ned i det, fordi de vil udvikle lægemidler, fødevarer eller andet. Det er en succesparameter.«

Han forventer, at der hurtigt vil komme kunder og henviser til, at platformen er oppe at køre efter sommer. Det første projekt, der skal afprøve platformen og give den anseelse, er da også på plads. Der skal findes vira, der forårsager cancer, i håb om, at danske Bavarian Nordic kan udvikle vacciner mod dem.

Direktør for Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen forventer også, at der vil følge masser af andre virksomheder i kølvandet på centret, for cancervaccinen er blot et eksempel på, hvad det kan bruges til.

»Der er masser af applikationsområder, så der vil være mange virksomheder fra Danmark og resten af verden, der får lyst til at deltage i arbejdet og komme hertil. Vi er sikre på, at vi vil få deres opmærksomhed.«

Markedsfør os som laboratorium

Det danske biotekselskab Genomic Expression, der har udviklet en chip, der kan analysere gener, er en af de virksomheder, der er med i centret. Administrerende direktør Gitte Pedersen har boet i USA i en del år og har her oplevet den store fokus på udvikling af skræddersyet medicin.

»Alene hvis USA kan undgå at give receptpligtig medicin til patienter, det ikke virker på, vil det spare 100 mia. dollar om året. Det giver kæmpe interesse fra mange sider, så hvis Danmark rykker på det her, vil det give store økonomiske gevinster. Det er nu, vi skal tage beslutning om, hvor meget vi vil eje af dette milliardmarked,« siger hun og er ikke i tvivl om, at vi har gode muligheder for at få en god bid af kagen, hvis vi rykker nu.

»Vi skal gensekventere danskerne og markedsføre Danmark som et sted, hvor man kan komme og forske. Der er ingen tvivl om, at virksomhederne vil strømme til.«

Udenrigsministeriet markedsfører allerede Danmark over for udenlandske farma- og biotekselskaber på vores unikke patientdata i forhold til klinisk og epidemiologisk forskning og ser et stigende potentiale.

»Fra et amerikansk synspunkt er det høje niveau af systemintegration og den danske tradition for at gemme data ganske unik, og vi har konkrete virksomheder, der overvejer Danmark pga. adgangen til data, prøver etc., og som kunne se en fordel i at udvikle og teste deres produkter i Danmark,« fortæller specialrådgiver ved Invest in Denmarks nordamerikanske afdeling, Na Ree Sørensen.

Projektdeltager Søren Brunak, der er professor og leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, mener også, at vi vil få en stor viden, der kan bruges kommercielt.

»Medicinalvirksomhederne er strømmet til Kina med opgaver i forhold til sekventering, da de har det største center på feltet. Det ville undre mig meget, hvis ikke en stor del af den forretning kommer her til byen nu, for vi har også sygdomshistorikken, som Kina ikke kan matche.«

Kineserne er da også selv kommet til Danmark pga. de unikke muligheder her. Beijing Genomics Institute, der er verdens største gensekventeringscenter, har lagt sit europæiske hovedkvarter i København og deltager i det nye center med 60 mio. kr.

Politisk vision nødvendig

Hele befolkningen behøver dog ikke at blive gensekventeret på en gang. Man vil f.eks. starte med bestemte patientgrupper eller ældre, hvor der er en historik at koble generne med. Forskerne håber, at næste skridt bliver at få penge til at gensekventere 40-50.000 personer. Men på sigt vil de gerne sekventere alle danskerne - både for at udbygge databasen og fordi vi med tiden bl.a. bliver behandlet under hensyntagen til generne.

Sekventering vil snart være nede i 5.000 kr. og fortsætter ned, så Søren Brunak er ikke i tvivl om, at flertallet af danskere vil have fået sekventeret generne, inden der er gået 20 år.

»Det vil være så billigt, at ingen vil diskutere, hvem der skal betale. Man diskuterede også, om telefonbokse skulle være handicapvenlige, men så kom mobiltelefonerne. Ofte overhaler teknologien os, så det er irrelevant, da udgiften bliver marginal.«

Lars Kongsbak mener derfor også, at det er vigtigt, at det bliver sikret, at alle disse data bliver samlet nationalt, for kun samlet kan de føre til ny viden. Han mener derfor heller ikke, at budgettet på 170 mio. kr. for det nye center er nær nok. Der skal investeres 1- 5 mia. kr., hvis Danmark virkelig skal satse på det her.

»Jeg er overbevist om, at Danmark kan tage førertrøjen, hvis vi havde en politisk vision om, at vi vil være verdensførende inden for skræddersyet medicin ved at udnytte vores unikke muligheder og gensekventere den danske befolkning. Det kan give et stort kommercielt afkast,« siger han.

Carsten Orth Gaarn-Larsen forudser også, at der skal flere penge til i takt med, at platformen skal udbygges og bruges på nye områder.

»Nu får vi alt, hvad det kræver at kunne gøre det her, etableret, og så kan man bygge ud fra det. Og der vil forhåbentlig komme massive følgeinvesteringer, for det er der behov for, hvis Danmark virkelig vil positionere sig. Det her er kun startskuddet, men vi har fået sat os selv på verdenskortet med virkelig stærke partnere.«

Dokumentation

Læs om projektet hos Højteknologifonden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor et privat firma "ejer" genomerne?

Jeg har en arvelig sygdom (en hørenedsættelse, man bliver mere og mere døv), vil jeg så skulle sige ja til, at mine gener kortlægges?
Jeg ved ikke, om de haves (mange blodprøver i tidens løb). Ejer jeg mit genom?

Vil jeg donenere det til USA fordi, de ikke kan gøre det selv? Nej!
Men jeg får tit bivirkninger af medicin, det vil jeg egentlig gerne bidrage med. (Skræddersyet medicin)

Min dreng afleverede en blodprøve (Phenyl-keton-uri- "Føllings syge") for 20 år siden- vil den indgå? (Han har måske arvet min hørenedsættelse, blot i svagere grad).

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Hvordan kan man være sikker på, at virksomheder vil etablere sig i DK ? Når sekventeringen er foretaget og sygejournalerne koblet på den enkeltes genom, kan denne viden vel anvendes i udlandet ligeså godt som i Danmark ? Eller bliver der taget skridt til at sikre, at data kun må anvendes på dansk territorium ?
Men ellers lyder det som en appelsin i turbanen i disse tider, hvor Danmark skal til at finde nye måder at tjene penge på.
En anden ting: Sygejournaler er fortrolige, og hvor mange danskere forventer man vil sige ja til anvendelsen af deres genom + journal ? Vil det kræve en storstilet information, hvis hele Danmarks befolkning skal deltage ?

  • 0
  • 0

Det er vel nok at der ikke optræder navne, fødselssted, bopæl og andre personidentificerende oplysninger i de udleverede data? Skulle man have brug for mere, så måtte man jo så gøre som med andre kliniske undersøgelser og indhente frivillige.

  • 0
  • 0

I det meste af mit voksne liv har jeg tilsyneladende haft en genfejl, der angiveligt metyder at mine celler fornyes hurtigere end normalt.
Jeg har været detailleret undersøgt, medicineret og behandlet imere end 40 år, samtidigt med at jeg har drevet og driver firmaet learninglab A.m.b.a./Jobbørsen/Kunstgalleri Riga i alle de samme år. Jeg er ganske højt uddannet 70 gammel og far til 3 børn.

  • 0
  • 0

Jeg kan se fordelene, om jeg ville deltage ved jeg så ikke.
For mit vedkommende er kravene til beskyttelsen af mine data af langt større betydning, end politikernes og for den sags skyld også forskernes trang til markedsføring.
At det er private der står for den slags, er vel også grunden til at det er så langt fremme nu, og har de så interesse i at lade gevinsten komme Danmark til gode???

  • 0
  • 0

Der er allerede mange der har fået, mig selv inklusiv, deres genom kortlagt.

Det til en langt lavere pris nemlig 1400,-kr.

https://www.23andme.com/

Du har IKKE fået dit genom kortlagt, du har fået det genotypet. D.v.s. at firmaet kigger efter nogle specifikke sygdomsmarkører, de har udvalgt, men langt, langt størstedelen af dit genom har de ikke set på. Læs selv om sekventering og genotyping og du vil forstå forskellen.

Genotyping kan være interessant og relevant nok, det er bare ikke det, der er formålet med forskningsprojektet, der beskrives. Derfor er prisen en helt anden, end de 1.400 kr. virksomheden forlanger for det, man kan kalde en meget lille sekventering

M.v.h. Tore

  • 0
  • 0

...om vi havde haft samme enestående samling af registreret information om vores livsforløb, hvis vi ikke havde haft et enestående offentligt sundhedsvæsen. For mig er det endnu et argument (blandt mange) mod privatisering af sundhedsvæsnet.
...hvor mange undersøgelser/forsøg/analyser der er lavet på fenylketonuri blodprøverne uden at nogen er blevet spurgt. (Efter min mening er det helt OK, hvis prøverne er blevet brugt under opretholdelse af anonymitet m.m.).
...hvem der ejer vores genom'er.
...om liberalisterne endnu engang sætter ideologi over fornuft og sælger ud af ARVEsølvet til højstbydende.
Venlig hilsen
Jesper Andersen

  • 0
  • 0

Der er højst sandsynlig ikke lavet nogle genetiske undersøgelser for phenylketonuri bag ryggen på folk (spædbørns forældre).
Eftersom effekten af den genetiske mutation ses meget tydeligt, hvis ikke man holder sig til phenylalanins fattigt kost.
Noget med at det skader hjernen ret meget, at spise "for meget" phenylalanin, hvis man ikke kan metabolisere det.
--> derfor laves testen tidligt, så mængden af phenylalanin kan begrænses!

  • 0
  • 0

Nu bliver det i Ingeniøren lagt ud som værende med reference til den enkeltes persons personnummer.
Hvilket i min optik er helt uacceptabelt - Der skal klart flere sikkerhedsled ind.
Personnummeret bliver brugt så mange steder i forvejen, at der reelt ikke er noget sikkerhed i det (kunne lige så godt brug tlfnr.).
Mit forsikringsselskab kender jo i hvert fald mit personnummer, og det er en af de sidste jeg gerne ville "give" viden om mit genom.

Ideen som sådan er fin. Men den er ikke ny! Så først skal der findes en løsning for en masse etiske spørgsmål - Hvor af beskyttelse af personfølsom data er et af punkterne, der efter skal der vel indhentes en accept fra de testede!

  • 0
  • 0

Undersøgelserne for phenylketonuri er naturligvis foregået åbenlyst.
Men mon ikke prøvematerialet også er brugt i andre sammenhænge? Hvilket jeg i øvrigt (som sagt ovenfor) finder helt i orden, hvis det sker efter gældende forskrifter.

  • 0
  • 0

Nu skal I nok ikke forvente den store informationskampagne for at få danskerne til at tilmelde sig et genom-register. For man vil simpelthen ikke blive spurgt. Vores DNA har myndighederne allerede, det er nemlig nidkært blevet indsamlet i årtier (eksternt link til artikel):
http://jp.dk/indland/article681210.ece
Med de nye elektroniske patientjournaler, som vil indeholde alle oplysninger fra læge, apotek, gynækolog, psykolog, SSP-medarbejder... vil det simpelthen være for stor en fristelse for biotek-folk med aktieoptioner i øjnene ikke at sammenkøre de 2 ting. Vi andre vil næppe se en krone, men mange direktører vil modtage million-bonusser for at have patenteret noget brugbart de fandt i netop dine gener. Ejer man så overhovedet sit eget arvemateriale mere, eller skal man til at betale royalties for at have en gavnlig DNA-sekvens i sit blod? Må man donere blod til andre uden at betale afgift? Og endnu værre, der vil næppe blive mulighed for at nægte firmaer, hvis etik eller værdier man ikke deler, adgang til at bruge data fra éns egen DNA-profil.
Mon ikke også kineserne glæder sig til at kunne analysere DNA fra Caroline Wozniacki eller Michael Laudrup - for at kunne screene deres egen befolkning for potentielle top-atleter i fremtiden.
Sammenkøring med CPR-nummer vil i øvrigt også gøre det muligt at opspore interessante borgere direkte for indsamling af yderligere vævsprøver... det skal blot sammenkøres med CPR-nummeret på det kommende elektroniske rejsekort, så ved man nogenlunde hvor folk opholder sig hver dag... var det noget med en gyserfilm til aftenkaffen ??

  • 0
  • 0

I vort lille fædreland hvor vi alle er udrustet med hvert sit CPR nummer, hvor overvovningskameraer florerer på ethvert gadehjørne og hvor ganske mange nykloge akademikere skal have noget at tage sig til, har vi jo allerede leveret hele vort private liv til hjælpende skolepsykologer, psykiatere, lærere, politi, borgerservice og mange andre registre, således at vi alle ved alt om hinanden. Vi er overvågede når vi anvender vort dankort, når vi inberetter vor selvangivelse, når vi indlægges på hospital, når vi modtager pension eller anden form for overførselsindtægt, ja med vort sygesikrings- eller kørekort, kan alle og enhver finde alle oplysninger om alle, hvor bor vi, sammen med hvem, hvor mange ægte og/eller uægte børn har vi, hvad skriver man i kirkebøger og hvordan slægtsforsker man mv. - min slægt er i slægtsbogen ført tilbage til 1439 og meget andet vås.
Nu lokkes vi så til at acceptere at alle de registre sammenkøres, således at medicinalindustrien kan tilbyde os virkningsfuld designermedicin.
Lad dog alle og enhver, der interesserer sig derfor, lade vide alt om de af os der måske kan bruges i et erhvervsæventyr til gavn for aktieejere kloden over, blot vi stadig kan være med i de riges klub, thi dette er netop danskheden, blot der er penge i projektet

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten