Mindre udbud af vind- og vandenergi end normalt har sammen med et lavt udbud af gas ført til en tredobling af prisen på gas det seneste år - det er dog særligt det lave udbud af gas, der sender prisen i vejret. Forsyningen af gas i Danmark er på grund af oplagring og import så godt som sikret for hele vinterperioden, men en oplagring af gas kan ikke forhindre stigende omkostninger for gas- og energiforbrugere på det danske marked. Prisen på gas fastættes af markedet - uanset om den sælges fra et gasfelt eller videresælges fra et lager.
De to statsejede gaslagre i Lille Torup og Stenlille, som drives af Gas Storage Denmark, er allerede nu så godt fyldt op (87 %), at beholdningen sammen med importkapaciteten fra hovedsalig Tyskland ville kunne række gennem en 20-års-vinter selv uden import fra Tyra-feltet - hvis gaslagrene er fyldte kan de dække 25 % af Danmarks årlige gasforbrug.
Det fortæller Christian Meiniche Andersen, afdelingsleder for driftudvikling ved Energinet, til Ingeniøren:
»Vi vurderer ikke, at forsyningssikkerheden er i fare. Vi er over det såkaldte safe storage level, og vi har gode naturgas-forbindelser til Tyskland, som vi får størstedelen af vores gas fra,« siger han.
Gassen fra Tyskland er i høj grad udvundet i Rusland, som ifølge Berlingske har solgt langt mindre gas til det europæiske marked, end de kunne, i 2021.
Christian Meiniche Andersen forklarer, at både Sverige og Danmark normalt får hovedparten af forsyningen fra Tyra-gasfeltet. Men anlægget, som udvinder gassen, er sunket fem meter ned i jorden, siden det blev etableret i 1987, og renoveres fra 2019 til juni 2023.
Markedet har ansvar for forsyning
Det nationale ansvar for forsyningssikkerheden falder ved de energiselskaber, som køber gas ind og videresælger det til danske kunder, og det er derfor primært dem, der fylder de danske gaslagre op.
Hvis der opstår en alvorlig krisesituation, som medfører at energiselskaberne ikke har mulighed for at dække gasforbruget, suppleres forsyningen fra den del af gaslagrene, som ejes af Energinet og er reserveret til en nødsituation.
Prisen på gassen fra nødlageret er fastlagt ud fra den højeste gaspris siden 1. maj, og det er ifølge Christian Meniche Andersen et stærkt incitament for energiselskaberne til at sikre sig tilstrækkelig gas til at forsyne deres kunder gennem en kold vinter.
»Markedet er forpligtet til at forsyne sine gasporteføljer. Lad os sige, man står på en kold vinterdag, og gasforbruget i Danmark og Sverige ikke kan forsynes af de tilgængelige forsyningskilder. Så befinder vi os i en nødsituation, hvor Energinet skal sikre de beskyttede kunder i 30 dage ved brug af nødreserverne,« siger Christian Meiniche Andersen.
Manglende russisk gas
Normalt er gaspriserne billigere om sommeren, fordi forbruget er mindre end om vinteren. Derfor fyldes gaslagrene typisk op over sommeren, men i år har blandt andet lavt udbud af russisk gas samt høje priser gjort, at energiselskaberne ikke har fået fyldt de europæiske lagre op lige så tidligt på året som normalt.
Christian Meiniche Andersen forklarer til Ingeniøren, at transportkunder som forsyner Danmark og Sverige, er nødsaget til at sikre sig, at de har nok gas på lager:
»Hvis ikke Tyra var under renovation, så havde vi ikke haft det samme behov for at understøtte forsyningen med lagret gas. Hvis vi havde mulighed for at tage gas ind fra Tyra-feltet i Nordsøen - og alt spillede og var helt i orden - så ville vi faktisk kunne forsyne det meste af det danske og det svenske marked - selv på en kold vinterdag,« siger han.
Gassen skal flyde frit i markedet
Et Tyra-felt i drift, kunne have styrket udbuddet af gas og på den måde have ændret forsyningskæden væk fra import fra Tyskland, men prisen på gas havde ikke været anderledes, fordi gas ikke er reserveret til forsyning af et bestemt område:
»Som infrastrukturejer må man ikke blokere for transit af gas. Så selv hvis vi virkelig manglede gas i Danmark, ville vi ikke kunne styre at gassen tilgik de danske forbrugere.«
Han forklarer, at gassens frie bevægelighed er af høj prioritet for EU, og at de har investeret enorme summer i at forstærke energi-infrastrukturen mellem europæiske lande og videre til andre regioner.
Kimen til Forsyningssikkerhedsforordningen, som trådte i kraft i 2012, blev lagt i 2009, da Rusland truede med at lukke for gassen til Ukraine.
**Tilføjelse 28/9/2021: Efter artiklens første sætning, har journalisten tilføjet opfølgende sætning: "- det er dog særligt det lave udbud af gas fra Rusland, der sender prisen i vejret.". Den indlede sætning "Lavt udbud af vind- og vandenergi" er desuden blevet ændret til "Mindre udbud af vind- og vandenergi end normalt".
