Danske gaslagre godt rustet til vinteren - men kan ikke afbøde skyhøje gaspriser

27. september 2021 kl. 12:2615
Danske gaslagre godt rustet til vinteren - men kan ikke afbøde skyhøje gaspriser
Illustration: Maersk Oil.
Selvom de danske gaslagre er 87 % fyldte, kommer markedet fortsat i høj grad til at styre prisen på gas.
Artiklen er ældre end 30 dage

Mindre udbud af vind- og vandenergi end normalt har sammen med et lavt udbud af gas ført til en tredobling af prisen på gas det seneste år - det er dog særligt det lave udbud af gas, der sender prisen i vejret. Forsyningen af gas i Danmark er på grund af oplagring og import så godt som sikret for hele vinterperioden, men en oplagring af gas kan ikke forhindre stigende omkostninger for gas- og energiforbrugere på det danske marked. Prisen på gas fastættes af markedet - uanset om den sælges fra et gasfelt eller videresælges fra et lager.

De to statsejede gaslagre i Lille Torup og Stenlille, som drives af Gas Storage Denmark, er allerede nu så godt fyldt op (87 %), at beholdningen sammen med importkapaciteten fra hovedsalig Tyskland ville kunne række gennem en 20-års-vinter selv uden import fra Tyra-feltet - hvis gaslagrene er fyldte kan de dække 25 % af Danmarks årlige gasforbrug.

Det fortæller Christian Meiniche Andersen, afdelingsleder for driftudvikling ved Energinet, til Ingeniøren:
»Vi vurderer ikke, at forsyningssikkerheden er i fare. Vi er over det såkaldte safe storage level, og vi har gode naturgas-forbindelser til Tyskland, som vi får størstedelen af vores gas fra,« siger han.

På Energinets hjemmeside kan man følge den totale mængde oplagrede gas i Danmark: https://en.energinet.dk/Gas/Tyra/Safe-storage-level| Illustration: Energinet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gassen fra Tyskland er i høj grad udvundet i Rusland, som ifølge Berlingske har solgt langt mindre gas til det europæiske marked, end de kunne, i 2021.

Christian Meiniche Andersen forklarer, at både Sverige og Danmark normalt får hovedparten af forsyningen fra Tyra-gasfeltet. Men anlægget, som udvinder gassen, er sunket fem meter ned i jorden, siden det blev etableret i 1987, og renoveres fra 2019 til juni 2023.

De europæiske gaslagre var i gennemsnit fyldt 72,4 % op den 24. september. Gennemsnittet for samme periode over fem år før corona-pandemien var på 85,5 %.

Markedet har ansvar for forsyning

Det nationale ansvar for forsyningssikkerheden falder ved de energiselskaber, som køber gas ind og videresælger det til danske kunder, og det er derfor primært dem, der fylder de danske gaslagre op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis der opstår en alvorlig krisesituation, som medfører at energiselskaberne ikke har mulighed for at dække gasforbruget, suppleres forsyningen fra den del af gaslagrene, som ejes af Energinet og er reserveret til en nødsituation.

Prisen på gassen fra nødlageret er fastlagt ud fra den højeste gaspris siden 1. maj, og det er ifølge Christian Meniche Andersen et stærkt incitament for energiselskaberne til at sikre sig tilstrækkelig gas til at forsyne deres kunder gennem en kold vinter.

»Markedet er forpligtet til at forsyne sine gasporteføljer. Lad os sige, man står på en kold vinterdag, og gasforbruget i Danmark og Sverige ikke kan forsynes af de tilgængelige forsyningskilder. Så befinder vi os i en nødsituation, hvor Energinet skal sikre de beskyttede kunder i 30 dage ved brug af nødreserverne,« siger Christian Meiniche Andersen.

Manglende russisk gas

Normalt er gaspriserne billigere om sommeren, fordi forbruget er mindre end om vinteren. Derfor fyldes gaslagrene typisk op over sommeren, men i år har blandt andet lavt udbud af russisk gas samt høje priser gjort, at energiselskaberne ikke har fået fyldt de europæiske lagre op lige så tidligt på året som normalt.

Christian Meiniche Andersen forklarer til Ingeniøren, at transportkunder som forsyner Danmark og Sverige, er nødsaget til at sikre sig, at de har nok gas på lager:
»Hvis ikke Tyra var under renovation, så havde vi ikke haft det samme behov for at understøtte forsyningen med lagret gas. Hvis vi havde mulighed for at tage gas ind fra Tyra-feltet i Nordsøen - og alt spillede og var helt i orden - så ville vi faktisk kunne forsyne det meste af det danske og det svenske marked - selv på en kold vinterdag,« siger han.

Gassen skal flyde frit i markedet

Et Tyra-felt i drift, kunne have styrket udbuddet af gas og på den måde have ændret forsyningskæden væk fra import fra Tyskland, men prisen på gas havde ikke været anderledes, fordi gas ikke er reserveret til forsyning af et bestemt område:
»Som infrastrukturejer må man ikke blokere for transit af gas. Så selv hvis vi virkelig manglede gas i Danmark, ville vi ikke kunne styre at gassen tilgik de danske forbrugere.«

Han forklarer, at gassens frie bevægelighed er af høj prioritet for EU, og at de har investeret enorme summer i at forstærke energi-infrastrukturen mellem europæiske lande og videre til andre regioner.

Kimen til Forsyningssikkerhedsforordningen, som trådte i kraft i 2012, blev lagt i 2009, da Rusland truede med at lukke for gassen til Ukraine.

**Tilføjelse 28/9/2021: Efter artiklens første sætning, har journalisten tilføjet opfølgende sætning: "- det er dog særligt det lave udbud af gas fra Rusland, der sender prisen i vejret.". Den indlede sætning "Lavt udbud af vind- og vandenergi" er desuden blevet ændret til "Mindre udbud af vind- og vandenergi end normalt".

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
9. januar 2022 kl. 02:27

27-28. september 2021 -
Efter juletid (kvartalsbetaling) og i foråret (kvartalsbetaling) vil befolkningen skumme af vrede - utallige får kraft/varme via gas, så både el- samt varmeregningen stiger.</p>
<p>Hvis prisstigningerne holder ved, så vil det koster en almindelig familie med naturgas omkring 8000,- om året som følge af prischocket. Det er dog nok kun 5% af befolkning der endnu er klar over konsekvensen, men når budgetkontoen gå under 0 og de kontaktes af banken, så vågner de vel op og erkender situationen.

Helt som du og jeg selv forventet, så ruller meldinger om galloperende energiregninger ind nu her ved kvartalskiftet..

  • ..https://jyllands-posten.dk/jplokal/jpviborg/ECE13615108/christian-bitschs-varmeregning-fordobles-det-er-heldigvis-bare-tant-og-fjas-vi-skal-spare-paa/
  • ..https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/prognose-hoeje-energipriser-sluger-familiers-raadighedsbeloeb
  • ..https://finans.dk/privatokonomi/ECE13600809/midtjysk-prischok-stigende-energipriser-giver-fjernvarmekunder-en-aarlig-varmeregning-paa-45000-kr/?ctxref=ext
  • ..https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/energipriser-paa-himmelflugt-kan-koste-livsvaerk-det-er-ikke-sikkert-vi
13
28. september 2021 kl. 09:10

Efter juletid (kvartalsbetaling) og i foråret (kvartalsbetaling) vil befolkningen skumme af vrede - utallige får kraft/varme via gas, så både el- samt varmeregningen stiger.

Hvis prisstigningerne holder ved, så vil det koster en almindelig familie med naturgas omkring 8000,- om året som følge af prischocket. Det er dog nok kun 5% af befolkning der endnu er klar over konsekvensen, men når budgetkontoen gå under 0 og de kontaktes af banken, så vågner de vel op og erkender situationen.

Problemet er langt hen af vejen hvilket alternativ der er til naturgas, for en varmpumpe er rigtig dyr i indkøb og prisen er igen afhændig af el-prisen, som også stiger voldsomt.

De der kan få fjernvarme, gør nok klogt i at gøre det, specielt hvis fjernvarme produceres på affaldsforbrænding eller flis, men det er kun i de større byer det er attaktivt, og mange mindre byer er netop bundet til naturgas.

Prisen på naturgas er iøvigt steget til det højeste niveau i år..

https://www.barchart.com/futures/quotes/TGV21

11
27. september 2021 kl. 23:50

Hvorledes korrigeres sammenligningerne for stedfundne (kvalitative og kvantitative) ændringer i 'vindmøllebestanden'??

Meget enkelt; du kender hver enkelt vindmølles kapacitetsfaktor ved index 100, så du kan både ud fra deres vindmåler og produktionsdata se om de producerer mere eller mindre end ved index 100, og verificere om det passer med vindmålere.

Det er således lige meget hvor mange møller der er, eller hvor mange af dem du måler på, bare du har en nogenlunde jævn fordeling af målepunkter over hvert af de 14 vindområder, og det har der været møller og data nok til lige siden 1990, dog med den forskel at de 6 af områderne er blevet tilføjet i takt med at vi fik havmøller i disse områder (for dem var der jo ingen af i 1990).

9
27. september 2021 kl. 23:09

Hvad der har svigtet, er ene og alene den europæiske, og ikke mindst danske, satsning på naturgas, med Putin som backup!</p>
<p>Håber i det mindste det er noget de danske og europæiske energiplanlæggere lærer af.

Har endnu ikke lært lektien -> slet ikke, 1) to oliekriser i 70'erne, 2) Plutin samarbejdere on/off med OPEC[1], 3) samt Plutin har siden 0'erne vist sit ansigt mht. at anvende hele arsenalet af alle former for trusler incl. i 2009 at ville lukke for gassen til Ukraine.

Vi havde alle røde flag rejst længe før beslutning om Tyra-feltets renovering[2], men trillede lige ind i fælden - helt uden at blinke eller med planlagt nødløsning.

Efter juletid (kvartalsbetaling) og i foråret (kvartalsbetaling) vil befolkningen skumme af vrede - utallige får kraft/varme via gas, så både el- samt varmeregningen stiger.

[1] OPEC og Plutin ..https://www.themoscowtimes.com/2019/12/04/6-things-opec-russia-a68409 [1] OPEC og Plutin ..https://en.wikipedia.org/wiki/2020_Russia%E2%80%93Saudi_Arabia_oil_price_war [1] OPEC og Plutin ..https://www.rt.com/news/368978-putin-oil-deal-opec/ [2] Naiviteten..https://ing.dk/artikel/historiens-stoerste-reparation-torsdag-lukker-tyra-feltet-90-procent-danske-naturgas-228833

Men ifølge Claus Møller Petersen, senior kontraktansvarlig hos Energinet, så kommer de danske forbrugere ikke nødvendigvis til at mærke nogen forskel. Hverken på gasregningen eller i forhold til forsyningen.

6
27. september 2021 kl. 18:36

"Lavt udbud af vind- og vandenergi har sammen med et lavt udbud af gas ført til en tredobling af prisen på gas det seneste år."

Det antydes flere steder at "lavt udbud af vind" skulle er "medansvarlig" for den nuværende energisituation i Danmark og Europa, så lad os se hvad fakta siger.

Jeg har ikke søgt statistik for hvad vindmøllerne i resten af EU har produceret, men her er hvad Vindindexet siger om den danske vindproduktion:

  • I August 2021, producerede møllerne 15,6% mere end medianen for August, siden 1990. (September ser indtil videre heller ikke bovlam ud, selvom der var lidt stille i de første 10 dage, men afventer opgørelsen)
  • I sommerkvartalet 2021, producerede møllerne 8,2% mindre end medianen, men hele 44,7% mere end det hidtil laveste.
  • År til dato har møllerne produceret 10,1% mindre end medianen, men 13,3% mere end det hidtil laveste.
  • I de sidste 12 sammenhængende måneder har møllerne produceret 8,1% mindre end medianen, men 20,4% mere end det hidtil laveste.
  • Den laveste 3 sammehængende måneder relativt til medianen, indenfor de sidste 12 måneder, var Dec. 2020 - Feb. 2021, som var 16,4% lavere end medianen, men 3,5% højere end det hidtil laveste, indenfor samme 3 måneder.

Så man kan sige at året, indtil videre, har været et relativt lavt vindår, men ikke usædvanligt lavt vindår, og langt indenfor den tolerance Energinet kalkulerer og planlægger ud fra, så kan man med ingen ret antyde at vindkraften har svigtet.

Man kan med større ret sige at året til dato, i særdeleshed de seneste måneder, har været nederdrægtigt tørre for den skandinaviske vandkraft, men heller ikke at vandkraften har svigtet, da det er noget Norge og Sverige har prøvet adskillige gange før, og derfor er intergreret i deres energiplanlægning, herunde den solide interconnection med nabolandene. Nedbøren over den skandinaviske halvø, år for år, er, og har altid været, markant mere svingende end vindenergien over Danmark.

Hvad der har svigtet, er ene og alene den europæiske, og ikke mindst danske, satsning på naturgas, med Putin som backup!

Håber i det mindste det er noget de danske og europæiske energiplanlæggere lærer af.

5
27. september 2021 kl. 16:20

for et samfund er forsyningssikkerhed jo væsentligt, prisen selvfølgelig også. Spørgsmålet er jo bare når nu det nævnte lager ikke er her længere og vinden ikke blæser som den skal.der går jo tid før mange projekter også udviklingen følger med, hvis og såfremt hvad er backupplanen. der er lige ved denne artikel en om de tekniske udfordinger ved energiøer. landets hospitaler og andet kan jo ikke holde folk i live med ilusioner om noget eller vi tror nok,et tyrkisk ordsprog siger at håb er tossernes drøm.

4
27. september 2021 kl. 15:42

Hr Schmidt taler, uden bevis, om at groen el er dyrt el, men elektricitet fra landbaserede vindmoeller er den billigste el overhovedet, og prisen paa al groen el falder hastigt. Mht forsyningssikkerhed, saa er distribuerede kilder som er koblet sammen af et net, klart mere robuste end at forlade sig paa levering fra Rusland eller Mellemoesten

3
27. september 2021 kl. 15:34

Jeg tror ikke at der er stor fare for forsyningskrise for groen energi paa langt sigt da prisen for lagring af elektricitet falder og falder. Elbiler bliver mere almindelige og deres batteri kan levere ekstra backup. Dertil kommer at prisen for generation (vind og sol) ogsaa stadig falder hastigt, saa man kan udbygge ekstra kapacitet som man saa ikke altid bruger. Ligesome kapaciteten for Wifi eller drikkevand ogsaa er mere end man har behov for langt det meste af tiden.

2
27. september 2021 kl. 13:50

... ligner sig selv, dog uden beboelsmodulet fra Ugland, som vi montører levede i, når afbejdet ikke kaldte. Jeg var med til at bygge modulerne til produktionsplatformen på det daværende Odense Stålskibsværft, og fulgte med ud på Nordsøen, da de skulle kobles sammen.

1
27. september 2021 kl. 13:11

Da,jo igen, ej heller kineserne kan spå om vind og vejr, ville det i disse tider med klima diskussuioner, værer intressant at få en vurdering hvor ofte man vil havne i denne situation. Det er jo vedtaget at alt fossilproduktion stopper i 2050, så er gaslager vel blot en del af en gammel historie,Der som nævnt snart er en saga blot, derfor må konskvensen af de nævnte faktora som manglende vand og vind belyses på anden måde en højre prisser om borgerne iøvrigt vil betale for grøn omstilling via dyre EL eller opgive forsyningssikkerhed,er vel lige så usikkert som vindproduktion . regning kan som bekendt kun sendes et sted hen,. EL er jo en yderst vigtig del af vores samfund. kan vi risikere en ny lad os sige oliekrise som i 70erne eller lad os for god ordens skyld kalde det grøn energi krise.