Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig

Med det nye forsvarsforlig påbegynder Forsvarsministeriet forarbejdet til at købe amerikanske SM6-missiler. Illustration: Raytheon

At lade de danske fregatter sejle rundt uden missiler til såkaldt områdeluftforsvar svarer til at købe en Maserati uden kaskoforsikring. Sådan lød vurderingen fra kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet Nils Wang under en forsvarskonference for få år siden.

De danske Iver Huitfeldt-fregatter, som udgør Søværnets tre største krigsskibe, er nemlig aldrig blevet udstyret med det luftforsvar, som de er bygget til. Missildækket er ganske vist udstyret med fire MK41 affyringssystemer, som gør fregatterne i stand til at affyre de mest almindelige skibsbaserede missiler til beskyttelse mod luftangreb, men missilrørene har stået tomme, siden de tre fregatter blev søsat i 2010.

Læs også: Danske fregatter mangler våben til at forsvare sig

Med andre ord har fregatterne i otte år ikke været til fuldt ud i stand til at beskytte hverken sig selv eller deres omgivelser mod fjendtlige missiler eller fly, hvilket ellers var et hovedformål med at købe skibene.

Illustration: MI Grafik

Fra 20 til 200 kilometer

Men med aftalen om det nye forsvarsforlig skal de danske fregatter for første gang udstyres med SM2-missiler. Det er det amerikanske søværns mest benyttede skibsbaserede missil mod luftangreb fra fly og missiler, som med en effektiv rækkevidde på næsten 200 kilometer gør fregatterne i stand til ikke bare at beskytte sig selv, men også at yde såkaldt områdeluftforsvar.

Iver Huitfeldt-fregatternes forsvar mod luftangreb består i dag kun af kortrækkende ESSM-missiler, to 76 mm kanoner og en 35 mm maskinkanon til nærforsvar.

»De ESSM-missiler, som fregatterne er udstyret med i dag, har en rækkevidde på 20 kilometer og dur kun til selvforsvar. Missiler til områdeluftforsvar har en meget større rækkevidde og dækker et meget større område. Med en rækkevidde på omkring 200 kilometer vil en fregat med SM2-missiler principielt kunne beskytte hele Sjælland mod lufttrusler,« siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

Tilsvarende vil en dansk fregat i Den Persiske Golf eksempelvis kunne beskytte landtropper i Mellemøsten.

Yderligere oprustning i sigte

Ud over at indkøbe et antal SM2-missiler indleder Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse nu også forarbejdet til at købe de nyere og større SM6-missiler. Når det sker, bliver fregatternes missilrækkevidde udvidet yderligere til næsten 500 kilometer. Samtidig er SM6 mere avanceret end SM2 og kan bekæmpe mere komplekse trusler, endda nogle typer af ballistiske missiler.

SM6 er målsøgende og kan selv finde frem til deres mål i den sidste fase af flyvningen. Samtidig har de en kraftig booster-motor til startfasen, som gør dem i stand til at nå de typer af ballistiske missiler, som bevæger sig i atmosfærens øverste lag.

Læs også: Efter årtiers tilløb: Nu når Natos missilskjold til Europa

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

SM6 skal dog ikke forveksles med de store SM3-missiler, der indgår i Natos ballistiske missilforsvar og beskytter de europæiske Nato-lande mod konventionelle ballistiske mellemdistancemissiler, som de rammer uden for Jordens atmosfære. SM3-missilerne i det europæiske missilforsvar findes kun på amerikanske destroyere i Arleigh Burke-klassen med base i Spanien.

De amerikanske destroyere udgør til dato den eneste kapacitet i Europa til at nedskyde ballistiske missiler med SM3-missiler. Illustration: Missile Defense Agency

Opererer inden for atmosfæren

Men både Rusland og Kina har inden for de seneste år testet hypersoniske missiler, kendt som gliders eller hypersonic glide vehicles, der flyver op til fem gange hurtigere end lydens hastighed. De flyver inden for Jordens atmosfære og kan derfor skydes ned af SM6-missiler, forklarer kommandør Per Bigum Christensen, der er chef for den maritime division i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

»En af de moderne trusler indenfor missiler er såkaldte gliders, der holder sig indenfor den øvre del af atmosfæren i 50 til 100 kilometers højde. For her kan de stadig manøvrere ved hjælp af deres vinger, så de for eksempel kan foretage undvigemanøvrer eller skifte mål undervejs,« siger Per Bigum Christensen til Ingeniøren.

Læs også: Hypersoniske missiler kan kun bygges med 3D-print

Tilsvarende kan SM6 beskytte mod kortrækkende ballistiske missiler, som heller ikke forlader Jordens atmosfære, herunder de russiske Iskander-missiler, som det russiske forsvar inden for de seneste år har placeret et ukendt antal af i Kaliningrad.

»SM6 har både længere rækkevidde og flere anvendelsesmuligheder. Det er ganske enkelt et bedre og mere effektivt missil end SM2. SM6 er for eksempel det missil, vi skulle bruge, hvis vi skulle forsvare os mod russiske Iskander-missiler,« siger major Karsten Marrup.

Strategisk mål for Rusland

Mens SM2 kan affyres med måldata fra fregatternes egne radarsystemer, kræver SM6 måldata fra andre radarer længere væk, hvis man vil udnytte missilernes fulde rækkevidde, idet missilets operative rækkevidde er længere end rækkevidden på fregatternes egne radarer.

Det samme er i dag tilfældet for de amerikanske destroyeres SM3-missiler, der for eksempel kan affyres på baggrund af måldata fra danske fregatter, hvis de som planlagt bliver udstyret med radarer til missilforsvar. I 2015 skød en amerikansk destroyer for første gang et dummymissil ned med et SM3 med støtte fra europæiske radardata, nærmere bestemt fra en hollandsk fregat. Holland har nemlig, i stil med de danske overvejelser, udstyret deres fire fregatter i De Zeven Provinciën-klassen med missilforsvarsradarer.

Læs også: Missilskjold beskytter ikke mod langtrækkende missiler

Netop hvis de danske fregatter ender med at blive udstyret med missilforsvarsradarer, rykker de opad på listen over strategiske militære mål for Rusland. Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, advarede allerede i 2015 om, at de danske fregatter kan blive mål for russiske missiler, kort tid efter at Danmark havde givet tilsagn om at bidrage med radarer på mindst én af Søværnets fregatter.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Hvis SM2 missilerne stilles op på land vil det tage lang tid at flytte dem hvis trusselsbilledet ændres, samt det vil mindske det område som skibene kan operere i.

  • 18
  • 2