Danske forskeres projekter med i kampen om at blive EU-flagskibe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskeres projekter med i kampen om at blive EU-flagskibe

EU har allerede tre forskningsflagskibe i søen. Nu skal det eller de næste snart udvælges. Syv projekter er med i opløbskampen. Illustration: EU

Det højeste et europæisk forskningsprojekt kan opnå i form af prestige og penge – en milliard euro over 10 år – er at blive udnævnt af EU til at være et flagskibsprojekt.

EU har for tiden tre flagskibsprojekter inden for hjerneforskning, kulstofmaterialet grafen og kvanteteknologier.

Nu er seks projekter udvalgt blandt 16 oprindelige forslag til at være et af de op til tre nye flagskibe, der skal sættes i søen i 2021, skriver Nature.

Hvert af de seks projekter får nu en million euro til i løbet af 2019 at formulere en endelig ansøgning. Flere af projekterne har dansk deltagelse.

Udover de seks projekter har EU allerede udpeget projektet Battery 2030+ som en kandidat til et kommende flagskibsprojekt og har fået en halv million euro til dette projekts endelige ansøgning. Dette projekt er ikke i direkte konkurrence med de seks andre, men vil blive bedømt for sig selv, som det også var tilfældet med kvanteteknologiprojektet for et par år siden.

I Battery 2030+ har professor Tejs Vegge fra DTU Energi en af de ledende roller. Målet er kort fortalt at skabe grundlag for, at europæisk industri kan erobre et batteriteknologimarked med en estimeret værdi på op til 250 milliarder euro om året efter 2025.

To energiprojekter

Blandt finalisterne er to energiprojekter.

ENERGY-X med DTU-professorerne Jens Kehlet Nørskov og Ib Chorkendorff helt i front vil forske i omdannelse af solenergi til kemisk energi ved hjælp af katalyse, som kan skaleres op til industriel brug.

Læs også: Dansk topforsker: Nye katalysatorer kan revolutionere kemi-industrien

Illustration: sunrise

Det andet og beslægtede energiprojekt, Sunrise, vil have fokus på nye materialer til kunstige fotosynteseprocesser.

Her har man opstillet en konkret vision om at kunne omdanne 2.500 ton CO2 til mere end 100 ton kemikalier pr. hektar og udvikle teknologi til at kunne gøre dette på skala op til 1.000 hektar i 2030.

Det vil kræve nye materialer, der absorberer mere end 90 pct. af sollyset og lagrer mere end 80 pct. af de generede elektroner i brændselsmaterialer eller andre kemikalier.

To medicinprojekter samt kunstig intelligens

De to medicinske projekter vil henholdsvis udvikle personlig medicin i LifeTime-projektet med deltagelse af bl.a. professorerne Kristian Helin, Københavns Universitet og Jørgen Kjems, Aarhus Universitet, og omsætte nye metoder inden for bl.a. genterapi til brug i praksis i projektet RESTORE

Humane AI har som mål at udvikle kunstig intelligens i samspil med menneskelig intelligens og ikke som en erstatning herfor. Københavns Universitet er deltager i projektet, som er tæt forbundet med organisationen CLAIRE, Conferation of laboratories for artificial intelligence research in Europe, der bl.a. har deltagelse af Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet.

En simulator til historien

Time Maschine har bl.a. opbakning fra Rigsarkivet i Danmark.

Det har til formål via et digitaliseringsprojekt at bygge en storskala-simulator for Europas historie de seneste 2.000 år.

Det tager udgangspunkt i et mindre tidsmaskineprojekt, der allerede er påbegyndt for Venedig, og som er beskrevet i denne video produceret af Nature.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først