Danske forskere vil undersøge forstyrrelser på 4G-nettet
Når mange brugere anvender det mobile 4G-bredbånd, til tider omtalt som LTE, så kan den ellers hurtige hastighed blive sløv.
Ikke kun fordi der er tale om en delt ressource, men fordi der opstår interferens mellem 4G-signalerne. Men måske kan kommunikationen gøres smartere.
Et nyt forskningsprojekt, som er resultatet af et samarbejde mellem Aalborg Universitet og virksomheden Renesas Mobile Europe, går ud på at sikre en høj 4G-hastighed, selvom der er mange terminaler (telefoner, tablets, etc.) i et område og dermed potentielt meget interferens mellem radiosignalerne.
»Interferens er en stor udfordring i forhold til 4G. Man har presset systemet maksimalt ved at bruge de samme frekvensressourcer cellerne imellem,« siger Lars Christensen, Senior Specialist ved Renesas Mobile Europe, der udvikler 4G-chipset til blandt andet smartphones.
'Cellerne' dækker i denne sammenhæng over mobilmaster. Mens GSM typisk ligger på forskellige frekvenser ved to nabomaster, anvender to 4G-master de samme frekvenser, selvom deres dækningsområde grænser op til hinanden, forklarer Lars Christensen.
»Målet med dette studie er at kigge på, hvordan den kommunikation, der foregår mellem cellerne og terminalerne, kan optimeres ud fra en betragtning om, at der opstår interferens,« siger Lars Christensen.
Umuligt at forudsige interferens
Udfordringen i den sammenhæng er, at det i praksis ikke er til på forhånd at sige noget om, i hvor høj grad der opstår interferens fra nabomasten.
»Mængden af interferens afhænger fuldstændigt af den kommunikation, der foregår i nabocellen, og det kan ændre sig hele tiden,« forklarer han.
En del af den problematik kunne løses ved at forbedre kommunikationen mellem cellerne, så de fik data fra hinanden om kommunikationsintensiteten.
Lars Christensen forklarer, at der også bliver arbejdet på at øge kommunikationen mellem celler, men at det kan have lange udsigter at få det på plads.
»I dag ved den ene celle ikke i detaljer, hvad den anden laver. Så det ville være uoverkommeligt at få et overblik over, hvad der foregår mellem masterne i et mobilnetværk på nuværende tidspunkt,« siger han.
Det konkrete samarbejde mellem Renesas Mobile Europe og Aalborg Universitet fokuserer dog heller ikke på kommunikationen mellem masterne, men på at forbedre selve 4G-protokollen. Altså den opskrift, der definerer, hvordan terminaler og celler skal kommunikere inden for 4G-standarden.
Læs også: Hurtigt 4G-bredbånd får bedre plads i frekvensbåndet
»Man kan godt sige, at vi ser på, hvordan vi kan gøre den nuværende protokol mere robust over for interferens. Vi vil bl.a. undersøge nogle mekanismer, baseret på de usikkerheder, der er i netværkene i dag i forhold til interferens. Det vil vi gøre ved at redesigne protokollen, så den hastighedsreduktion, der sker i dag ved interferens, bliver reduceret,« siger Lars Christensen.
Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere detaljer om, hvordan forskningsprojektet vil løse opgaven med interferens, med henvisning til at det er et forretningsfølsomt område for Renesas.
På nuværende tidspunkt kan Lars Christensen ikke sige noget om, hvorvidt forskningsprojektet munder ud i en revision af den nuværende 4G-standard, eller om det eventuelt først vil kunne komme med i den endnu ikke nærmere definerede 5G-standard.
Under alle omstændigheder tvivler han dog på, at den protokolrevision, som gerne skulle blive resultatet af forskningssamarbejdet med Aalborg Universitet, vil kunne indlemmes i eksisterende 4G-terminaler via en software-opdatering. Det vil kræve nye terminaler, fortæller Lars Christensen.
Projektet har et samlet budget på 2 mio. kroner, og det er sat til at vare i to år fra 2013 til 2015. Højteknologifonden har støttet 4G-projektet med 1 mio. kroner. Jesper Hemming Sørensen er erhvervspostdoc på projektet.
