Danske forskere vil sætte bobler på formel
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere vil sætte bobler på formel

Kunne man identificere en kommende finansboble så tidligt, at magthavere eller andre interessenter kunne nå at sætte lynafledere op, ville verden blive et lidt bedre sted.

Det mener Vincent F. Hendricks, som er professor og leder af det nye Center for Information og Boblestudier (CIBS), der er finansieret med 14,4 millioner kroner af Carlsbergfondet og har til huse på Københavns Universitet.

Hans overordnede mission med centret er at udvikle en generisk matematisk model, som indeholder de vigtigste af de elementer, der kan få en boble til at opstå.

»Vi kan allerede nu se, at mange bobler har samme grundlæggende matematiske struktur. Den viden vil vi gerne have systematiseret, så den forhåbentlig kan bruges forebyggende,« siger Vincent F. Hendricks.

Vi taler altså ikke blot om finansielle bobler som f.eks. boligboblen, der kom på alles læber, da den sprang i 2007 og blæste teknisk insolvens og kollektiv nedtur ud over hele landet. Bobler kan nemlig også opstå på de sociale medier, i nyhedsdækningen og i tildelingen af forskningsmidler, fortæller professoren.

»Lige nu er neurovidenskab utrolig populært. Barack Obama og EU har postet milliarder i det, så nu kan man både studere neuroetik og neurojura. Et så stærkt fokus på ét forskningsområde kan imidlertid skabe støj, så videnskabsfolk kan føle sig presset til at spille optimeringsspillet for at få publiceret artikler,« siger Vincent F. Hendricks.

Hvor ender det her?

Med modellen er det derfor tanken, at man skal kunne plotte givne elementer ind, kalibrere modellen, køre programmet og se, hvor det risikerer at ende. Er en overophedet situation eller debat udtryk for et enestående udbrud, et lidt større modefænomen, eller er der rent faktisk en boble på vej.

Vincent F. Hendricks er uddannet i logik og teoretisk datalogi, men underviser i filosofi på Københavns Universitet, så han kender udmærket det spændingsfelt mellem logik og følelser, der kan få situationer til at stikke helt af.

Derfor har han fået både økonomer og adfærdsforskere med på holdet i centret, som i øjeblikket arbejder på at sammensætte en boblematrix, der bl.a. indeholder de mange informationsveje og adfærdsmønstre, der er kendetegnende for boblegæstfrie miljøer, fortæller Vincent F. Hendricks.

Han nævner den klassiske lemmingeeffekt, hvor folk efterligner, hvad andre gør – en handling, der kan være baseret på et mere eller mindre oplyst grundlag.

»Vi kan være nok så individuelt rationelle, men på grund af påvirkelighed bliver vi kollektivt stupide. Lægger vi denne tendens til et boblegæstfrit miljø, så får vi en cocktail, hvor meget kan gå galt,« siger Vincent F. Hendricks og uddyber, at han med kollektiv uvidenhed mener, at mange har en tendens til at handle ud fra, hvad de selv tror, alle andre tror – også kaldet pluralistisk ignorance.

Massiv støj på boligmarkedet

»Et eksempel: Det danske boligmarked var udsat for massiv støj, hvor alle troede, at alle andre troede, at det kun kunne gå én vej, nemlig op. De smarte hev stikket ud, inden priserne blev alt for høje i forhold til den fundamentale værdi, men mange stod med et problem, da boblen brast,« siger han og understreger, at overophedningen var hjulpet godt på vej af det boblegæstfrie miljø med banker, der gav afdragsfrie lån og flexlån, og politikere, der satte et stop for boligskatten.

Ligeledes peger han på meningsbobler som noget, der både kan gå i en positiv og negativ retning. Af negative bobler nævner han Mariussagen, hvor en girafaflivning skabte furore på de sociale og in­ter­na­tio­nale medier – hermed også en nyhedsboble – foruden sagen om Dovne Robert og Fattig-Carina, der også blev politiske bobler.

»Der var tale om overophedede enkeltsager, som ikke var repræsentative for større politiske spørgsmål. Det blev imidlertid hurtigt for eller imod en lille ting, så politik kan også generere boblegæstfrie miljøer,« siger han.

Med en generisk model håber Vincent F. Hendricks, at det er muligt at sætte ind i god tid, hvis man kender sine lus på gangen. For eksempel lus som aktivers værdi, udbytte, social kapital, behov for anerkendelse, mængden af kendt viden, uvidenhed, tro og straf. Alle elementer, der kan afgøre, om en person gør sig til tilskuer, lemming, kopist eller polariserer en debat. Ofte er det ganske gratis at sætte et rygte i gang på nettet, mens konsekvensen kan være stor for interessenter – f.eks. aktionærer.

»Man kan formentlig intervenere i dårlige bobler, hvis man kan forklare, hvorfor de opstår, men man kunne måske også sætte gode bobler i gang, som f.eks. kunne øge fokus på klimaet eller give større kulturel forståelse. Derfor håber vi på centret, at vi med tiden kan skrive ’den store boblemanual’,« lyder det fra Vincent F. Hendricks, som foreløbig har penge til fem års boblestudier.

Kommentarer (0)