Danske forskere vil fodre svin med alger fra luftrensere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere vil fodre svin med alger fra luftrensere

alger, foder
Algedyrkningssystemet ved en svinestald på Lolland. Algerne dyrkes i poser nedsænket i vand, hvilket stabiliserer dyrkningstemperaturen. Lænsevandet, der ernærer algerne, er hentet fra skrubbesystemerne i svine­stalden, dvs. fra ventilationsluften. Foto: Teknologisk Institut

Verdens befolkningstal er stigende, og det samme er efterspørgslen på kød. Men kødproduktion er en ressourcekrævende disciplin, som bl.a. kræver store mængder protein til foder.

Læs også: Går vi mod en global fødevarekrise i 2050?

I Danmark skaffer vi protein nok til svinene ved at importere store mængder soja fra Sydamerika, men det er omstændeligt at transportere til Danmark, og så lægger det beslag på arealer, der i stedet kunne bruges til lokal fødevareproduktion, siger konsulent på Teknologisk Institut Lars Jørgensen.

»Produktion af soja er forurenende, udleder CO2, og store områder med regnskov fældes for at skaffe jord til det. Så vi vil rigtig gerne finde et alternativ,« siger han.

Lænsevand fra luftrensere

Et GUDP- og Plan Danmark-støttet projekt på instituttet går ud på at bruge lænsevand fra luftrensere i stalde til at producere alger. Algerne af slægten Scenedemus optager kvælstof og formerer sig hurtigt. Desuden indeholder de mere end 50 procent protein.

»Bliver det muligt at opskalere anlægget, ville det kunne erstatte noget af sojaproteinet fra Sydamerika – og så er det en fuldstændig GMO-fri produktion,« siger han.

Lars Jørgensen understreger desuden, at algerne har en aminosyreprofil, der minder om sojaens, og at potentialet som foder derved er meget stort.

»I storskala forestiller vi os, at algerne også kan dyrkes ved biogasanlæg, hvor der er en egnet CO2-kilde til brug for algernes vækst. Nu skal vi dog have bekræftet, hvor økonomisk rentabelt det er,« understreger Lars Jørgensen.

Gode resultater fra pilotanlæg

Foreløbig har Teknologisk Institut haft et pilotanlæg kørende i to år på et svinelandbrug på Lolland samt et biogasanlæg, og resultaterne har foreløbig været, at algerne er vokset stabilt med et proteinindhold på mellem 47 og 57 procent. En overraskelse har været, at det har været muligt at høste alger det meste af året undtagen i frostvejr.

Den afgassede biomasse fra anlægget har vist sig at give godt med ekstra næring i form af fosfor og mikronæringsstoffer, men der er stadig lidt at arbejde med, f.eks. styring af høst og tilførsel af overskudsvarme til de kolde måneder.

En beregning ud fra forsøgsdata viser, at produktion af 20 ton algeprotein om året kræver tilførsel af op mod 600 m3 lænsevand, som kan hentes årligt fra en stald på 1.000 slagtesvin.

Besparelsen på at erstatte 20 ton sojaprotein med algeprotein har instituttet vurderet til at ligge på 230.600 kr. om året, og ifølge Lars Jørgensen viser beregningerne, at et 100 hektar anlæg vil kunne svare sig økonomisk med en tilbagebetalingstid på to år.

»Projektet har vist, at alger har et meget stort potentiale til både at blive en væsentlig proteinkilde i fremtiden og samtidig optage næringsstoffer i affaldsstrømme. Her har vi arbejdet med lænsevand, men tidligere forsøg har vist, at alger også kan vokse i gylle eller spildevand, så der er mange muligheder,« siger Lars Jørgensen.

Kommentarer (10)

Artiklen teknisk interessant, men hvorfor er artiklen ikke gennemarbejdet rent teknisk og med hensyn til mængder ?
Der er en del tal, men de er ikke sat i nogen form for relation til hinanden, og derfor komplet uinteressante.

Artiklen kunne jo tage udgangspunkt i en svinestald med 1000 svin (og jeg ved ikke om det er repræsentativt, men ihvertfald et udgangspunkt).
Så skulle artiklen naturligvis fortsætte på det grundlag:
- som producerer omkring 600m3 lænsevand om året
- som kan producere omkring 20 tons protein om året
- som udgør x% af svinenes proteinbehov
- som svarer til en besparelse på kr.230.600 om året.
Det estimeres at det nødvendige produktionsareal udgør y hektar.

I stor skala, 100 hektar, vurder tilbagebetalingstiden til 2 år for et anlæg.

  • 4
  • 0

»Bliver det muligt at opskalere anlægget, ville det kunne erstatte noget af sojaproteinet fra Sydamerika – og så er det en fuldstændig GMO-fri produktion,« siger han.

Det kommer vel an på om man vil gøre metoden endnu mere effektiv eller ligefrem kunne producere andet brugbart end foder, som feks. stoffer til medicin produktion og andre stoffer vi også får fra sojaproduktionen...

  • 1
  • 0