Danske forskere: Vi kan omdanne biogas til konkurrencedygtigt grønt flybrændstof

Jeg syndes vi har hørt denne sang før her på ing.dk. Den lyder smukt, det vil jeg sige. Men jeg har stadig svært ved at købe den. Når men ser analyser af KWh priser på VE udmærker biogas og brint sig ved at være de absolut dyreste teknologier. At man skulle kunne få et billigt produkt ved at kombinere de to dyreste VE teknologier med nogle yderlige processer, det lyder meget forkert i mine øre.

Men det vil da være utrolig dejligt hvis det passer. Det vil løse nogle af de største problemer ved VE.

Spændende - hvis det virker - og hvis økonomien holder.

Af nysgerrighed: Hvad mon virkningsgraden er for denne proces. Dvs. hvor meget af energiindholdet i biogassen er der tilbage når jetfuel'en er produceret?

"Han har udviklet en metode til at rense biogas så billigt, at diesel til produktion af bl.a. flybrændstof vil kunne fremstilles på basis af gassen til 4 kroner pr. liter – sammenlignet med prisen på konventionel diesel, der på spotmarkedet i USA handles til 2,89 kroner pr. liter."

Koster processen 4 kr oveni prisen på gassen, ("på basis af gassen") så er det manipulation at sammenligne spotprisen med tillæget på 4 kr.

Men lad os nu se en saglig opstilling af et økonomi og energibudget.

Hvad mon virkningsgraden er for denne proces. Dvs. hvor meget af energiindholdet i biogassen er der tilbage når jetfuel'en er produceret?

Artiklen efterlader en hel del spørgsmålstegn. Den grundlæggende økonomi er det mest centrale. M.h.t. virkningsgrad: Hvis sådanne anlæg laves som brændstof-varme anlæg (dvs. afsætning af biproduktvarmen til fjernvarme), er virkningsgraden ikke nødvendigvis så kritisk (med mindre den er meget ringe).

Jeg vil lige tillade mig at hive en gammel kommentar fra 2014 på ing.dk frem igen

Biobrændstoffer, under forudsætning af de rent faktisk er "CO2 neutrale", løser kun i begrænset omfang luftfartens belastning af klimaet. Ifølge IPCC er global warming potential (GWP) for afbrænding af jetfuel i normal flyvehøjde i gennemsnit 2.7 gange højere end GWP for jetfuel afbrændt ved jordoverfladen. Dette skyldes udledningen partikler, vanddamp, SNOx osv, som i sig selv har en høj GWP når det udledes i normal flyvehøjde. Dvs at selvom biobrændsler er ”CO2 neutrale”, vil GWP stadig være ~2/3 af alm jetfuel. Brændstofbaseret luftfart bliver aldrig klimaneutral og brugen af biobrændstoffer vil i bedste fald kun bremse stigningen i luftfartens klimabelastning.

Blot en bibemärkning. Svovlbrinten bliver til rent svovl der kan bruges som gödning på markerne? Rent (elementart) svovl er uoplöseligt i vand og vil derfor ikke kunne bruges som gödning. Der skal altså en yderligere proces oveni. For övrigt tror jeg ikke at der er et halmoverskud. Det påståes af mange men de der bruger halm klager over manglende forsyning.

Inden vi bruger flere penge på forskning, bør vi have en prioritering af, hvad vi skal bruge vores biomasse/gas til, og hvordan biomassen sikres vedligeholdt på længere sigt.

Det er en vedvarende ressource, men så absolut ikke i ubegrænset mængde. Man kan så målrette forskningen til

• "grønt" flybrændsstof/benzin
• "grøn" boligopvarmning: gas, el, halm, piller m.v.
• "grøn" plast: byggematerialer, biler, emballage, møbler, m.v.
• "grønne" tekstiler og tensider

Per Møller har dårlig samvittighed over ferie flyvningerne, som så kan udelades. Hvor mange flyvninger foretages "for sjov" ved jeg ikke men det er sikkert mere end 50 %.

Det bedste forslag hidtil, samtidig overflødiggøres lufthavnsudvidelser. Derimod dårlig nyt for turistbranchen - i udlandet.

Der er et halmoverskud i DK på ca. 2.5 mio. tons årligt. Se figur 1 side 3. file:///C:/Users/PE/Downloads/Halmpotentialet%20i%20Danmark20.pdf

Anvendelse af H2 fra elektrolyse af overskuds VE til opgradering af biogas eller i denne forbindelse til syntese gas er efter min mening langt mere interessant end direkte brug af H2 i brændselscelle biler ol. Hvis man på de enkelte biogasanlæg kombinerer elektrolyse og Fischer Tropsch syntesen, kan man opnå nogle fordele da biogasanlæg har brug for procesvarme. Mange biogasanlæg, der ikke opgraderer biogassen og sælger den direkte til naturgasnettet, brænder gassen af i gasmotorer for produktion af elektricitet og procesvarme. Syntese af diesel som beskrevet i denne artikel genererer procesvarme på en langt mere intelligent måde samtidig med at der produceres et højværdi produkt. Yderligere produktion af overskuds varme kan eventuelt anvendes i fjernvarme nettet Om halmen skal igennem et biogas anlæg eller termisk forgasses, kan diskuteres. Begge dele kan anvendes i forhold til Fischer Tropsch.

Tak for dit input om at rent svovl ikke kan bruges til gødning. Faktisk finder rent svovl anvendelse i et vist omfang til gødning - jeg blev for flere år siden opmærksom på det, da jeg vurderede sikkerhed ved transport af svovl mellem Asien og Sydamerika. Nedenstående er citeret fra The Sulphur Institute http://www.sulphurinstitute.org/fertilizer... - Rent svovl oxideres af bakterier til sulfat. Dette er årsagen til, at vi har valgt ikke at fjerne rent S, når det efter gasrenseprocessen optræder som rent svovl, men tilsætte svovlet direkte til den afgassede gylle.

Tak for et skarpt spørgsmål! Når man skriver den slags artikler lægger man op til at alt er med - men det ender hurtigt i begrænsning af antal anslag. - Jeg har selv været skeptisk indtil vi begyndte at regne på priserne. Jeg kontaktede et par af de pænt store biogasproducenter i DK og bad dem sælge urenset gas med svovlbrinte og kuldioxid (65% CH4) - renset for alle subsidier og tilskud. Svaret var at 20% af biogasanlæggene kan levere mig gassen til priser mellem 1.6 – 2.0 og Kr/m3. Jeg har efterfølgende taget udgangspunkt i et anlæg, der kan producere 100 tønder svovlfri dieselolie cetan 70 pr døgn, og at anlægget skal afskrives over 10 år og forrentes med 10%. Jeg har lagt 30% oven i anlæggets kostpris for etablering af gasrensning og installation - ca. 45 mill. - Hvis man regner dette sammen ender vi med et prisinterval 3.74 – 4.36 kr/liter ”grøn diesel”. Jeg har således renset alle beregninger for begunstigelser og tilskud. Lige nu er spotprisen på havnen i NewYork for ultra lav S diesel 1.56 USD/gallon (det er historisk lav -2,89 kr/l) - men i perioden 2011 - 2014 var prisen omkring 3 USD/gallon. Man kan følge priserne på spotmarkedet i USA her https://www.eia.gov/dnav/pet/hist/LeafHand...

I perioden 2011 - 2014 ville den grønne dieselolie have kunnet konkurrere med "den sorte". Dieselolien har har meget høj kvalitet og giver reduceret NOx og sodproduktion - grundet det høje cetantal og forlænger endvidere motorernes levetid - der er lavet et utal af rapporter desangående. Olien kan også iblandes dårligere kvalitet og bruges til forbedring af olie med et lavt cetantal. Det er nævnt i artiklen at man kan lagre overskudsstrøm fra vindkraft via brint i olien. - Det er en mulighed, men strømprisen skal ned på omkring 20 ører/kWh, før denne forretning hænger sammen. Der er spurgt om effektiviteten - kulstof effektiviteten er angivet til at være over 90%. Når det er muligt at begynde at få økonomi i den slags tekniske udviklinger er årsagen, at anlæggene begynder at blive masseproduceret for at løse opgaven "stranded gas" i USA - et begreb som bruges om mindre forekomster af skifergas. Èt andet vigtigt element er at gassen kan renses - gas med store mængder svovl anses også i USA som urentable - det er først med kombination af vores gasrenseteknik og den optimerede "gas to liquid" teknologi at biogas begynder at blive en interessant ressource - også i USA.

Per Møller

Hvis jeres anlæg havde adgang til hydrogen og CO2 ville i da kunne øge den mængde brændstof, der kan produceres i Danmark.

Jeg kan svare klart ja til dit spørgsmål. Hvis ideen skal hænge sammen økonomisk skal vi have prisen ned på 18-20 ører/kWh. Jeg vil helst tilskudsjunglen til livs - grøn energi skal i fremtiden kunne leveres til overkommelige priser. Efter forlydende kan den nye vindmøllepark beskrevet her - uden tilskud http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/arti... levere vindmøllestrøm til omkring 24 ører/kWh. Noget tyder på at økonomien er ved at hænge sammen inden længe. Derfor er det vigtigt at vi er klar med de nye koncepter, når denne mulighed åbnes.

Tak for svaret og god vind fremover.

I USA er vindenergi som gennemsnit billigere end dine ønskede 18-20Øre per kWh og der er også rigeligt biomasse til biogas anlæg samt hist og pist adgang til CO2 fra Fracking gas produktion eller Fracking gas kraftværker.

Gennemsnitsprisen for ny vindkraft over en 20 årig periode er 1,8C/kWh.

Lyder spændende. Keep up the good work. Kan brint fryses ned så det kommer på fast form?. På et tidspunkt var der en snak om en brint pille.

I Schweitz kører busserne på el og lader ved hver stop. Smart?. Fremtiden er elektrisk. Hvorfor ikke bare gas/brint som lager i eksistetende naturgas rør og så satse på el-tog/el-bus/Vakuum tog. Det må vel være en del energitab ved omtalte proces?

Brintpillen er blot magnesiumklorid MgCl2, der absorberer ammoniak NH3 og danner stoffet Mg(NH3)6Cl2. Før brinten kan lagres skal den således omdannes til ammoniak. - Når man så vil have fat i brinten igen varmer man stoffet Mg(NH3)6Cl2 op - og der dannes MgCl2 + NH3 ammoniak igen. Når dette er sket skal ammoniakken (NH3) spaltes til brint og kvælstof. Når man betragter procesruten kunne Storm P. næppe have gjort det mere kompleks!!! Ideen er aldrig blev anvendt til noget - I øvrigt havde Siemens ca. 10 år tidligere patenteret noget der mindede om det. Man forsøgte senere at udnytte ammoniak lagringen via "pillen" til noget andet (fjernelse af NOx) fra bilers udstødning - det blev heller ikke rigtig en succes. Her bruges helt andre metoder i dag. Hvis man vil lagre brint bliver det typisk komprimeret til meget højt tryk 800 bar. Det sker bl.a. i forbindelse med hydrogen tankstationer, som et dansk firma har stor international succes med http://h2logic.com/ .