Danske forskere: Vi frygter svinebakterien smitter gennem mad

Eksperter i Danmark tør nu ikke længere udelukke, at vi kan blive smittet med den multiresistente stafylokok-bakterie, MRSA, gennem mad. MRSA kan give bylder og børnesår hos ellers raske personer, mens i forvejen syge og svækkede personer kan blive alvorligt syge. Og i dag stiger antallet af danskere, der bliver inficeret.

Hidtil har myndigheder og forskere fokuseret på to smitteveje: Fra patienter inficeret med bakterien til andre patienter og sundhedspersonale og fra dyr - især svin - inficeret med MRSA typen ST398 til mennesker, der er i kontakt med dem.

Men dr. med. Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet og professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Food frygter, at der også er en anden smittevej.

»Min personlige holdning er, at der skal nok komme en infektion på et tidspunkt, hvor kontakten er sket gennem kødet,« siger Frank Møller Aarestrup.

Efter i mange år at have afvist at smitte gennem kød var muligt, så er forskere og myndigheder ikke afvisende i dag, fortæller Hans Jørn Kolmos.

»Det er en øm sag, for hidtil har vi sagt, at der ikke var MRSA i dansk kød, og derfor udgjorde fødevarer ikke nogen risiko overhovedet. Men nu har vi fundet MRSA i både dansk og udenlandsk kød, så selv om vi ikke har nogen aktuelle eksempler på, at smitte er sket den vej, så er risikoen ikke længere nul.«

Bakterien findes i både svin, kvæg og kyllinger

I den årlige undersøgelse af antibiotikaforbrug og resistens, den såkaldte Danmap-rapport, fortæller forskerne, at de har fundet MRSA i 4,6 procent af prøverne af kød fra danske svin og i 1,4 procent af den danske kvægkød. Forskerne kunne ikke finde MRSA i dansk kyllingekød. Det kunne de derimod i udenlandsk kyllingekød, hvor der var MRSA i næsten hver femte kylling (18 procent). Indholdet i udenlandsk svinekød var 7,5 procent, mens man ikke fandt noget i det udenlandske kvæg.

En anden test af danske slagtesvin viste MRSA i 13 procent af svinene.

Fundene har ført til, det Hans Jørn Kolmos kalder 'en væsentlig opblødning' i formuleringerne omkring MRSA.

»Hvor man tidligere afviste at MRSA kunne smitte via fødevarer, så skriver man nu i DANMAP rapporten at 'Humane data tyder indtil videre ikke på, at kød udgør en væsentlig smittekilde.' Dermed har man jo indirekte sagt, at man ikke kan udelukke, at der sker smitte ad den vej.«

Hans Jørn Kolmos understreger dog, at eventuel smitte gennem fødevarer langt fra kan forklare den stigning, man har set i antallet af smittede med MRSA ST398 fra 2009 (39 tilfælde) til 2010 (55 tilfælde i årets ni første måneder).

»Det er ikke hovedsmittevejen. Det er den direkte kontakt mellem dyr og mennesker og så videre fra menneske til menneske.«

Synderen er overforbrug af antibiotika i landbruget

Men problemet med eventuel fødevaresmitte er, at det er langt sværere at beskytte sig imod, medgiver han. Derfor skal der også gøres noget.

»Det er alt sammen drevet af det store antibiotikaforbrug i landbruget. Det luskede er, at bakterien ikke gør svinene syge, så man kan ikke se det på dem, og der er ikke nogen motivation for landmanden til at gøre noget ved det.«

Selv om man har fundet MRSA i danske svin siden 2003, har hverken landbruget eller myndighederne gjort noget for at mindske udbredelsen i de danske dyrebestande - bortset fra at udsende en pjece om, hvordan landbrugspersonalet kan minimere smitterisikoen. Så lige nu spreder smitten sig fra stald til stald på grund af handelen med dyr mellem de forskellige besætninger. Og dermed vil der formentlig også komme mere MRSA-inficeret kød i de danske supermarkeder.

»Jo flere bakterier, der er i kødet i supermarkedet, jo større er risikoen for at det kan smitte den vej,« konstaterer Hans Jørn Kolmos.

Derfor efterlyser både han og Frank Møller Aarestrup politisk handling.

»Vi skal stoppe spredningen mellem besætningerne. Det burde jo egentlig være erhvervet selv, der sørgede for det, men de gør det ikke. Og ministeren siger, at han vil vente på at få mere viden. Men hvis man som minister vil vente på, at folk er færdige med at forske, så kan han vente i 1000 år. Man er nødt til at gøre noget nu,« siger Frank Møller Aarestrup.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter hospitalsophold er jeg blevet smittet med en resistent Coli bakterie. Ambulant behandling har vist sig ude virkning. Det betyder indlæggelse under sterile forhold hvilket er meget. ubehageligt for både patient og personale.. så læser jeg her at der er MRSA i næsten hver femte kylling (18 procent). Indholdet i udenlandsk svinekød var 7,5 procent, mens man ikke fandt noget i det udenlandske kvæg. Hvad dælen nøler i efter. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0
  • hvis der ikke omgående tages skridt for at hindre yderligere spredning af resistente bakterier, vil det skabe en bombe under hele vores sundhedssystem. Det svarer til at man i midtfirserne ikke ville have taget truslen om AIDS alvorligt.

Landbruget vælger at tie til fordel for ussel mammon. Og landbrugets førstemand Fødevareminister og Landbrugsminister (og selv landmand) Henrik Høegh vælger at forhale hele sagen.

Der skal skrides ind N U for at dæmme op for udbredelsen af MRSA.

  • 0
  • 0

Hvis nogen tror, at kogalskaben var en isoleret hændelse, så burde det her vise, at det ingenlunde er tilfældet. Fremover vil vi opleve rigtig mange tilfælde, hvor resistente bakterier spredes vildt og kaostisk. Det er vores egen skyld. Dels fordi der stilles krav om meget billige animalske fødevarer, og dels fordi der vælges Peter Pan-politikere, der - uanset partifarve - ikke tør tage fat på problemerne for alvor. Handlekraftige politikere ville vide hvordan de skal løse de voldsomme udfordringer, som den animalske husdyrproduktion i stigende grad stiller os over for. Men se til Henrik Hø: "Vi mangler stadig viden om problemet, der skal forskes noget mere", siger han for at forhale det tidspunkt, hvor han er nødt til at gribe ind overfor sine kolleger i landbruget. Den sædvanlige udflugt - der mangler IKKE viden om resistente bakteriers skadevirkninger. Hvis ellers Henrik Hø og venner havde hørt efter, så er der blevet talt om disse problemer i de sidste 20-30 år. Viljen mangler samt forståelse for, at de discountprodukter, som landbruget fremstiller, er en trussel mod folkesundheden. Der er mange redskaber i værktøjskassen. Det mest effektive vil være at nedlægge det animalske landbrug, og så satse på en ren vegetabilsk produktion. Mindre kan dog gøre det, men start med at udfase produktionen af svin og fjerkræ, så er vi godt på vej.

  • 0
  • 0

Tak til Arne lund for dit indlæg om discountprodukter.

Jeg mener også at det er på tide at befolkningen tager stilling til de totale omkostninger ved den abnorme store, tabsgivende svineproduktion har nogen fremtid i Danmark så længe over 50 % af landbrugets indtægter er direkte tilskud fra skatteyderne i EU. Med en gæld på over 300 M. arder er dette økonomiske korthus vel tvunget til at bryde sammen når EUs landbrugsordninger skal fornyes i 2013. Med et foderforbrug på 10 - 11 kr og en eksportpris på omkring 15 kr. pr kilo svinekød så kan dette aldrig blive en produktion for fremtiden. uanset VOK regeringen mener at gyllen skal konverteres til biogas. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Jeg mener også at det er på tide at befolkningen tager stilling til de totale omkostninger ved den abnorme store, tabsgivende svineproduktion har nogen fremtid i Danmark så længe over 50 % af landbrugets indtægter er direkte tilskud fra skatteyderne i EU.

I forbindelse med tilskudspolitikken i forhold til landbruget (og for den slags alle erhverv som modtager subsidier) kunne man som borger/skatteyder jo bede om at staten gennemfører en livscyklussvurdering (LCA) af svineproduktionen.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Tallene taler der sklare sprog Søren. Indledning fra INTERPIG 2008-09 De bedste lande i EU-Interpig havde i 2008 en produktionsomkostning på ca. 12 kr. pr. kg slagtekrop, mens produktionsomkostningerne på det amerikanske kontingent lå på ca. 8 kr. pr. kg. Foderomkostningen pr. kg slagtekrop faldt med hele 28 pct. i Danmark fra 2008 til 2009, svarende til 2 kr. pr. kg slagtekrop. Samme tendens sås i hele Europa, men foderprisene faldt mest i Danmark. I 2009 prognosen opnår Danmark derfor igen en første plads med de laveste produktionsomkostninger i EU Interpig med 10,11 kr. pr. kg skarpt forfulgt af Frankrig. I 2009 blev omkostningsniveauet drastisk indsnævret mellem EU og USA, Canada og Brasilien, så forskellen nu kun er 1,5 kr. pr. kg højere end i USA.

Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

I staldene. Faktisk er det sådan, at der ikke er en plan- og smittede steder skal ikke oplyse nye mearbejdere. De der er påstedet, som er smittede, skal skifte tøj, bade og ikke have privattøj i nærheden af arbejdstøj.

Der var et program på DR-P1 i går eftermiddags. De 2 smittede medarbejdere oplevede at blive behandlet som spedalske- på sygehuset. I stalden skete der intet. Hun ville også skulle oplyse sin tandlæge om smitten. Folk, der ikke er testet skal ikke- og kan frit smitte.

En blev først smittefri, da hun holdt ferie og skiftede job. (og gennemgik en ret ubehagelig kur)

Der er faktisk ingenting- i betragtning af at man jo har SPS-stalde. En dyrlæge var ikke testet, men mente hun nok var smittet- og kan smitte mennesker.

Af zoonoser- SARS og H5N1- er denne betagtet meget tilbagelænet. På grund af SPS-stalde- må dyrlægerne kun besøge 1 stald om dagen. Som hende fra Seruminstituttet bemærkede.

Af 100 besætninger var den i under 10. Indberettede!

Mvh Tine

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten