Danske forskere undersøger: Kan immunsystemet selv bekæmpe kræft?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere undersøger: Kan immunsystemet selv bekæmpe kræft?

Illustration: Wikipedia Commons

Når kroppen bliver angrebet af en infektion eller virus, går vores immunforsvar straks i arbejde for at bekæmpe sygdommen.

Immunforsvarets formidable evne benytter man blandt andet i immunterapi til kræftbehandling, hvor man laver en genetisk manipulation af en patients T-celler (kroppens dræberceller mod infektioner), som får dem til at genkende og angribe et protein på overfladen af kræftceller, og tilbagefører T-cellerne i patienten.

Men den metode benytter kun det ene af kroppens to immunforsvar – nemlig det adaptive immunforsvar.

Nu gør en bevilling fra Lundbeckfonden på 10 millioner kroner over de næste fem år det muligt for Martin Roelsgaard Jakobsen og hans forskergruppe på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet at undersøge, hvordan man kan aktivere og udnytte det medfødte immunforsvar i kræftbehandlingen.

Sideløbende arbejder forskergruppen også med udvikling af en ny immunterapi-medicin.

Proteinet Stings betydning for udvikling af cancer

Forskerne fokuserer på proteinet Sting, der fungerer som en ringeklokke og kan vække det medfødte immunforsvar og igangsætte systemer til at bekæmpe infektioner.

Læs også: USA godkender banebrydende immunterapi-behandling til børn

»Noget af det, som vores nyeste forskning har vist, er, at der er andre proteiner, der påvirker, hvor godt Sting virker og hvordan det gavner bekæmpelse af infektioner. Vi skal nu til at se på, om det er sandsynligt, at Sting og de andre faktorer også har en afgørende rolle for udvikling af kræft,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

»Kan vi bruge viden på det her område til behandlinger, som sparker Sting i gang, får vi muligvis et bedre værktøj til bekæmpelse af kræft, der også kan have indvirkning på hvor godt det adaptive immunsystem virker og generer hukommelse imod kræften,« siger han.

Hvilken betydning har det medfødte immunforsvar mod kræft?

Martin Roelsgaard Jakobsen har forsket i området siden 2011, og den seneste kulmination af hans forskning udkom i februar i år, hvor han viste forskellige proteiners roller i forhold til Sting-aktivering og respons hos immunceller.

Læs også: CRISPR-redigerede celler injiceret i menneske for første gang

Sideløbende har flere internationale forskergrupper påbegyndt undersøgelse af Sting rolle i kræft udviklingen, og når man lægger forskningen sammen, konkluderer Martin Roelsgaard Jakobsen, at det ikke er nok, kun at se på Sting, men at man også skal kigge på andre faktorers regulering af Sting.

»Vi vil kigge dybt i det medfødte immunforsvars funktion, og hvordan det kan have en rolle i, om patienter udvikler kræft. Samtidig ser vi også på om de patienter, der får immunterapibehandling, respondere bedre på behandling, hvis de har generelt har et stærkt medfødt immunforsvar,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

»Vi har tænkt, og det tyder nye data også på – hvor man undersøger mus der mangler Sting – at nogle immunterapibehandlinger mod kræft, der har til hensigt at aktivere det adaptive immunsystem, ingen effekt har, hvis man mangler det medfødte immunrespons.

Er patienter disponeret for kræft?

Martin Roelsgaard Jakobsens forskergruppe skal blandt andet se på, om patienter, der er i immunterapibehandling og klarer sig godt, har et bedre medfødt immunforsvar helt generelt. Og omvendt om kræftbehandlingen af dem, der har et dårligere medfødt immunforsvar, ikke kan kontrolleres på samme måde.

Læs også: Gensaksen CRISPR giver nye våben til kræftramtes T-celler

»Hvis vi fortsætter i samme høje tempo som nu, så er jeg ret sikker på, at vi i løbet af de fem år får svar på, om den del af det medfødte immunforsvar har en afgørende betydning eller ikke. Og om vi kan bruge Sting og de andre faktorers funktion i patienterne direkte til at prædikere om immunterapibehandling vil virke eller ej,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

»For så kan vi efterfølgende udvikle ny medicin, som sparker gang i det medfødte immunforsvar hos den patientgruppe og derved gøre kræftbehandlingen bedre,« siger han.

Vigtigt med arbejdsro

Sideløbende er de kliniske studier, er hans forskergruppe også i gang med at udvikle og teste ny potentiel, fremtidig medicin, som netop går ind og aktiver det medfødte immunforsvar for at tvinge immunsystemet til en bedre bekæmpelse af kræfttumor.

Læs også: Universiteter til politikerne: Giv os arbejdsro

»Vi vil helt klart i løbet af de fem år bevillingen løber få gennemtestet, om den medicin vi er i gang med at udvikle virker i mus. Og vi håber også at kunne drive det frem til klinisk afprøvning,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

»Det er ret store mål, men en så fantastisk bevilling på 10 millioner fra Lundbeckfonden gør, at vi kan tænke lidt højere, og vi kan sætte flere ting i gang, og arbejde hurtigere. Det er det unikke ved sådan en bevilling,« siger han.

Lige nu har Martin 3-4 personer i gang, og dem vil han kunne holde på.

»Så gruppen kan fastholde viden, som vi har genereret over de seneste par år, og derudover kan jeg forhåbentligt tiltrække 3-4 internationale folk, som også har ekspertise inden for det her felt og kan tilføre noget ny energi og indsigt,« siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først