Danske forskere udvikler ny asfalt, der sparer benzin for millioner

Rullemodstanden kan mindskes med 10 procent med en ny type asfaltbelægning, viser forsøg. Nu skal holdbarheden stortestes.

En optimeret vejbelægning, udviklet i et dansk forskningsprojekt, kan spare de danske bilister for et trecifret millionbeløb årligt til benzin, hvis den bliver 'rullet ud' over hele landet.

Vejtransporten står for en fjerdedel af Danmarks samlede nettoenergiforbrug, og en tredjedel af energien går til at overvinde rullemodstanden i vejen. Ved at nedbringe vejbelægningens rullemodstand uden at reducere friktion og jævnhed har de danske forskere vist, at det er muligt at begrænse brændstofforbruget med op til tre procent.

Belægningen er udviklet af Forskningsprojektet COOEE, som består af RUC’s grundforskningscenter Glas og Tid, DTU Byg, NCC Roads og Vejdirektoratet. Forskerne er delt i fem grupper, der beskæftiger sig med alt fra molekyler under mikroskopet til test på vejen. Ideen stammer helt tilbage fra 2009.

»EU-Kommissionen har fokus på at nedbringe CO2-udslippet, og transportsektoren har historisk haltet efter de andre industrielle sektorer. Dækindustrien og bilindustrien har i en årrække arbejdet med rullemodstand, og så tænkte vi, at det er interaktionen mellem dæk og vej, der er interessant. Så mon ikke det var en idé at lave noget belægning, der har til formål at nedbringe den rullemodstand,« siger chefkonsulent Bjarne Schmidt fra Vejdirektoratet

Forskning fra molekyle til vej

Det er meget små justeringer i belægningens sammensætning, der gør det muligt at begrænse brændstofforbruget. Ved at forbedre det seje plastiske stof bitumen og bruge en anelse mindre sten har forskningsholdet nedbragt rullemodstanden med ti procent, hvilket vil kunne give en brændstofbesparelse på tre procent.

Men der er flere ting at tage hensyn til. De nye belægninger skal ud over at give bilisterne en lav rullemodstand også have gode egenskaber i forhold til friktion, jævnhed, sporkøring, bæreevne og støj. Man kan altså ikke bare reducere rullemodstanden med hovedet under armen.

»Jo mindre af stenen der stikker op af asfalten og griber fat i dækket, jo mindre rullemodstand skabes der. Men omvendt er vi heller ikke interesserede i at give køb på trafiksikkerheden. Der skal jo være noget friktion, for at man kan bremse en bil, så det er lidt af en kunst at få de to ting til at hænge sammen,« siger Bjarne Schmidt.

Han fortæller, at man bruger en specialdesignet trailer fra et universitet i Gdansk til at måle rullemodstanden mellem dæk og vejoverflade. De seneste test på Fyn viser, at man har nået målet.

»Vi har nået vores oprindelige målsætning, som er en reduktion af rullemodstanden med ti procent. Og tommelfingerreglen er så, at det giver en reduktion af brændstofforbruget med omkring tre procent,« siger Bjarne Schmidt.

Den store udfordring har ligget i at få belægningen til at bevare egenskaberne i hele dens levetid og at få den til at opfylde alle funktionelle krav. De mest vitale parametre er ifølge forskerholdet: kornstørrelsesfordeling, mørtelsammensætning, fillertype, tilslagsmaterialets størrelse samt bitumens type og kvalitet.

Og snart skal levetiden for alvor testes. For de positive resultater stammer fra teststrækninger på mindre veje, men inden længe skal belægningen til eksamen på en stor vej med større slid.

»Vi er interesserede i, at vores veje holder så længe som muligt. Det kan ikke nytte noget, at det går i stykker efter to år – det skal gerne holde i omkring 15 år ligesom de eksisterende belægningstyper. Og derfor skal det nu ud på en strækning med forholdsvis meget trafik for at teste holdbarheden. Det skal kunne tåle, at man kører på det,« siger Bjarne Schmidt.

Holdet bag den nye vejbelægning arbejder nu på at få finansieret et nyt projekt, hvor man vil samarbejde med dækindustrien om at få optimeret samspillet mellem dæk og vej yderligere.

Læs også: Bomstærke solcellepaneler skal give veje med indlagt lys og varme

Kommentarer (39)

Det kommer nok desværre næppe til at ske i større skala. Flere og flere steder gør kommunerne det direkte modsatte og anlægger strækninger med granitskærver til gene for bilister, cyklister og alle der bor i nærheden.

  • 17
  • 0

Hvorvidt bliver bremseevnen påvirket? Mindes at dette har været stopklodsen for tidligere belægninger med lav rullemodstand.

  • 2
  • 1

Du ankommer udhvilet 3 minutter senere.

Det kommer jo an på hvor langt du skal. En nedsættelse fra 110 km/t til 90 km/t vil øge transporttiden med ca. 20%. Dvs. at for at dine 3 minutter skal holde, så skal den nuværende kørselstid være ca. 15 min (på motorvej). Det er nok lidt lavt sat for de fleste.

Bortset fra det, er jeg sådan set principielt enig med dig, man kan gøre rigtig meget bag rattet for at spare benzin.

  • 19
  • 1

Det kan godt være, at du hygger dig; men samtidig er du med til at forøge trafikrisikoen, fordi du tvinger køretøjer, der må køre 100 km/t (visse personbiler med trailere, visse busser) samt de lastbiler, der mener, at du kører lidt mindre end 90 km/t ud i overhalingsbanen, hvor de fletter sammen med trafik, der kører 110 km/h eller 130 km/h. Der er ingen grund til brændstofbesparelser, der samtidig nedsætter trafiksikkerheden. Har selv været vidne til adskillige alvorlige trafikulykker, som skyldtes langsomme bilisters overhalinger af endnu langsommere bilister.

  • 15
  • 12

Næ, der tager du nu ganske fejl.
Hvis du havde prøvet at køre langsomt ville du vide at lastbiler oftest kører med 90km/t.
Der er faktisk en del der kører med den hastighed, sågar enkelte personbiler.

Derudover er der på en tresporet motorvej oftest mulighed for en hensigtsmæssig graduering af hastigheden så benzinbrugerne har mulighed for at overskride begrænsningerne.

Jeg taler her for en generel hastighedsnedsættelse af hensyn til klimaet.

  • 11
  • 6

Og jeg har været vidne til utallige bilulykker der skyldes for hurtig kørsel og for kort afstand til den forankørende.
Måske er der en grund til kampagnerne for at nedsætte hastigheden, du ved de plakater trafikstyrelsen sætter op i vejkanten?

Vidste du forresten at bilister kører hurtigere når der er andre bilister på vejen?
Alle er bange for at køre for langsomt og dermed være til ulejlighed for den bagvedkørende.

Men OK, jeg har fattet at de fleste ønsker at svine med brændstof og miljø for at komme 5 minutter hurtigere frem.
Det vidste jeg nu forvejen.

  • 16
  • 7

Hvad har man af resultater fra forskning i andre lande? - det er jo spild at folk går og genopfinder tingene.

Jeg kan for eksempel se at man i Tyskland giver nyere motorvejsstrækninger en belægning, der er så porøs at man nærmest ikke bemærker at man kører i regnvejr - og så giver den også mindre rullestøj end de ældre belægninger.

  • 2
  • 0

At du er vidne til utallige ulykker skyldes måske at en brændstofsviner med 95km/t trækker ud for at overhale dig, hvorfor en vanvidsbilist med 120km/t kommer i klemme.

Man forventer ikke at personbiler kører så langsomt på motorvejen.
- Hjælp trafiksikkerheden, og tag tog eller bus i stedet, tak!

  • 3
  • 10

Det kan godt være, at du hygger dig; men samtidig er du med til at forøge trafikrisikoen, fordi du tvinger køretøjer, der må køre 100 km/t (visse personbiler med trailere, visse busser)

Jeg synes faktiske det er rimeligt at checke fakta før man kommer med den slags postulater. Man må under ingen omstændigheder køre over 80 km/t med trailer på dansk motorvej. (på tysk motorvej kan man køre 100 km/t hvis man har en tempo 100 godkendelse).

Med hensyn til resten af din kommentar skal du huske at man altså ikke har en ret til at køre 110 eller 130 km/t. Du må bare under ingen omstændigheder køre hurtigere. Tværtimod har du ret til at køre på motorvejen hvis bare din bil kan køre 50 km/t. Synes det er langt ude at påstå at en bilist der kører 90 km/t forvolder ulykker ved langsom kørsel.

  • 19
  • 2

Det er de bilister der ikke forventer at biler i højre spor kører 80-90 km/t der er vanvittige. Det er nemlig den hastighed lastbilerne kører med. Om en personbil mere eller mindre også kører med den hastighed bør ikke gøre nogen forskel.

  • 11
  • 1

Har selv været vidne til adskillige alvorlige trafikulykker, som skyldtes langsomme bilisters overhalinger af endnu langsommere bilister.

Lad mig gætte: At de bagfra kommende, hurtigt overhalende kører væsentligt hurtigere end det tilladte spiller overhovedet ingen rolle, vel? At tilpasse hastigheden fra 130 km/t til 100 km/t og bremse ned bag den langsomt overhalende, burde være muligt hvis man kører med bare en anelse omtanke og afstand.

Men det er jo ikke den holdning man ser hos dem, der betragter vores fælles infrastruktur som deres private udfoldelsessted for motorsport.

  • 15
  • 1

"Tværtimod har du ret til at køre på motorvejen hvis bare din bil kan køre 50 km/t."

§41 Stk. 3. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse.

§ 44. Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen.

Bare lige for at have kilden med. Dog vil jeg mene at 50 km/t i den grad vil være generende for den øvrige trafik.

  • 1
  • 0

Christian; Du har principielt ret, selvom jeg syntes ’vanvittige’ er et kraftigt ordvalg.
Jeg forventer også at møde et holdende køretøj på motorvejen i tæt tåge.
- Det er der ikke mange der gør, men det har reddet mig en gang.

Det er fartforskellen der udgør en risiko, og jeg finder det næsten lige så uansvarligt at køre for langsomt, som for stærkt.
Man skal ikke køre det man må, men man bør følge trafikken, og det er det ikke at køre 90km/t på 130km/t motorvej, med mindre man kører lige bag en lastbil og bliver der.
En lastbil, eller et køretøj med anhænger forventes at køre langsom, og overrasker derfor ikke nogen.

  • 6
  • 2

Jeg kom også til at tænke på støj med det samme.
At skabe støj kræver energi, og må derfor være et uønsket biprodukt på alle led.

  • 1
  • 0

Hej.

TRAFIKSKKERHED:

Jonathan Dybkjær har lavet et smaddergodt indlæg. Han skriver ordret: " Bremseevne? Hvorvidt bliver bremseevnen påvirket? Mindes at dette har været stopklodsen for tidligere belægninger med lav rullemodstand ".

Jeg vil lige tilføje, at spørgsmålet om bremseevne selvfølgelig også et vigtigt ved "grønne og miljøvenlige dæk", der gør, at bilen kører lidt længere på literen. Her er bremselængden jo også vigtig.

STØJ:

Det bliver spændende at se, om asfalten er støjsvag ved kørsel.

LUFTFORURENING:

Man skal jo også undersøge i hvor høj grad asfalten afgiver farlige partikler ved kørsel.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul)

  • 1
  • 1

Rullemodstanden bliver måske 10% mindre, men hvor stor en del af brændstofforbruget skyldes egentlig rullemodstand, og hvor afhængigt er det af dækket man bruger.
Det ligner benzinselskabernes annoncering af en ny vidunderbenzin, der kan spare 2.7%.
Det er fint at finde nye typer asfalt, selvom jeg nok ville vægte støj mere end rullemodstand, da støj generer alle omkring vejene, hvor rullemodstand kun generer de som kører på vejen.

  • 1
  • 3

Rullemodstanden bliver måske 10% mindre, men hvor stor en del af brændstofforbruget skyldes egentlig rullemodstand, og hvor afhængigt er det af dækket man bruger.


Ferdinansen - Luftmodstanden er den største, dernæst rulle modstanden. Sådan ca. 70/30.
Rullemodstanden afhænger af dækket, kontaktfladen, vejoverfladen, og dermed også f.eks. vand og sne.
LLR dæk (low rolling resistance tires) giver nemt op til 3% længere på literen så hvis der kan laves en vejoverflade som giver mindre rullemodstand uden at give for meget køb på friktionen (bremseevenen) så vil det betyde at man i en kombination af LLR dæk og den nye type belægning kan formindske benzinforbruget (alt andet lige) med op til 6%. Det er faktisk noget der virkelig batter.

Dog kan det undre, at bilfabrikkerne stadig spytter "rullende musten" ud, med alt for ringe areodynamiske egenskaber. (Mode smag osv.)

For folk der SERIØST interesserer sig for at køre længere på literen kan dette sted anbefales: www.ecomodder.com

  • 3
  • 0

Sæt farten ned på motorvejen til 90km/t.
Du ankommer udhvilet 3 minutter senere.

Lad bilen trille mod lyskryds og rundkørsler i stedet for at bremse umiddelbart inden.

Det er det man kalder "grøn kørsel". Bare det at tilpasse farten for at holde den grønne bølge giver en god besparelse.

Interessant at se at du får en del negativt på den, men det er typisk - vi skal gøre noget for miljøet, der er vi alle enige om.
Men når det lige pludselig kommer til os selv på denne måde, så er folk i mod. Vi skal tænke på miljøet, men ikke mig.

Kommunerne gør noget for sikkerheden, dermed bruger vi mere brændstof på det.

Der er for mange meninger.
Men jeg er enig lavere fart. Bliver tiden et problem, så bor folk for langt fra arbejdet. Selv 6-10 min bør ikke blive et problem.

  • 4
  • 2

Hygger mig og hører musik i fred og ro.

Husk at holde til højre. Disse mennesker der mener de hygger sig, hygger sig ofte så meget at de glemmer det vigtigste KØR BIL. Godt med musik er også godt hvis man er ligeglad med udrykningskøretøjer.

Hastigheden er ikke det vigtigste, det er opmærksomhed, og opmærksomheden forsvinder ofte når man kører ved lav hastighed, det er kedeligt, og så er man til fare for sig selv og andre.

  • 2
  • 4

Hej Erik.

Er det ikke risikabelt kun at køre 3 meter bag en lastbil ? Hvad siger myndighderne, FDM og andre kloge ? Hvor langt skal der være mellem fartøjer på motorveje, hvor fartøjer kører med utrolig høj fart ?

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 0

300 km med 130 km/t tager 2 timer og 31 minutter. 300 km med 90 km/t tager 3 timer og 34 minutter,. Det taget ikke 3 minutter længere det tager 1 time OG 3 minutter.

Den tror jeg så ikke på - der er områder med lavere fartgrænse, og en bro man skal holde ved, eller i hvert fald nedsætte farten, samt hvor man skal dreje af med lavere fart osv - man kan alligevel ikke køre 130 hele tiden.
Jeg vil sige at med din beregning kommer man måske en halv time senere frem, ikke en time.

  • 3
  • 1

Hej Erik.

Tak for dit spændende og interessante svar.

Jeg har ikke kørekort, så jeg ved ikke, hvor tæt på man må køre på forankørende fartøjer.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej Erik.

Tak for dit spændende og interessante svar.

Jeg har ikke kørekort, så jeg ved ikke, hvor tæt på man må køre på forankørende fartøjer.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Så vidt jeg husker er der ikke nogen fast regel, blot skal man være i stand til at reagere hvis køretøjet foran bremser. Man plejer at bruge tommelfingerreglen at afstanden bør være (mindst) hastigheden i km/t divideret med 2, i meter. Dvs. for 100 km/t er det 50 meter.

Politiet giver dog gladeligt bøder ud hvis man kører lige oppe bagi en anden bil. 3 meter bagved en lastbil vil afgjort blive vurderet som for tæt.

  • 2
  • 0

samt konstant at skulle være i højeste alarm beredskab.

Når jeg skal slappe af på motorvejen så lægger jeg mig et par hundred meter bag en lasbil og sætter cruise kontrol til 93 km/t. Jeg hader ikke at kunne se hvad der sker forude. Så kan man nøjes med en reaktions tid på flere sekunder.
Jeg spare det svære næsten ingen benzin i forhold til når jeg køre 130 km/t selv med en cykel bagpå.

  • 2
  • 0

Hej igen,

Troels, jeg har læst dit spændende og interessante indlæg.

Jeg har følgende kommentarer:

Computer-teknologi i nuværende og fremtidige biler kan gå i stykker. Derfor er det sandsynligt, at det vil være for farligt at køre så tæt på en lastbil i dag og i fremtiden.

Og som Rene siger, bliver man nok træt af udsigten.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Det er virkelig en god opfindelse det vil ikke kun spare penge, men vil bidrage til CO2-venlig miljø også. Med hensyn til CO2-udledning vil jeg gerne værdsætter det arbejde, som mange virksomheder gør for at reducere CO2-udledningen som f.eks. www.ecomaerket.dk de attesterer andre virksomheder som CO2-neutral virksomhed det virkelig en ny og en cool måde at beskytte vores miljø på.

  • 0
  • 1