Danske forskere udvikler ny asfalt, der sparer benzin for millioner

Danske forskere udvikler ny asfalt, der sparer benzin for millioner

Rullemodstanden kan mindskes med 10 procent med en ny type asfaltbelægning, viser forsøg. Nu skal holdbarheden stortestes.

En optimeret vejbelægning, udviklet i et dansk forskningsprojekt, kan spare de danske bilister for et trecifret millionbeløb årligt til benzin, hvis den bliver 'rullet ud' over hele landet.

Vejtransporten står for en fjerdedel af Danmarks samlede nettoenergiforbrug, og en tredjedel af energien går til at overvinde rullemodstanden i vejen. Ved at nedbringe vejbelægningens rullemodstand uden at reducere friktion og jævnhed har de danske forskere vist, at det er muligt at begrænse brændstofforbruget med op til tre procent.

Belægningen er udviklet af Forskningsprojektet COOEE, som består af RUC’s grundforskningscenter Glas og Tid, DTU Byg, NCC Roads og Vejdirektoratet. Forskerne er delt i fem grupper, der beskæftiger sig med alt fra molekyler under mikroskopet til test på vejen. Ideen stammer helt tilbage fra 2009.

»EU-Kommissionen har fokus på at nedbringe CO2-udslippet, og transportsektoren har historisk haltet efter de andre industrielle sektorer. Dækindustrien og bilindustrien har i en årrække arbejdet med rullemodstand, og så tænkte vi, at det er interaktionen mellem dæk og vej, der er interessant. Så mon ikke det var en idé at lave noget belægning, der har til formål at nedbringe den rullemodstand,« siger chefkonsulent Bjarne Schmidt fra Vejdirektoratet

Forskning fra molekyle til vej

Det er meget små justeringer i belægningens sammensætning, der gør det muligt at begrænse brændstofforbruget. Ved at forbedre det seje plastiske stof bitumen og bruge en anelse mindre sten har forskningsholdet nedbragt rullemodstanden med ti procent, hvilket vil kunne give en brændstofbesparelse på tre procent.

Men der er flere ting at tage hensyn til. De nye belægninger skal ud over at give bilisterne en lav rullemodstand også have gode egenskaber i forhold til friktion, jævnhed, sporkøring, bæreevne og støj. Man kan altså ikke bare reducere rullemodstanden med hovedet under armen.

»Jo mindre af stenen der stikker op af asfalten og griber fat i dækket, jo mindre rullemodstand skabes der. Men omvendt er vi heller ikke interesserede i at give køb på trafiksikkerheden. Der skal jo være noget friktion, for at man kan bremse en bil, så det er lidt af en kunst at få de to ting til at hænge sammen,« siger Bjarne Schmidt.

Han fortæller, at man bruger en specialdesignet trailer fra et universitet i Gdansk til at måle rullemodstanden mellem dæk og vejoverflade. De seneste test på Fyn viser, at man har nået målet.

»Vi har nået vores oprindelige målsætning, som er en reduktion af rullemodstanden med ti procent. Og tommelfingerreglen er så, at det giver en reduktion af brændstofforbruget med omkring tre procent,« siger Bjarne Schmidt.

Den store udfordring har ligget i at få belægningen til at bevare egenskaberne i hele dens levetid og at få den til at opfylde alle funktionelle krav. De mest vitale parametre er ifølge forskerholdet: kornstørrelsesfordeling, mørtelsammensætning, fillertype, tilslagsmaterialets størrelse samt bitumens type og kvalitet.

Og snart skal levetiden for alvor testes. For de positive resultater stammer fra teststrækninger på mindre veje, men inden længe skal belægningen til eksamen på en stor vej med større slid.

»Vi er interesserede i, at vores veje holder så længe som muligt. Det kan ikke nytte noget, at det går i stykker efter to år – det skal gerne holde i omkring 15 år ligesom de eksisterende belægningstyper. Og derfor skal det nu ud på en strækning med forholdsvis meget trafik for at teste holdbarheden. Det skal kunne tåle, at man kører på det,« siger Bjarne Schmidt.

Holdet bag den nye vejbelægning arbejder nu på at få finansieret et nyt projekt, hvor man vil samarbejde med dækindustrien om at få optimeret samspillet mellem dæk og vej yderligere.

Læs også: Bomstærke solcellepaneler skal give veje med indlagt lys og varme

Kommentarer (39)

Det kommer nok desværre næppe til at ske i større skala. Flere og flere steder gør kommunerne det direkte modsatte og anlægger strækninger med granitskærver til gene for bilister, cyklister og alle der bor i nærheden.

  • 17
  • 0

Hvorvidt bliver bremseevnen påvirket? Mindes at dette har været stopklodsen for tidligere belægninger med lav rullemodstand.

  • 2
  • 1