Danske forskere slår alarm over stor stigning i multiresistente bakterier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere slår alarm over stor stigning i multiresistente bakterier

Multiresistente bakterier som VRE og CPE havde kronede dage på de danske hospitaler i 2013. Betegnelsen CPE dækker over bakterier, der er resistente over for antibiotikagruppen Carbapenemer, som bruges til behandling af multiresistente ESBL-bakterier som salmonella og E. coli. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

Der blev i 2013 fundet 18 prøver med CPE-bakterier på de danske sygehuse. Det er lige så mange som de foregående fem år tilsammen, og bakterierne er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen former for antibiotika, der kan behandle infektionerne.

CPE forekom tidligere hos patienter, der havde været i udlandet, men i 2013 fandt man også de resistente bakterier hos patienter, der ikke havde rejst. På et unavngivet dansk sygehus spredte de sig mellem fire patienter.

»Det er meget alvorligt, at vi har set spredning af CPE-bakterier på et dansk sygehus. Tendensen med stigende antal multiresistente bakterier på danske sygehuse – ikke mindst spredning af CPE-bakterier og en kraftig stigning i VRE – er meget bekymrende. På sigt kan disse bakterier true vores moderne hospitalsbehandling, så det er vigtigt, at disse trusler håndteres nu, inden de vokser ud af kontrol,« siger Robert Skov, der er overlæge ved Statens Serum Institut.

Som tidligere beskrevet er problemet med VRE også vokset eksplosivt i 2013. Navnet VRE dækker over enterokok-bakterier, der er resistente over for antibiotikatypen vancomycin, og alene fra 2012 til 2013 er der sket mere end en tredobling i antallet af rapporterede VRE-infektioner fra 54 tilfælde til 248.

Læs også: Farlig tarmbakterie spreder sig på danske hospitaler

Vancomycin er normalt primær behandlingsmetode over for antibiotikaresistente enterokokker, så VRE-bakterierne udgør lidt af et problem. De er som regel også resistente over for både ampicillin og gentamicin, og i de tilfælde er der kun få relevante antibiotikatyper, der tillige er forbundet med stærke bivirkninger, tilbage at behandle med.

Stigningen i antallet af VRE bakterier i 2013 var primært forekommende på sjællandske hospitaler.

Robert Skov forholder sig i pressemeddelelsen også til den flittigt omtalte MRSA. Han påpeger, at selvom langt flere mennesker bliver smittet med MRSA, er antallet af personer, der bliver alvorligt syge af det, ikke steget.

Læs også: Ny beregning: Op til 12.000 danskere smittet med svine-MRSA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvis man vaskede gulvene ordentligt (altså med vand, sæbe og desinfektionsmidler) hver dag - og ved indtrædende behov,

Men det er for det første alt for banalt, og dernæst koster det jo penge, som man meget hellere vil give ud på køb af mere, flere - og dyrere antibiotika.

Og hvem gider forøvrigt - i vores højteknologiske tidsalder - beskæftige sig med Pasteur, Lister og andre gamle forældede vrøvlehoveder og deres primitive lavpraktiske metoder, indvundet ved noget så uvidenskabeligt som erfaringer ?

  • 8
  • 0

hvis man tog dette problem alvorligt og gjorde det eneste der virkelig ville imødegå denne potentielle katastrofe for samfundet og vores helbred og lukkede alle konventionelle svinebrug og slog alle dyr ned. Så kunne man desuden spare 2 til 3 milliarder, som er det beløb som svineavlen giver underskud med årligt. Men til trods for alle de til himlen skrigende argumenter for at gøre dette, så ser vi over hele landet udvidelser af svinefabrikker med en forøget ødelæggelse af vores miljø og nu risiko for sundhed og liv. Hvornår bliver nok bare nok og dette idioti stoppet. I dag melder fødevareministeren at de skal have hjælp til mere af det samme....De politikere som hævner, at Danmarks velfærd er afhængig af en forøget svineproduktion, er på meget tynd is og vil blive afsløret som enten populistiske stemmefiskere eller det som er værre, som ikke skal nævnes her.

  • 7
  • 4

Der er jo en lidt bitter ironi i at komme til hos landets og i visse tilfælde også klodens allerfremmeste eksperter og blive opereret med succes for f.eks. kræft, hvorefter man dør pga. banale og basale mangler i hygiejne bl.a. affødt af dårlige vaner, men også uhensigtsmæssig indretning, dårlig udluftning og til dels nedslidning.

Gad vide om ikke børnehaver og hospitaler topper listen over farlige væresteder for folk med nedsat/underudviklet imunforsvar ?

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten