Danske forskere sender strøm gennem brækkede knogler: Holder langt bedre øje med heling
Der er mange penge at spare for samfundet og ikke mindst mange ubehagelige timer med gips på kroppen, hvis ortopædkirurger får bedre værktøjer til løbende at overvåge og vurdere hvordan brækkede knogler heler.
I dag er det primære værktøj et røntgenbillede, men det er både ressourcekrævende for patienter og hospital og det afslører først sent, hvis der er problemer med heling. Nu har en gruppe ingeniører og læger i Aalborg kastet sig over en anderledes type spektroskopi, hvor modstanden mellem to elektroder bruges til at vurdere hvor godt en knoglebrud heler.
