Danske forskere: Så farligt er sukkeret i sodavand

Fedtindholdet i leveret og bughulen bliver mere end fordoblet. De skadelige blodfedttyper kolesterol og triglycerid stiger tilsvarende, og der kommer mere blæver-fedt ud i musklerne.

Sådan er konsekvensen af at drikke en liter sukkersødet sodavand om dagen i et halvt år. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

Ifølge Aarhus-forskerne beviser deres forsøg, at alle, som drikker store mængder sukkersødet sodavand, øger risikoen for at udvikle type 2-sukkersyge og diabetes. Særligt unge kan desuden risikere, at for meget sodavand medvirker til, at de udvikler sygdommen ikke-alkoholisk fedtlever, som bliver stadigt mere udbredt, påpeger professor Bjørn Richelsen.

Sammen med sine kolleger rekrutterede han 47 forsøgspersoner til sin undersøgelse. De var alle overvægtige og blev inddelt i fire grupper. En gruppe drak almindelig sodavand sødet med sukker. En anden drak light-sodavand sødet med det kunstige sødestof aspartam. En tredje hældte dagligt en liter skummetmælk ned, mens den sidste gruppe drak vand.

Kun de sukkersødede sodavand øgede de skadelige fedttyper i blod, muskler og omkring organerne. Skummetmælk havde ikke samme effekt, selv om den har omtrent samme energiindhold som sodavand, og der var heller ingen skadelige effekter af den kunstigt sødede sodavand.

Sodavandsdrikkerne tog ikke mere på end beskedne 1,3 kilo under forsøget.

»Vi kunne ikke dokumentere, at de blev fede af at drikke sodavand, men de får til gengæld fedtaflejringerne, hvor man ikke skal have det, nemlig i leveren og bughulen,« konstaterer Bjørn Richelsen.

Risikoen for det metabolske syndrom, der af forskerne regnes for en slags forstadium til sukkersyge, øges altså uafhængigt af forsøgspersonernes vægt. Det er, vurderer Bjørn Richelsen, en effekt af den halvdel af sukkeret i sodavanden, som er fruktose.

Fruktose er også det sukker, som findes i frugt. Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt det er mindst lige så skadeligt at drikke frugtjuice, der har samme sukkerindhold som sodavand og giver endnu større indtag af fruktose.

Det mener Bjørn Richelsen dog ikke, at man kan konkludere på baggrund af undersøgelsen fra Aarhus Universitet. Han påpeger for det første, at juice modsat sodavand indeholder mange sunde stoffer, som kan modvirke de skadelige effekter af sukkeret.

Desuden afhænger effekten af mængderne, og folk kan, siger professoren, ikke drikke en liter juice dagligt i et halvt år.

»Et lille glas spiller nok ingen rolle. Men vi bliver nødt til at undersøge det med juicen. Indtil videre vil jeg dog ikke sige, at man ikke skal drikke sin frugtjuice om morgenen. Det gør jeg også selv. Men det er jo ikke en liter,« siger professoren.

Dokumentation

Resumé af den videnskabelige artikel

Emner : Ernæring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har jeg i ca. 35 år drukket mindst 2 liter Pepsi Cola om dagen og iøvrigt levet, spist og drukket totalt ubekymret - også uden motion. P.g.a. større problemer i svigerfamilien med diabetes, kolesterol-tal, blodtryk og nyre-/galdesten, bliver der gennemført kollektive kontrol-målinger næsten hver gang der er mere end 3 familiemedlemmer samlet, og hvem har altid de laveste målinger???, ja netop - mig. Selv 20 min. efter at have indtaget 1 liter Pepsi (for 4 mdr. siden) havde jeg stadigvæk kun 4,6 i blodsukker h.h.v. 124/83 i blodtryk.

P.S. : Og for øvrigt siger min tandlæge, at det er umuligt at mine tænder ikke bliver ætset væk med det forbrug, men han kan ikke se nogen former for syreskader.

  • 0
  • 1

At se etiketter med advarsel imod fedtlever og drikning af sodavand medfører tidlig død mm..

Endnu bedre må vi have forbud mod at have sodavand stående frit fremme i butikken,og forbud imod at drikke sodavand til større forsamlinger mm. det sender jo et dårligt signal og befolkniningen kan jo slet ikke finde ud af tage vare på sig selv.

  • 0
  • 1

@Michael Henningsen Du begår den klassiske fejl - nemlig at konkludere udfra et enkeltstående tilfælde.(=dig selv). Godt for dig - men vi andre kan ikke bruge det til ret meget.

  • 1
  • 0

Jeg har i mine unge dage (da jeg var ca. 18-20 år) drukket mindst en hel liter appelsin-juice om dagen i et år til halvanden i en "nørde-tilstand" (manglende motion og overforbrug af PC). Til tider afvekslede jeg med æblejuice, men det gav stærke mavesmerter.

Resultatet var tydeligt da jeg stoppede: I næsten lige så lang tid, som jeg drak juicen, havde jeg sur mave og måtte undgå visse madvarer, som jeg desværre ikke husker hvad er. Jeg var altid slank (højt stofskifte), men havde en dårlig kondition.

Mvh. Henrik Rasmussen

  • 1
  • 0

Jeg har i mine unge dage (da jeg var ca. 18-20 år) drukket mindst en hel liter appelsin-juice om dagen i et år til halvanden i en "nørde-tilstand" (manglende motion og overforbrug af PC). Til tider afvekslede jeg med æblejuice, men det gav stærke mavesmerter.

Resultatet var tydeligt da jeg stoppede: I næsten lige så lang tid, som jeg drak juicen, havde jeg sur mave og måtte undgå visse madvarer, som jeg desværre ikke husker hvad er. Jeg var altid slank (højt stofskifte), men havde en dårlig kondition.

Mvh. Henrik Rasmussen

Når man laver et forsøg i laboratoriet, noterer man nøjagtigt, hvad man foretager sig, helst før man gør det, samt hvilke reaktioner det medfører,og til sidst står man med basis til en rapport, der giver andre mulighed for at gentage forsøget og bekræfte resultatet og eventuelt din konklusion. Det mangler!

  • 0
  • 0

Fedtafgiften blev indført for at modvirke netop det denne undersøgelse anfører. Så afgiften blev lagt på noget der tilgengæld er sundt, som mejeriprodukter. Der er ikke noget væsentligt nyt, udover at regeringen nu har et påskud til at indføre ekstra sukkerskat. Hvordan mon en sådan skal administreres? Det bliver en indirekte støtte til Sverige og Tyskland, der så vil se en vækst i grænsehandlen af de forfulgte danskere.

Det er en omhyggelig undersøgelse, der underbygger de tidligere undersøgelser omkring ernæring. Men sukker er ikke bare sukker, der er forskel på sukkerarterne, det mangler der bedre styr på.

PS! Undskyld hvis jeg fremskriver de politiske konsekvenser af undersøgelsen.

  • 0
  • 1

http://www.youtube.com/watch?v=dBnniua6-oM

Men rart at se det bekræftet fra anden hånd. Robert Lustig fritager bestemt heller ikke juice i ovenstående.

Den video kan jeg også helt klart anbefale!

Bemærk dog at R Lustig taler om fruktose (modsat glukose) hvilket man jo ikke bare kan kalde sukker uden at forvirre debatten totalt.

I videon forklarer R Lustig hvorfor fruktose er giftig - især i større mængder. Der er et stort problem fordi industrien prøver at erstatte almindeligt sukker med det billigere fructose-glucose syrop. Selv undgår jeg at spise alt med fructose-glucose syrop. Pas på - det er overalt!

Så hvidt jeg ved er der fructose-glucose syrop i Coca Cola i USA hvorimod der stadig bruges almindeligt sukker i Europa.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Mig bekendt bruges HFCS ikke i dk?

Har dog ikke været nogen nyhed, at fructose kan hæmme insulinsignaleringen hvorfor det ikke er at foretrække.

Men insulinsignaleringen bør vel ikke svækkes ved almindelig glukose?

  • 0
  • 0

Fedtafgiften blev indført for at modvirke netop det denne undersøgelse anfører. Så afgiften blev lagt på noget der tilgengæld er sundt, som mejeriprodukter. Der er ikke noget væsentligt nyt, udover at regeringen nu har et påskud til at indføre ekstra sukkerskat. Hvordan mon en sådan skal administreres? Det bliver en indirekte støtte til Sverige og Tyskland, der så vil se en vækst i grænsehandlen af de forfulgte danskere.

Det er en omhyggelig undersøgelse, der underbygger de tidligere undersøgelser omkring ernæring. Men sukker er ikke bare sukker, der er forskel på sukkerarterne, det mangler der bedre styr på.

PS! Undskyld hvis jeg fremskriver de politiske konsekvenser af undersøgelsen.

Det er måske lidt tamt at beskylde rapporten for at give politikerne tilskud til at lave en sukker afgift, når denne allerede er planlagt ved de næste forhandlinger.

Med hensyn til fedtafgiften så har jeg altid ment at den var forkert, og at en sukkerafgift(hvilket næsten samtlige mennesker der har forsket i ernæring også har påpeget) ville give langt mere mening hvis det var for at få folk til at leve sundere og ikke bare kradse penge ind. Jeg håber inderligt at folketinget ruller fedt skatten tilbage og erstatter den med en sukker skat gældene for tilsat sukker, det ville give så meget mere mening ernæringsmæssigt.

Fedt er ikke usundt, vi skal have fedt hver dag og vi skal have både mættet og umættet fedt for at fungerer. Sukker derimod skal vi reelt ikke have noget af, komplekse kulhydrater er langt mere alvendelig for vores krop fordi det giver energi over en længere periode, hvor sukkeret praktisktalt bliver optaget ligeså snart vi får det i munden.

  • 1
  • 0

Sukker derimod skal vi reelt ikke have noget af, komplekse kulhydrater er langt mere alvendelig for vores krop fordi det giver energi over en længere periode, hvor sukkeret praktisktalt bliver optaget ligeså snart vi får det i munden.

Hvis du ikke får sukker (glucose, den ene bestandel af sucrose. Den anden er fructose.), dør du.

Hjernens stofskifte er primært baseret på sukkerstoffer, og i blod-hjerne-barrieren transporteres aktivt (under energiforbrug) store mængder glukose ind.

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_o...

  • 0
  • 0

Hvis du ikke får sukker (glucose, den ene bestandel af sucrose. Den anden er fructose.), dør du.

Hjernens stofskifte er primært baseret på sukkerstoffer, og i blod-hjerne-barrieren transporteres aktivt (under energiforbrug) store mængder glukose ind.

http://www.denstoredanske.dk/K...erne

Arh Come on, Du kan da i det mindste tænke dig lidt om hvis du skal prøve at modargumentere, hvis du ikke lider af sukkersyge så vil simpelt kulhydrat som sukker blive forbrændt i løbet af 20min, hvilket ville sige med din påstand at man skulle indtage noget sukker hvert 20minut for ikke at falde død om!

Vores krop er altså udemærket til at nedbryde komplekse kulhydrator til glukose, de er jo trods alt alle bygget op af det. Vi behøver ikke indtage sukker det er 100% unødvendigt for vores krop og er kun med til at belaste dens blodsukker regulering.

Desuden så gemmer vores lever glukose i form at et kompleks kulhydrat kaldet glukogen, som den kan omdanne til glukose igen hvis kroppen har brug for det.

  • 1
  • 0

[quote]Sukker derimod skal vi reelt ikke have noget af, komplekse kulhydrater er langt mere alvendelig for vores krop fordi det giver energi over en længere periode, hvor sukkeret praktisktalt bliver optaget ligeså snart vi får det i munden.

Hvis du ikke får sukker (glucose, den ene bestandel af sucrose. Den anden er fructose.), dør du.

Hjernens stofskifte er primært baseret på sukkerstoffer, og i blod-hjerne-barrieren transporteres aktivt (under energiforbrug) store mængder glukose ind.

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_o... [/quote]

Ovenstående er direkte forkert. Der findes IKKE essentielle kulhydrater, ej heller er glukose et sådant.

Ved nedsat kulhydratindtag vil du givetvis have det lidt halvskidt, evt lidt hovedpine, i et par dage - imens kroppen får reguleret genekspressionen. Det er sådan set det. Når glykogenlagrene kommer ned i beholdning vil leveren øge gluconeogenesis, produktion af glukose fra ikke-kulhydrat, såsom protein.

Desuden kan kroppen producere ketonstoffer fra fedtsyrer, som kan krydse BBB og tilbage-omdannes til Acetyl-CoA og vupti, Krebs cycle kører som den skal. (Du behøver ikke advare om ketoacidosis, det er en ekstrem-situation og opleves ikke ved en normalfungerende krop på kulhydrat-fri kost).

Lad os holde os til facts.

  • 1
  • 0

PS! Undskyld hvis jeg fremskriver de politiske konsekvenser af undersøgelsen.

Politikere bedes venligst bemærke hvor de høster deres "sikre" udkomme

Industrien, ja den kan ikke tjene penge uden energi til konkurence dygtige priser, befolkningen heller ej arbejde uden energiholdig kost og har slet slet ikke tid til lavenergi føde og at stå i kø med køer blandt får og geder og græsse hektar støttede marker af ved det at der jo også skal hentes og bringes børn og handles ind i netto - og strøes der ikke lidt sukker på toppen gider vi måske slet ikke lave noget ha!, og så er politikerne straks på herren mark med håret i postkassen som forøvrigt skulle være flyttet igår og hvor mange opslag er der lige i avisen fra folk der søger en politiker der godtnok kan sige kloge og visionære ting men ikke kan sla en søm i uden at ødelægge både hoved og søm

..og det der med at møve sig ind og gnave gode ben i EU det kan da vist godt vise sig at være en fuser på den lange bane ti-hi for det fyger jo med gnister mellem Merkel og ham den lille sjove der ikke gider høre på mere gæld og de nye og Helle så hvem ved om det hele går i skuddermudder og forsvinder i den store ingenting

Så pas jeres job, gør det vi forventer af jer, koncentrer jer om de store ting og få gang i økonomien eller lær i det mindste at balancere et budget så I ikke gældsætter landet yderligere for vore efterkommere, adfærdsregulering få vente til bedre råd og tider....skulle trange vise sig at være uovervindelig så køb event. et kæledyr at hundse med, de er så taknemlige at de logrer med begge og stikker ikke af til udlandet uanset næsten hvad man byder eller ikke byder dem

  • 0
  • 0

P.S. : Og for øvrigt siger min tandlæge, at det er umuligt at mine tænder ikke bliver ætset væk med det forbrug, men han kan ikke se nogen former for syreskader.

Måske du tygger tyggegummi? - giver mere mundvand, hjælper med at holde tænderne rene

Tror også det er en rigtig god ide at skylle munden efter æblespisning

  • 0
  • 0

Tåbeligt irrelevant navlebeskuende indlæg - jf. "Min mormor røg cigaretter i 70 år, og døde først som 90-årig - ergo er rygning ikke skadelig"

Vor herre bevares!

/Rune

  • 1
  • 0

Desuden kan kroppen producere ketonstoffer fra fedtsyrer, som kan krydse BBB og tilbage-omdannes til Acetyl-CoA og vupti, Krebs cycle kører som den skal. (Du behøver ikke advare om ketoacidosis, det er en ekstrem-situation og opleves ikke ved en normalfungerende krop på kulhydrat-fri kost).

Tak. Så lærte jeg lidt mere.

  • 0
  • 0

Kan anbefales hvis man vil have en opdatering på hvad der er sund. Efter min opfattelse er f.eks. sukker og mel(kulhydrater i form af stivelse) væsentlig værre en smør.

  • 1
  • 0

Lad os holde os til facts.

Hvordan så, venligst? Fedtsyrer og andre stoffer, der nedbrydes til acetyl-CoA omdannes ikke til kulhydrat i den dyriske organisme. Ved hjælp af citratcyklus (Krebs) kan kulstof fra acetyl-CoA i et vist omfang indbygges i kulhydrat, men en nettosyntese synes ikke at finde sted i dyreriget, idet der hertil kræves omdannelse til phosphoenol-pyruvat af oxalacetat, som ikke kan gendannes af fedtsyre eller acetyl-CoA.

Biokemi 2, Fysiologisk kemi. Dansk videnskabs forlag

  • 0
  • 0

Hvorfor har de ikke inkluderet en normalvægtig gruppe i forsøget og hvorfor konkluderer de således at "at alle, som drikker store mængder sukkersødet sodavand, øger risikoen for at udvikle type 2-sukkersyge og diabetes"?

Sucrose er helt klart super usundt, så hvorfor blev Arla's tagatose projekt skrinlagt??

  • 0
  • 0

Hvorfor har de ikke inkluderet en normalvægtig gruppe i forsøget og hvorfor konkluderer de således at "at alle, som drikker store mængder sukkersødet sodavand, øger risikoen for at udvikle type 2-sukkersyge og diabetes"?

Sucrose er helt klart super usundt, så hvorfor blev Arla's tagatose projekt skrinlagt??

Hvis en normalvægtig indtager sucrose må insulinsignaleringen også blive hæmmet. Øges mængden af triglycerider i blodet, må insulin også have svære ved at finde en receptor at binde sig til.

  • 0
  • 0

@ Rune Kristensen

Tåbeligt irrelevant navlebeskuende indlæg - jf. "Min mormor røg cigaretter i 70 år, og døde først som 90-årig - ergo er rygning ikke skadelig"

Du skulle da vist feje for egen gadedør, før du fejer for andres. I skarp kontrast til din kommentar, var min 100% relevant eftersom den drejer sig om artiklens emne. Og jeg udleder kun een eneste konklusion - nemlig at det IKKE har den samme virkning på mig, som undersøgelsens konklusion siger den skulle. Og jeg siger da slet INTET om, at fruktose er uskadeligt. DU bruger analogien med tobak, og det er DIG, der lægger mig ord i munden - og på en ualmindelig arrogant og nedladende måde. Dejligt, og det helt rigtige niveau for dette forum - ikke sandt.??

Det er muligt at min kommentar er navlebeskuende, det skal jeg undlade at danne mig en mening om.

Men O.K., for at fremme forståelsen for nogle : "Jeg understreger kun, at et højere forbrug end benyttet i undersøgelsen ikke har nogen effekt på mig, og jeg skriver kun at det drejer sig om Pepsi, fordi de - måske - bruger hvidt sukker = glukose, hvem ved.?

Vor herre bevares! /Rune

Jamen O.K., Hr. Rune Kristensen, lad os bare bevæge os ned på dit plan : >> Ja, med dit intelligensniveau, har du sikkert brug for det.!! <<

  • 0
  • 0

Hej.

  1. KOMBISØDET SODAVAND:

Det kunne være utroligt interessant, hvis der havde været en gruppe med en KOMBISØDET sodavand i forsøget. Halvdelen af denne sodavand skulle være sukkersødet, og de sidste 50 % skulle være sødet med kunstige sødestoffer. Derved ville sukkermængden være reduceret 50 % i forhold til almindelige sukkersødede.

Der har været snak om, at en del personer kan tage på i vægt, dersom de drikker sukkerfri ssodavand med kunstige sødesstoffer.

Selvvom den gruppe personer, der fik sukkerfri sodavand måske ikke tog på i vægt, kan det ikke udelukkes, at en mindre gruppe af disse tog på i vægt. Denne mindre gruppe kan muligvis have brug for en vis mængde sukker, når de indtager sukkerfirie produkter. Hos dem kan en kombisødet sodavand måske være på sin plads.

Jeg har været i kontakt med producenter og fagpersoner angående den kombisødede sodavand med kun 50 % sukker for mange år siden. Men producenterne er desværre ikke intereseret.

2.. FRUCTOSE:

Jeg har hørt før, at der er fructose i danske sodavand. Passer det? Kan nogen dokumentere det? Jeg kunne selvfølgelig spørge nogle producenter, om de kommer fruktose i deres sodavand.

  1. NORMALVÆGTIGE:

Som en debatdeltager er inde på, er der tale om overvægtige. Det kunne være spændende at lave forsøge med normalvægtige.

Venlig hilsen jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul (og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 1

[quote][quote]Sukker derimod skal vi reelt ikke have noget af, komplekse kulhydrater er langt mere alvendelig for vores krop fordi det giver energi over en længere periode, hvor sukkeret praktisktalt bliver optaget ligeså snart vi får det i munden.

Hvis du ikke får sukker (glucose, den ene bestandel af sucrose. Den anden er fructose.), dør du.

Hjernens stofskifte er primært baseret på sukkerstoffer, og i blod-hjerne-barrieren transporteres aktivt (under energiforbrug) store mængder glukose ind.

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_o... [/quote]

Ovenstående er direkte forkert. Der findes IKKE essentielle kulhydrater, ej heller er glukose et sådant.

Ved nedsat kulhydratindtag vil du givetvis have det lidt halvskidt, evt lidt hovedpine, i et par dage - imens kroppen får reguleret genekspressionen. Det er sådan set det. Når glykogenlagrene kommer ned i beholdning vil leveren øge gluconeogenesis, produktion af glukose fra ikke-kulhydrat, såsom protein.

Desuden kan kroppen producere ketonstoffer fra fedtsyrer, som kan krydse BBB og tilbage-omdannes til Acetyl-CoA og vupti, Krebs cycle kører som den skal. (Du behøver ikke advare om ketoacidosis, det er en ekstrem-situation og opleves ikke ved en normalfungerende krop på kulhydrat-fri kost).

Lad os holde os til facts. [/quote]

Jeg oplever jævnligt ketoacidose patienter. Det er dog oftes type1 diabetikere, der enten ikke tager deres insulin, eller ikke har spist i flere dage. Jeg tror heller ikke jeg har set ketoacidose ved ikke-diabetes tilfælde.

Det er korrekt at der ikke findes essentielle kulhydrater. Alle former for kulhydrat mennesket indtager, bliver omdannet til glukose i leveren, som frigiver det til blodbanen, hvor kroppen bruger det til dannelsen af ATP(adenosintriphosphat) i mitochondrierne.

Casper - Sygeplejerske

  • 1
  • 0

Det er korrekt at der ikke findes essentielle kulhydrater.

Helt rigtigt. Det, der giver forståelsesproblemer, er, at i dagligt sprogbrug anvendes ordet sukker praktisk talt udelukkende om sucrose (glucose sat sammen med fructose), mens i biokemi er sukker også oligosacchariderne, ja i princippet alle kulhydrater - glucogen inclusive.

  • 0
  • 0

Faxe kondi light havde en periode 2g kulhydrater per 100g, resten sødemiddel. Resultatet var en smag der ikke var langt fra alm. sukker sodavand. Da light-sodavand så fik ren lempelse i afgiften i 2010, gik faxe kondi så over til 100% kunstig sødemiddel til deres produkter. En skam :(

I frankrig kan man købe sukker reduceret (kun 5g per 100g) sodavand. Jeg købte nogle ved en fejl , men efter en tilvænningsperiode begyndte det at være velsmagende. Jeg ville ønske vi havde lidt flere valg herhjemme :/

  • 0
  • 0

Hej Johannes Høher-Larsen.

Det var enormt spændende at læse dit indlæg.

Jeg kender godt Faxe Kondis kombisødede sodavand. Jeg har nemlig arbejdet på en Shell Seven Eleven station. Den smagte fint, synes jeg. Jeg var ikke klar over, at Faxe nu er gået over til 100 % kunstigt sødet. Det er som du siger en skam.

Der ffindes en anden drik på markedet. Den er uden kulsyre. Den indeholder vist 5-6 gram kulhydrat pr. 100 ml eller 100 gram. Den havde vi i vores butik. Den smagte også udmærket, synes jeg.

Når jeg førhen var på restaurant, bad jeg altid om halvt sukkersødet cola og halvt kunstig sødet cola. Det smagte fint. Men efter at jeg fik konstateret diabetes type 2 sidste år, drikker jeg 100 % kunstig sødet.

Det lyder spændende, det du skriver om Frankrig. Det ville være rart, hvis de kom på markedet herhjemme.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 1

Hvad så med light-produkterne der er rene kemikaliebomber?

Citat:

Aspartam – et kemisk våben Før i tiden stod aspartam på Pentagons liste over kemiske våben. I dag er det en integreret del af vores moderne kost.

Under kommercielle dæknavne, som Nutrasweet og Canderel, findes aspartam i mere end 5000 forskellige fødevarer som for eksempel light sodavand, tyggegummi, sødemidler, slanke og diabetikerkost, morgenmadsprodukter, marmelade, slik, vitaminpiller, håndkøbsmedicin samt receptpligtige præparater.

Alene i Europa sælges der årligt 2000 tons af dette sødemiddel. Dette gør det sandsynligt at du og din familie er blandt de to tredjedele af den voksne befolkning og de 40 % af børn, som regelmæssigt indtager dette dødelige kunstige sødemiddel.

Aspartam er 200 gange sødere end sukker. Fordi det ikke indeholder kalorier, og fordi de ikke kender sandheden om aspartam og det faktum, at det kan fede i stedet for at slanke (mere om det senere), anses det af sundhedsbevidste forbrugere overalt i verden som et mirakelmiddel.

Uafhængige forskere mener imidlertid, at aspartam kan medføre en lang række foruroligende sygdomstilstande hos dig og din familie, blandt andet:

· Kræft

· Hovedpine

· Hukommelsestab

· Humørsvingninger

· Slagtilfælde

· Sklerose

· Parkinson's-lignende symptomer

· Svulster

· Dødsfald

Bekymringerne omkring aspartams giftighed betød, at US Food and Drug Administration (FDA) i otte år nægtede at godkende det og effektivt holdt det ude af markedet.

Dette var baseret på overvældende bevismateriale, frembragt af fremragende forskere, sagførere og forbrugergrupper, der vidste at aspartam medførte alvorlige skader på centralnervesystemet og medførte cancer hos forsøgsdyr.

Faktisk mente 3 ud af 5 forskere i FDA, at aspartam skulle forbydes. De, der mente, at aspartam skulle forbydes, blev udskiftet med mere ”aspartamvenlige” forskere. Til sidst vandt politisk magt og PENGE over de videnskabelige beviser, og aspartam blev godkendt til levnedsmidler i 1981.

Dette var kort tid efter, at fabrikanten af aspartam GD Searle ansatte Donald Rumsfeld som ny topchef. Rumsfeld brugte sin politiske magt i Washington til at påvirke FDA’s beslutning (dette har siden resulteret i et $350 millioners sagsanlæg mod den tidligere forsvarsminister og hans kumpaner!)

FDA’s kovending åbnede sluserne for massegodkendelser fra mere end 70 af verdens regulerende myndigheder, men som dette sødemiddels usædvanlige historie viser, er dette frikort, udstedt af de myndigheder, hvis job det er at passe på os, ikke det papir værd, det er trykt på.

Fakta er, at aspartam tegner sig for 75 % af ALLE negative reaktioner, som indberettes til FDA!

Aspartams giftige indhold Aspartam består af tre kemikalier: aminosyrerne aspartamsyre, phenylanalin og methanol. Det kemiske bånd, der holder disse kemikalier sammen, er relativt svagt. Resultatet er, at aspartam nemt nedbrydes til sine bestanddele under forskellige omstændigheder:

I flydende varer; under længere opbevaring; når det udsættes for varmegrader over 30° celsius, og når DU indtager det. Disse bestanddele nedbrydes yderligere til andre giftige biprodukter, nemlig formaldehyd, myresyre og aspartylphenylalanin diketopiperazin (DKP).

Ifølge neurologer er effekten af aspartams bestandele på hjernens funktion det centrale for dets kendte bivirkninger.

Aspartam er en såkaldt ’excitotoksin’ – en neurotransmitter, som gør, at hjerneceller kan kommunikere. Kemikalierne i aspartam kan medføre, at dine hjerneceller bliver så overgearede, at de udbrænder sig selv og dør.

Hver enkelt af aspartams hovedingredienser er en velkendt neurotoksin i stand til at frembringe en enestående række af ubehagelige bivirkninger:

  1. Phenylalanin

Den essentielle aminosyre phenylanalin udgør 50 procent af aspartam. Hos folk med den genetiske forstyrrelse phenylketonuria (PKU) kan leveren ikke omsætte phenylanalin, som så lagres i væv og blod.

Kronisk forhøjede værdier af phenylanalin og nogle af dets biprodukter kan medføre alvorlige neurologiske problemer, hvilket er årsagen til at aspartamholdige produkter skal have en advarsel til folk, som lider af PKU.

Men følsomhed overfor aspartam er ikke begrænset til folk, der lider af PKU. Der er beviser på, at indtag af aspartam, specielt sammen med kulhydrater, kan medføre forhøjede værdier af phenylanalin i hjernen selv blandt folk, der ikke lider af PKU.

Store mængder phenylanalin i hjernen kan sænke mængden af serotonin, som kontrollerer humøret, og gøre depressioner både alvorligere og mere sandsynlige. Ophobning af phenylanalin i hjernen kan også forværre skizofreni eller gøre folk mere modtagelige for slagtilfælde. Desuden kan et fald i serotonin medføre en stærk trang til kulhydrater. Dette forklarer delvist, hvorfor aspartam ikke er meget bevendt som slankemiddel.

  1. DKP

DKP er et biprodukt af phenylanalin, som dannes når aspartamholdige væsker opbevares i længere tid. I dyreforsøg har det forårsaget hjernesvulster, polypper og ændringer i blodets indhold af kolesterol.

Før FDA godkendte aspartam, var mængden af DKP i vores kost stort set nul. Så man kan ikke acceptere påstandene om DKP’s sikkerhed som troværdige, indtil der er lavet langsigtede undersøgelser af ordentlig kvalitet. Sådanne undersøgelser er endnu ikke lavet.

  1. Aspartamsyre

Aspartamsyre (også kaldet aspartat) er en ikke essentiel aminosyre, som udgør 40 procent af aspartam. I hjernen fungerer den som en neurotransmitter – varetager overførslen af informationer fra den ene hjernecelle (neuron) til den anden. Forsøg både med dyr og mennesker har vist en betydelig stigning i blodets indhold af aspartat efter indtagelse af aspartam i drikkevarer.

For meget aspartat i hjernen producerer frie radikaler, der er ustabile molekyler, som skader og dræber hjerneceller.

Mennesker er fem gange så følsomme over for aspartamsyre (det samme gælder glutaminsyre, som findes i mononatriumglutaminat/smagsforstærker – E621) som gnavere og tyve gange mere end aber, fordi vi ophober disse excitotoksiske aminosyrer i blodet i meget højere koncentrationer og i meget længere tid.

Aspartamsyre har en kumulativ skadelig effekt på det endokrine system og på reproduktionssytemet. Adskillige dyreforsøg har vist, at excitotoksiner kan gennemtrænge placentabarrieren og skade fostre.

Samtidig med at mængden af aspartamsyre i kroppen stiger, stiger også mængden af den vigtige neurotransmitter norepinephrin (også kaldet noradrenalin), et stresshormon, der påvirker de dele af hjernen, som kontrollerer opmærksomhed og impulsivitet.

For store mængder norepinephrin er sat i forbindelse med symptomer som angst, ophidselse og manisk adfærd.

  1. Methanol

Methanol (træsprit) udgør ti procent af aspartam. Det er en livsfarlig gift, som frigøres fra aspartam, når temperatuen overstiger 30° celsius – for eksempel ved opbevaring eller inde i menneskets krop – DIN KROP.

EPA anser methanol for at være en 'kumulativ gift' på grund af den lave udskillelse når først det er blevet optaget, hvilket betyder, at selv små mængder aspartamholdige fødevarer kan ophobes i kroppen.

De mest kendte problemer ved methanolforgiftning er;

· Synsforstyrrelser

· Skader på retina og blindhed

· Hovedpine

· Svimmelhed

· Kvalme

· Mave-tarmproblemer

· Svaghed

· Hukommelsessvigt

· Følelsesløshed

· Strålende smerter i arme og ben

· Adfærdsforstyrrelser

EPA overvåger nøje, hvor meget methanol vi udsættes for, og tillader kun ganske små mængder i vore fødevarer og i miljøet. Den tilladte mængde i aspartam er syv gange højere, end den EPA tillader andre at anvende.

  1. Formaldehyd

Den methanol, der absorberes af aspartam omdannes til formaldehyd i leveren. Formaldehyd er en nervegift og kendt som et kræftfremkaldende stof. Det forårsager skader på nethinden og på fostre, det forstyrrer kromosom-delingen og har vist sig at forårsage hudkræft i dyr.

Flere forsøg med mennesker har vist, at et vedvarende, lavt indtag af formaldehyd forårsager flere symptomer, bl.a.:

· Hovedpine

· Træthed

· Smerter i brystet

· Svimmelhed

· Kvalme

· Koncentrationsbesvær

· Slagtilfælde

  1. Myresyre

Myresyre er en kumulativ gift, der opstår ved nedbrydningen af formaldehyd. Det koncentreres i hjernen, nyrerne, rygmarvsvæsker og andre organer og er meget giftigt for cellerne.

Myresyre medfører ophobning af syre i kropsvæsker, en tilstand kaldet acidosis. De små mængder myresyre fra methanol, absorberet fra aspartam, kan måske være farlige; der findes endnu ingen forsøg med mennesker eller pattedyr til at oplyse os om dette.

ER ASPARTAM SKYLD I KRÆFT? Den respekterede italienske forsker Morando Soffritti fra Cesare Maltoni Cancer Research Centre konkluderede efter at have undersøgt rotter gennem otte år, at aspartam kan forårsage kræft.

Resultaterne, offentliggjort første gang i Juli 2005 og udgivet i USA i Marts 2006 i U.S. Department of Health's tidsskrift "Environmental Health Perspectives", modsiger tidligere undersøgelser finansieret af firmaet, der fremstiller sødemidlet G.D. Searle & Company, som forsikrer os om, at aspartam er uskadeligt for mennesker.

Soffrittis' resultater indikerer, at aspartam kan være kræftfremkaldende på mange måder selv ved daglig indtagelse af så lidt som 20 milligram per kilo kropsvægt. Dette er mindre end den mængde FDA maksimalt anbefaler (50 mg/kg kropsvægt) og EU (40 mg/kg).

Hans undersøgelser viste også for første gang, at aspartam øger forekomsten af ondartede svulster hos rotter. Hos hunner øges forekomsten af leukæmi og lymphona samt af kræftceller i pelvis og urethra. Hos hanner øges forekomsten af ondartede svulster i de peripherale nerver.

Hans undersøgelser bestrider også påstanden om, at aspartam kan hjælpe dig til vægttab. 

GØR ASPARTAM DIG FED? Har du nogensinde lagt mærke til, at de personer, som drikker flest light-drikke, ofte er de mest overvægtige? Hvordan kan det hænge sammen? For hvis de virkede efter hensigten, ville vi alle have mave som et vaskebræt.

Desuden findes der ikke en eneste langsigtet undersøgelse af sukkerfrie læskedrikke (baseret på kunstige sødemidler), som har vist, at de kan hjælpe folk med at tabe sig.

Faktisk er det lige modsat. Lige så snart du smager noget sødt på tungen, begynder kroppen at omdanne glukose i blodet til fedt, hvilket får blodsukkeret til at falde. Hvis det ’søde’, du indtager, ikke indeholder kulhydrater, vil du opleve lavt blodsukker og få trang til mad.

Resultatet er, at du kan finde på at spise hvad som helst, du kommer i nærheden af, uanset om det er sundt eller ej. De kunstige sødemidler i drikkevarer narrer din krop til at tro, at den får noget sødt, og når det søde så udebliver, får det dig til at spise hvad det skulle være. DETTE kan få dig til at lagre mere fedt!

TID TIL HANDLING Historien om aspartam er historien om magt og penges sejr og triumf over videnskabens beviser. Den sætter spotlight på de ofte korrupte og useriøse retningslinier for godkendelse af tilsætningsstoffer.

Vi indtager tilsætningsstoffer dagligt, men deres godkendelse er ikke underlagt den samme videnskabelige grundighed som medicin, og i modsætning til at indtage medicin er der ikke noget krav om overvågning af de bivirkninger, som opstår, når først tilsætningsstofferne er i brug.

Godkendelsen involverer ikke, at man kigger på, hvad folk spiser i forvejen, og om det pågældende stof reagerer med andre stoffer. Den tager heller ikke hensyn til, om stoffet forstærker skader, der er forårsaget af andre aspekter af vores moderne livsstil (for eksempel neurologiske skader fra indtagelse af eller udsættelse for pesticider).

  • 1
  • 0

Nu har jeg i ca. 35 år drukket mindst 2 liter Pepsi Cola om dagen [...] laveste målinger [...] kun 4,6 i blodsukker [...] ikke se nogen former for syreskader.

Jamen det er da bare super, hr. +3-sigma ;-) - men det gør det jo ikke til et godt råd.

En af mine bekendte valgte, lige efter erhvervelsen af sit kørekort, at køre en nattur med 110 km/t på en lille landevej kun med katastrofeblinket tændt (det var dengang man selv skulle tænde forlyset).

Det var sikkert i en behagelig rus af testosteron og adrenalin, og han lever i dag i bedste velgående.

Konklusion? Han var heldig.

  • 0
  • 0

Hej Mads Jørgensen.

Jeg ved ikke, om aspartam er så farligt, som du skriver. Det er der vist stadigvæk ikke enighed om.

M.h.t. methanol har jeg hørt, at det kun skulle være i meget små mængder i forbindelse med apartam. En almindelig kost med bestemte produkter skulle kunne indeholde mere methanol end det, som man får fra apartam. Men jeg har ikke undersøgt det. Så jeg ved ikke, om det passer.

Du skriver ordret:: "Har du nogensinde lagt mærke til, at de personer, som drikker flest light-drikke, ofte er de mest overvægtige? Hvordan kan det hænge sammen? For hvis de virkede efter hensigten, ville vi alle have mave som et vaskebræt". Citat slut.

Det kan jo skyldes, at dem der er tykke i forvejen, senere har valgt at drikke "Light"-sodavand. Mig bekendt er der ikke enighed m.h.t. det, som du skriver. Fagperson Per Brændgaard Mikkelsen er vist heller ikke enig med det, som du skriver om "light"-produkter og fedme.

Jeg tror ikke, at det er helt så slemt, som du skriver.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 1

Jeg bliver altid skrupforvirret når fødevarer og andet betegnes som sundt eller usundt uden overhovedet at tale om mængder og mængder relativt til et eller andet normalforbrug. Der er jo intet som vi indtager eller omgiver os med der i sig selv er sundt eller usundt. Det afhænger alt sammen af mængderne og relationerne. Vi kan ikke undvære salt, både for lidt og for meget er "usundt", og sådan er det næsten med alt. Mon ikke det er mere usundt og forvirrende at blive bombarderet med alle disse undersøgelser, der stritter i alle retninger, end blot at bruge rådet "spis med måde".

  • 0
  • 0

http://www.youtube.com/watch?v=dBnniua6-oM

Men rart at se det bekræftet fra anden hånd. Robert Lustig fritager bestemt heller ikke juice i ovenstående.

Tak for et godt link, Lars! - Det er sgu uhyggeligt, de eksperimenter den moderne 'fødevareindutri' udsætter forbrugerne for.

It gives 'trial and error' a hole new meaning........ :-((((

  • 0
  • 0

Fedtafgiften rammer ikke sukkerindholdet i sodavand. Man har på et tidspunkt overvejet en sukkerafgift, og den vil lægges på sodavand med sukker. Endnu er sukkerafgiften dog ikke indført. Erhvervslivet rasede en del, fordi de ikke mere måtte hælde det sukker i, som de mente var nødvendigt.

Der findes mange typer sødestoffer, og ikke alle er farlige. MD-Food's cheasy yoghurt er sødet med Aspartam. Men, ellers bruger de fleste danske producenter maltitol som sødestof. Så vidt jeg ved, er det ikke mistænkt for bivirkninger som kræft.

Hvis man skulle godkende sukker idag, var det helt sikkert ikke blevet godkendt. Derimod vil maltitol sandsynligvis gå igennem kontrollen. Måske er det en fejl, at overholdet lade sukker være lovligt. Men før man forbyder det totalt, er det da konstruktivt, at lave en sukkerafgift.

Desværre, er det danske erhvervsliv ikke helt med på idéen. Tom's har f.eks. indstillet produktionen, af deres sukkerfri guldbarre. Så ingen Toms guldbarre, uden afgift.

  • 0
  • 0

Skummetmælk havde ikke samme effekt, selv om den har omtrent samme energiindhold som sodavand

Temmelig sært. Skulle skummetmælk nu lige pludselig indeholde lige så meget energi som sodavand? I artilklens abstract skrives der "isocaloric semiskim milk", så måske har de tilsat ekstra fedt til deres skummetmælk for at få flere kalorier i. Der skal bælles 1 liter om dagen, uanset om du er i mælke- eller colagruppen. Nogen der ved det?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten