Danske forskere: Renlighed kan være forklaring på øget resistens i stafylokokker

Danske forskere: Renlighed kan være forklaring på øget resistens i stafylokokker

Nutidens stafylokokbakterier har flere resistens-gener end bakterier fra 1960’erne. Årsagen formodes at være øget brug af sæbe og shampoo.

Læger og mikrobiologer på Københavns Universitet har gjort en overraskende opdagelse ved at sammenligne hudbakterier fra i dag med hudbakterier fra 1960’erne.

De nutidige bakterier indeholder gener, der er koblet til resistens mod blandt andet antibiotika – de såkaldte qacA/b gener. I de gemte stafylokokbakterier fra 1960’erne fandtes disse gener ikke.

Forskerne har desuden fundet samme frekvens af resistente hudbakterier hos sygeplejersker, der arbejder i hospitalsvæsenet i dag, som hos en kontrolgruppe, der ikke har systematisk kontakt til desinfektionsmidler. Forskningsresultatet er offentliggjort i Journal of Antimicrobial Chemotherapy.

»Det tyder på, at et eller andet, der er introduceret i vores samfund siden 1960’erne, medfører, at bakterier med qacA/B-gener klarer sig bedst. Vi ved endnu ikke hvorfor, men vi formoder, at det kan være brugen af sæber, shampoo eller helt andre ting, som de fleste i samfundet har været eksponeret for i perioden efter 1960, der har skabt udviklingen,« forklarer professor Hanne Ingmer, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.

Flere spørgsmål end svar

Velfungerende desinfektion er afgørende for hygiejne og sikkerhed på hospitalerne. Derfor undersøgte forskerne også, om hospitalernes brug af desinfektionsmidlet klorhexidin har ført til udvikling af resistens over for stoffet.

»Resultaterne viser tydeligt, at klorhexidin i hospitalernes brugskoncentration stadig slår bakterierne ihjel,« siger læge Sissel Skovgaard fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Forskellen på nye og gamle bakteriers gener efterlader dog forskerne med flere spørgsmål end svar.

For at finde svar på nogle af disse har Hanne Ingmer kastet sig over en række evolutionsstudier, der skal give en forklaring på, hvordan resistens-generne opfører sig og udvikler resistens.

Kommentarer (6)

Kunne det være triclosan, som er synderen? Det stof er udbredt i de nævnte produkter.
Det kunne jo også være antibiotika rester i fødevarer? Eller den øgede brug af antibiotika til harmløse sygdomme? osv.

  • 2
  • 1

En af de væsentligste sundhedsmæssige fremskridt har været renlighed! Hvis man bibringer folk det indtryk, at håndvask og hygiejne ikke er nødvendigt, så vil pædagoger i vuggestuer og børnehaver slække på hygiejnen. Der er direkte pædagoger, som siger, at de ikke er omhyggelige med håndvask og hygiejne, da de tror, at bakterierne er sunde for børnene og styrker børnenes immunforsvar. Det er veldokumenteret, at forbedret hygiejne mindsker risikoen for at sprede sygdomme som fx maveinfektioner, influenza og forkølelser.

Og i øvrigt er folk slet ikke så renlige, at det kan være et problem. OK - folk bader hyppigere end da jeg var barn, men ellers er hygiejnen ringere. Mange hospitaler og skoler bliver ikke gjort ordentligt rent, og også i hjemmene sker rengøringen ikke så hyppigt som tidligere.

Anni Kjeldgård

  • 2
  • 3