Danske forskere: Renlighed kan være forklaring på øget resistens i stafylokokker

Nutidens stafylokokbakterier har flere resistens-gener end bakterier fra 1960’erne. Årsagen formodes at være øget brug af sæbe og shampoo.

Læger og mikrobiologer på Københavns Universitet har gjort en overraskende opdagelse ved at sammenligne hudbakterier fra i dag med hudbakterier fra 1960’erne.

De nutidige bakterier indeholder gener, der er koblet til resistens mod blandt andet antibiotika – de såkaldte qacA/b gener. I de gemte stafylokokbakterier fra 1960’erne fandtes disse gener ikke.

Forskerne har desuden fundet samme frekvens af resistente hudbakterier hos sygeplejersker, der arbejder i hospitalsvæsenet i dag, som hos en kontrolgruppe, der ikke har systematisk kontakt til desinfektionsmidler. Forskningsresultatet er offentliggjort i Journal of Antimicrobial Chemotherapy.

»Det tyder på, at et eller andet, der er introduceret i vores samfund siden 1960’erne, medfører, at bakterier med qacA/B-gener klarer sig bedst. Vi ved endnu ikke hvorfor, men vi formoder, at det kan være brugen af sæber, shampoo eller helt andre ting, som de fleste i samfundet har været eksponeret for i perioden efter 1960, der har skabt udviklingen,« forklarer professor Hanne Ingmer, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.

Flere spørgsmål end svar

Velfungerende desinfektion er afgørende for hygiejne og sikkerhed på hospitalerne. Derfor undersøgte forskerne også, om hospitalernes brug af desinfektionsmidlet klorhexidin har ført til udvikling af resistens over for stoffet.

»Resultaterne viser tydeligt, at klorhexidin i hospitalernes brugskoncentration stadig slår bakterierne ihjel,« siger læge Sissel Skovgaard fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Forskellen på nye og gamle bakteriers gener efterlader dog forskerne med flere spørgsmål end svar.

For at finde svar på nogle af disse har Hanne Ingmer kastet sig over en række evolutionsstudier, der skal give en forklaring på, hvordan resistens-generne opfører sig og udvikler resistens.

Kommentarer (6)

Kunne det være triclosan, som er synderen? Det stof er udbredt i de nævnte produkter.
Det kunne jo også være antibiotika rester i fødevarer? Eller den øgede brug af antibiotika til harmløse sygdomme? osv.

  • 2
  • 1

En af de væsentligste sundhedsmæssige fremskridt har været renlighed! Hvis man bibringer folk det indtryk, at håndvask og hygiejne ikke er nødvendigt, så vil pædagoger i vuggestuer og børnehaver slække på hygiejnen. Der er direkte pædagoger, som siger, at de ikke er omhyggelige med håndvask og hygiejne, da de tror, at bakterierne er sunde for børnene og styrker børnenes immunforsvar. Det er veldokumenteret, at forbedret hygiejne mindsker risikoen for at sprede sygdomme som fx maveinfektioner, influenza og forkølelser.

Og i øvrigt er folk slet ikke så renlige, at det kan være et problem. OK - folk bader hyppigere end da jeg var barn, men ellers er hygiejnen ringere. Mange hospitaler og skoler bliver ikke gjort ordentligt rent, og også i hjemmene sker rengøringen ikke så hyppigt som tidligere.

Anni Kjeldgård

  • 2
  • 3

At det måske ikke er optimalt at slå alle bakterier ihjel som følger af den renlighedsfanatisme der hærger idag.
Man bliver jo nærmest opfordret til at afspritte sig selv kontinuert for at man ikke bliver udsat for sig selv.
Og sjovt nok er de tilbageblevne skadelige bakterier så noget mere hårdnakkede.

Måske man skulle overveje at tænke i hvilke bakterier man ønsker i stedet for bare at fokusere på at alle bakterier skal dø.

  • 1
  • 0

Ja vist er der megen snak om renlighed, men alligevel er der en stor andel af danskerne som ikke vasker hænder efter toiletbesøg og ikke vasker hænder før de laver mad eller spiser. Også blandt sygehuspersonale og personale, som passer børn og svagelige er der en del, der ikke er hygiejniske. Nej, der er ikke hysteri, der er store problemer med hygiejne mange steder. Rengøringen er langt ringere i dag end i halvtredserne og tredserne.
Jeg hørte et foredrag af en nobelpristager, der blandt andet talte om resistente bakterier. Som punkt 1 for at undgå resistente bakterier havde han: god hygiejne. Undgår at viderebringe smitte, så skal færre have penicillin og dermed mindre risiko for resistens.

At det er godt med godartede bakterier er en meget dårlig undskyldning, for at deltage i spredning af sygdomsfremkaldende vira og bakterier ved at undlade simple hygiejniske forholdsregler!

Anni Kjeldgård

  • 3
  • 0

Nogle mikroorganismer er faktisk gavnlige. Mælkesyrebakterier, gær mm.. , som jo kan styres ved de rette forhold ved surdejs-ansats, surkål eller øl-brygning.
Naturligvis er renlighed i denne forbindelse nødvendig, men ikke totalt sterilt! Om triclosan er synderen ved overdreven anvendelse, kan vel undersøges.

  • 0
  • 1