Danske forskere er på top 3 over verdens mest citerede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere er på top 3 over verdens mest citerede

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Med resultater som opdagelsen af den omvendte fotosyntese, verdens 29. mest læste videnskabelige artikel i 2016 om de gamle grønlandshajer og kortlægningen af australske aboriginals genistiske historie har dansk forskning markeret sig både nationalt og internationalt i år 2016.

Læs også videnskabens top-5 i: Året Rundt 2016

Resultater som disse bidrager til, at dansk undersøgelser og opdagelser får særlig stor indflydelse på forskning overalt i verden. Således viser den nye rapport Forskningsbarometer 2016 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at videnskabelige studier fra Danmark får i gennemsnit på 7,5 citationerne per udgivelse. Kun overgået af islandsk og schweizisk forskning er Danmark det OECD-land, hvorfra videnskabelig forskning bliver citeret tredje mest.

Læs også: Årets videnskabelige højdepunkter: Gravitationsbølger, den nærmeste exoplanet og en artikel fra Barack Obama

Disse tal er baseret på bibliometriske data fra perioden 2012-2015 hentet via tidsskriftsdatabasen Scopus i november 2016. Ikke blot viser rapporten, at de danske forksningsartikler bliver citeret ofte. Gennemslagskraften kommer også til udtryk ved de danske udgivelsers placering blandt verdens mest citerede.

19,2 procent af alle videnskabelige publikationer fra Danmark hører nemlig til blandt de 10 procent mest citerede publikationer på verdensplan. Igen placerer det Danmark på en citations-tredjeplads efter Island og Schweiz.

Ingeniører bliver slået af læger i citation

Ser man nærmere på, hvilke forskellige videnskaber der bidrager til disse 19,2 procent, finder man to klare topscorer: Natur- og Sundhedsvidenskab. Naturvidenskabelige artikler udgør således 43 procent af de danske forskningsudgivelser, som hører blandt forskningens mest citerede, mens sundhedsvidenskabelige publikationer bidrager med 37 procent.

Læs også: Middelmådig forskning når lettere toppen end banebrydende opdagelser

Sammenligner man det med bidraget fra den tekniske og ingeniørvidenskabelige forskning udgør denne kun 14 procent. Det hænger ikke sammen med, at dansk ingeniørvidenskab leverer mindre gennemslagskraftige resultater end natur- og sundhedsvidenskaberne, men nok nærmere at fagfeltet i Danmark udgiver færre forskningsresultater end verdens gennemsnittet.

De sidste 7 procent kommer fra jordbrugsforskning, da humaniora og samfundsvidenskab ikke er inkluderet i denne felt-opdelte opgørelse. Ifølge rapporten kan der ikke ses nogen sammenhæng mellem mængden af forskningsmidler givet til de enkelte fagområder og deres respektive bidrag til de mest citerede udgivelser.

Erhvervslivet præger forskningen

Og netop analyser af de danske forskningsbudgetter er også inkluderet i rapporten. Her ses, hvordan der i år 2014 blev investeret over 57 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark. 36,3 mia. kr. gik til forskning i den private sektor, mens 21 mia. kr. blev brugt i den offentlige. Af disse midler kom hovedparten, 33,2 mia. kr., fra erhvervslivet, mens den offentlige sektor til sammenligning gav 17,9 mia. kr.

Læs også: Så tabte Innovationsfonden igen slaget om millionerne - men minister er glad

Måske det kan ses afsejlet i, at Danmark er det OECD-land, hvor flest forskningsstudier er udarbejdet i samarbejde mellem erhvervslivet og landets universiteter, mens Danmark også er det OECD-land, som producerer næstflest videnskabelige udgivelser per indbygger. Over perioden 2012-2015 blev der således udgivet 17.000 forskningsartikler og lignende publikationer per en million indbyggere i Danmark.

Læs også: Opråb til forskerne: Stop den frie leg og tag ansvar

Det kræver veluddannede hoveder at udgive så meget forskning, hvilket Danmark heller ikke mangler. Ifølge ministeriets rapport var der knap 400 ph.d'ere per 1 mio. indbyggere i Danmark i 2014. Med denne forskerstyrke i landet placerer Danmark sig på en syvendeplads på listen over EU- og associerede landes antal af ph.d-indehavere i forhold til den samlede befolkning.

Læs også: Forskningsråd: Danmark uddanner for mange ph.d.er

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det kræver veluddannede hoveder at udgive så meget forskning, hvilket Danmark heller ikke mangler. Ifølge ministeriets rapport var der knap 400 ph.d'ere per 1 mio. indbyggere i Danmark i 2014. Med denne forskerstyrke i landet placerer Danmark sig på en syvendeplads på listen over EU- og associerede landes antal af ph.d-indehavere i forhold til den samlede befolkning."

Mener I ikke at der uddannes 2000 PhD'ere om året snarere end at det er det totale antal med en PhD? Fordi der blev tildelt 24551 PhD-grader fra 1996 til og med 2015 i Danmark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten