Danske forskere opdager nyt solstormsfænomen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere opdager nyt solstormsfænomen

På figuren til højre viser de røde nuancer stor elektrontæthed og blå lille tæthed. På figuren til venstre kan man se, at fænomenet giver høj elektronhastighed i ionosfæren med over 1000 meter pr. sekund. Foto: DTU Space

DTU Space har opdaget, at rumvejr rydder store områder for elektrisk ladede partikler på Jorden. Opdagelsen kan på sigt gavne kommunikation og navigation i arktiske områder.

Da en geomagnetisk solstorm ramte ionosfæren 80-100 km over Arktis, blev solstormen detaljeret målt via satellitter og jordbaserede målestationer.

De mange data har vist sig at indeholde et overraskende fænomen. For udbruddene fra Solens overflade nøjedes ikke bare med at sende byger af ladede partikler ned mod Jordens atmosfære, men fjernede også elektroner i store områder.

Den nye viden kan øge forståelsen af solstorme og bidrage til mere sikker kommunikation og navigation i arktiske områder, selv om man ikke kender årsagen til fænomenet, skriver DTU Space.

Store områder støvsuget for elektroner

DTU Space har analyseret data fra solstormen via GPS-netværket GNET på Grønland, DTU’s geomagnetiske målestationer, det globale navigationssystem GPS samt forskellige amerikanske og canadiske satellitter.

Læs også: BAGGRUND: Er solstorme virkelig en trussel for samfundet?

Forskerne kan se, at elektroner i store mængder nærmest støvsuges ud fra områder, der strækker sig over 500 til 1.000 kilometer lige syd for et område (patches) med kraftige forøgelser af elektrontætheden.

Forklaringen skal nok findes i de geomagnetiske processer, der sker i Jordens magnetfelt i retning væk fra Solen, fortæller professor Per Høeg.

For der sker voldsomme ændringer i magnetfeltets sammensætning i området mellem solvinden og Jordens magnetfelt, og det udløser høj energi.

Fremtidens navigationssystemer

Stadigt større viden om rumvejr kan være med til at forbedre fremtidens kommunikationsudstyr til fly og skibstrafik i Arktis.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvilke lagringsmedier er mest holdbare i tilfælde af solstorm?

I dag er risikoen for forstyrrelser i ionosfæren under rumvejr f.eks. årsag til, at man ikke flyver rutinemæssigt over Arktis, selv om det afkorter turen. Forstyrrelserne vil skade de højfrekvente signaler.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Radio Science og indgår i flere forskningsprojekter, som DTU Space er involveret i i regi af ESA og EU's Horizon 2020-program.

Fakta om solstorme
* Når Solens overflade går i udbrud - coronal mass ejection eller CME – bobler den op og slynger varm plasma og gas i form af partikler, elektroner og et magnetfelt i retning af Jorden.
* Magnetfeltet fra solvinden griber ind i Jordens eget magnetfelt og åbner for, at partikler og elektroner, der ellers ville blive bøjet af, kan trænge ind i ionosfæren.
* Sammenblandingen af magnetfelterne skaber ustabile områder – kaldet patches - i Jordens ionosfære ved polkappen og kan strække sig over 500 til 1.000 km med elektronhastigheder over 1.000 meter pr. sekund.
* Det kan blandt andet resultere i nordlys over arktiske egne.
* Solstorme kan forstyrre trådløse kommunikations- og navigationssystemer såsom GPS-satellitter, få radiokommunikation til at svigte og forårsage omfattende strømsvigt.
* Risikoen bliver stadigt mere udtalt, i og med at stadigt mere infrastruktur kører via trådløse systemer.
* I januar fastslog Beredskabsstyrelsen i Danmark i sin rapport om risikobilledet af Danmark, at rumvejr er en trussel mod samfundet.
Kilde: DTU Space og Beredskabsstyrelsen

Kommentarer (2)