Danske forskere opdager ny tynd hinde i hjernens 'opvaskemaskine-system'

Det er ikke hver dag, at man gør nye fund i menneskehjernen.

Men det er lige præcis, hvad der er sket i et nyt dansk-ledet studie udgivet i tidskriftet Science. Studiet peger på, at der findes en hjernehinde, som hidtil har været ukendt. Dermed har hjernen altså fire hinder i alt.

Hvis den nyfundne hjernehinde bliver anerkendt som et selvstændigt hindelag, så tyder det på, at alle anatomibøger om hjernen skal omskrives og tilføjes hjernehinden SLYM (Subarachnoid Lymphatic-like Membrane). Det skriver Ritzau ifølge DR.

Både amerikanske og danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Rochester Medical Center i New York, har stået for opdagelsen.

SLYM har en vigtig funktion, når det kommet til hjernens rensesystem.

Derfor håber forskerne, at opdagelsen af den supertynde hjernehinde kan føre til en bedre forståelse af Alzheimers og andre sygdomme, hvor hjernen nedbrydes.

Her ses det nyfundne fjerde hjernehindelag mellem hjernehindelagene pia mater (årehinden) og araknoidea (spindelvævshinden):

Hvordan er det blevet opdaget?

Det er uhyrligt svært at forske i hjernehinder, og det er blandt årsagerne til, at SLYM første er blevet opdaget nu.

Førsteforfatteren på studiet er den 80-årige professor på Københavns Universitet, Kjeld Møllgård.

»Jeg har forsket i hjernen i mere end 50 år, så jeg synes, det er meget morsomt, at jeg som 80-årig offentliggør mit største videnskabelige resultat i alle de her år,« siger han til Videnskab.dk.

Det er Kjeld Møllgård, der har udviklet den smarte metode, som har fundet den nyopdagede hjernehinde.

Metoden går ud på, at i stedet for at tage hjernen ud med det samme på studiets forsøgsmus, så har forskerne valgt at klippe dem af og putte dem ned i en opløsning i en måneds tid, så kranierne bliver bløde.

Derefter blev hele hovedet skåret i ultratynde skiver uden at ødelægge hjernehinderne, som efterfølgende kunne studeres i et mikroskop.

Musene var genmodificerede med en immunfarvning, hvor man bruger antistoffer, der binder til molekyler i cellerne, hvilket giver de forskellige typer celler farver, så man kan se forskel.

På den måde kunne forskerne opdage, at musene havde en SLYM-hjernehinde, der er udstyret med celler med molekylet PROX 1, der signalerer, at cellerne opfører sig som lymfekar.

Efterfølgende har forskerne boret et hul i kraniet på et menneske og skåret vævsprøven i små skiver - samt immunfarvet prøven - for at kunne påvise, at SLYM også var til stede i menneskehjerner.

En del af hjernens vaskemaskine

Det nyfundne hjernehinde SLYM ligger mellem pia mater-hinden og Araknoidea-hinden, hvilket er de to inderste hinder, der er omsluttet af den mere kraftige dura mater-hinde.

Som det ligger i navnet, er den nyopfundne hjernehinde lymfe-lignede, hvilket har fået forskere til at koble hindens funktion sammen med hjernes ‘rengøringssystem’.

Systemet kaldes for det glymfatiske system, der opfører sig lidt som det lymfesystem, man kender for resten af kroppen, hvor et netværk af lymfekar transportere klar væske rundt i kroppen.

I dette tilfælde går teorien på, at det glymfatiske system renser beskidt væske fyldt med farlige affaldsstoffer til ren væske, og her tyder det på at SLYM’s lymfelignende-struktur opdeler de beskidte og rene væsker i to rum.

»Det vil sige, at det glymfatiske system, som renser hjernen, når vi sover, får ledt ren væske ind, når man har en sund og frisk hjerne, mens det beskidte kan løbe ud en anden vej,« siger forsker bag studiet fra Rochester Medical Center, Maiken Nedergaard, til Ritzau.

Hvis man ikke har en sund og frisk hjerne, er det eksempelvis affaldsstoffer, som findes i den beskidte væske, der ofte hober sig op i hjernen på folk med Alzheimers.

Tidligere har forskning også vist, at en mulig årsag til sygdomme, hvor hjernen nedbryder sig selv, kan have noget at gøre med en fejl i patientens det glymfaktiske system.