Danske forskere opdager ny forklaring på kræft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere opdager ny forklaring på kræft

Det er lykkedes danske forskere at afsløre, hvordan 'epigenetiske' fejl kan opstå og på sigt lede til celleforandringer og kræft. Håbet er, at den viden kan resultere i bedre behandling.

Det er forskere fra BRIC på Københavns Universitet, der har opnået ny og vigtig viden om, hvorledes celler opretholder deres korrekte 'identitet' under celledeling. Kort fortalt har forskerne undersøgt, hvordan information lagret i specielle proteiner, histonerne, overføres, når celler deler sig. Desuden har forskerne påvist, at skadelige stoffer kan true korrekt overførsel af denne information.

Dette kan i yderste konsekvens ændre de nye cellers egenskaber - altså deres identitet - som vi kender det fra dannelsen af kræftceller.

Ændringer er reversible

Det er alment kendt, at det kan medføre fejl i vores DNA og dermed kræft, hvis kroppens celler oplever stress, for eksempel fra kemiske stoffer eller Solens stråling. De nye danske resultater peger på, at der også kan opstå epigenetiske ændringer i histonerne ved udefrakommende stress.

»Sådanne ændringer kan udfordre stabiliteten af kromatinstrukturen og dermed hindre at vores gener fungerer korrekt. Samspillet mellem genetiske og epigenetiske ændringer er en farlig cocktail, som nyere forskning tydeligt viser, er et kendetegn for kræftceller. Et lyspunkt er at epigenetiske ændringer, i modsætning til fejl i den genetiske kode, er reversible og derfor satses der på at kunne udnytte dette i behandlingsøjemed,« siger gruppeleder på BRIC, Anja Groth, i en pressemeddelelse.

Hun og kollegerne på BRIC er blandt de førende i verden inden for epigenetik, og denne opdagelse bliver i dag publiceret i det anerkendte tidsskrift Molecular Cell.

Vigtige for stamceller

Epigenetik er egenskaber, der kan nedarves fra forældre til barn eller fra celle til celle, men som ikke er lagret i det genetiske materiale, DNA'et. Disse egenskaber er yderst vigtige og kontrollerer blandt andet udviklingen fra stamceller til specialiserede celletyper i kroppen.

Vores DNA ligger pakket i en særlig struktur i cellerne kaldet kromatin. Kromatin består af DNA-strengen og særlige histon-proteiner, som DNA'et er viklet op omkring. Disse histoner indeholder den epigenetiske information i form af kemiske modifikationer, som regulerer cellens gener.

Når en celle deler sig, løsnes kromatinstrukturen for at DNA-koden kan aflæses og kopieres til de nye celler. Her er det vigtigt, at kromatinstrukturen og altså informationen i histonerne også kopieres og videregives til de nye celler.

Afgørende grundvidenskab

Forskerne ved BRIC har i samarbejde med tyske og franske forskere kortlagt kemiske modifikationer som findes på de histoner der bruges til at pakke DNA. Dette giver ny viden om, hvordan kromatinstrukturen bliver gendannet, og viser at stoffer og signaler der hæmmer fejlfri kopiering af vores DNA, også kan ændre histonernes information og bringe korrekt gendannelse af kromatin i fare.

Forskerne forklarer, at resultaterne er af grundvidenskabelig karakter og bidrager væsentligt til forståelsen af de molekylære mekanismer, som er afgørende, for at deling af kroppens celler forløber problemfrit, men giver også viden om hvordan cellerne, når det går galt, kan ophobe fejl, som vi kender fra komplekse sygdomme som for eksempel kræft.

Dokumentation

Tidsskriftet Molecular Cell
BRIC

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danske forskere: Nyfunden årsag til kræft kan kureres
Jeg tvivler på, det er en "nyfunden årsag", der kan kureres.

Det kan være, man snart nærmer sig realiteterne i de gamle latterliggjorte udsang vedrørende cellegruppers arbejdsfrekvenser. Det var omkring 1973 og ægte vidensøgende forskning baseret på undren har åbenbart stået stille siden.

Hvis man er rigtig heldig, kan man måske komme til at erkende indvirkningen af adskillige behandlingsmetoder, hvor det vigtigste indslag vil komme fra dynamiske magnetfelter.

Man kunne måske starte med at forstå virkningen af permanente magneter, som blev benyttet under 1. verdenskrig på lazaretterne til at dæmpe betændelse i sår. Det gik af mode, fordi ingen kunne forstå, og slet ikke forklare hvad der foregik.

Der var en forsker, Larmor (hvis jeg husker korrekt), der arbejdede med atomers og molekylers spinvinkler i magnetfelters intensitet. Via dette kan man komme videre i forståelsen af processerne.
Det kan styre bindingerne af atomer, og som det antydes i artiklen kan fremmedlegemer lave en "skævert" i strukturdannelsen.

God jagt.

  • 0
  • 0