Danske forskere ombygger stof fra fyrretræ til mulig gift mod cancer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere ombygger stof fra fyrretræ til mulig gift mod cancer

Et fyrretræ fra det nordvestlige USA kan komme til at spille en vigtig rolle for fremtidens kræftpatienter.

Forskere fra Aarhus Universitets Institut for Kemi har nemlig fundet ud af, hvordan man omdanner et giftstof fra en bestemt sort af træet, Pinus Ponderosa, på dansk kaldet Gul Fyr, til stoffet strongylophorine-2 (STR-2), som har potentialet til at blive til et stof, der kan hindre spredning af kræftceller.

Det fortæller Thomas Bjørnskov Poulsen, adjunkt på Institut for Kemi og leder af forskningsgruppen, som de seneste tre år har arbejdet for at udvikle syntesevejen hen mod netop dette stof.

»Vi går efter en helt særlig udgave af strongylophorine-familien, som kan hæmme kræftcellers invasion i vævet. Man har aldrig rigtigt haft store nok mængder af nogle af disse stoffer, men vi vil nu kunne fremstille så store mængder, at vi kan teste dem i mus med invasiv kræft,« siger han.

Læs også: Topforskere i genetik: Vi er på vej mod personlig medicin 2.0

Vejen til strongylophorine-stofferne har ikke været helt triviel, som den slags arbejde sjældent er. Almindeligvis findes disse kun i meget små mængder i svampe på koralrev nær Filippinerne, Okinawa og Papua Ny Guinea, hvor stofferne formentlig beskytter svampene mod uvelkomne gæster.

At skrabe et tilstrækkeligt antal svampe af de følsomme koraller ville derfor blive både meget uøkonomisk og uøkologisk, så efter at det blev opdaget, at stofferne kunne have en effekt på kræftceller, stod det hurtigt klart, at de måtte frembringes på anden vis.

Her har det vist sig, at giften isocupressic acid fra Pinus Ponderosa indeholdt centrale elementer, der kunne gøre det muligt ved hjælp af forholdsvis få operationer at frembringe STR-2, forklarer Thomas Bjørnskov Poulsen.

»Vi gjorde det med blot otte kemiske transformationer, som vi delvist opdagede undervejs,« siger han.

Med kun otte syntesetrin er det lykkedes kemikere fra Aarhus Universitet at omdanne giftstoffet fra et amerikansk fyrretræ til et bioaktivt stof fra en havsvamp. Grafik: Thomas Poulsen Foto: Thomas Poulsen, Aarhus Universitet

Læs også: Efterbehandling af vindmøllevinger gav syge medarbejdere

At det overhovedet blev opdaget, at barken fra fyrretræet indeholdt store mængder isocupressic acid, skete, da et større antal drægtige køer aborterede i USA. Mistanken faldt på fyrretræerne, der er udbredte i store dele af USA, hvor det kunne tænkes, at køerne havde spist af nedfaldne nåle, hvori giften også findes.

Stoffet var ikke så giftigt, at det tog livet af de drægtige køer, men de følsomme kofostre kunne altså ikke tåle det i bestemte stadier af moderens drægtighedsperiode.

Disse tragiske omstændigheder for køer og landmænd har så ført til, at giftstoffet er blevet grundigt undersøgt, at potentialer også er blevet opdaget.

Læs også: Rumbiolog: Bakterier skal hjælpe astronauter med at leve på Mars

For at komme i gang med forskningen ringede Thomas Bjørnskov Poulsen til et savværk i Californien, som fik læssevis af Pinus Ponderosa forbi. De sagde ja til at hjælpe, og snart var 50 kg bark på vej over Atlanten i en kasse.

Efter en tørring og pulverisering kunne arbejdet gå i gang i laboratoriet, hvor forskerholdet begyndte at trække molekyler ud af barken for at se, om startstoffet isocupressic acid overhovedet var der.

»Vi kunne heldigvis hurtigt se, at der ville være nok til at understøtte udviklingen af synteseruten. Det kræver mange gram startstof, før vi kunne have det endelige stof, for man mister en del undervejs, selvfølgelig afhængigt af antallet af syntesetrin,« forklarer Thomas Bjørnskov Poulsen.

Læs også: Studerende vil udvikle kræftmedicin med magnetiske søbakterier

Kræver det 20 skridt eller mere for at nå et givent slutstof, f.eks. hvis man bygger stoffet op fra bunden, kan man sagtens ende ud med et udbytte på under 1 procent. Men i og med, at det aarhusianske forskerhold ved hjælp af fyrretræet fik klemt ruten ned til blot otte trin, er udbyttet så højt som 17 procent.

På trods af enkelte vigtige ligheder, er den kemiske struktur af isocupressic acid og STR-2 temmelig forskellig, fortæller Thomas Bjørnskov Poulsen. Derfor tog det også rigtig mange forsøg at finde den rette rute frem mod STR-2, og forskerne sad i flere omgange helt fast.

Heldigvis viste der sig en genvej undervejs, som samtidig gjorde processen mere effektiv.

Fra begyndelsen havde forskergruppen sat sig for sideløbende at producere en ’unaturlig’ udgave af molekylet. Nært beslægtede molekyler kan nemlig hjælpe med til at fastslå de dele af strukturen, der er allervigtigst for stoffernes effekt på kræftceller.

Læs også: Forskerskabt kromosom stort skridt på vejen mod kunstigt liv

Det viste sig dog, at dette sideprojekt blev løsningen på den store opgave.

»Vi opdagede, at dette stof under nogle bestemte betingelser blev omdannet til præcis det stof, vi havde brug for på vejen mod STR-2, men som vi havde store problemer med at fremstille på anden vis,« fortæller Thomas Bjørnskov Poulsen og fortsætter:

»Der gik faktisk nogle uger, før det stod klart for os, hvad der egentlig var sket – nemlig at en af de kemiske grupper havde taget et lille spring fra et ilt-atom til et kulstof-atom. Det tog fusen på os, men på en rigtig god måde.«

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Angewandte Chemie.

Læs mere om forskningen i Aarhus Universitets nyhedsbrev Rømer.

Tak for en god artikel, der kommer godt i dybden med opdagelsen.

Jeg kunne dog godt tænke mig at få forklaret, hvorfor man ikke "bare" tager genet for molekylet og indsætter det i eksempelvis gær så det kan produceres på samme måde som insulin. Jeg går ud fra at det er forsøgt, men at det ikke virker. Det kunne være interessant at høre forklaringen.

Lige en anke: Normalt betegner man vel ikke kemiske stoffer der har en gavnlig effekt på menneskers sygdom som "gift" men som lægemidler. Jeg synes derfor overskriften er noget misvisende. Burde nok lyde: "Danske forskere omdanner stof fra fyrretræ til mulig lægemiddel mod cancer"

  • 3
  • 1

Må drægtige hopper ikke få, da de kan abortere af dem.

Så måske findes stoffet i mindre eksotiske nåletræer?

Ellers er det en spændende opdagelse.
Mvh
Tine

  • 0
  • 0