Danske forskere øger specialdesignede dræbercellers præcision
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danske forskere øger specialdesignede dræbercellers præcision

Illustration: AACR

I den eksperimentelle kræftbehandling kaldet TCR-genterapi programmerer man immunforsvarets T-celler til at dræbe kræftceller ved at udstyre dem med specifikke overfladeproteiner.

Andre raske celler bliver dog nogle gange også ramt af T-cellernes offensiv, og det har hidtil ikke været muligt komplet at forudsige, hvilke udskyldige celler, der udover kræften ligger i skudlinjen.

Det har danske forskere fra DTU Nanotech nu ændret med et nyt screeningsværktøj, der viser hvordan overfladeproteinerne - såkaldteT-celle-receptorer - udpeger dræbercellernes endelige mål.

Læs også: Centerleder: »Nobelpris er den endegyldige blåstempling af immunterapi mod kræft«

Ved at fravælge dem, der rammer vitale og talrige celler, kan risikoen ved behandlingen mindskes betydeligt.

»Man er jo efterhånden blevet ret god til at udvælge baseret på effektiviteten, men man har manglet et redskab til også at forudsige risikoen,« fortæller Sine Reker Hadrup, der er professor på DTU Nanotech og står bag forskningsresultatet som i går blev offentliggjort i Nature Biotechnology.

»Så det er et rigtig vigtigt element, der desværre har været svært at kontrollere hidtil.«

Fejlidentificerer raske celler

TCR-genterapi er en af flere former for cancer-immunterapi, som benytter T-cellers evne til at genkende og dræbe inficerede eller kræftramte celler, når de støder på dem.

Ved at udtage disse hvide blodlegemer fra patientens blodbane, udstyre dem alle med samme specifikke T-celle-receptor og føre dem tilbage i kroppen, kan man således målrette en kraftig immunrespons udelukkende mod kræftcellerne.

Endnu er behandlingsformen kun på eksperimentelt stadie, men ifølge Sine Reker Hadrup har den vist gode resultater. I nogle tilfælde har behandlingen dog medført seriøse bivirkninger, herunder desværre også to patienter som er afgået ved døden grundet bivirkninger af behandlingen.

Det skyldes, at T-celle-receptorerne ikke går efter for eksempel en specifik kræftcelle, men i stedet en specifik del af strukturen i det protein på kræftcellens overflade, der kaldes en vævstypemolekyle.

Læs også: Danske forskere angriber kræftcellers kraftværk med naturens cellegift

Derfor kan en celle med tilnærmelsesvis samme overfladeprotein blive 'fejlidentificeret' som en kræftcelle og være nødt til at lade livet som resultat af T-cellernes angreb. Ved de to døde patienter, drejede det sig om raske celler i hjertet, der blev angrebet, hvilket førte til hjertesvigt.

»Når man laver de her behandlinger, så bryder man nogle af de barrierer, som normalt regulerer en immunrespons, fordi den aktivering og mængde af celler med en given rolle er helt ekstremt i forhold til en naturlig immunreaktion. Det er her, der kan opstå problemer,« siger Sine Reker Hadrup

Medicinalvirksomheder udvælger ellers nøje de T-celle-receptorer som skal benyttes i behandlingen. De kriterier, som T-celle-receptorerne 'udvælger' byttet på baggrund af, er dog så komplekse, at de nuværende screeningsværktøjer ikke udelukker problemer.

Læs også: Danske forskere undersøger: Kan immunsystemet selv bekæmpe kræft?

En måde at screene dem på i dag, er at undersøge direkte angreb på forskellige væv i laboratoriet – men det er en meget besværlig proces, og det alder sig ikke gøre at komme omkring alle kroppens celletyper. Derfor er den nuværende strategi utilstrækkelig, fortæller Sine Reker Hadrup.

»Der er tilfælde, hvor et ’fejl-angreb’ ikke er blevet opdaget, fordi det pågældende protein ikke var tilstede i rette kontekst. Det er umuligt at gennemsøge alle kroppens celler i sådan en proces,« siger hun.

Hun har sammen med sine kollegaer brugt det nye screeningsværktøj til at identificere 16 forskellige T-celle-receptorers ‘fingeraftryk’. Det vil sige præcis hvad de ‘ser,' og hvilke overfladeproteiner de vil kunne genkende.

»Det kan for eksempel være, at det de genkender er to eller tre ud af i alt ti aminosyrer i et protein, der så skal sidde i forhold til hinanden med en helt bestemt vinkel og afstand,« siger hun.

Stregkoder af DNA

Den tekniske forudsætning for den nye metode ligger to år tilbage i tiden. Her udviklede Sine Reker Hadrup og hendes kollegaer en såkaldt ‘DNA-stregkode,’ som kan bruges til at tagge alle de mange forskellige vævstypemolekyler.

Ved at smide dem i én bunke med en masse T-celler, der alle er udstyret med samme T-celle-receptor, smitter DNA-stregkoden af på de T-celler, der har reageret på bestemte vævstypemolekyler.

T-cellernes fjernes så igen fra bunken - nu med afslørende stregkoder, der viser hvilke af vævstypemolekylerne, de genkender, som kan aflæses via DNA-sekventering.

Sine Reker Hadrup forventer, at medicinalvirksomheder vil tage metoden til sig for at frasortere risikable T-celle-receptorer tidligt i udviklingsprocessen.

Læs også: USA godkender banebrydende immunterapi-behandling til børn

»Jeg håber og forventer, at det her værktøj vil blive brugt til at gøre behandlingen sikker. Det skal selvfølgelig ikke ske med den her metode alene, men sammen med andre midler,« siger hun.

Kortlægningen af T-celle-receptorernes fingeraftryk kan ligeledes kaste lys over, hvorfor kroppens immunforsvar i nogle tilfælde angriber egne, godartede celler.

»Udover betydningen for kræftbehandlingen, så kan det her muligvis give os en meget bedre forståelse for, hvad der fundamentalt sker i autoimmune sygdomme,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først