Danske forskere: Levende bakterier i yoghurt er spild af penge
Mælkesyrebakterier og bifidobakterier i pilleform og i yoghurt giver os en idé om, at vi lever ekstra sundt. Men i virkeligheden ser det ud til, at præparaterne ingen effekt har, hvis vi er sunde og raske i forvejen.
Det understreger en gruppe forskere fra Københavns Universitet, som i et nyt metastudie påpeger, at der intet videnskabeligt belæg findes for, at bakterierne giver os et ekstra sundhedsboost.
I Ingeniørens serie af megatendenser følger vi i disse måneder 'dine gode bakterier' – din såkaldte mikrobiota, som hjælper dig med at tygge maden og træne immunforsvaret og som forskerne håber, kan udnyttes i kampen mod sygdomme. Følg med her.Dine gode bakterier
»Den største del af det enorme globale marked for probiotika, der i 2015 blev værdisat til 33 mia. dollars, sælges til raske voksne mennesker, så det er meget tankevækkende, at det ikke ser ud til gøre hverken fra eller til, når man sammenligner tarmbakterier fra raske mennesker i perioder, hvor de tager hhv. probiotika og placebo,« siger Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Centre for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Læs også: Chr. Hansens direktør: »Probiotika kan blive vores bioethanol«
Studiet, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Genome Medicine, er en kritisk analyse af den tilgængelige videnskabelige litteratur vedrørende brug af probiotika på raske voksne mennesker. Ud af 1.368 studier kiggede forskerne især på 7, som var såkaldt randomiserede kliniske behandlingsforsøg, hvor probiotika blev sammenlignet med placebo. Analysens fokus lå på bakteriearterne Lactobacillus og Bifidobacterium, som vi typisk kender fra yoghurtprodukter og fra kapsler.
Ganske vist har nogle studier tidligere vist positive helbredseffekter ved irritabel tyktarm, diarré efter antibiotikabehandling eller forebyggelse eller afkortelse af ’turistdiarré’, men der er altså ikke håndfaste tegn på en effekt for raske voksne, understreger Oluf Borbye Pedersen. Han vil dog ikke vil afvise, at nogle former for probiotika kan have gode helbredsmæssige virkninger, da der kun er udført meget få og små studier af probiotika med dybdegående analyser af afføringen.
Læs også: Rumbiolog: Bakterier skal hjælpe astronauter med at leve på Mars
Alligevel påpeger han en tendens til, at folk gerne vil være ’på den sikre side’ og rask væk går efter yoghurt til morgenmad og måske en tablet sammen med aftensmaden.
Han sammenligner vanen med forbrugernes ivrige indtagelse af multivitaminer, som også er ganske overflødig, hvis man spiser en almindelig vestlig kost.
»Der går automatreaktion i den. Vores mor og mormor sagde, at vi skulle spise vores vitaminpille, og så gør vi det bare uden at tænke over, at videnskaben faktisk har understreget gang på gang, at den ikke gør nogen stor forskel,« understreger Oluf Borbye Pedersen.
Læs også: Bakterie-cocktails skal afhjælpe autisme og astma
Hos Arla er senior vice president for forskning og udvikling Sven Thormählen udmærket bekendt med de manglende videnskabelige beviser, og at virksomheden derfor ikke kan anprise sundhedsfremmende effekter ved indholdet af Lactobacillus og Bifidobacterium.
»Vi anerkender, at forskningen ikke entydigt kan forklare, hvorvidt de probiotiske bakterier har en gavnlig effekt på mavesundheden eller ej, og vi valgte derfor i 2013 at markedsføre Cultura med anprisningen ’Holder Maven i Balance’ med udgangspunkt i calcium-indholdet i Cultura, som den europæiske fødevaremyndighed giver lov til,« siger han og fortsætter:
»Vi ved dog, at nogle mennesker fordøjer de fermenterede produkter bedre, og flere studier peger på, at bakterierne stimulerer immunforsvaret. Det er dog vigtigt for os at overholde anprisningsreglerne og fødevaremyndighedernes anvisninger på dette område,« siger Sven Thormählen, men understreger, at der forskningsmæssigt er en udfordring i, at ingen ved, hvad der præcist definerer et ’raskt mikrobiom’.
Læs også: Halvandet kilo tarmbakterier kan rumme nøglen til din sundhed
Oluf Borbye Pedersen mener dog, at producenter af yoghurt og såkaldt funktionelle fødevarer samt kosttilskud i tabletform slet ikke behøver direkte at reklamere med, at produkterne har en effekt. Budskabet ligger implicit i påtrykte billeder af aktive mennesker og i opståede myter om, at hvis man spiser yoghurt, så bliver man ekstra sund og rask, hvilket også fremgår af forskellige opslagsværker som Wikipedia, understreger han.
Han understreger dog, at misforholdet mellem videnskabelig evidens og unuanceret markedsføring af probiotika er langt større uden for end i Danmark.
»I USA og Kina kan man jo næsten ikke undgå at se de store blinkende reklamer for helsekostprodukter af denne art, og det synes vi, at myndighederne internationalt set bør interessere sig mere for,« siger Oluf Borbye Pedersen.
»Det er ikke nok, at probiotika er sikre og uden bivirkninger, som myndighederne forlanger det i dag. Som forbruger har man også en berettiget forventning om at blive informeret vedrørende eventuelle videnskabeligt underbyggede fordele for helbredet,« siger Oluf Borbye Pedersen.
