Danske forskere kulegraver nanopartikler

De er så små, at de kan trænge ind over alt i kroppen. De har et enormt overfladeareal i forhold til deres størrelse, og de er op til 100 gange stærkere end stål.

Kulstofnanorør er et af de materialer, som der bliver forsket allermest i at udnytte netop nu. Endnu er prisen for at fremstille rørene for enorm til, at de kan vinde indpas i de danske virksomheder, men det kommer.

Den situation forbereder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sig på. Centret har indledt tre forskningsprojekter, som alle skal forsøge at afdække, hvor farlige nanomaterialerne er for medarbejdere og andre, som bliver udsat for dem.

Det ene projekt kigger på materialernes kemiske og fysiske egenskaber, og hvordan de kan påvirke, hvor farlige de er. Det andet og største projekt stiller skarpt på lak- og farveindustrien, hvor nanopartiklerne forventes at finde anvendelse først. De sidste projekt, som netop er skudt i gang, ser på plastindustriens interesse for nanomaterialerne.

Ifølge arbejdsmiljøforskerne er der god grund til at se nærmere på kulstofnanorør og deres fysisk større slægtninge kulstofnanofibre, som ikke har helt så exceptionelle egenskaber, men til gengæld kan produceres til en tusindedel af prisen. Der eksisterer i dag kun et begrænset antal studier af giftigheden, og de fleste er udført på isolerede celler.

Resultaterne er imidlertid bekymrende nok. De tyder på, at nanomaterialerne er mindst lige så giftige som de ultrafine partikler fra eksempelvis trafikken, der både kan give luftvejssygdomme, hjertelidelser og allergi.

Potentielt meget farlige

Problemet er, at de samme egenskaber, som gør nanomaterialerne fantastiske for industrien at arbejde med - den lille fysiske udstrækning, men med en stor overflade - gør dem potentielt farlige for kroppen.

»Når partikelstørrelsen kommer ned i molekyleskala, opstår der nogle kvantefænomener, som sammen med det store overfladeareal giver den meget høje reaktivitet. Det er rimeligt at antage, at de skadelige virkninger relaterer sig til overfladereaktiviteten, den mulige transport over cellemembraner og andre barrierer i kroppen, induktion af inflammation (betændelsesreaktioner) og oxidativt stress,« skriver arbejdsmiljøforskerne om baggrunden for deres forskning.

Deres forskningsprojekter, som er tre-årige, skal også kigge på halvledende nanokrystaller - også kaldet kvanteprikker - der ifølge forskernes forklaring udsender lys af en meget veldefineret bølgelængde, som af øjet opfattes som en bestemt farve. Kvanteprikkerne kan få stor betydning for fremtidens maling.

Desuden skal de studere nanoclay, som udvindes af mineralet montmorillionit, der blandt andet findes naturligt på Lolland.

Endelig understreger forskerne, at det er lige så vigtigt at undersøge, hvordan nanomaterialernes toksiske egenskaber ændres, når de går i forbindelse med andre ingredienser i plast og maling.

Dokumentation

Forskningscenter for Arbejdsmiljøs nyhed om plast-projektet
Baggrunden for projektet i lak- og farveindustrien