Uddelingen af dette års Ig Nobel-priser, som vi for et par uger siden så frem til med stor spænding her på Bagsiden, blev lidt af en skuffelse.
Priserne, som uddeles for forskning, der først får folk til grine og dernæst tænke, gik nemlig igen Danmark forbi. Og det selvom Danmark gentagne gange inden for de senere år har inviteret prisernes primus motor, amerikaneren Marc Abrahams, på besøg i Danmark for at holde foredrag.
Dette intense lobbyarbejde, kan vi konstatere, har været en fiasko.
De enkelte priser er udførligt omtalt på ing.dk. Her skal vi blot nævne prisen inden for materialevidenskab, som gik til en britisk forskergruppe, der har påvist, at frossen menneskelig afføring ikke er særlig velegnet til at forme til velfungerende knive.
Ud over at det er interessant viden, hvis man lige skulle mangle en god kniv derhjemme, er det nemlig heldigvis også et forskningsprojekt, der har lidt med Danmark med at gøre.
Under en ekspedition i 1924 blev polarforskeren Peter Freuchen under en snestorm begravet under et tykt lag af hård sne, og han slap kun efterfølgende ud, fordi han formede en mejsel af sin afføring, som han brugte til at hakke sig ud gennem sneen.
Måske ud af denne historie opstod en fortælling hos inuitter i Canada om en gammel mand, som i 1950’erne formede en kniv af sin afføring, som han brugte til at dræbe en hund med - eller også er denne fortælling virkelig sand.
Læs også: Frossen afføring dur ikke til knive
Selv om vi kun har Peter Freuchens ord for hans beretning, kan den sagtens være sand, men knivhistorien tror de britiske antropologer ikke på, efter at de er gået videnskabeligt til værks.
Forskningsgruppens leder, Meten I. Eren fra Kent State University, gik på en arktisk diæt med højt indhold af proteiner og fedtsyrer gennem otte dage, og fra fjerdedagen opsamlede han sin afføring.
Den blev opbevaret på frost og siden formet til knive både med hånden og brug af en metalfil. Og så prøvede forskerne at skære i frosne huder og skind med frosne knive. Men ved den direkte kontakt smeltede afføringsknivene; de var ubrugelige til formålet.
Moralen i denne historie er ifølge de britiske antropologer, at man ikke skal lade sig binde alle skrøner på ærmet, men teste dem for at undersøge, hvilke man kan have tiltro til. Det er jo ikke skørt, men så sandt, så sandt.
Tilbage står dog spørgsmålet: Hvorfor er danske forskere ikke skøre nok til at skaffe os en Ig Nobelpris? Og hvad skal vi gøre ved det?
/ram
