Danske forskere i Nature: Grønlands iskappe smeltede mindre end ventet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere i Nature: Grønlands iskappe smeltede mindre end ventet

Det var varmt under den seneste mellemistid, da temperaturerne i Grønland var op mod 8 grader celsius (+/- 4 grader) højere end et gennemsnit af temperaturen de seneste tusinde år.

Det bevirkede, at den grønlandske iskappe smeltede. Men afsmeltningen var langt mindre, end forskerne umiddelbart forventede.

»Indlandsisen i det nordvestlige Grønland var kun et par hundrede meter lavere end det nuværende niveau. Den grønlandske iskappe kan derfor kun have bidraget med mindre end halvdelen af den samlede havstigning på den tid,« siger Dorthe Dahl-Jensen, der er leder af Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Borehallen ved Neem-lejren var gravet et par meter ned under isen. (Foto: NEEM-projektet/Henning Thing)

Hun har stået i spidsen for det danskledede North Greenland Eemian Ice Drilling-projekt - normalt blot omtalt som Neem - der har udboret en 2,5 km lang iskerne i årene 2008-2010. Aktiviteterne blev officielt afsluttet i 2012, da lejren blev pakket sammen, og der blev pænt ryddet op på isen.

Eem er betegnelsen for den seneste mellemistid for mellem 130.000 og 115.000 år siden. Det var varmest de første 6.000 år af Eem-perioden, hvorefter temperaturen faldt først hurtigt og siden gradvist, før en ny istid begyndte.

Fra analyser af iskernens indhold af blandt andet oxygenisotopen 0-18 har forskerne kunnet bestemme temperaturen i denne mellemistid.

De kom frem til, at iskappen i det nordvestlige Grønland i perioden mellem 128.000 og 122.000 år, da det var allervarmest i Eem, faldt med 400 meter (+/- 250 meter). Da iskappen kom ud af forrige istid med mere volumen, end den har i dag, så var dens højde 130 meter lavere end i dag.

Det er et af hovedresultaterne af Neem-projektet, som er beskrevet i artiklen 'Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core', der er offentliggjort i denne uges udgave af Nature.

Bag artiklen står flere end 100 forskere fra 38 forskningsinstitutioner verden over.

Dorthe Dahl-Jensen er artiklens hovedforfatter og har stået for analysen af de mange data.

Iskappen var stort set intakt i den varme periode

En måling af iskappen et enkelt sted kan ikke alene sige noget om, hvor meget afsmeltningen af Grønlands iskappe har bidraget til stigningen i havniveauet i Eem-tiden.

Sammenholdt med simuleringer af dynamikken i iskappen konkluderer Neem-forskerne dog, at den grønlandske iskappe kun har bidraget med to meter til verdenshavenes niveau, som dengang lå 4-8 meter højere end i dag.

Da afsmeltningen var størst, mistede iskappen højde med en hastighed af 6 cm om året. Samlet vurderer Neem-forskerne, at indlandsisen højst mistede en fjerdedel af sit volumen.

»Grønlands iskappe er ikke så følsom over for temperaturstigninger, som vi troede,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun tilføjer, at den dårlige nyhed i den forbindelse er, at så må afsmeltningen fra Antarktis have været meget betydelig i Eem-perioden.

Det er velkendt, at dele af Vestantarktis er følsom over for temperaturstigninger, men Dorthe Dahl-Jensen peger på, at der findes områder af Østantartkis, der er ustabile.

Stabilt klima

Der har været spekuleret i, om et varmere klima også vil være et klima med hurtige temperaturudsving.

Iskernen viser dog, at det ikke var tilfældet i Eem-perioden. Set over korte tidsintervaller var klimaet meget stabilt.

Dorthe Dahl-Jensen mener dog ikke, at man nødvendigvis kan tage dette som en garanti for, at global opvarmning forårsaget af øgede CO2-udledninger vil have samme karakteristika.

Hun mener, at det er en helt andet form for eksperiment, vi i øjeblikket udsætter Jorden for.

Rekonstruktion af iskernen

Det har ikke været en enkel opgave at analysere iskernen, for dens lag har ikke ligget så pænt, som man kunne håbe, selv om Dorthe Dahl-Jensen selv personligt i sin tid udvalgte borestedet som værende et sted, hvor man kunne forvente, at det var tilfældet.

Til gengæld har det heller ikke været så slemt, som man kunne frygte, da forskerne måtte konstatere, at islagene i bunden ikke var pænt stablet oven på hinanden.

Iskappen på Grønland er opbygget af sne, der er faldet på overfladen, og som siden er presset sammen til is.

Det giver is-lag, der kan fortælle om variationer i klimaet fra år til år.
Mængden af vandmolekyler med O-18 i forhold til mængden af molekyler indeholdende den mere almindelige oxygenisotop O-16 er nemlig et mål for temperaturen, da nedbøren faldt.

Det var en opdagelse, som grundlæggeren af dansk iskerneforskning, Willi Dansgaard (1922-2011), gjorde i 1952.

I de øverste 2.200 meter af den 2.540 meter lange Neem-iskerne ligger lagene pænt over på hinanden.

Det svarer til hele den nuværende mellemistid og den seneste istid, der begyndte for 115.000 år siden. Denne periode er dog allerede godt dokumenteret via NGrip-iskernen fra 2004.

Når man kommer ned i det interessante materiale fra Eem-perioden, er lagene foldet sammen, som allerede Nature-artiklens overskrift indikerer 'Greenland folded ice core'.

Foldningen af lagene i bunden skyldes dynamiske bevægelser i iskappen, som bevirker, at isen flyder fra midten ud mod kanten, og opvarmning af isen nedefra forårsaget af 'kogeøer' i underlaget.

Det betyder, at man slet ikke har fundet islag i perioden 114.000 til 108.000 år siden Neem-iskernen.

Is fra perioden for 118.000 til 115.000 år siden findes derimod hele tre gange efter hinanden i en dybde mellem 2.201 meter og 2.418 meter - hvoraf islagene de to af gangene ligger i omvendt rækkefølge.

Endelig findes der uforstyrrede lag fra perioden 128.500 til 118.000 år i en dybde mellem 2.418 meter og 2.432 meter.

»Her var vi heldige,« indrømmer Dorthe Dahl-Jensen, »for dette interval indeholder begyndelsen af Eem-perioden, hvor klimaet var varmest.«

Isen smeltede i 2012

I disse lag kan man se, at der har været smeltning af på toppen af iskappen, idet iskernen indeholder spor af genfrossent smeltevand.

Under afslutningen af aktiviteterne på isen i juli 2012 oplevede man også, at isen smeltede - ja det regnede ligefrem på et tidspunkt - som resulterede i dannelse af genfrosne islag fra smeltevandet under overfladen.

»Det var en ekstrem begivenhed, men den nuværende opvarmning gør overfladesmeltning mere sandsynlig i fremtiden,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Spor af sne fra forrige istid

Det er bl.a. ved at sammenholde Neem-iskernen med den tidligere udborede NGrip-iskerne, der går 123.000 år tilbage, at det er lykkedes at rekonstruere Neem-iskernen.

I de nederste omkring 100 meter af iskernen er lagene for sammenrodede til, at det er lykkedes at rekonstruere iskernen.

Data tyder dog på, at der her findes is fra forrige istid - måske endog også helt i bunden is fra mellemistiden før Eem, som det nok vil være værd at studere på den ene eller anden måde.

Dokumentation

Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core

Det er et uhyre væsentligt resultat der her er opnået. Willi Dansgaard var den der startede hele denne udvikling i vor faktiske forståelse af klimaforandringer tilbage i tiden.
Jeg deltog selv i 1981 i den feltkampagne, der borede til bunden af isen ved radarstationen Dye3. Det var en fantastisk oplevelse at være med i dette team og med i dette projekt. Dette meget lange forløb har nu fundet en foreløbig afslutning og opklaring med resultatet at der i Eem mellemistiden var en betragtelig iskappe på Grønland.
Godt job og tillykke til Dorthe og alle de andre.

Der er hermed tilvejebragt en helt basal og faktisk viden om klimaets opførsel.

Den fremtidige udvikling af klimaet kan ikke bare fremregnes på grundlag af bar matematisk modellering. Her ligger betydningen af dette projekt

Torben Risbo
Geofysisk Afdeling
Niels Bohr Instuttet

  • 0
  • 0

Her er en god lille video med et foredrag om hvordan iskerner bruges til at sige noget om fortidens klima, og ikke mindst klimaændringer.

Tak for din interesse, men du glemte et link til videoen.

  • 0
  • 0